Torkild Christian Dahl (1807-1872) - Versionshistorie

Hemik med 13. dec. 2024, 10:30

2024-12-13T10:30:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:30
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Torkild Christian Dahl. Fotograf J.E. Bøgh, ca. 1860, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]		[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Torkild Christian Dahl. Fotograf J.E. Bøgh, ca. 1860, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

	'''Thorkild Christian Dahl''' var landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.		'''Thorkild Christian Dahl''' (født den 11. september 1807 i Aarhus, død den 4. april 1872 på [[Moesgaard]], [[Mårslet]] sogn, [[Aarhus Amt]]) var landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg den 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.

	~~Født 11. september 1807 i Aarhus~~, ~~død 4. april 1872 på~~ [[~~Moesgaard~~]], [[~~Mårslet~~]] ~~sogn,~~ [[~~Aarhus Amt~~]].		Han var søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kjerstine Fogh]].

	~~Søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kjerstine Fogh]].~~		Gift den 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]] (født den 12. februar 1824 i Bordeaux, død den 1. november 1911 på Moesgaard), datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og [[Bothilde Dahl\|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl]]. Før sit ægteskab med Eleonore Emilie Andersen var Torkild Christian Dahl forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839), der døde, inden de kunne blive gift.

	Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgaard, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og [[Bothilde Dahl\|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl]] ~~(1861-1952)~~. Før sit ægteskab med Eleonore Emilie Andersen, var Torkild Christian Dahl forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839), der døde inden, de kunne blive gift.

	===Uddannelse og karriere===		===Uddannelse og karriere===
Linje 23:		Linje 21:
	Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.		Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.

	Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til 1857 sad Dahl i Landstinget. Samme år som af stoppede i Landstinget, blev han udnævnt til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]], men trak sig allerede i 1858 helt fra aktiv politik. I 1860 afslog han også et tilbud fra Monrad om indenrigsminister-porteføljen, hvilket sikkert skyldtes hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.		Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til 1857 sad Dahl i Landstinget. Samme år som han stoppede i Landstinget, blev han udnævnt til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]], men trak sig allerede i 1858 helt fra aktiv politik. I 1860 afslog han også et tilbud fra Monrad om indenrigsminister-porteføljen, hvilket sikkert skyldtes hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.

	Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.		Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Linje 34:		Linje 32:
	I forbindelse med [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.		I forbindelse med [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

	I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Dahls familiegravsted]] findes stadig i parken.		I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)\|Carl Bodilius August Dahl]], i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Dahls familiegravsted]] findes stadig i parken.

	Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.		Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.

Phillip Stadsarkivet med 21. mar. 2023, 12:21

2023-03-21T12:21:04Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:21
Linje 32:		Linje 32:
	I 1838 købte han halvparten af [[Moesgård herregård]], og fra 1844 sad han som eneejer her.		I 1838 købte han halvparten af [[Moesgård herregård]], og fra 1844 sad han som eneejer her.

	I forbindelse med [[Besættelsen af ~~Århus~~ i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.		I forbindelse med [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

	I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Dahls familiegravsted]] findes stadig i parken.		I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Dahls familiegravsted]] findes stadig i parken.

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 13:46

2022-11-07T13:46:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 15:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Thorkild~~ Christian Dahl]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.08720828270093, 10.226993491805594~[[Moesgård herregård]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.08720828270093, 10.226993491805594
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Torkild Christian Dahl. Fotograf J.E. Bøgh, ca. 1860, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

	'''Thorkild Christian Dahl''' var landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.		'''Thorkild Christian Dahl''' var landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 13:41

2022-11-07T13:41:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 15:41
Linje 13:		Linje 13:
	Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.		Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.

	Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til ~~kort efter sin udnævnelse til stiftamtmand i Aarhus i~~ 1857 sad Dahl i Landstinget. At han i 1858 ~~trak sig ud af~~ aktiv politik og afslog ~~Monrads~~ tilbud ~~i 1860~~ om indenrigsminister-porteføljen, skyldtes ~~sikkert~~ hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.		Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til 1857 sad Dahl i Landstinget. Samme år som af stoppede i Landstinget, blev han udnævnt til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]], men trak sig allerede i 1858 helt fra aktiv politik. I 1860 afslog han også et tilbud fra Monrad om indenrigsminister-porteføljen, hvilket sikkert skyldtes hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.

	Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.		Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Linje 27:		Linje 27:

	Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.		Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.

			===Se også===
			*[[Aarhus Stift]]

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 13:38

2022-11-07T13:38:01Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 15:38
Linje 6:		Linje 6:
	Søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kjerstine Fogh]].		Søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kjerstine Fogh]].

	~~===Familie===~~		Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgaard, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og [[Bothilde Dahl\|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl]] (1861-1952). Før sit ægteskab med Eleonore Emilie Andersen, var Torkild Christian Dahl forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839), der døde inden, de kunne blive gift.
	~~Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839).~~

	Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgaard, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og [[Bothilde Dahl\|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl]] (1861-1952).

	===Uddannelse og karriere===		===Uddannelse og karriere===
	Dahl blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1827 og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus. Hans sagførervirksomhed voksede sig efterhånden stor men blev kun en bibeskæftigelse for Dahl, da hans interesser kredsede om politik.		Torkild Christian Dahl blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1827, og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus. Hans sagførervirksomhed voksede sig efterhånden stor, men blev kun en bibeskæftigelse for Dahl, da hans interesser kredsede om politik.

	Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 40'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.		Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.

	Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til kort efter sin udnævnelse til stiftamtmand i Aarhus i 1857 sad Dahl i Landstinget. At han i 1858 trak sig ud af aktiv politik og afslog Monrads tilbud i 1860 om indenrigsminister-porteføljen, skyldtes sikkert hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.		Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til kort efter sin udnævnelse til stiftamtmand i Aarhus i 1857 sad Dahl i Landstinget. At han i 1858 trak sig ud af aktiv politik og afslog Monrads tilbud i 1860 om indenrigsminister-porteføljen, skyldtes sikkert hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.

	Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] ~~Dahl~~ administrationen af Skanderborg ~~amt~~, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog.		Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

	===Dahls indflydelse i Aarhus og ved Moesgaard===		===Dahls indflydelse i Aarhus og ved Moesgaard===
	Dahl fik stor betydning for Aarhus, og han fik opført et nyt kvarter omkring [[Fredensgade]]. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus. Herudover gjorde han et stort stykke arbejde ved Kreditforeningen for jydske Landejendomme.		Dahl fik stor betydning for Aarhus, hvor han fik opført et nyt kvarter omkring [[Fredensgade]]. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus. Herudover gjorde han et stort stykke arbejde ved Kreditforeningen for jydske Landejendomme.

			I 1838 købte han halvparten af [[Moesgård herregård]], og fra 1844 sad han som eneejer her.

	I ~~1838 købte han halvparten af~~ [[~~Moesgård herregård~~\|~~Moesgård~~]], og fra ~~1844 sad han som eneejer her~~.		I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, som han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

	I ~~forbindelse med~~ [[~~Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864~~]] ~~blev~~ Dahl ~~ført som gidsel til Rendsborg~~, ~~og hans helbred fik~~ her ~~et knæk, han ikke kom sig over senere~~. ~~I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste~~.		I 1870 fik Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgård. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Dahls familiegravsted]] findes stadig i parken.

	I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads\|Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.		Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård.
	Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på ~~Moesgaard~~.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Carl Bodilius August Dahl" to "Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)"

2022-05-16T12:58:56Z

Text replacement - "Carl Bodilius August Dahl" to "Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:58
Linje 27:		Linje 27:
	I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.		I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

	I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl]], i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads\|Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.		I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads\|Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.
	Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.		Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.

MiaGulvadJørgensen: Fjernede omdirigering til Thorkild Christian Dahl (1807-1872)

2022-05-05T10:17:19Z

Fjernede omdirigering til Thorkild Christian Dahl (1807-1872)

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:17
Linje 1:		Linje 1:
	~~#REDIRECT [[Thorkild Christian Dahl (1807-1872)]]~~		[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Thorkild Christian Dahl]]
	[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg\|~~250px~~\|thumb\|right\|Thorkild Christian Dahl]]		'''Thorkild Christian Dahl''' var landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Ved sidstnævnte var han repræsentant uden valg 23. april 1848 og deltog kun i ét møde.
	~~Landsoverretsprokurator~~, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand]] ~~'''Thorkild Christian Dahl''',~~ medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]

	~~Repræsentant uden valg 23~~. april ~~1848. Deltog kun i ét møde~~.		Født 11. september 1807 i Aarhus, død 4. april 1872 på [[Moesgaard]], [[Mårslet]] sogn, [[Aarhus Amt]].

	~~Født 11. september 1807 i Aarhus, død 4. april 1872 på [[Moesgård]], [[Mårslet]] sogn, Aarhus amt.~~		Søn af kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl (1775-1815)\|Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kjerstine Fogh]].
	~~Forældre: Kaptajn~~, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Johannes Dahl]] og hustru [[Kjerstine Fogh]].

	Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann~~, der døde som 29~~-~~årig~~. Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på ~~Moesgård, Mårslet sogn, Aarhus amt~~, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise.		===Familie===
			Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839).

			Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgaard, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise. Sammen fik de børnene Caroline Margrethe Eleonore Emilie Dahl (1853-1922) og [[Bothilde Dahl\|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl]] (1861-1952).

	===Uddannelse og karriere===		===Uddannelse og karriere===
Linje 26:		Linje 27:
	I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.		I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864\|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

	I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror [[Carl Bodilius August ~~Dahl\|Carl~~ Dahl]] i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads\| Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.		I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror, [[Carl Bodilius August Dahl]], i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads\|Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.
	Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.		Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori:Royale, adelige & ~~godsejere~~]]		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere‏‎]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:30

2022-05-05T09:30:23Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:30
Linje 34:		Linje 34:

	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: ~~Adel~~ & ~~godsejere‏‎]]~~		[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede~~]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~

Kurt L med 28. maj 2020, 17:41

2020-05-28T17:41:20Z

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2020, 19:41
Linje 38:		Linje 38:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	~~[[Kategori: Godsejere]]~~

Kurt L: /* Litteratur og Kilder */

2020-05-28T17:36:51Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2020, 19:36
Linje 38:		Linje 38:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Godsejere]]