Tilst - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet: /* Historie */

2022-09-26T11:37:48Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 13:37
Linje 12:		Linje 12:
	== Historie ==		== Historie ==

	~~'''Tilst Sogn'''~~		I perioden 1842-1868 var Tilst en del af [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]] og fra 1868 - 1970 en del af Tilst-Kasted Kommune.

	1842 - 1868 en del af [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]] og fra 1868 - 1970 del af Tilst-Kasted Kommune.

	Navnet Tilst blev i de første kilder skrevet ''Tislæst'' i 1203 og ''Tilest'' i 1295. Forleddet ''Ti'' menes at henvise til krigsguden Ti, eller Tyr, mens ''læst/lest'' betyder efterladenskab eller spor. Det er derfor sandsynligt, at der i Tilst har været en helligdom dedikeret til krigsguden Tyr. Kort efter kristendommens indførelse er kirken i Tilst blevet opført, og er muligvis placeret, hvor den tidligere helligdom lå.		Navnet Tilst blev i de første kilder skrevet ''Tislæst'' i 1203 og ''Tilest'' i 1295. Forleddet ''Ti'' menes at henvise til krigsguden Ti, eller Tyr, mens ''læst/lest'' betyder efterladenskab eller spor. Det er derfor sandsynligt, at der i Tilst har været en helligdom dedikeret til krigsguden Tyr. Kort efter kristendommens indførelse er kirken i Tilst blevet opført, og er muligvis placeret, hvor den tidligere helligdom lå.

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 11:36

2022-09-26T11:36:09Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 13:36
Linje 28:		Linje 28:
	==== Landsbyen Tilst ====		==== Landsbyen Tilst ====

	Bebyggelsen langs [[Kastedvej]] repræsenterer ligesom industrikvarteret efterkrigstiden, mens udviklingen langs [[Tilst Skolevej]] daterer sig tilbage til opførelsen af den nye skole i 1910. Den ellipseformede bebyggelse svarer omtrent til omfanget af landsbyen, som den så ud omkring 1800.		Bebyggelsen langs [[Kastedvej]] repræsenterer ligesom industrikvarteret efterkrigstiden, mens udviklingen langs [[Tilst Skolevej]] daterer sig tilbage til opførelsen af den nye skole i 1910. Den ellipseformede bebyggelse svarer omtrent til omfanget af landsbyen, som den så ud omkring 1800.

			== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			Tilst ligger nær toppen af en stor bakke. Bebyggelsen har haft sit udspring ved østenden af den øst-vestvendte Langkær lavning.

			Tilst kendes tilbage til 1203, hvor byen benævnes som Tislæst. Landsbybebyggelsen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre bebyggelse lå omkring en fortelignende gadeudvidelse.

			I den østligste del af forten ved det gamle kær ligger den gamle skole, og den gamle brugsforening. I midten ligger den gamle bysmedje, der er opført i kløvet kamp i sidste halvdel af 1800-årene. Mod syd afgrænses forten af en bebyggelse med rester af de gamle gårdanlæg. På trods af den spredte bebyggelse på det gamle forteområde oplever man stadig områdets åbne karakter. Langs sydsiden af Tilst Østervej/Bysmedevej er et tæt og varieret bebyggelsesforløb, der dels består af huse fra dette århundredes begyndelse og dels af reminiscenser af de ældre firelængede gårdanlæg. Nord for vejen ligger den markante kirke hævet på en lille banke, omkranset af en kampestensmur, der skyder sig frem i gadelinien.

			Omkring den højtliggende kirke og langs kirkegårdsmuren er et særdeles smukt og varieret forløb, og fra alle indfaldsveje til byen er der en række smukke kig mod kirken.

			Historisk, strukturelt og rumligt er der således nogle store kvaliteter i Tilst, selvom byen umiddelbart forbindes med de store boligblokke og parcelhuse, der er opført inden for de sidste årtier.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
Linje 76:		Linje 90:

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.		* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

	* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

	* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1565-1591.pdf Danmarks Kirker]		* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1565-1591.pdf Danmarks Kirker]

	* [http://www.tilstarkiv.dk/ Tilst Arkiv]		* [http://www.tilstarkiv.dk/ Tilst Arkiv]

	* https://digdag.dk/		* https://digdag.dk/
			* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 07:38

2022-04-22T07:38:12Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 09:38
Linje 90:		Linje 90:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	~~[[kategori:Sogne & herreder]]~~
	~~[[Kategori: Kirker]]~~

	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Sogne" to "kategori:Sogne & herreder"

2022-04-22T06:55:44Z

Text replacement - "Kategori: Sogne" to "kategori:Sogne & herreder"

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 08:55
Linje 90:		Linje 90:

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[~~Kategori~~: Sogne]]		[[kategori:Sogne & herreder]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 14:17

2021-10-28T14:17:10Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 16:17
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=14		\|zoom=12
	\|center=56.18205829673599, 10.106155860778527		\|center=56.18205829673599, 10.106155860778527
	\|align=right		\|align=right

Laura B. med 28. okt. 2021, 14:17

2021-10-28T14:17:01Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Tilst''' er en bydel i Aarhus, som ligger i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Tilst Sogn]]. Byen var tidligere en landsby og lå før kommunesammenlægningen i 1970 i [[Tilst-Kasted Kommune]].
@@ Linje 60: / Linje 69: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteraur og kilder ==

Laura B. med 27. okt. 2021, 10:43

2021-10-27T10:43:51Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 12:43
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tilst''' er en bydel i Aarhus, som ligger i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Tilst Sogn]]. Byen var tidligere en landsby og lå før kommunesammenlægningen i 1970 i [[Tilst-Kasted Kommune]],		'''Tilst''' er en bydel i Aarhus, som ligger i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Tilst Sogn]]. Byen var tidligere en landsby og lå før kommunesammenlægningen i 1970 i [[Tilst-Kasted Kommune]].

	== Historie ==		== Historie ==

Laura B. med 27. okt. 2021, 10:42

2021-10-27T10:42:43Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 12:42
Linje 1:		Linje 1:
	~~Bydel~~ i Aarhus, ~~tidligere landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], tidligere [[Tilst-Kasted Kommune]], ~~hører under [[Tilst Sogn]].~~		'''Tilst''' er en bydel i Aarhus, som ligger i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Tilst Sogn]]. Byen var tidligere en landsby og lå før kommunesammenlægningen i 1970 i [[Tilst-Kasted Kommune]],

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 74:		Linje 74:

	* [http://www.tilstarkiv.dk/ Tilst Arkiv]		* [http://www.tilstarkiv.dk/ Tilst Arkiv]

			* https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T09:41:23Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 11:41
Linje 42:		Linje 42:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	Ringvejen ([[Havkærvej]]) har bragt den stærkt stigende trafik, fra den nye bebyggelse, uden om byens kerne - men [[Tilst Østervej]], der går gennem byens nordlige del er ganske pænt trafikeret. Det må betragtes som noget meget positivt, at man har begrænset trafikken på [[~~Bysmedievej~~]]. Byens øvrige vejnet præges af en række mindre gyder i byens centrum. Vejnettet er stærkt grenet, slynget. Hovedgaderne er asfalteret, mens gyderne er grusveje. Fortove findes ikke i den ældre del af byen, men derimod i de nyere dele af byen.		Ringvejen ([[Havkærvej]]) har bragt den stærkt stigende trafik fra den nye bebyggelse uden om byens kerne - men [[Tilst Østervej]], der går gennem byens nordlige del er ganske pænt trafikeret. Det må betragtes som noget meget positivt, at man har begrænset trafikken på [[Bysmedevej]]. Byens øvrige vejnet præges af en række mindre gyder i byens centrum. Vejnettet er stærkt grenet, slynget. Hovedgaderne er asfalteret, mens gyderne er grusveje. Fortove findes ikke i den ældre del af byen, men derimod i de nyere dele af byen.

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
Linje 59:		Linje 59:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteraur og kilder ==		== Litteraur og kilder ==

Jja: /* Bygning og erhverv: */

2019-12-11T09:38:58Z

Bygning og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 11:38
Linje 38:		Linje 38:
	Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse.		Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse.

	Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper, undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt. <br />		Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt. <br />
	Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen.		Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen.