Thorkel Luplau Møller (1868-1946) - Versionshistorie

Hemik med 13. dec. 2024, 09:47

2024-12-13T09:47:33Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 11:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Thorkel Møller efter tegning af Ebba Wittrup ca 1930 DGB.png\|350px\|thumb\|right\|Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.]]		[[Fil:Thorkel Møller efter tegning af Ebba Wittrup ca 1930 DGB.png\|350px\|thumb\|right\|Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.]]

	~~Arkitekt~~ '''Thorkel Luplau Møller''' (født 28. juli 1868 i Sorø – død 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.		'''Thorkel Luplau Møller''' (født den 28. juli 1868 i Sorø, død den 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.

	Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.		Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

	Han var ansat hos arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig, og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i [[Klostergade 10]] i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for "Private Arkitekters og Raadgivende Ingeniørers Forbund", der var grundlagt i 1927. Sideløbende med ~~hans~~ arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]].		Han var ansat hos arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i [[Klostergade 10]] i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for "Private Arkitekters og Raadgivende Ingeniørers Forbund", der var grundlagt i 1927. Sideløbende med sit arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]].

	Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.		Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.

	Thorkel Møller stod bag tegningerne til mange forskelligartede bygningsprojekter, herunder større ~~boligkaréer~~, mindre ombygninger, herskabelige villaer samt etageejendomme.		Thorkel Møller stod bag tegningerne til mange forskelligartede bygningsprojekter, herunder større boligkarréer, mindre ombygninger, herskabelige villaer samt etageejendomme.

	[[Fil:000385577 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og Eggert Achen. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.]]		[[Fil:000385577 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Achen]]. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.]]
	[[Fil:Dalgas Avenue 54 sylvest nks 04086.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab på Dalgas Avenue 54. Luftfoto: Sylvest Jensen.]]		[[Fil:Dalgas Avenue 54 sylvest nks 04086.jpg\|350px\|thumb\|right\|Administrationsbygning og direktørbolig for Aarhus elektriske Sporvejsselskab på Dalgas Avenue 54. Luftfoto: Sylvest Jensen.]]
	=== Privatliv ===		=== Privatliv ===
	Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. ~~Elise~~ døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]].		Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Hun døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]].

	=== Bygningsoversigt ===		=== Bygningsoversigt ===

AnneLund med 30. maj 2023, 11:40

2023-05-30T11:40:04Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 13:40
Linje 330:		Linje 330:
	* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)		* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
	* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)		* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
	* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)		* Kontorbygning for [[FDB fabrikkerne\|FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
	* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)		* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
	* Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)		* Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)

Phillip Stadsarkivet med 24. mar. 2023, 14:00

2023-03-24T14:00:10Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2023, 16:00
Linje 160:		Linje 160:
	\|		\|
	\|-		\|-
	\| 1910 \|\| [[Skanderborgvej 9]] \|\| \|\| Hospital.		\| 1910 \|\| [[Skanderborgvej 9]] \|\| [[Marselisborg Hospital]] \|\| Hospital. Også fra 1911-13.
	\|-		\|-
	\| 1910 \|\| [[Frederiksgade 45-47]] \|\| \|\|		\| 1910 \|\| [[Frederiksgade 45-47]] \|\| \|\|
Linje 330:		Linje 330:
	* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)		* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
	* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)		* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
	* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
	* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)		* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
	* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)		* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
Linje 340:		Linje 339:
	* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)		* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)
	* Trikotagefabrik ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Dollerupvej]] for [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]] (1931)		* Trikotagefabrik ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Dollerupvej]] for [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]] (1931)
	* Villa på [[Østre Skovvej 8]] i Risskov

	== Thorkel Møller på AarhusArkivet ==		== Thorkel Møller på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 24. mar. 2023, 13:54

2023-03-24T13:54:06Z

@@ Linje 271: / Linje 271: @@
 |-
 | 1914 || [[Sønder Allé 4-6]] ||  || Ombygning (og 1923).
 |}

Phillip Stadsarkivet med 23. mar. 2023, 09:30

2023-03-23T09:30:32Z

← Ældre version		Versionen fra 23. mar. 2023, 11:30
Linje 120:		Linje 120:
	\| 1907 \|\| [[M.P. Bruuns Gade 29]] \|\| \|\| Villa.		\| 1907 \|\| [[M.P. Bruuns Gade 29]] \|\| \|\| Villa.
	\|-		\|-
	\| 1907 \|\| [[Frederiks Allé 22]] \|\| \|\| Det Hvide Toilet.		\| 1907 \|\| [[Frederiks Allé]] \|\| [[Nødtørftsanstalten ved Frederiks Allé]] \|\| Det Hvide Toilet.
	\|-		\|-
	\| 1907 \|\| [[Lille Torv 2]] \|\| \|\| Projekt til Koncertsal.		\| 1907 \|\| [[Lille Torv 2]] \|\| \|\| Projekt til Koncertsal.

Phillip Stadsarkivet med 7. mar. 2023, 14:41

2023-03-07T14:41:34Z

@@ Linje 227: / Linje 227: @@
 |-
 | 1912 || [[Klostergade 54]] || || Projekteret forslag til Etageejendom. Ikke udført!
 |-
+|
@@ Linje 239: / Linje 241: @@
 |-
 | 1913 || [[Syrenvej 2]] || Sommerhjem || Villa.
 |}
@@ Linje 247: / Linje 279: @@
 * [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
 * [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
-* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)
+* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
 * [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
 * Boligbyggeri [[Mejlgade 71]] (1929)
@@ Linje 266: / Linje 297: @@
 * Demokraten. Dødsfald. 23-12-1946.
 * [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
-* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus.
+* Thyge Klemann. Arkitekter i Aarhus. 204.
 * Erhvervsarkivets Arkivoversigter Bd. 3. Erhvervsarkivet, 1995.
 [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 15:01

2023-02-15T15:01:16Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 17:01
Linje 237:		Linje 237:
	\|-		\|-
	\| 1913 \|\| [[Krathusvej 14]] \|\| \|\| Villa.		\| 1913 \|\| [[Krathusvej 14]] \|\| \|\| Villa.
			\|-
			\| 1913 \|\| [[Syrenvej 2]] \|\| Sommerhjem \|\| Villa.
	\|}		\|}

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 14:59

2023-02-15T14:59:58Z

@@ Linje 198: / Linje 198: @@
 | 1911 || [[Dalgas Avenue 23]] || || Etageejendom.
 |-
 |}

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 13:00

2023-02-15T13:00:34Z

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 12:40

2023-02-07T12:40:52Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 14:40
Linje 19:		Linje 19:
	Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.		Grundlaget for nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus". Listen er ikke udtømmende.

	{\| class="wikitable sortable"		{\| role="presentation" class="wikitable sortable mw-collapsible"
			\|+ class="nowrap" \| Bygningsoversigt
	\|-		\|-
	! År !! Adresse !! Navn \|\| Noter		! År !! Adresse !! Navn \|\| Noter

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 15:00
Linje 48:		Linje 48:
	\| 1901 \|\| [[Søndergade 30]] \|\| \|\| Ombygning.		\| 1901 \|\| [[Søndergade 30]] \|\| \|\| Ombygning.
	\|-		\|-
	\| 1901 \|\| [[Store Torv]] \|\| [[Hotel Royal]] \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.		\| 1901 \|\| [[Store Torv]] \|\| [[Hotel Royal]] \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
	\|-		\|-
	\| 1901 \|\| [[Ryesgade 9]] \|\| [[Grand Hotel]] \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.		\| 1901 \|\| [[Ryesgade 9]] \|\| [[Grand Hotel]] \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]]. Ombygning i 1930.
	\|-		\|-
	\| 1901 \|\| [[Kannikegade 14]] \|\| \|\|		\| 1901 \|\| [[Kannikegade 14]] \|\| \|\|
Linje 164:		Linje 164:
	\| 1910 \|\| [[Frederiksgade 45-47]] \|\| \|\|		\| 1910 \|\| [[Frederiksgade 45-47]] \|\| \|\|
	\|-		\|-
	\| 1910 \|\| [[Åboulevarden 69]] \|\| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen]], efter konkurrence bedømt af arkitekt Jensen Wærum, Randers og Viggo Schmidt, København.		\| 1910 \|\| [[Åboulevarden 69]] \|\| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening \|\| m. [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]], efter konkurrence bedømt af arkitekt Jensen Wærum, Randers og Viggo Schmidt, København.
	\|-		\|-
	\| 1910 \|\| [[Dynkarken 2]] / [[Mindegade 18]] \|\| [[Jomsborg]] \|\| Opført i 1909-10.		\| 1910 \|\| [[Dynkarken 2]] / [[Mindegade 18]] \|\| [[Jomsborg]] \|\| Opført i 1909-10.
Linje 205:		Linje 205:
	* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)		* Elektricitetsværkets Understation for Trøjborgkvarteret på [[Kirkegårdsvej 27]] (1931)
	* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)		* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
	* [[Kreditforeningen Danmark\| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Større erhvervsejendom på [[Emanuel Sejrs Gade]] (1911-12, sammen med Eggert Achen)
	* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)		* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
	* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)		* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)