Tranbjerg Brugsforening - Versionshistorie

Hemik med 13. nov. 2025, 11:18

2025-11-13T11:18:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 13:18
Linje 2:		Linje 2:

	== Baggrund i England og videre til Danmark ==		== Baggrund i England og videre til Danmark ==
	Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844.		Baggrunden for Brugsforeningerne, som de kendes i Danmark, skal findes i England - nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844.
	Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var ~~Thissted~~ Arbejderforening i 1866, etableret af ~~Pastor~~ Sonne.		Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thisted Arbejderforening i 1866, etableret af pastor Sonne.
	Efterfølgende dannedes brugsforeningerne rundt omkring i landet og i 1896 ~~etableredes~~ Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.		Efterfølgende dannedes brugsforeningerne rundt omkring i landet, og i 1896 blev Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger etableret.

	Det var først ~~som~~ i løbet af sommeren 1917 at tanken om [[Tranbjerg]] som del af brugsbevægelsen opstod.		Det var først i løbet af sommeren 1917, at tanken om [[Tranbjerg]] som del af brugsbevægelsen opstod. Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:
	Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:

	''"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til~~" (s.6).~~		''"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til"'' (s. 6).
	''
	Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]].
	~~På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om ''"hvordan man oprettede en brugsforening~~"'' (s.6).
	~~Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet~~.

	Man kunne således afholde en stiftende generalforsamling den 7. december 1917 og bestyrelsen kom til at bestå af: gårdejer P. Rasmussen, Jegstrup; bødker J.P. Petersen, Slet; gårdejer Peder Jensen, Østerby og den tidligere nævnte Peder Jensen fra Børup; Bernhard Andersen, Gunnestrup; Julis Pedersen og Søren Nielsen fra [[Tranbjerg]].		Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos gårdejer Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde på [[Tranbjerg Gæstgiveri]] 14 dage senere.
			På mødet deltog blandt andre en vis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om ''"hvordan man oprettede en brugsforening"'' (s. 6). Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer, der ønskede en lokal brugsforening oprettet.

			Man kunne således afholde en stiftende generalforsamling den 7. december 1917, og bestyrelsen kom til at bestå af: gårdejer P. Rasmussen, Jegstrup; bødker J.P. Petersen, Slet; gårdejer Peder Jensen, Østerby og den tidligere nævnte Peder Jensen fra Børup; Bernhard Andersen, Gunnestrup; Julis Pedersen og Søren Nielsen fra Tranbjerg.

	== En hård start for Tranbjerg Brugsforening ==		== En hård start for Tranbjerg Brugsforening ==
	Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab.		Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab.
	Bestyrelsens start blev dog op af bakke, ~~årsagen var~~ blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man ~~kiggede~~ med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning.		Bestyrelsens start blev dog op ad bakke, blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man med interesse kiggede på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning.
	Ejendommen blev Brugsforeningens adresse frem til 1973.		Ejendommen blev Brugsforeningens adresse frem til 1973.

	== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling ==		== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling ==
	Krigen og ~~Besættelsen~~ fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden.		Krigen og besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke, udover at det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden.
	Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude.		Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede - som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes - til en national indsamling af klude.

	Tranbjerg Brugsforenings bestyrelse besluttede sig for at reklamere for uldindsamlingen, og foreningens uddeler, Johannes Mikkelsen, var ham, der for egen regning, skulle modtage indsamlede klude.		Tranbjerg Brugsforenings bestyrelse besluttede sig for at reklamere for uldindsamlingen, og foreningens uddeler, Johannes Mikkelsen, var ham, der for egen regning, skulle modtage de indsamlede klude.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Kittelsen: /* Kilder */

2016-05-06T08:59:12Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2016, 10:59
Linje 34:		Linje 34:
	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]

Stinejensen med 1. maj 2016, 07:21

2016-05-01T07:21:10Z

Kiojoergensen: /* Kilder */

2016-04-29T09:44:45Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2016, 11:44
Linje 37:		Linje 37:

	[[Kategori:Detailhandel & service]]		[[Kategori:Detailhandel & service]]
	[[Kategori: Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]
			[[Kategori:Foreninger]]

Kiojoergensen: Oprettede siden med ' Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918. == Baggrund i England og videre til Danmark == Baggrunden for Brugsforeningerne som de ken...'

2016-04-29T09:01:27Z

Oprettede siden med ' Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918. == Baggrund i England og videre til Danmark == Baggrunden for Brugsforeningerne som de ken...'

Ny side

Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918.

== Baggrund i England og videre til Danmark ==

Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844.
Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne.
Efterfølgende dannedes brugsforeningerne rundt omkring i landet og i 1896 etableredes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Det var først som i løbet af sommeren 1917 at tanken om [[Tranbjerg]] som del af brugsbevægelsen opstod.
Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:

"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6).

Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]].
På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om "hvordan man oprettede en brugsforening" (s.6).
Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet.

Man kunne således afholde en stiftende generalforsamling den 7. december 1917 og bestyrelsen kom til at bestå af: gårdejer P. Rasmussen, Jegstrup; bødker J.P. Petersen, Slet; gårdejer Peder Jensen, Østerby og den tidligere nævnte Peder Jensen fra Børup; Bernhard Andersen, Gunnestrup; Julis Pedersen og Søren Nielsen fra [[Tranbjerg]].

== En hård start for Tranbjerg Brugsforening ==

Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab.
Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning.
Ejendommen blev Brugsforeningens adresse frem til 1973.

== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling ==

Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden.
Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude.

Tranbjerg Brugsforenings bestyrelse besluttede sig for at reklamere for uldindsamlingen, og foreningens uddeler, Johannes Mikkelsen, var ham, der for egen regning, skulle modtage indsamlede klude.

== Kilder ==

* Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist

[[Kategori:Detailhandel & service]]
[[Kategori: Kooperation]]

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2016, 09:21
Linje 1:		Linje 1:
			'''Tranbjerg Brugsforening''' åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918.
	Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918.

	== Baggrund i England og videre til Danmark ==		== Baggrund i England og videre til Danmark ==

	Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844.		Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844.
	Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne.		Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne.
Linje 11:		Linje 9:
	Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:		Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening:

	"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6).		''"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6).
			''
	Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]].		Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]].
	På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om "hvordan man oprettede en brugsforening" (s.6).		På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om ''"hvordan man oprettede en brugsforening"'' (s.6).
	Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet.		Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet.

Linje 20:		Linje 18:

	== En hård start for Tranbjerg Brugsforening ==		== En hård start for Tranbjerg Brugsforening ==

	Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab.		Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab.
	Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning.		Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning.
Linje 26:		Linje 23:

	== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling ==		== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling ==

	Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden.		Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden.
	Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude.		Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude.
Linje 33:		Linje 29:

	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist		* Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist