Ting- og Arresthuset - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Arrestforvarer */

2025-10-14T06:08:54Z

Arrestforvarer

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 08:08
Linje 74:		Linje 74:
	Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.		Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

	===~~Arrestforvarer~~===		===Arrestforvarere===
	* ????-1937 Holm		* ????-1937 Holm
	* 1937-1963 [[Rasmus Kristian Rasmussen (1896-1965)]]		* 1937-1963 [[Rasmus Kristian Rasmussen (1896-1965)]]

JanneMarieBarslev med 14. okt. 2025, 06:08

2025-10-14T06:08:38Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 08:08
Linje 73:		Linje 73:
	===Renovering og ombygning===		===Renovering og ombygning===
	Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.		Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

			===Arrestforvarer===
			* ????-1937 Holm
			* 1937-1963 [[Rasmus Kristian Rasmussen (1896-1965)]]
			* 1963-???? Alfred Søltoft

	==Ting- og Arresthuset på AarhusArkivet ==		==Ting- og Arresthuset på AarhusArkivet ==

Hemik med 1. okt. 2024, 06:19

2024-10-01T06:19:05Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 08:19
Linje 13:		Linje 13:

	===Forhistorie===		===Forhistorie===
	Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi\|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.		Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[KØN]] (tidligere [[Kvindemuseet]]) i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi\|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.

	Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.		Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.

Andersimmanuel: /* Budgetoverskridelse */

2023-11-14T12:25:15Z

Budgetoverskridelse

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2023, 14:25
Linje 35:		Linje 35:

	===Budgetoverskridelse===		===Budgetoverskridelse===
	Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.		Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var K. A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

	Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.		Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

Phillip Stadsarkivet: /* Budgetoverskridelse */

2023-02-16T09:53:43Z

Budgetoverskridelse

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2023, 11:53
Linje 35:		Linje 35:

	===Budgetoverskridelse===		===Budgetoverskridelse===
	Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.		Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

	Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.		Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

SBC: /* Budgetoverskridelse */

2023-01-18T08:52:18Z

Budgetoverskridelse

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 10:52
Linje 35:		Linje 35:

	===Budgetoverskridelse===		===Budgetoverskridelse===
	Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den ~~lokaltbaserede~~ [[Peter Marius Wier\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.		Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd\|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd\|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokalt baserede [[Peter Marius Wier\|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

	Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og ~~fremtid~~ drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.		Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtidig drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projekter, endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

	===Bygningen===		===Bygningen===

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 12:19

2022-05-16T12:19:37Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:19
Linje 60:		Linje 60:
	Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken.		Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken.

	Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|borgmester Drechsel]], byfoged [[Christian Magdalus Jespersen\|Chr. M. Jespersen]], tømrermester [[~~Tømrermester Søren Pedersen\|~~ Søren Pedersen]], murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i.		Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|borgmester Drechsel]], byfoged [[Christian Magdalus Jespersen\|Chr. M. Jespersen]], tømrermester [[Søren Pedersen (1859-1912)]], murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i.

	I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug.		I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Elias Ølsgaard" to "Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)"

2022-05-11T10:21:27Z

Text replacement - "Elias Ølsgaard" to "Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:21
Linje 42:		Linje 42:
	Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole\|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.		Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole\|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.

	Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk.		Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]s værk.

	Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].		Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2022, 12:57

2022-05-03T12:57:35Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2022, 14:57
Linje 42:		Linje 42:
	Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole\|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.		Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole\|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.

	Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup\|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk.		Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk.

	Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].		Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].

Laura B. med 26. jan. 2022, 14:46

2022-01-26T14:46:13Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2022, 16:46
Linje 73:		Linje 73:
	===Renovering og ombygning===		===Renovering og ombygning===
	Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.		Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005. I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

			==Ting- og Arresthuset på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110864 Ting- og Arresthuset]}}

	==Kilder ==		==Kilder ==