Thorkild Ibsen (1948-) - Versionshistorie

Hemik med 20. nov. 2025, 10:33

2025-11-20T10:33:07Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 12:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]		[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen, [[Socialistisk Folkeparti]]]]
	'''Thorkild Ibsen''' (født i 1948) er uddannet socialrådgiver og var rådmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1974 til 1993 for [[Socialistisk Folkeparti]].		'''Thorkild Ibsen''' (født i 1948) er uddannet socialrådgiver og var rådmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1974 til 1993 for [[Socialistisk Folkeparti]].

Hemik med 13. nov. 2025, 09:48

2025-11-13T09:48:37Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 11:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]		[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]
	~~Socialrådgiver~~'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]		'''Thorkild Ibsen''' (født i 1948) er uddannet socialrådgiver og var rådmand og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1974 til 1993 for [[Socialistisk Folkeparti]].

	Thorkild Ibsen voksede op i Grindsted i Sydvestjylland og tog i 1967 nysproglig studentereksamen fra Grindsted Gymnasium, hvor han i en periode var formand for KG (Konservative Gymnasiaster) Herefter tog han som 19-årig til Aarhus for at studere tysk. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd og afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.		Thorkild Ibsen voksede op i Grindsted i Sydvestjylland og tog i 1967 nysproglig studentereksamen fra Grindsted Gymnasium, hvor han i en periode var formand for KG (Konservative Gymnasiaster). Herefter tog han som 19-årig til Aarhus for at studere tysk. Han blev i 1974 - 21 år gammel - valgt til Aarhus Byråd og afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.

	===Politik===		===Politik===
	Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem 'Kampagnen mod ~~Atomvåbe~~'n og foreningen 'Aldrig Mere Krig'. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget som et resultat af ~~hans~~ engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og fordi, det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.		Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem 'Kampagnen mod Atomvåben' og foreningen 'Aldrig Mere Krig'. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund”, og fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder - ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

	===Magistraten===		===Magistraten===
	I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. ~~Afdeling~~. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild” ([[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]), der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for [[Socialdemokratiet]] måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket, samt at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.

	===Giftermål===		===Giftermål===
	Da ~~han~~ i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af [[Ridehuset]], der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.		Da Thorkild Ibsen i marts 1982 blev gift med sin byrådskollega Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen, måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation, at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af [[Ridehuset]], der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

	===Efter byrådet===		===Efter byrådet===
	I 1993 blev han ~~ikke genvalgt til byrådet~~ på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. ~~Han er i dag~~ leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København.		I 1993 blev han - på trods af 875 personlige stemmer - ikke genvalgt til byrådet, idet SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Siden blev han leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København, ligesom han i en periode var formand for kulturhuset Elværket i Åbyhøj.
	~~Forfatter: Henrik Fode~~, ~~Århus Byhistoriske Fond, 2010~~.

	=== Medlem af... ===		=== Medlem af ... ===
	*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981		*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981
	*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker\|kommunale værker]] 1974-1981		*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker\|kommunale værker]] 1974-1981
Linje 25:		Linje 24:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
			* Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

Ulligator: Tilføjet indhold

2020-12-03T18:38:12Z

Tilføjet indhold

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2020, 20:38
Linje 2:		Linje 2:
	Socialrådgiver'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]		Socialrådgiver'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]

	Thorkild Ibsen voksede op i Sydvestjylland og ~~kom til Aarhus~~ som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd~~. Han~~ afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.		Thorkild Ibsen voksede op i Grindsted i Sydvestjylland og tog i 1967 nysproglig studentereksamen fra Grindsted Gymnasium, hvor han i en periode var formand for KG (Konservative Gymnasiaster) Herefter tog han som 19-årig til Aarhus for at studere tysk. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd og afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.

	===Politik===		===Politik===

Hhoej med 3. okt. 2018, 07:20

2018-10-03T07:20:25Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 09:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]		[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]
	'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]		Socialrådgiver'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]

	Thorkild Ibsen voksede op i Sydvestjylland og kom til Aarhus som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd. Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.		Thorkild Ibsen voksede op i Sydvestjylland og kom til Aarhus som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd. Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.

	Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod ~~Atomvåben~~ og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget som et resultat af hans engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og fordi, det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.		===Politik===
			Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem 'Kampagnen mod Atomvåbe'n og foreningen 'Aldrig Mere Krig'. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget som et resultat af hans engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og fordi, det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

			===Magistraten===
	I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.

			===Giftermål===
	Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af [[Ridehuset]], der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.		Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af [[Ridehuset]], der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

			===Efter byrådet===
	I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København.		I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København.
	Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

Hhoej: /* Medlem af... */

2018-09-18T06:59:34Z

Medlem af...

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 08:59
Linje 15:		Linje 15:
	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981		*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981
	*Udvalget for ~~Kommunale~~ værker 1974-1981		*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker\|kommunale værker]] 1974-1981
	*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993		*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993
	*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993		*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993

Hhoej med 10. sep. 2018, 10:28

2018-09-10T10:28:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 12:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]		[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]
	'''Thorkild Ibsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]~~, senere rådmand for Magistratens 4. afdeling~~		'''Thorkild Ibsen''' (1948-) medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]]

			Thorkild Ibsen voksede op i Sydvestjylland og kom til Aarhus som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, valgt til Aarhus Byråd. Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.

	Thorkild Ibsen ~~voksede op~~ i ~~Sydvestjylland~~ og ~~kom~~ til ~~Aarhus som 19-årig. Han~~ blev i 1974, ~~21 år gammel~~, ~~indvalgt~~ i ~~Aarhus Byråd~~, ~~valgt af SF~~. ~~Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver~~.		Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget som et resultat af hans engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og fordi, det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

	Thorkild Ibsen var blevet ~~politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig~~. ~~Studenterurolighederne i årene omkring 1968~~ og ~~”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag~~ til, at ~~han blev socialist og medlem af SF i 1970~~. I ~~1974 stillede han op til kommunalvalget~~, ~~som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF~~, da han ~~”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og~~, ~~fordi det ”var vanskeligt~~ at ~~skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”~~, ~~som han har forklaret~~ det ~~i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk~~ for ~~de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det~~ var ~~sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren~~, ~~der havde svært ved~~ at ~~nå alle dagsordenens punkter~~.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.

	~~I januar~~ 1982 ~~kunne~~ Thorkild Ibsen ~~kalde sig~~ rådmand ~~for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”~~, der ~~efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF,~~ og ~~til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for~~, at ~~netop Socialdemokratiet besatte~~. ~~I pressen meldte~~ Thorkild Ibsen ~~straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte~~ ikke ~~forringes~~, ~~lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville~~ han ~~ikke acceptere skolenedlæggelser~~. Han ~~tilføjede, at Magistraten var~~ for ~~lukket~~ samt, ~~at det~~ for ~~ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”~~.		Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af [[Ridehuset]], der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

	Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”.		I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København.
			Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
	Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af Officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

	I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981		*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981
	*Udvalget for Kommunale værker 1974-1981		*Udvalget for Kommunale værker 1974-1981
	*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993		*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993
	*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993		*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993

Hhoej med 10. sep. 2018, 10:27

2018-09-10T10:27:45Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 12:27
Linje 7:		Linje 7:
	Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.		Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

	I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”. Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – ~~måttes~~ hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”.

			Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måtte hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”.

	Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af Officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.		Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af Officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

Hhoej med 10. sep. 2018, 10:24

2018-09-10T10:24:37Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 12:24
Linje 7:		Linje 7:
	Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.		Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

	I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”. Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måttes hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af ~~officersbygningen~~ på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”. Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måttes hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”.

			Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af Officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

	I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		I 1993 blev han ikke genvalgt til byrådet på trods af 875 personlige stemmer, da SF havde et dårligt kommunalvalg med et tab på to mandater, fra seks til fire. Efter sin afgang fra byrådet har Thorkild Ibsen bl.a. haft sæde i Radiorådet og repræsenteret SF i en lang række sammenhænge, bl.a. i partiets centrale kulturudvalg. Han er i dag leder af sekretariatet for BørneTeaterSammenslutningen, der har adresse i København. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
Linje 13:		Linje 15:
	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981		*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1974-1981
	*Udvalget for Kommunale værker 1974-1981.		*Udvalget for Kommunale værker 1974-1981
	*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993.		*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1990-1993
	*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993.		*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1990-1993

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hhoej med 10. sep. 2018, 10:22

2018-09-10T10:22:47Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 12:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]		[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]
	'''Thorkild Ibsen''' ~~(1948-)~~		'''Thorkild Ibsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]], senere rådmand for Magistratens 4. afdeling

	~~Voksede op i Sydvestjylland og kom til Aarhus som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, indvalgt i Aarhus Byråd, valgt af SF. Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.~~

	Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af ~~hans~~ engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.		Thorkild Ibsen voksede op i Sydvestjylland og kom til Aarhus som 19-årig. Han blev i 1974, 21 år gammel, indvalgt i Aarhus Byråd, valgt af SF. Han afsluttede siden en uddannelse som socialrådgiver.

			Thorkild Ibsen var blevet politisk aktiv gennem Kampagnen mod Atomvåben og foreningen Aldrig Mere Krig. Studenterurolighederne i årene omkring 1968 og ”harmen mod militæret” har han selv angivet som årsag til, at han blev socialist og medlem af SF i 1970. I 1974 stillede han op til kommunalvalget, som et resultat af sit engagement i Komiteen mod Østmotorvejen. Valget faldt på SF, da han ”ønskede et decentraliseret socialistisk samfund” og, fordi det ”var vanskeligt at skelne en socialdemokratisk politik fra en borgerlig”, som han har forklaret det i dagspressen. Tidligt i den politiske karriere gav han udtryk for de vanskeligheder eller ligefrem spændinger, der lå mellem ”fritidspolitikerne” i byrådssalen og de ”heltidsansatte” rådmænd og embedsværket. Det var sådanne synspunkter, der førte til meget lange byrådsmøder, ofte til stor irritation for borgmesteren, der havde svært ved at nå alle dagsordenens punkter.

	I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”. Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måttes hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.		I januar 1982 kunne Thorkild Ibsen kalde sig rådmand for Magistratens 4. Afdeling. ”Lille Thorkild”, som han ofte blev kaldt, afløste da ”Store Thorkild”, der efter samme valg var blevet borgmester. Forklaringen var et godt valg for netop SF, og til stor ærgrelse for Socialdemokratiet måtte partiet afgive den rådmandspost, der havde været tradition for, at netop Socialdemokratiet besatte. I pressen meldte Thorkild Ibsen straks ud om partiets grundholdninger: Folkeskolen måtte ikke forringes, lokalområderne skulle styrkes med beboerhuse, og så ville han ikke acceptere skolenedlæggelser. Han tilføjede, at Magistraten var for lukket samt, at det for ham var vigtigt, at ”dørene blev åbnet med en socialist i Magistraten”. Da han i marts 1982 blev gift med en byrådskollega – Lone Hindø, lærer ved kommunens skolevæsen – måttes hans habilitet som skolerådmand granskes af jurister i ministeriet. Thorkild Ibsen huskes endnu som en utraditionel rådmand, der iført strikvest og rygsæk ofte forlod møder sidst på eftermiddagen med en bemærkning om, at ”han skulle huske at købe ind før lukketid”. Som rådmand havde Thorkild Ibsen det ikke altid let, idet han ofte kom i den situation at han havde et flertal imod sig. Han huskes endnu for ombygningen af officersbygningen på det gamle kaserneareal samt renoveringen af Ridehuset, der er blevet centrum for mange arrangementer af bred folkelig karakter.

Aadp med 23. feb. 2018, 13:08

2018-02-23T13:08:38Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2018, 15:08
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Thorkild Ibsen (1948-).jpg\|thumbnail\|Thorkild Ibsen]]
	'''Thorkild Ibsen''' (1948-)		'''Thorkild Ibsen''' (1948-)