Toldbygningen (1869-1898) - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:04Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 18:		Linje 18:
	Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset\|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.		Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset\|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.

	==Se også==		=== Se også ===
	* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.		* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.
	* [[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.		* [[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 12:17

2021-06-23T12:17:28Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 14:17
Linje 14:		Linje 14:
	Bygningen blev tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] og fremstod ved indvielsen i 1869 med to etager og en rødstensfacade i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil, og i gavlen fandtes et stort ur. De arkitektoniske detaljer blev siden genanvendt i 1875, da Winstrup stod bag skitserne til et [http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus nyt rådhus i Kolding]. Bygningen var den anden århusianske toldbygning, der var statsligt ejet, siden toldmyndighedernes hidtidige praksis med at være lejer hos private købmand i 1838 var ophørt.		Bygningen blev tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] og fremstod ved indvielsen i 1869 med to etager og en rødstensfacade i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil, og i gavlen fandtes et stort ur. De arkitektoniske detaljer blev siden genanvendt i 1875, da Winstrup stod bag skitserne til et [http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus nyt rådhus i Kolding]. Bygningen var den anden århusianske toldbygning, der var statsligt ejet, siden toldmyndighedernes hidtidige praksis med at være lejer hos private købmand i 1838 var ophørt.

	Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.		Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.
	[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]		[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]
	Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset\|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.		Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset\|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.

Phillip Stadsarkivet med 30. mar. 2021, 10:34

2021-03-30T10:34:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2021, 12:34
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="" width=~~350~~ height=200 zoom=~~16 latitude~~=56.154201 ~~longitude=10.212246>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.154201,10.212246~[[Havnegade 28]];
	~~"type": "Feature"~~,		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [~~10.212246~~, 56.154201] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=15
	~~"marker-symbol": "building",~~		\|center=56.154201,10.212246
	~~"description": "Aarhus Toldkammer (1869-1898).<br> Bygning nedrevet 1957.",~~		\|align=right
	~~"marker-size": "medium",~~		}}</div>
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>
	[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]

Phillip Stadsarkivet med 30. aug. 2019, 10:10

2019-08-30T10:10:14Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2019, 12:10
Linje 13:		Linje 13:
	[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]

	Som følge af [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns]] ekspansion og udvidelser i sidste halvdel af 1800-tallet blev placeringen for [[Aarhus Toldkammer\|Aarhus Toldkammers]] [[Toldbygningen (1838-1869)\|hidtidige bygning fra 1838]] for ucentral. Derfor fremkom hos byens handelsstand i 1860’erne et ønske om en mere central beliggenhed. I 1869 opførte staten derfor en ny toldbygning på ~~stedet, hvor~~ [[~~BP-Huset~~]] ~~i dag ligger på den~~ nuværende [[Europaplads]].		Som følge af [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns]] ekspansion og udvidelser i sidste halvdel af 1800-tallet blev placeringen for [[Aarhus Toldkammer\|Aarhus Toldkammers]] [[Toldbygningen (1838-1869)\|hidtidige bygning fra 1838]] for ucentral. Derfor fremkom hos byens handelsstand i 1860’erne et ønske om en mere central beliggenhed. I 1869 opførte staten derfor en ny toldbygning på [[Havnegade]] 48-50, det nuværende [[Europaplads]].

	Bygningen blev tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] og fremstod ved indvielsen i 1869 med to etager og en rødstensfacade i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil, og i gavlen fandtes et stort ur. De arkitektoniske detaljer blev siden genanvendt i 1875, da Winstrup stod bag skitserne til et [http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus nyt rådhus i Kolding]. Bygningen var den anden århusianske toldbygning, der var statsligt ejet, siden toldmyndighedernes hidtidige praksis med at være lejer hos private købmand i 1838 var ophørt.		Bygningen blev tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Laurits Albert Winstrup]] og fremstod ved indvielsen i 1869 med to etager og en rødstensfacade i en blanding af venetiansk renæssance og romansk rundbuestil, og i gavlen fandtes et stort ur. De arkitektoniske detaljer blev siden genanvendt i 1875, da Winstrup stod bag skitserne til et [http://koldingwiki.dk/index.php?title=Kolding_R%C3%A5dhus nyt rådhus i Kolding]. Bygningen var den anden århusianske toldbygning, der var statsligt ejet, siden toldmyndighedernes hidtidige praksis med at være lejer hos private købmand i 1838 var ophørt.

Phillip Stadsarkivet med 30. aug. 2019, 10:04

2019-08-30T10:04:02Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2019, 12:04
Linje 22:		Linje 22:

	==Se også==		==Se også==
	[[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.		* [[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.
	[[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.		* [[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.

	==Kilder==		==Kilder==

Phillip Stadsarkivet med 30. aug. 2019, 10:03

2019-08-30T10:03:43Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2019, 12:03
Linje 23:		Linje 23:
	==Se også==		==Se også==
	[[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.		[[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.
			[[Havnegade]]: Oversigt over bygninger og adresser på Havnegade.

	==Kilder==		==Kilder==

Phillip Stadsarkivet med 30. aug. 2019, 10:02

2019-08-30T10:02:55Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2019, 12:02
Linje 19:		Linje 19:
	Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.		Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.
	[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]		[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]
	Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers BP-Hus i 1957 opført på stedet.		Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers [[BP-huset\|BP-Hus]] i 1957 opført på stedet.

	==Se også==		==Se også==

Phillip Stadsarkivet med 26. aug. 2019, 13:57

2019-08-26T13:57:07Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2019, 15:57
Linje 1:		Linje 1:
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.~~154238~~ longitude=10.~~212064~~>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.154201 longitude=10.212246>
	{		{
	"type": "Feature",		"type": "Feature",
	"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.~~212064~~, 56.~~154238~~] },		"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212246, 56.154201] },
	"properties": {		"properties": {
	"marker-symbol": "building",		"marker-symbol": "building",

Phillip Stadsarkivet med 26. aug. 2019, 13:49

2019-08-26T13:49:20Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2019, 15:49
Linje 11:		Linje 11:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>
	[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.]]		[[Fil:Toldbygningen1869-1898.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen i 1880. I midten af billedet står en tolder iført kasket og kittel.<br>Illustration: Den Gamle Bys billedarkiv]]

	Som følge af [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns]] ekspansion og udvidelser i sidste halvdel af 1800-tallet blev placeringen for [[Aarhus Toldkammer\|Aarhus Toldkammers]] [[Toldbygningen (1838-1869)\|hidtidige bygning fra 1838]] for ucentral. Derfor fremkom hos byens handelsstand i 1860’erne et ønske om en mere central beliggenhed. I 1869 opførte staten derfor en ny toldbygning på stedet, hvor [[BP-Huset]] i dag ligger på den nuværende [[Europaplads]].		Som følge af [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns]] ekspansion og udvidelser i sidste halvdel af 1800-tallet blev placeringen for [[Aarhus Toldkammer\|Aarhus Toldkammers]] [[Toldbygningen (1838-1869)\|hidtidige bygning fra 1838]] for ucentral. Derfor fremkom hos byens handelsstand i 1860’erne et ønske om en mere central beliggenhed. I 1869 opførte staten derfor en ny toldbygning på stedet, hvor [[BP-Huset]] i dag ligger på den nuværende [[Europaplads]].

Phillip Stadsarkivet med 26. aug. 2019, 13:48

2019-08-26T13:48:44Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2019, 15:48
Linje 18:		Linje 18:

	Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.		Den nye toldbygning rummede ved indvielsen i 1869 kontorer og et pakhus med en kran og to vægte, som kunne veje op til 2,2 tons. Dertil kom et jernbanespor, hvor godsvogne i begyndelsen blev trukket af heste. Til trods for de funktionelle forhold kom Aarhus Toldkammers brug af bygningen kun til at vare i 29 år. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869, og allerede i 1898 måtte den derfor lukke til fordel for byens [[Toldbygningen (1898-1995)\|tredje statslige toldbod]]; [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] trekantede toldbygning, som stadig står i dag.
	[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS). Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]		[[Fil:Aarhus Toldbygning Otto Johnsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toldbygningen under "Det Forenede Dampskibs-Selskab" (DFDS).<br> Foto: Otto Johnsen, Ca. 1920-1922.]]
	Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers BP-Hus i 1957 opført på stedet.		Toldbygningen blev derefter overtaget af Aarhus Havn, og indrettet som administrationsbygning. Bygningen fik herefter tilnavnet "Nordre Administrationsbygning". Det ledte til flere ombygninger, som fjernede det oprindelige arkitektoniske udtryk. Aarhus Havn havde til huse i bygningen indtil 1923, hvorefter de fleste administrative aktiviteter flyttede til nye lokaler for enden af [[Slippen]] i [[Sydhavnen]]. Kun havnemesterkontoret forblev i Nordre Administrationsbygning i flere år derefter. I 1950’erne var bygningen meget forfalden, og da BP Olie Kompagni i 1956 ønskede at opføre et nyt domicil valgte de at købe den gamle toldbygning, hvorefter den blev nedrevet. I stedet blev det 12 etagers BP-Hus i 1957 opført på stedet.