Tilst-Kasted Kommune - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:01Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 35:		Linje 35:
	Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.		Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:36

2023-02-01T13:36:06Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:36
Linje 52:		Linje 52:
	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:55

2022-10-06T12:55:40Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:55
Linje 35:		Linje 35:
	Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.		Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

			== Tilst-Kasted Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110327 Se Tilst-Kasted Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110327 Se Tilst-Kasted Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [https://www.tilstarkiv.dk/ Kontakt Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv]		* [https://www.tilstarkiv.dk/ Kontakt Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv]
	* Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.		* Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.

JanneMarieBarslev: /* Geografien */

2021-03-22T09:21:03Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2021, 11:21
Linje 13:		Linje 13:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Tilst-Kasted Kommune var omgivet af kommunerne [[Hasle Kommune\|Hasle]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune\|Brabrand-Sønder Årslev]], [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby]], [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], [[Trige Kommune\|Trige]] og Aarhus Købstadskommune, der alle pr. 1. april 1970 blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den nordlige del af kommunen kommunegrænse med Hinnerup Kommune (tidligere Søften-Foldby), der i dag er en del af Favrskov Kommune.		Tilst-Kasted Kommune var omgivet af kommunerne [[Hasle Kommune\|Hasle]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune\|Brabrand-Sønder Årslev]], [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby]], [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], [[Trige Kommune\|Trige]] og [[Aarhus Købstadskommune]], der alle pr. 1. april 1970 blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den nordlige del af kommunen kommunegrænse med Hinnerup Kommune (tidligere Søften-Foldby), der i dag er en del af Favrskov Kommune.

	I kommunen lå der udover [[Tilst]] og [[Kasted]] også byerne [[Brendstrup]] og [[Geding]], samt gårde hovedgårdene [[Kjærbygaard]] og [[Koldkjærgård]].		I kommunen lå der udover [[Tilst]] og [[Kasted]] også byerne [[Brendstrup]] og [[Geding]], samt gårde hovedgårdene [[Kjærbygaard]] og [[Koldkjærgård]].

	Kommunens areal strakte sig over 1849 hektar med et kuperet terræn med blandt andet [[Kasted Ås]] og [[Egåtunneldalen]]. Mod sydvest ligger [[Geding Sø]], hvorfra [[Egå]] har sit udspring. Der fandtes ikke megen skov i området, men en del moser. Her i blandt [[Geding-Kasted Mose]], der i dag er udlagt til naturområde med vandrestier, der bugter sig mellem områder med vildheste, kvæg og bøfler.		Kommunens areal strakte sig over 1849 hektar med et kuperet terræn med blandt andet [[Kasted Ås]] og [[Egåtunneldalen]]. Mod sydvest ligger [[Geding Sø]], hvorfra [[Egå]] har sit udspring. Der fandtes ikke megen skov i området, men en del moser. Her i blandt [[Geding-Kasted Mose]], der i dag er udlagt til naturområde med vandrestier, der bugter sig mellem områder med vildheste, kvæg og bøfler.

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===

JanneMarieBarslev med 22. jan. 2021, 07:42

2021-01-22T07:42:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2021, 09:42
Linje 21:		Linje 21:
	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Der har været mennesker i området ved Tilst og Kasted i tusindvis af år, og der er fundet arkæologiske fund tilbage fra jægerstenalderen. Fra middelalderen var Kasted Sogn domineret af hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård, mens de fleste af gårdene i Tilst Sogn var fæstegårde under [[Lyngbygård]] (beliggende i [[Lyngby Sogn]]) og enkelte under [[Marselisborg]] baroni (i [[Mårslet Sogn]]). Gårdene i Tilst lå dengang tæt samlet i en klynge omkring [[Tilst Kirke]] og gadekæret. I Kasted lå gårdene langs sydsiden af bygaden ([[Kasted Byvej]]), mens nordsiden var optaget af huse. Omkring tiden, hvor kommunen blev oprettet, boede der 683 indbyggere i kommunen fordelt på 52 gårde og 46 huse – størstedelen boede i Tilst Sogn.		Der har været mennesker i området ved Tilst og Kasted i tusindvis af år, og der er fundet arkæologiske fund tilbage fra jægerstenalderen. Fra middelalderen var Kasted Sogn domineret af hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård, mens de fleste af gårdene i Tilst Sogn var fæstegårde under [[Lyngbygård]] (beliggende i [[Lyngby Sogn]]) og enkelte under [[Marselisborg]] baroni (i [[Mårslet Sogn]]). Gårdene i Tilst lå dengang tæt samlet i en klynge omkring [[Tilst Kirke]] og gadekæret. I Kasted lå gårdene langs sydsiden af bygaden ([[Kasted Byvej]]), mens nordsiden var optaget af huse. Omkring tiden, hvor kommunen blev oprettet, boede der 683 indbyggere i kommunen fordelt på 52 gårde og 46 huse – størstedelen boede i Tilst Sogn.

			[[Fil:000139128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I Tilst-Kasted Kommune blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i [[Tilst Forsamlingshus]], som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]]

	Udflytningen, hvor gårdene blev flyttet ud på markerne og væk fra det tætte landsbyfællesskab, fandt sted i den sidste fjerdedel af 1800-tallet. Langt de fleste i kommunen arbejdede i landbruget. Nogle få havde fiskeri som bierhverv, mens de fleste husmænd og indsiddere i vinterhalvåret også ernærede sig ved at flette sko, måtter og andet af siv.		Udflytningen, hvor gårdene blev flyttet ud på markerne og væk fra det tætte landsbyfællesskab, fandt sted i den sidste fjerdedel af 1800-tallet. Langt de fleste i kommunen arbejdede i landbruget. Nogle få havde fiskeri som bierhverv, mens de fleste husmænd og indsiddere i vinterhalvåret også ernærede sig ved at flette sko, måtter og andet af siv.

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
	[[Fil:000139128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I Tilst-Kasted Kommune blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i [[Tilst Forsamlingshus]], som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]]

	I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.		I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.

JanneMarieBarslev: /* Udviklingen fra 1900-tallet */

2021-01-22T07:41:33Z

Udviklingen fra 1900-tallet

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2021, 09:41
Linje 25:		Linje 25:

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
	[[Fil:000139128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I [[Tilst-Kasted Kommune]] blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i Tilst Forsamlingshus, som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]]		[[Fil:000139128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I Tilst-Kasted Kommune blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i [[Tilst Forsamlingshus]], som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]]

	I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.		I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.
Linje 33:		Linje 33:
	Erhvervssammensætningen ændrede sig også op gennem 1900-tallet. I nabokommunen Sabro-Fårup Kommune lå [[Mundelstrup Gødnings- og Svovlsyrefabrik]], men da den lå helt op ad kommunegrænsen, fandt mange af Tilst-Kasteds Kommunes borgere arbejde her. Også [[Tilst Teglværk]], beliggende i Brabrand-Sønder Årslev Kommune, beskæftigede en del af kommunens borgere. Da begge virksomheder lå uden for kommunen, fik Tilst-Kasted Kommune ikke nogen skatteindtægter fra disse virksomheder. Til gengæld lå der et stort antal gartnerier i kommunen, og i 1963 blev dette erhverv udvidet endnu mere, da [[GASA]] flyttede sin virksomhed til kommunen.		Erhvervssammensætningen ændrede sig også op gennem 1900-tallet. I nabokommunen Sabro-Fårup Kommune lå [[Mundelstrup Gødnings- og Svovlsyrefabrik]], men da den lå helt op ad kommunegrænsen, fandt mange af Tilst-Kasteds Kommunes borgere arbejde her. Også [[Tilst Teglværk]], beliggende i Brabrand-Sønder Årslev Kommune, beskæftigede en del af kommunens borgere. Da begge virksomheder lå uden for kommunen, fik Tilst-Kasted Kommune ikke nogen skatteindtægter fra disse virksomheder. Til gengæld lå der et stort antal gartnerier i kommunen, og i 1963 blev dette erhverv udvidet endnu mere, da [[GASA]] flyttede sin virksomhed til kommunen.

	Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.		Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev [[Bilka]] åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.


	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 22. jan. 2021, 07:40

2021-01-22T07:40:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2021, 09:40
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Tilst-Kasted DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Tilst-Kasted Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

	'''Tilst-Kasted Kommune''' eksisterede som selvstændig sognekommune fra 1868 til 1970, da den som konsekvens af [[Kommunalreformen i 1970]] blev en del af [[Aarhus Kommune]].		'''Tilst-Kasted Kommune''' eksisterede som selvstændig sognekommune fra 1868 til 1970, da den som konsekvens af [[Kommunalreformen i 1970]] blev en del af [[Aarhus Kommune]].

Linje 23:		Linje 25:

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
			[[Fil:000139128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I [[Tilst-Kasted Kommune]] blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i Tilst Forsamlingshus, som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]]

	I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.		I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.

JanneMarieBarslev med 22. jan. 2021, 07:37

2021-01-22T07:37:04Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Tilst-Kasted Kommune''' blev dannet i 1868, da [[Tilst|Tilst Sogn]] og [[Kasted|Kasted Sogn]] blev udskilt fra henholdsvis [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]] og [[Brabrand-Kasted Kommune]]. Den nye Tilst-Kasted Kommune fik et samlet areal på 1849 ha. I 1901 havde kommunen et indbyggertal på 931, mens det i 1960 var steget til 1303.
+'''Tilst-Kasted Kommune''' eksisterede som selvstændig sognekommune fra 1868 til 1970, da den som konsekvens af [[Kommunalreformen i 1970]] blev en del af [[Aarhus Kommune]].
-Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten var automatisk medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.
+Byerne i den tidligere kommune har udviklet sig meget forskelligt. [[Kasted]] og [[Geding]] står stadig som idylliske landsbyer med gårde og stråtækkede huse, mens den gamle landsbykerne i [[Tilst]] i dag er omgivet af en travl forstad med et af kommunens største erhvervscentre.
-Tilst - Kasted Kommune var stærkt præget af adskillige gartnerier, og efterhånden begyndte en del industri også at komme til kommunen, som følge af dens tætte beliggenhed til Aarhus. Der var også en del store gårde i kommunen, blandt andet [[Koldkærgård]], som hørte under godset [[Koldkær]], og [[Brendstrupgård]].
+=== Kommunen ===
 == Litteratur og kilder ==
 * Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.
 * En Østjysk landsbys rødder - Gedings historie indtil 1850, Poul Verner Christiansen, Tilst Geding Kasted Lokalhistoriske Forening, 1992.
 * En Østjysk landsbys rødder II - Gedings nyere historie, Poul Verner Christiansen, Tilst Kasted Geding Lokalhistoriske Forening, 1996.
 * 25 år med Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Vitten Bogtryk, 1999.
 * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
 * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2021-01-18T12:38:33Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2021, 14:38
Linje 10:		Linje 10:
	* Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.		* Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.
	* En Østjysk landsbys rødder - Gedings historie indtil 1850, Poul Verner Christiansen, Tilst Geding Kasted Lokalhistoriske Forening, 1992.		* En Østjysk landsbys rødder - Gedings historie indtil 1850, Poul Verner Christiansen, Tilst Geding Kasted Lokalhistoriske Forening, 1992.
			* En Østjysk landsbys rødder II - Gedings nyere historie, Poul Verner Christiansen, Tilst Kasted Geding Lokalhistoriske Forening, 1996.
	* 25 år med Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Vitten Bogtryk, 1999.		* 25 år med Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Vitten Bogtryk, 1999.
	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2021, 08:59

2021-01-18T08:59:57Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2021, 10:59
Linje 8:		Linje 8:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* J. P. ~~Trap: Danmark, bind 8~~, ~~Gads Forlag~~, ~~1964~~.		* Folk i Kasted, Dorte Søholm, Tilst-Kasted-Geding Lokalhistoriske Forening, 2019.
			* En Østjysk landsbys rødder - Gedings historie indtil 1850, Poul Verner Christiansen, Tilst Geding Kasted Lokalhistoriske Forening, 1992.
			* 25 år med Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Vitten Bogtryk, 1999.
	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]