Toldbygningen (1898-1995) - Versionshistorie

Hemik med 19. aug. 2025, 05:31

2025-08-19T05:31:43Z

Hemik med 18. aug. 2025, 10:55

2025-08-18T10:55:27Z

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2025, 12:55
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at ~~fremføre~~ sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.		Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning - opført som et arkitektonisk mesterværk - gav byen mulighed for at føre sig frem som en af de vigtigste havnebyer i landet.

	De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på ~~det~~ de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.		De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne ~~loftetager~~ i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.		De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftsetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	=== Den tidlige historie ===		=== Den tidlige historie ===
	Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]].		Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]].

	I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling ~~– og~~ blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en ~~nyt~~ og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.		I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.

	===Et hus formet som et byvåben===		===Et hus formet som et byvåben===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:03Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 43:		Linje 43:
	I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet [[Jensens Bøfhus]] tidligere holdt til i bygningen.		I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet [[Jensens Bøfhus]] tidligere holdt til i bygningen.

	==Se også==		=== Se også ===
	* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.		* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

JanneMarieBarslev med 18. okt. 2021, 09:30

2021-10-18T09:30:28Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2021, 11:30
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Huse til kommuni-<br>kation og told'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Huse til kommuni-<br>kation og told'']]

	Hack ~~Kampmanns~~ '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.		[[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.

	Toldbygningen blev fredet i 1985.		Toldbygningen blev fredet i 1985.

Laura B. med 26. aug. 2021, 07:56

2021-08-26T07:56:40Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:56
Linje 26:		Linje 26:

	I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.		I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.


	===Et hus formet som et byvåben===		===Et hus formet som et byvåben===

Laura B. med 26. aug. 2021, 07:55

2021-08-26T07:55:46Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:55
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Toldkammer 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]		[[Fil:Toldkammer 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Huse til kommuni-<br>kation og told'']]

	Hack Kampmanns '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.		Hack Kampmanns '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.

	~~Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde~~ i ~~[[Aarhus Å]], som dengang var byens havn~~. ~~Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]]~~, ~~vi kender~~, ~~lå således også ved åens bredder, hvor kgl~~. ~~vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede~~ på ~~træpæle ud over vandet~~, ~~så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]]~~, ~~hvortil boden heldigvis blev overført~~ i ~~1938. Toldboden~~ var ~~toldkammer frem~~ til ~~1809~~. ~~Herefter klarede man~~ sig ~~med nogle midlertidige bygninger, der~~ i ~~takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]]~~.		Toldbygningen blev fredet i 1985.

			=== Fredning ===
			Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.

	~~I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men~~ det ~~kunne heller ikke følge~~ med ~~byens rivende udvikling –~~ og ~~blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor~~. ~~På stedet opførte man [[BP~~-~~huset]] (~~i ~~dag [[Europahuset]])~~. ~~I mellemtiden havde byen~~, med ~~penge fra Rigsdagen~~, ~~ladet bygge en nyt~~ og ~~prægtig ekspedition~~ til ~~fortoldning af varer~~.		De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	~~=== Fredning ===~~		De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
	~~Toldbygningen blev fredet~~ i ~~1985~~.

	Den ~~kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion~~ som ~~toldkammerbygning~~, ~~der formidler~~, ~~at Aarhus~~ i ~~slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe~~ med varer til ~~fortoldning~~. ~~Havnens industri havde stor betydning for byens vækst~~, ~~og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer~~ i ~~landet~~.		=== Den tidlige historie ===
			Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]].

	~~De bærende fredningsværdier~~ for ~~toldkammeret knytter sig~~ i ~~det ydre~~ til ~~bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning~~. ~~Hertil kommer alle bygningsdele og~~ -~~detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten~~ i ~~forskellig brænding~~, ~~formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre~~, ~~vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb~~ og ~~hængsler samt lamperne over dørene. Ydermere gælder det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig~~ til ~~den traditionelle materiale- og farveholdning~~.		I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.

	De bærende fredningsværdier for toldkammeret knytter sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kommer det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gælder det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

	===Et hus formet som et byvåben===		===Et hus formet som et byvåben===

Laura B. med 25. aug. 2021, 12:52

2021-08-25T12:52:10Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2021, 14:52
Linje 16:		Linje 16:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	Toldbygningen blev fredet i 1985. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning, der formidler, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.		Toldbygningen blev fredet i 1985.

			Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning, der formidler, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.

	De bærende fredningsværdier for toldkammeret knytter sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Ydermere gælder det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.		De bærende fredningsværdier for toldkammeret knytter sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Ydermere gælder det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-08-25T10:27:52Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2021, 12:27
Linje 51:		Linje 51:
	*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]		*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.		*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.
	*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger		*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-08-25T10:27:01Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2021, 12:27
Linje 51:		Linje 51:
	*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]		*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.		*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.
			*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Laura B.: /* Toldbygningen på AarhusArkivet */

2021-08-25T09:28:36Z

Toldbygningen på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2021, 11:28
Linje 44:		Linje 44:

	== Toldbygningen på AarhusArkivet ==		== Toldbygningen på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~aarhus+toldbygning~~ Aarhus Toldbygning]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=toldkammer Aarhus Toldbygning]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2025, 07:31
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Toldkammer 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]		[[Fil:Toldkammer 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Huse til kommuni-<br>kation og told'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>Huse til kommuni-<br>kation og told]]

	[[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.		[[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.
Linje 25:		Linje 25:
	Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]].		Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten\|bugten]].

	I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men ~~det kunne~~ heller ikke følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.		I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)\|mere stateligt toldkammer]], men heller ikke dét kunne følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.

	===Et hus formet som et byvåben===		===Et hus formet som et byvåben===
	Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – ~~hverken~~ byen ~~eller~~ havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men ~~tredive~~ år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] enestående hus.		Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – det gjaldt både byen og havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men 30 år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] enestående hus.

	Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham ~~her~~ at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere [[Aarhus Byvåben\|byens våben]].		Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere [[Aarhus Byvåben\|byens våben]].

	===Frilagre og elevatorer===		===Frilagre og elevatorer===
	Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. [[Aarhus Havn]] var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.		Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. [[Aarhus Havn]] var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.

	Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|Wilson]] og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som dengang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.		Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|Wilson]] og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som dengang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.

	===Toldvæsenets opgaver===		===Toldvæsenets opgaver===
	Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Aarhus' status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed.		Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind- og udførsel. Med Aarhus' status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed.

	===Afvikling af toldopgaven===		===Afvikling af toldopgaven===
	I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, ~~hvormed~~ Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet [[Jensens Bøfhus]] tidligere holdt til i bygningen.		I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvorved Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet [[Jensens Bøfhus]] tidligere holdt til i bygningen.

	=== Se også ===		=== Se også ===