Torben Brandi Nielsen (1953-) - Versionshistorie

Hemik med 4. sep. 2025, 09:25

2025-09-04T09:25:30Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2025, 11:25
Linje 5:		Linje 5:

	===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===		===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===
	Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan - eller måske rettere: hvor besværligt - det kan være at arbejde på 'græsrodsniveau' og kæmpe for en sag: [[Aarhus_som_Cykelby\|cykelstier]]. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD's jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation i Aarhus (1883-)\|Arbejdernes Fællesorganisation]], senere kendt som LO Aarhus.		Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan - eller måske rettere: hvor besværligt - det kan være at arbejde på 'græsrodsniveau' og kæmpe for en sag: [[Aarhus_som_Cykelby\|cykelstier]]. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen, og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD's jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation i Aarhus (1883-)\|Arbejdernes Fællesorganisation]], senere kendt som LO Aarhus.

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===
	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på ~~socialdemokratisk~~ liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at efterfølge Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til indenrigsminister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].		I 1992 stillede han op til byrådsvalget på Socialdemokratiets liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at efterfølge Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til indenrigsminister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].

	===Rådmandsposten===		===Rådmandsposten===
Linje 16:		Linje 16:
	Den 31. december 2004 var Nielsens sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at Nielsen havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.		Den 31. december 2004 var Nielsens sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at Nielsen havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.

	Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Forfatter af opr. artikel: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===

Hemik med 4. sep. 2025, 09:19

2025-09-04T09:19:03Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:57Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 9:		Linje 9:

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===
	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].		I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].

	===Rådmandsposten===		===Rådmandsposten===

Phillip Stadsarkivet med 30. jan. 2020, 09:11

2020-01-30T09:11:25Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2020, 11:11
Linje 9:		Linje 9:

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===
	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].		I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].

	===Rådmandsposten===		===Rådmandsposten===

Hhoej med 18. sep. 2018, 07:56

2018-09-18T07:56:41Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 09:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]		[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]
	'''Torben Brandi Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]		'''Torben Brandi Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 1992-2004 for [[Socialdemokratiet]]

	Født 16. juli 1953.		Født 16. juli 1953.

Hhoej: /* Byrådsvalget */

2018-09-18T07:52:43Z

Byrådsvalget

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 09:52
Linje 9:		Linje 9:

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===
	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens magistratsafdeling med skole- og kulturområdet.		I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].

	===Rådmandsposten===		===Rådmandsposten===

Hhoej med 18. sep. 2018, 07:49

2018-09-18T07:49:48Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 09:49
Linje 6:		Linje 6:

	===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===		===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===
	Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: cykelstier. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], i dag kendt som [[LO Aarhus]].		Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: [[Aarhus_som_Cykelby\|cykelstier]]. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], i dag kendt som [[LO Aarhus]].

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===

Hhoej: /* Foreningslivet og tiden som tillidsmand */

2018-09-18T07:48:21Z

Foreningslivet og tiden som tillidsmand

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 09:48
Linje 6:		Linje 6:

	===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===		===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===
	~~Han~~ var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: cykelstier. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for Arbejdernes Fællesorganisation, i dag kendt som LO Aarhus.		Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: cykelstier. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], i dag kendt som [[LO Aarhus]].

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===

Hhoej med 18. sep. 2018, 07:43

2018-09-18T07:43:52Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 09:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]		[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]
	'''Torben Brandi Nielsen''' ~~(1953-)~~, ~~født d. 16-07-1953.~~		'''Torben Brandi Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]

			Født 16. juli 1953.
	Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.		Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.

Jacob G. med 28. aug. 2018, 12:48

2018-08-28T12:48:02Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2018, 14:48
Linje 4:		Linje 4:
	Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.		Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.

	Han var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for Socialdemokratiets partiforening på Christiansbjerg. ~~Torben Brandi~~ har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: cykelstier. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for Arbejdernes Fællesorganisation, i dag kendt som LO Aarhus.		===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===
			Han var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ”græsrodsniveau” og kæmpe for en sag: cykelstier. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD´s jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for Arbejdernes Fællesorganisation, i dag kendt som LO Aarhus.

	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik Thorkild Simonsen dog langt de fleste, men herefter fulgte Flemming Knudsen og Lis Særkjær Petersen. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i ~~Torben Brandis~~ politiske liv på rådhuset, sammen med K.E. Mortensen. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter ~~Torben Brandi~~ overtog Flemming Knudsens magistratsafdeling med skole- og kulturområdet.		===Byrådsvalget===
			I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at følge efter Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til minister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens magistratsafdeling med skole- og kulturområdet.

	Efter kommunalvalget blev han fra 1. januar 1998 rådmand for sundhed og omsorg. Her huskes han bl.a. for nogle ubehagelige sager med ”omsorgssvigt” af ældre, sager som pressen blæste stærkt op. I januar 2002 vendte han tilbage til Magistratsafdelingen for Skoler og Kultur.		===Rådmandsposten===
			Efter kommunalvalget blev han fra 1. januar 1998 rådmand for sundhed og omsorg. Her huskes han bl.a. for nogle ubehagelige sager med ”omsorgssvigt” af ældre, sager som pressen blæste stærkt op. I januar 2002 vendte han tilbage til Magistratsafdelingen for Skoler og Kultur.

	31. december 2004 var ~~Torben Brandis~~ sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at ~~Torben Brandi~~ havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.		===Tiden efter rådmandsposten===
			31. december 2004 var Nielsens sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at Nielsen havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.

	Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for Økonomiske og Administrative anliggender 1994-1997.		*Udvalget for Økonomiske og Administrative anliggender 1994-1997.

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2025, 11:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]		[[Fil:Torben Brandi Nielsen (1953-).jpg\|thumbnail\|Torben Brandi Nielsen]]
	'''Torben Brandi Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 1992-2004 for [[Socialdemokratiet]]		'''Torben Brandi Nielsen''' (født den 16. juli 1953) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1992 til 2004 for [[Socialdemokratiet]]

	~~Født 16. juli 1953.~~
	Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.		Torben Brandi Nielsen voksede op i Nørresundby, som han forlod efter studentereksamen fra byens gymnasium.

	===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===		===Foreningslivet og tiden som tillidsmand===
	Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan, eller måske rettere, hvor besværligt det kan være at arbejde på ~~”græsrodsniveau”~~ og kæmpe for en sag: [[Aarhus_som_Cykelby\|cykelstier]]. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i ~~SiD´s~~ jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], ~~i dag~~ kendt som [[LO Aarhus]].		Torben Brandi var interesseret i politik og ville følgelig studere politik. Det blev til to år som statskundskabsstuderende, før han fandt, at praktisk arbejde passede ham bedre. Han blev arbejdsmand på Danfoss i Aarhus, hvor han 28 år gammel blev tillidsmand. Han var da allerede blevet formand for [[Socialdemokratiet\|Socialdemokratiets]] partiforening på Christiansbjerg. Nielsen har altid været kendt for at være en ivrig cyklist. Derfor var det naturligt, at han blev formand for den lokale afdeling af Dansk Cyklistforbund. Hermed fik han også fornemmelse for, hvordan - eller måske rettere: hvor besværligt - det kan være at arbejde på 'græsrodsniveau' og kæmpe for en sag: [[Aarhus_som_Cykelby\|cykelstier]]. I 1984 var Danfoss genstand for en stor faglig konflikt, der løb over to måneder, og her kom tillidsmandens evner for alvor i brug. Der skulle forhandles og orienteres til begge sider. Han havde fået solide erfaringer fra arbejdspladsen og næste trin på den faglige karriere var faglig sekretær i SiD's jern- og metalafdeling. I 1989 blev han valgt til formand for [[Arbejdernes Fællesorganisation i Aarhus (1883-)\|Arbejdernes Fællesorganisation]], senere kendt som LO Aarhus.

	===Byrådsvalget===		===Byrådsvalget===
	I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at ~~følge efter~~ Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til ~~minister~~ og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].		I 1992 stillede han op til byrådsvalget på socialdemokratisk liste og opnåede et betydeligt antal personlige stemmer. Ved valget fik [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] dog langt de fleste, men herefter fulgte [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]. Sidstnævnte kom til at spille en afgørende rolle i Nielsens politiske liv på rådhuset, sammen med [[Knud Erik Mortensen (1937-)\|K.E. Mortensen]]. Dagspressen havde udråbt alle som kandidater til på et tidspunkt at efterfølge Thorkild Simonsen. Situationen opstod uventet, da Thorkild Simonsen i efteråret 1997 blev udnævnt til indenrigsminister og måtte forlade borgmesterposten. Flemming Knudsen gik af med sejren og rykkede ind i borgmesterkontoret, hvorefter Nielsen overtog Flemming Knudsens [[Magistratsstyre\|magistratsafdeling med skole- og kulturområdet]].

	===Rådmandsposten===		===Rådmandsposten===
	Efter kommunalvalget blev ~~han~~ fra 1. januar 1998 rådmand for sundhed og omsorg. Her huskes han bl.a. for nogle ubehagelige sager med ~~”omsorgssvigt”~~ af ældre, ~~sager~~ som ~~pressen blæste stærkt op~~. I januar 2002 vendte han tilbage til Magistratsafdelingen for Skoler og Kultur.		Efter kommunalvalget blev Torben Brandi Nielsen fra den 1. januar 1998 rådmand for sundhed og omsorg. Her huskes han bl.a. for nogle ubehagelige sager med omsorgssvigt af ældre - sager, som havde pressens bevågenhed. I januar 2002 vendte han tilbage til Magistratsafdelingen for Skoler og Kultur.

	===Tiden efter rådmandsposten===		===Tiden efter rådmandsposten===
	31. december 2004 var Nielsens sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at Nielsen havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.		Den 31. december 2004 var Nielsens sidste officielle dag som rådmand. Han havde besluttet at forlade politik til fordel for en mere tilbagetrukket tilværelse. Det var erkendt af partiet, at Nielsen havde svært ved at sætte en tydelig socialdemokratisk dagsorden. Først en længere rejse, dernæst en opgave i det private erhvervsliv. Det blev til en stilling i et arkitektfirma, hvor den tidligere rådmand kunne trække på sin mangeårige erfaring som arbejdsmand, fagforeningsmand og endelig som byrådspolitiker på højt plan.

	Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.