Torben Busk (1936-1996) - Versionshistorie

Hemik med 13. dec. 2024, 10:20

2024-12-13T10:20:01Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:20
Linje 1:		Linje 1:
	'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt		'''Torben Busk''' (født den 9. juli 1936 i København, død den 10. november 1996 i Aarhus) var chefdekoratør og indretningsarkitekt.

	~~Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.~~		Ved sin død var han gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Martin, Sarah og Louise.

	Ved sin død gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Martin, Sarah og Louise.

	===Prisvindende dekoratør===		===Prisvindende dekoratør===
Linje 11:		Linje 9:
	Da stormagasinerne slog igennem i slutningen af 1800-tallet, blev de blandt andet kaldt drømmenes teater. Kunstfærdige udstillinger i vinduerne trak kunderne indenfor, hvor de blev mødt af fantasifulde opstillinger af varer fra hele verden. I de gamle butikker stod en ekspedient klar til at møde kunderne og slap dem nødigt af syne. I Magasin kunne man gå næsten frit rundt, og kunne man ikke købe, kunne man altid drømme.		Da stormagasinerne slog igennem i slutningen af 1800-tallet, blev de blandt andet kaldt drømmenes teater. Kunstfærdige udstillinger i vinduerne trak kunderne indenfor, hvor de blev mødt af fantasifulde opstillinger af varer fra hele verden. I de gamle butikker stod en ekspedient klar til at møde kunderne og slap dem nødigt af syne. I Magasin kunne man gå næsten frit rundt, og kunne man ikke købe, kunne man altid drømme.

	Det gav dekoratørerne en helt særlig betydning, for det var lagt over til dem at få folk ind i varmen, ført rundt i butikken og hen til kassen. Magasin og andre stormagasiner udlærte og optrænede mange kreative kræfter. Det kom også byen til gavn. Fra Magasins historie er det oplagt at pege på manden med de mange medaljer, Torben Busk.		Det gav dekoratørerne en helt særlig betydning, for det var lagt over til dem at få folk ind i varmen, ført rundt i butikken og hen til kassen. Magasin og andre stormagasiner udlærte og optrænede mange kreative kræfter. Det kom også byen til gavn. Fra Magasins historie er det oplagt at pege på manden med de mange medaljer: Torben Busk.

	===De første år i Aarhus===		===De første år i Aarhus===
	Chefdekoratøren var født i 1936 og blandt andet uddannet i ~~Illums~~ i København, inden han kom til Magasin du Nord på Kongens Nytorv, hvor han vandt sin første præmie. Efter et hurtigt mellemspil i Svendborg tog han i 1961 Aarhus med storm som en af byens mest eftertragtede ungkarle, der med en journalists ord forstod ikke blot at give vinduerne, men også ”sit eget vellykkede ydre en smuk fremtoning”.		Chefdekoratøren var født i 1936 og blandt andet uddannet i Illum i København, inden han kom til Magasin du Nord på Kongens Nytorv, hvor han vandt sin første præmie. Efter et hurtigt mellemspil i Svendborg tog han i 1961 Aarhus med storm som en af byens mest eftertragtede ungkarle, der - med en journalists ord - forstod ikke blot at give vinduerne, men også ”sit eget vellykkede ydre en smuk fremtoning”.

	Han var ved sin ansættelse Danmarks yngste chefdekoratør, og kun halvandet år efter sin ankomst stod han som leder af en stab på 14. Allerede en af de første gange han kom til orde i de lokale aviser, var han lidt efter byen – hvorfor gjorde den ikke mere ved sin udsmykning? Samme år lukkede han pressen ind i sit juleværksted. Det tog et års tid at planlægge og udføre næste års juledekoration, forklarede han. Men journalisten hæftede sig også ved dekoratørens outfit, ”småblomstret slips med tilsvarende lommetørklæde, et sommerligt modepåfund for herrer, udklækket af Pierre Gardin, Paris”.		Han var ved sin ansættelse Danmarks yngste chefdekoratør, og kun halvandet år efter sin ankomst stod han som leder af en stab på 14. Allerede en af de første gange han kom til orde i de lokale aviser, var han lidt efter byen – hvorfor gjorde den ikke mere ved sin udsmykning? Samme år lukkede han pressen ind i sit juleværksted. Det tog et års tid at planlægge og udføre næste års juledekoration, forklarede han. Men journalisten hæftede sig også ved dekoratørens outfit, ”småblomstret slips med tilsvarende lommetørklæde, et sommerligt modepåfund for herrer, udklækket af Pierre Gardin, Paris”.
Linje 23:		Linje 21:

	===Bidrag til kreativt byliv===		===Bidrag til kreativt byliv===
	Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj~~, ”1968’erne”,~~ der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen.		Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk havde meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj - '1968’erne' - der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen.

	Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen\|Varna]], [[Kosmorama\|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder.		Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen\|Varna]], [[Kosmorama\|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder.
Linje 29:		Linje 27:
	Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ.		Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ.

	Busk blev herefter medlem af [[Århus Tappenstreg\|Århus Tappenstreg-gruppen]], som omkring 1981 blev nedsat for at fungere som sparringspartner for kommune og politikere, og i disse år tog hans ~~ideer~~ på byens vegne fart. Han foreslog blandt andet at anlægge skøjtebanen ved [[Musikhuset]] og kom på, at margueritten skulle være Aarhus’ nationalblomst og [[Ceres\|Cerestårnet]] skulle have røde og hvide striber. Senere blev tappenstregerne til Boblegruppen.		Busk blev herefter medlem af [[Århus Tappenstreg\|Århus Tappenstreg-gruppen]], som omkring 1981 blev nedsat for at fungere som sparringspartner for kommune og politikere, og i disse år tog hans idéer på byens vegne fart. Han foreslog blandt andet at anlægge skøjtebanen ved [[Musikhuset]] og kom på, at margueritten skulle være Aarhus’ nationalblomst, og [[Ceres\|Cerestårnet]] skulle have røde og hvide striber. Senere blev tappenstregerne til Boblegruppen.

	Busk var blevet optaget som medlem af Academy of Inspiration af det ~~international~~ anerkendte schweiziske magasin Inspiration i 1979, men forlod alligevel kort tid efter Magasin for at fortsætte sit virke som selvstændig indretningsarkitekt.		Busk var blevet optaget som medlem af Academy of Inspiration af det internationalt anerkendte schweiziske magasin Inspiration i 1979, men forlod alligevel kort tid efter Magasin for at fortsætte sit virke som selvstændig indretningsarkitekt.

	Idéerne på byens vegne tørrede ikke ud af den grund. [[Ridehuset]], foreslog han i 1983, skulle ikke rives ned, men sammen med [[Officersbygningen]] være kongres- og musikhushotel, gasværket på Dollerupvej skulle være rytmisk musikcenter, og [[Bispetorv]] burde udstyres med mobile torveboder.		Idéerne på byens vegne tørrede ikke ud af den grund. [[Ridehuset]], foreslog han i 1983, skulle ikke rives ned, men sammen med [[Officersbygningen]] være kongres- og musikhushotel, gasværket på Dollerupvej skulle være rytmisk musikcenter, og [[Bispetorv]] burde udstyres med mobile torveboder.

SaraBusk: Sorteret efter alder

2019-09-14T06:34:27Z

Sorteret efter alder

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2019, 08:34
Linje 3:		Linje 3:
	Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.		Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.

	Ved sin død gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Sarah, Louise ~~og [[Martin Busk]]~~.		Ved sin død gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Martin, Sarah og Louise.

	===Prisvindende dekoratør===		===Prisvindende dekoratør===

SaraBusk: Faktuelt indhold

2019-09-14T06:32:52Z

Faktuelt indhold

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2019, 08:32
Linje 3:		Linje 3:
	Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.		Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.

	Ved sin død gift med ~~Sara~~ Busk. Børn: ~~Sara~~, Louise og [[Martin Busk]].		Ved sin død gift med Jette Busk. Børn: Jeanne, Sarah, Louise og [[Martin Busk]].

	===Prisvindende dekoratør===		===Prisvindende dekoratør===

Kurt L: links

2018-06-05T08:46:49Z

links

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2018, 10:46
Linje 6:		Linje 6:

	===Prisvindende dekoratør===		===Prisvindende dekoratør===
	”Jeg mødte en glad mand på Immervad. Han slog frakken til side og afslørede på sit revers en nyslået, strålende guldmedalje.” Stiftens journalist mødte en dag i 1967 chefdekoratør i [[Magasin du Nord]], Torben Busk. Medaljen havde Busk fået overrakt med morgenposten med det amerikanske modeblad Display World som afsender. Af 6.518 vinduesdekorationer fra 16 lande var valget faldet på Busks som det bedste. Det blev ikke den sidste medalje til dekoratøren. Mindst 35 kunne han med tiden se tilbage på. Og det var heller ikke det sidste, aarhusianerne hørte til Torben Busk.		”Jeg mødte en glad mand på [[Immervad]]. Han slog frakken til side og afslørede på sit revers en nyslået, strålende guldmedalje.” Stiftens journalist mødte en dag i 1967 chefdekoratør i [[Magasin du Nord]], Torben Busk. Medaljen havde Busk fået overrakt med morgenposten med det amerikanske modeblad Display World som afsender. Af 6.518 vinduesdekorationer fra 16 lande var valget faldet på Busks som det bedste. Det blev ikke den sidste medalje til dekoratøren. Mindst 35 kunne han med tiden se tilbage på. Og det var heller ikke det sidste, aarhusianerne hørte til Torben Busk.

	===Dekoratørerne i stormagasinerne===		===Dekoratørerne i stormagasinerne===
Linje 25:		Linje 25:
	Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj, ”1968’erne”, der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen.		Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj, ”1968’erne”, der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen.

	Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i Varna, Kosmorama-biografen, Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder.		Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i [[Varna Pavillonen\|Varna]], [[Kosmorama\|Kosmorama-biografen]], Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder.

	Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ.		Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ.

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996. Ved sin død gift med Sara Busk. Børn: Sara,..."

2018-06-04T07:33:10Z

Oprettede siden med "'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996. Ved sin død gift med Sara Busk. Børn: Sara,..."

Ny side

'''Torben Busk''', chefdekoratør og indretningsarkitekt

Født i København 9. juli 1936, død i Aarhus 10. november 1996.

Ved sin død gift med Sara Busk. Børn: Sara, Louise og [[Martin Busk]].

===Prisvindende dekoratør===
”Jeg mødte en glad mand på Immervad. Han slog frakken til side og afslørede på sit revers en nyslået, strålende guldmedalje.” Stiftens journalist mødte en dag i 1967 chefdekoratør i [[Magasin du Nord]], Torben Busk. Medaljen havde Busk fået overrakt med morgenposten med det amerikanske modeblad Display World som afsender. Af 6.518 vinduesdekorationer fra 16 lande var valget faldet på Busks som det bedste. Det blev ikke den sidste medalje til dekoratøren. Mindst 35 kunne han med tiden se tilbage på. Og det var heller ikke det sidste, aarhusianerne hørte til Torben Busk.

===Dekoratørerne i stormagasinerne===
Da stormagasinerne slog igennem i slutningen af 1800-tallet, blev de blandt andet kaldt drømmenes teater. Kunstfærdige udstillinger i vinduerne trak kunderne indenfor, hvor de blev mødt af fantasifulde opstillinger af varer fra hele verden. I de gamle butikker stod en ekspedient klar til at møde kunderne og slap dem nødigt af syne. I Magasin kunne man gå næsten frit rundt, og kunne man ikke købe, kunne man altid drømme.

Det gav dekoratørerne en helt særlig betydning, for det var lagt over til dem at få folk ind i varmen, ført rundt i butikken og hen til kassen. Magasin og andre stormagasiner udlærte og optrænede mange kreative kræfter. Det kom også byen til gavn. Fra Magasins historie er det oplagt at pege på manden med de mange medaljer, Torben Busk.

===De første år i Aarhus===
Chefdekoratøren var født i 1936 og blandt andet uddannet i Illums i København, inden han kom til Magasin du Nord på Kongens Nytorv, hvor han vandt sin første præmie. Efter et hurtigt mellemspil i Svendborg tog han i 1961 Aarhus med storm som en af byens mest eftertragtede ungkarle, der med en journalists ord forstod ikke blot at give vinduerne, men også ”sit eget vellykkede ydre en smuk fremtoning”.

Han var ved sin ansættelse Danmarks yngste chefdekoratør, og kun halvandet år efter sin ankomst stod han som leder af en stab på 14. Allerede en af de første gange han kom til orde i de lokale aviser, var han lidt efter byen – hvorfor gjorde den ikke mere ved sin udsmykning? Samme år lukkede han pressen ind i sit juleværksted. Det tog et års tid at planlægge og udføre næste års juledekoration, forklarede han. Men journalisten hæftede sig også ved dekoratørens outfit, ”småblomstret slips med tilsvarende lommetørklæde, et sommerligt modepåfund for herrer, udklækket af Pierre Gardin, Paris”.

Det var ikke noget tilfælde, at Stiftens udsendte rendte ind i Busk på gaden. Han blev hurtigt et populært indslag i avisen. Han åbnede sit hjem for både de lokale dagblade og de landsdækkende magasiner, så de kunne videregive indrykket af Langenæslejligheden, hvor alle de ”pæne, men kedelige” teaktræsdøre og køkkenet i samme materiale var udskiftet eller malet om ”ved uortodoks anvendelse af farver, belysning og materialer”. Han gav gode råd i avisens Husmodertillæg og rådede til at vælge det personlige frem for dekoration eller hygge.

[[Fil: Torben Busk_medaljer.jpg|thumb|right|Torben Busks medaljer fra Display World. Fotograf Martin Busk, 2018]]

===Bidrag til kreativt byliv===
Aarhus stod over for mange udfordringer omkring 1970 og frem. Folk så meget forskelligt syn på livet og på politik. Eftertiden har hæftet sig ved den politiske venstrefløj, ”1968’erne”, der var med til at skubbe de traditionelle politikere i retning af medborgerskab og beboerdemokrati. Men dekoratører, reklamefolk, journalister og arkitekter skabte også nyt liv i byen.

Busk havde med sin dekorationsbaggrund gode kort på hånden til at skubbe til en lidt modvillig kommune. Som københavner var han hurtigt faldet for byens beliggenhed og potentialer. Han kastede sig over udsmykning og arrangementer i Varna, Kosmorama-biografen, Studenternes Hus, diskoteker, restauranter og andre steder.

Byen tørstede efter moderne indretning. Sammen med en kreds af ligesindede tog Busk i 1973 kontakt til politikerne for at tilbyde dem at fungere som idégruppe. Aarhus skulle oppe sig. Ville man have gamle huse, skulle man være konsekvent og gennemrestaurere. Og hvorfor ikke udnytte byens placering ved havet og bygge bådcentre, fritidscentre og hoteller? Og hvorfor skulle kommunale vandhaner være grå? Når de i dag er røde, er det på Busks initiativ.

Busk blev herefter medlem af [[Århus Tappenstreg|Århus Tappenstreg-gruppen]], som omkring 1981 blev nedsat for at fungere som sparringspartner for kommune og politikere, og i disse år tog hans ideer på byens vegne fart. Han foreslog blandt andet at anlægge skøjtebanen ved [[Musikhuset]] og kom på, at margueritten skulle være Aarhus’ nationalblomst og [[Ceres|Cerestårnet]] skulle have røde og hvide striber. Senere blev tappenstregerne til Boblegruppen.

Busk var blevet optaget som medlem af Academy of Inspiration af det international anerkendte schweiziske magasin Inspiration i 1979, men forlod alligevel kort tid efter Magasin for at fortsætte sit virke som selvstændig indretningsarkitekt.

Idéerne på byens vegne tørrede ikke ud af den grund. [[Ridehuset]], foreslog han i 1983, skulle ikke rives ned, men sammen med [[Officersbygningen]] være kongres- og musikhushotel, gasværket på Dollerupvej skulle være rytmisk musikcenter, og [[Bispetorv]] burde udstyres med mobile torveboder.

Torben Busk døde i 1996 efter kort tids sygdom.

==Kilder==

* Århus Stiftstidende, e-arkivet
* Privat scrapbog

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]