Trige Kommune - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:20Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 39:		Linje 39:
	I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.		I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:36

2023-02-01T13:36:25Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:36
Linje 59:		Linje 59:
	* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102		* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:58

2022-10-06T12:58:42Z

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2021-03-22T09:20:45Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2021, 11:20
Linje 11:		Linje 11:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby]], [[Elev Kommune\|Elev]], [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted]] og Aarhus Købstadskommune, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune.		Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby]], [[Elev Kommune\|Elev]], [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune.

	Ud over [[Trige]] lå der i kommunen efter 1967 også byerne [[Spørring]] og [[Ølsted]] samt gårdområderne [[Pannerup]], [[Pedersminde Mark]] og gården [[Thomasminde]].		Ud over [[Trige]] lå der i kommunen efter 1967 også byerne [[Spørring]] og [[Ølsted]] samt gårdområderne [[Pannerup]], [[Pedersminde Mark]] og gården [[Thomasminde]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2021-02-05T08:08:43Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 10:08
Linje 54:		Linje 54:

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

			* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

MiaGulvadJørgensen med 3. feb. 2021, 09:16

2021-02-03T09:16:57Z

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2021, 11:16
Linje 26:		Linje 26:
	Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også [[Bogenhøj Mejeri]] blevet indviet i byen i slutningen af århundredet.		Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også [[Bogenhøj Mejeri]] blevet indviet i byen i slutningen af århundredet.

	Ved Trige løb ~~landevej~~ tæt forbi [[Trige Kirke~~\|kirken~~]], mens landsbyen lå trukket lidt væk fra landevej og kirke. Indbyggertallet her fordobledes op gennem 1800-tallet, så der ved indgangen til 1900-tallet boede 792 mennesker i sognet mod Spørrings 465 og Ølsteds 279 indbyggere. Allerede i 1875 fik Trige Sogn i samarbejde med Ølsted en sparekasse, mens der i 1881 blev indviet en fattiggård med alderdomshjem.		Ved Trige løb landevejen tæt forbi [[Trige Kirke]], mens landsbyen lå trukket lidt væk fra landevej og kirke. Indbyggertallet her fordobledes op gennem 1800-tallet, så der ved indgangen til 1900-tallet boede 792 mennesker i sognet mod Spørrings 465 og Ølsteds 279 indbyggere. Allerede i 1875 fik Trige Sogn i samarbejde med Ølsted en sparekasse, mens der i 1881 blev indviet en fattiggård med alderdomshjem.

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===

JanneMarieBarslev med 29. jan. 2021, 08:19

2021-01-29T08:19:33Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2021, 10:19
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Trige DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Trige Kommune i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]

	'''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik.		'''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik.

Linje 27:		Linje 29:

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
			[[Fil:000138336 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Stemmesedlerne ses igennem i marts 1967, hvor der var sognerådsvalg til den nye Trige Kommune, som [[Spørring Sogn]] nu også blev en del af.]]

	Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden.		Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2021-01-29T08:14:23Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2021, 10:14
Linje 37:		Linje 37:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}


	* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her]		* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2021-01-29T08:14:05Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2021, 10:14
Linje 38:		Linje 38:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}

			* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her]

			* [https://xn--sprring-by-1cb.dk/foreninger/spoerring-egnsarkiv/ Læs mere om Spørring Egnsarkiv her]

	* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.		* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.
Linje 51:		Linje 55:
	* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.* ~~Dansk Center for Byhistorie~~ http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

			* [http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Dansk Center for Byhistorie]

	* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102		* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102

JanneMarieBarslev med 29. jan. 2021, 08:12

2021-01-29T08:12:04Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
- Artikel under udarbejdelse
+'''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik.
-Trige Kommune blev oprettet med anordningen om landkommunevæsnet i 1842. Kommunen bestod af [[Trige Sogn]] og [[Ølsted Sogn.]] Med anordningen blev der i kommunerne oprettet sogneforstanderskaber. De havde til opgave at tage sig af fattigvæsen, veje og skoler. I 1868 kom der en ny kommunallov, hvor sogneforstanderskabet blev erstattet af sogneråd. Ansvarsområderne var stadig fattigvæsen, veje og skoler, men der blev med tiden tilføjet flere opgaver.
+=== Kommunen ===
-Trige Kommunes areal var 2035 ha. I 1850 var befolkningstallet 857, mens det i 1960 var steget til 1064.
+Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Kommunernes ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
-I 1967 blev [[Spørring]] sogn indlemmet i kommunen. I Spørring by var der en kirke, skole, sognebibliotek, kro, hotel, mejeri og telefoncentral. Af større gårde kan nævnes Restrup.
+Kommunen bestod oprindeligt af [[Trige Sogn]] og [[Ølsted Sogn]], men i 1967 blev Grundfør-Spørring Kommune delt, så [[Spørring Sogn]] blev indlemmet i kommunen, der herefter blot hed Trige Kommune. Tre år senere ophørte Trige Kommunes selvstændighed, da den som en del af [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]] blev en del af Aarhus Kommune.
 == Litteratur og kilder ==
 * Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.
 * Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.
 * Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
 * Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:58
Linje 39:		Linje 39:
	I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.		I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.

			==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		==Trige Kommune på AarhusArkivet==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her]		* [https://www.aakb.dk/node/443 Find kontaktoplysninger på Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv her]

	* [https://xn--sprring-by-1cb.dk/foreninger/spoerring-egnsarkiv/ Læs mere om Spørring Egnsarkiv her]		* [https://xn--sprring-by-1cb.dk/foreninger/spoerring-egnsarkiv/ Læs mere om Spørring Egnsarkiv her]

	* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.		* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.

	* Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.		* Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* [http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Dansk Center for Byhistorie]		* [http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Dansk Center for Byhistorie]

	* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102		* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102