Tivoli Friheden - Versionshistorie

Hemik med 3. nov. 2025, 07:53

2025-11-03T07:53:56Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2025, 09:53
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af ~~5.000~~ LED-lys, lanterner af 740 ~~kvadratmeter~~ stof og ~~1.800~~ meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5000 LED-lys, lanterner af 740 m<sup>2</sup> stof og 1800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Foto: Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] til indvielse af værket [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden\|keramisk vandkunst]] lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. ~~Fotograf~~ Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] til indvielse af værket [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden\|keramisk vandkunst]] lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i Tivoli Friheden i april 1997. Foto: Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

Hemik med 19. dec. 2024, 08:14

2024-12-19T08:14:41Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2024, 10:14
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)]] til indvielse af værket [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden\|keramisk vandkunst]] lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] til indvielse af værket [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden\|keramisk vandkunst]] lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

	===Historie===		===Historie===
	Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, ''Folkeparken Friheden'', der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] åbnede en [[Restaurant Friheden\|skovpavillon]] opkaldt efter skovområdet [[Friheden]] med servering og musikalsk supplement.		Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, Folkeparken Friheden, der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)\|Hans Peter Danielsen Rising]] åbnede en [[Restaurant Friheden\|skovpavillon]] opkaldt efter skovområdet [[Friheden]] med servering og musikalsk supplement.

	Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af [[Jørgen Schwartzback]] som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden ~~hævdvunde~~ tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som rutsjebane og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.		Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af [[Jørgen Schwartzback]] som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden hævdvundne tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som rutsjebane og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.

	Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og ~~der~~ tegnede ~~sig derfor~~ konturerne af en ~~potentiel~~ stadig dårligere forretning. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.		Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og derfor tegnede konturerne af en potentielt stadig dårligere forretning sig. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.

	I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en idékonkurrence til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag - udarbejdet af arkitekt Liza Hansen - skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø- og vandarealet.		I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en idékonkurrence til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag - udarbejdet af arkitekt Liza Hansen - skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø- og vandarealet.

	Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet op for, at Aarhus Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.		Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet for, at Aarhus Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.

	Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i år 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny rutsjebane til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli ~~friheden~~ fortsat på at tilbyde en forlystelsespark for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.		Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny rutsjebane til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli Friheden fortsat på at tilbyde en forlystelsespark for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.

	=== Kunst i Tivoli Friheden ===		=== Kunst i Tivoli Friheden ===

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 09:00

2024-06-20T09:00:05Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 11:00
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)]] til indvielse af værket keramisk vandkunst lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)]] til indvielse af værket [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden\|keramisk vandkunst]] lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 08:59

2024-06-20T08:59:46Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 10:59
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000302912 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)]] til indvielse af værket keramisk vandkunst lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i [[Tivoli Friheden]] i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

JanneMarieBarslev: /* Kunst i Tivoli Friheden */

2024-06-20T08:58:55Z

Kunst i Tivoli Friheden

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 10:58
Linje 30:		Linje 30:
	* [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden]]		* [[Keramisk vandkunst i Tivoli Friheden]]
	* [[Rosens Schmidt eventyrfigurer i Tivoli Friheden]]		* [[Rosens Schmidt eventyrfigurer i Tivoli Friheden]]
	* [[Solskinspigen]]		* [[Solskinspigen (Tivoli Friheden)]]


	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 08:58

2024-06-20T08:58:34Z

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 === Kunst i Tivoli Friheden ===
-==== Keramisk vandkunst ====
+Rundt om i Tivoli Friheden er placeret forskellige kunstværker. Nedenfor kan læses mere om de enkelte værker:
-Kunstnerparret tog i midten af 1990’erne selv kontakt til Frihedens daværende direktør Anders Birch Iversen. De to havde i forvejen udført to store relieffer på henholdsvis [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Psykiatrisk Hospital]] i [[Risskov]] og [[Journalisthøjskolen]] på [[Olof Palmes Allé]]. I Friheden var der netop blevet anlagt et par betonbassiner; det perfekte lærred for kunstnerparret. Der gik omtrent halvandet år fra det første møde med Anders Birch Iversen, til borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] kunne indvie værket ved sæsonstart i 1997.
+* [[Amorinerne]]
 === Se også ===

JanneMarieBarslev med 20. jun. 2024, 08:09

2024-06-20T08:09:48Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 10:09
Linje 31:		Linje 31:

	Værket er skabt af 14 tons stentøjsler importeret fra England, der af kunstnerparret blev omdannet til 14.000 forskellige fliser. De enkelte fliser blev farvet, brændt og til sidst samlet i Friheden som et kæmpe puslespil. Mønsteret blev lavet med udgangspunkt i et mønster skabt af den engelske matematiker Roger Penrose i 1980’erne. Tre kakkelbeklædte vandinstallationer kom desuden til at pryde det største bassin. Stålspiralerne til installationerne blev lavet på Kedelfabrikken Bjørnkjær i Brabrand.		Værket er skabt af 14 tons stentøjsler importeret fra England, der af kunstnerparret blev omdannet til 14.000 forskellige fliser. De enkelte fliser blev farvet, brændt og til sidst samlet i Friheden som et kæmpe puslespil. Mønsteret blev lavet med udgangspunkt i et mønster skabt af den engelske matematiker Roger Penrose i 1980’erne. Tre kakkelbeklædte vandinstallationer kom desuden til at pryde det største bassin. Stålspiralerne til installationerne blev lavet på Kedelfabrikken Bjørnkjær i Brabrand.

	~~Billede 000302912_l: Vibeka Andersen og John Stephansens keramiske vandkunst indvies af borgmester Flemming Knudsen i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.~~

	==== Rosens Schmidt eventyrfigurer ====		==== Rosens Schmidt eventyrfigurer ====

JanneMarieBarslev: /* Amorinerne */

2024-06-20T08:01:26Z

Amorinerne

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2024, 10:01
Linje 44:		Linje 44:
	I et rundt bassin omtrent midt i parken danser seks små amoriner rundt i en cirkel. Her har de dog ikke boet hele deres liv. De små vingebeklædte drenge er skabt af kunstneren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)\|Johannes C. Bjerg]] og kom første gang til Aarhus i 1933, hvor de flyttede ind i et bassin i [[Mølleparken]]. Midt i bassinet stod skulpturen [[Elskovskampen]], der også er udført af Johannes C. Bjerg.		I et rundt bassin omtrent midt i parken danser seks små amoriner rundt i en cirkel. Her har de dog ikke boet hele deres liv. De små vingebeklædte drenge er skabt af kunstneren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)\|Johannes C. Bjerg]] og kom første gang til Aarhus i 1933, hvor de flyttede ind i et bassin i [[Mølleparken]]. Midt i bassinet stod skulpturen [[Elskovskampen]], der også er udført af Johannes C. Bjerg.

	I tæt ved 60 år dansede amorinerne rundt om Elskovskampen, men i 1990 skiltes deres veje. I forbindelse med en renovering af springvandet blev amorinerne fjernet, og Elskovskampen har siden stået alene i Mølleparken. Efter fire års mørke fik ~~amorinerne~~ atter luft under vingerne, da de i 1994 blev installeret i Friheden, hvor de stadig er at finde i dag.		I tæt ved 60 år dansede amorinerne rundt om Elskovskampen, men i 1990 skiltes deres veje. I forbindelse med en renovering af springvandet blev amorinerne fjernet, og Elskovskampen har siden stået alene i Mølleparken. Efter fire års mørke fik [[Amorinerne]] atter luft under vingerne, da de i 1994 blev installeret i Friheden, hvor de stadig er at finde i dag.

	==== Solskinspigen ====		==== Solskinspigen ====

Hemik med 13. jun. 2024, 07:58

2024-06-13T07:58:44Z

JanneMarieBarslev med 11. jun. 2024, 09:46

2024-06-11T09:46:38Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 11:46
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden, og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden, og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 09:58
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000396743 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden, og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.		'''Tivoli Friheden''' er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af [[Havreballe Skov]] ud til [[Stadion Allé]] med adresse på [[Skovbrynet]] 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med [[Aarhus Kommune]] som hovedaktionær.

	===Historie===		===Historie===
	Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, ''Folkeparken Friheden'', der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] åbnede en [[Restaurant Friheden\|skovpavillon]] opkaldt efter skovområdet [[Friheden]] med servering og musikalsk supplement.		Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, ''Folkeparken Friheden'', der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] åbnede en [[Restaurant Friheden\|skovpavillon]] opkaldt efter skovområdet [[Friheden]] med servering og musikalsk supplement.

	Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af [[Jørgen Schwartzback]] som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden hævdvunde tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som ~~rutschebane~~ og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.		Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af [[Jørgen Schwartzback]] som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden hævdvunde tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som rutsjebane og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.

	Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og der tegnede sig derfor konturerne af en potentiel stadig dårligere forretning. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.		Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og der tegnede sig derfor konturerne af en potentiel stadig dårligere forretning. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.

	I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en ~~idekonkurrence~~ til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag udarbejdet af arkitekt Liza Hansen skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø - og vandarealet.		I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en idékonkurrence til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag - udarbejdet af arkitekt Liza Hansen - skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø- og vandarealet.

	Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'~~erens~~ noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet op for, at ~~Arhus~~ Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.		Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet op for, at Aarhus Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.

	Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i år 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny ~~rutschebane~~ til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli friheden fortsat på at tilbyde en ~~forlystelespark~~ for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.		Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i år 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny rutsjebane til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli friheden fortsat på at tilbyde en forlystelsespark for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.

	=== Kunst i Tivoli Friheden ===		=== Kunst i Tivoli Friheden ===
Linje 38:		Linje 38:
	Vandinstallationen er ikke det eneste keramiske kunstværk i Friheden. Tilbage i 1970 kunne Friheden afsløre hele 25 forskellige keramiske skulpturerer opstillet rundt omkring i parken. Skulpturerne forestiller forskellige eventyrlige figurer og indgik både dengang og i dag som udsmykning i Frihedens bede.		Vandinstallationen er ikke det eneste keramiske kunstværk i Friheden. Tilbage i 1970 kunne Friheden afsløre hele 25 forskellige keramiske skulpturerer opstillet rundt omkring i parken. Skulpturerne forestiller forskellige eventyrlige figurer og indgik både dengang og i dag som udsmykning i Frihedens bede.

	Kunstneren bag skulpturerne er [[Louis Rosen Schmidt (1943-1993)\|Louis Rosen Schmidt]]. At Louis skulle springe ud som kunstner, lå ikke i kortene, da han ~~kommer~~ fra en rigtig redaktørfamilie. Både Louis far, onkel, og farfar har været chefredaktør på [[Århus Stiftstidende]]. Faren, [[Erik Schmidt (1912-1983)\|Erik Schmidt]], overtog chefredaktørposten fra sin bror [[Børge Schmidt (1910-1945)\|Børge]], da denne blev brutalt henrettet i sin seng foran sin hustru i marts 1945. Mordet blev foretaget af [[Petergruppen]], der under krigens sidste par år spredte terror landet over til fordel for den tyske besættelsesmagt.		Kunstneren bag skulpturerne er [[Louis Rosen Schmidt (1943-1993)\|Louis Rosen Schmidt]]. At Louis skulle springe ud som kunstner, lå ikke i kortene, da han kom fra en rigtig redaktørfamilie. Både Louis' far, onkel og farfar har været chefredaktør på [[Århus Stiftstidende]]. Faren, [[Erik Schmidt (1912-1983)\|Erik Schmidt]], overtog chefredaktørposten fra sin bror [[Børge Schmidt (1910-1945)\|Børge]], da denne blev brutalt henrettet i sin seng foran sin hustru i marts 1945. Mordet blev foretaget af [[Petergruppen]], der under krigens sidste par år spredte terror landet over til fordel for den tyske besættelsesmagt.

	==== Amorinerne ====		==== Amorinerne ====
Linje 47:		Linje 47:

	==== Solskinspigen ====		==== Solskinspigen ====
	Et andet stykke kunstværk, som ikke er skabt til Friheden, er skulpturen [[Solskinspigen (Tivoli Friheden)\|Solskinspigen]], som står nede ved [[Svanesøen]]. Den oprindelige skulptur blev lavet af billedhugger Anker Hoffmann i 1930 ~~og hed Venus~~. Hoffmann havde Venus med på en udstilling på Charlottenborg i 1931. Her modtog Venus og Hoffmann Herzogs præmie og et legat.		Et andet stykke kunstværk, som ikke er skabt til Friheden, er skulpturen [[Solskinspigen (Tivoli Friheden)\|Solskinspigen]], som står nede ved [[Svanesøen]]. Den oprindelige skulptur, Venus, blev lavet af billedhugger Anker Hoffmann i 1930. Hoffmann havde Venus med på en udstilling på Charlottenborg i 1931. Her modtog Venus og Hoffmann Herzogs præmie og et legat.

	I 1947 huggede Hoffmann statuen i kalksten efter bestilling fra [[Aarhus Kommune]], der den 16. december opstillede skulpturen i Rådhusparken under navnet Solskinspigen. Her stod Solskinspigen kun et ~~halvårs~~ tid, inden hun i maj 1948 blev flyttet til [[Botanisk Have]].		I 1947 huggede Hoffmann statuen i kalksten efter bestilling fra [[Aarhus Kommune]], der den 16. december opstillede skulpturen i Rådhusparken under navnet Solskinspigen. Her stod Solskinspigen kun et halvt års tid, inden hun i maj 1948 blev flyttet til [[Botanisk Have]].

	10 år senere, den 23. april 1958, blev Solskinspigen endnu engang flyttet – denne gang til sin nuværende placering i Tivoli Friheden, hvor hun dermed har stået i over 60 år.		10 år senere, den 23. april 1958, blev Solskinspigen endnu engang flyttet – denne gang til sin nuværende placering i Tivoli Friheden, hvor hun dermed har stået i over 60 år.

	Man kan dog stadig se Solskinspigen i Botanisk Have på plænen neden for [[Eugen Warmings Vej]]. Solskinspigen her en kopi udført i bronze og afsløret 14. april 1981.		Man kan dog stadig se Solskinspigen i Botanisk Have på plænen neden for [[Eugen Warmings Vej]]. Solskinspigen her er en kopi udført i bronze og afsløret 14. april 1981.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 63:		Linje 63:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	* Bernhardt Jensen, Som ~~Arhus~~ morede sig, Århus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]		* Bernhardt Jensen, Som Aarhus morede sig, Århus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]
	* Århus - Byens Historie bd. 4, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]		* Århus - Byens Historie bd. 4, red. Ib Geil, Århus 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	* Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, af Helge Paludan m.fl., Århus 1998. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]		* Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, af Helge Paludan m.fl., Århus 1998. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]