Therese Rée (1783-1850) - Versionshistorie

Hemik med 31. mar. 2025, 10:48

2025-03-31T10:48:46Z

MiaGulvadJørgensen med 21. nov. 2023, 09:32

2023-11-21T09:32:58Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 11:32
Linje 59:		Linje 59:
	* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer		* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer

	==Se også==		===Se også===
	*[[Jøder i Aarhus]]		*[[Jøder i Aarhus]]
	*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]		*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 11:57

2022-05-05T11:57:50Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 13:57
Linje 71:		Linje 71:
	* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab		* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab

	[[Kategori:~~Personer~~]]		[[Kategori:Husmødre & hustruer]]

MiaGulvadJørgensen med 28. feb. 2022, 09:44

2022-02-28T09:44:01Z

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2022, 11:44
Linje 70:		Linje 70:
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937		* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
	* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab		* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab

			[[Kategori:Personer]]

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 12:14

2022-02-21T12:14:46Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 14:14
Linje 58:		Linje 58:
	* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902), translatrice		* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902), translatrice
	* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer		* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer

			==Se også==
			*[[Jøder i Aarhus]]
			*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]

	==Therese Rée på AarhusArkivet==		==Therese Rée på AarhusArkivet==

MiaGulvadJørgensen med 9. feb. 2022, 11:53

2022-02-09T11:53:21Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2022, 13:53
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. ~~Affotografering~~: ~~Rigsarkivet~~.]]		[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912. Ukendt kunstner. Scanning: Claus Rønlev, www.ronlev.dk.]]

	[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

MiaGulvadJørgensen med 7. jan. 2022, 11:39

2022-01-07T11:39:17Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2022, 13:39
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]		[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]

	[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds ~~kirkegård~~ ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br> "DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.
Linje 41:		Linje 41:

	===Død og eftermæle===		===Død og eftermæle===
	Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds ~~kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads~~]] ved [[Frederiks Allé]], hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet.		Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] ved [[Frederiks Allé]], hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet.

	Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent [[Hertz Rée (1810-1881)\|Hertz Rée]], og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.		Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent [[Hertz Rée (1810-1881)\|Hertz Rée]], og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.

MiaGulvadJørgensen med 26. nov. 2021, 10:30

2021-11-26T10:30:03Z

← Ældre version		Versionen fra 26. nov. 2021, 12:30
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br> "DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br> "DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var ~~hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant,~~ [[~~Hartvig Philip Rée (1778-1859)~~\|~~Hartvig Philip Rée~~]].		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

	Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.		Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.
Linje 18:		Linje 18:
	Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).		Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).

	Gift med Hartvig Philip Rée (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.		Gift med [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.

	===Tidlige liv uden for Aarhus===		===Tidlige liv uden for Aarhus===
	Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.		Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.

	Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt ~~bl.a.~~ kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring de fem år og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.		Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet, Holsten, nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.

	På et tidspunkt herefter kom ~~Thereses~~ fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. ~~H.P.~~ Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage ~~forretningen~~ i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for ~~H.P.~~ Rée kom tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.		På et tidspunkt herefter kom Therese Rées fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. Hartvig Philip Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage familievirksomhedens hovedsæde i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for Hartvig Philip Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.

	Umiddelbart efter flyttede Therese med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese blev mor til yderligere otte børn frem til 1825.		Umiddelbart efter flyttede Therese Rée med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese Rée blev mor til yderligere otte børn frem til 1825.

	===~~Liv og død~~ i Aarhus===		===Livet i Aarhus===
	I Aarhus boede store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for ~~H.P.~~ Rée havde stor succes med sine forretninger.		I Aarhus boede den store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for Hartvig Philip Rée havde stor succes med sine forretninger.

	De følgende år udvidede ~~H.P.~~ Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.		De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere\|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|byens råd]].

	Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af ~~H.P.~~ Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.		Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af Hartvig Philip Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.

	Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som ~~H.P.~~ Rée havde fået opført ~~for stemningens skyld,~~ på den søndre side. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og ~~H.P.~~ Rée ~~lod~~ ofte koncerter ~~afholde~~.		Til gården hørte også en stor og smuk have, der lå på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den havde en privat bro over åen samt en kunstig borgruin, som Hartvig Philip Rée havde fået opført på den søndre side for stemningens skyld. Haven måtte på visse tidspunkter benyttes af byens øvrige borgere, og Hartvig Philip Rée brugte den ofte til at afholde koncerter for offentligheden.

	Man kan altså forestille sig, at der har været et væld af liv og besøgende omkring Therese Rées hjem i Vestergade 11. Som husmor har hun haft en stor husstand at styre og har sikkert hyppigt skulle underholde et stort antal gæster.		Man kan altså forestille sig, at der har været et væld af liv og besøgende omkring Therese Rées hjem i Vestergade 11. Som husmor har hun haft en stor husstand at styre og har sikkert hyppigt skulle underholde et stort antal gæster.

			===Død og eftermæle===
	Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads]] ved [[Frederiks Allé]], hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet.		Therese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads]] ved [[Frederiks Allé]], hvor flere af hendes familiemedlemmer også ligger begravet.

	Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent Hertz Rée, og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.		Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sin søn, agent [[Hertz Rée (1810-1881)\|Hertz Rée]], og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han brugte sine sidste leveår på åndelig fordybelse og studerede især Rasmus Nielsens filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru. Han døde i 1859 og blev begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads i København.

	===Børn med Hartvig Philip Rée===		===Børn med Hartvig Philip Rée===
	* Marie Rée (1805-1808)		* Marie Rée (1805-1808)
	* Philip Hartvig Rée (1807-1841)		* [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)]], købmand
	* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)		* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)
	* [[Hertz Rée (1810-1881)~~\|Hertz Rée~~]] ~~(1810-1881~~, agent og købmand)		* [[Hertz Rée (1810-1881)]], agent og købmand
	* Bernhard Philip Rée (1813-1868, redaktør og politiker)		* [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)]], redaktør og politiker
	* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen)		* Frederikke Rée (1814-1889), gift med Søren Levinsen
	* Joseph Hartvig Rée (1816-1882)		* Joseph Hartvig Rée (1816-1882)
	* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker)		* Julius Rée (1817-1874), grosserer og politiker
	* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist)		* Anton Hartvig Rée (1820-1886), musiker og komponist
	* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis)		* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881), handelskommis
	* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902, translatrice)		* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902), translatrice
	* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer).		* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859), musiklærer

	==Therese Rée på AarhusArkivet==		==Therese Rée på AarhusArkivet==
Linje 62:		Linje 63:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937		* Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
	* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab		* https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab

MiaGulvadJørgensen med 15. nov. 2021, 16:31

2021-11-15T16:31:25Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2021, 18:31
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]		[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]

			[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br> "DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].

MiaGulvadJørgensen med 10. nov. 2021, 14:08

2021-11-10T14:08:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2021, 16:08
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.157586580663114,10.205199074577214~[[Vestergade 11]];		56.157586580663114,10.205199074577214~Therese Rées hjem på [[Vestergade 11]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=16
	\|center=56.157586580663114,10.205199074577214		\|center=56.157586580663114,10.205199074577214
	\|align=right		\|align=right
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]		[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet Thamar – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].

	Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.		Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29. december 1850.

			Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).

			Gift med Hartvig Philip Rée (1778-1859) i Altona den 12. april 1804.

	===Tidlige liv uden for Aarhus===		===Tidlige liv uden for Aarhus===
	Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen og blev opkaldt efter sin mormor.		Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.

	Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt bl.a. kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring de fem år og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.		Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt bl.a. kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring de fem år og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2021, 18:31
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]		[[Fil:Therese Rée.png\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Therese Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]]

			[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br> "DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var hustru til den jødiske storkøbmand og fabrikant, [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]].

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2025, 12:48
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Therese Ree.jpg\|350px\|thumb\|right\|Therese Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. Gravstenen er opdelt i to. På den til venstre står der:<br><br>"DET<br> IORDISKE<br> AF<br> THERESE REE<br> FØDT<br> REE"<br><br>Og på den til højre står der:<br> "DØD<br> 29 DEC 1850<br> 65 AAR GL.<br> HVIL<br> HER<br> I FRED"<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.		'''Therese Rée''' – også kaldet '''Thamar''' – (født i 1783 i Fredericia, død den 29. december 1850 i Aarhus) var en del af [[Jøder i Aarhus\|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

	~~Født i Fredericia i 1783, død i Aarhus den 29~~. ~~december 1850~~.		Hun var datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).

	~~Datter af Isac Hartvig Rée (ca. 1751–1825) og hustru Sara Wulff von Essen (1753–1826).~~		Gift med [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] i Altona den 12. april 1804.

	Gift med [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] ~~(1778-1859)~~ i Altona den 12. april 1804.

	===Tidlige liv uden for Aarhus===		===Tidlige liv uden for Aarhus===
	Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og blev opkaldt efter sin mormor.		Therese Rée blev født som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru, Sara Wulff von Essen, og hun blev opkaldt efter sin mormor.

	Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia, og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt ~~var~~ en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet, Holsten, nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel og kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.		Faderen havde sammen med sin bror, Philip Harvig Rée (1744-1799), grundlagt en handelsvirksomhed i 1776. Det var en videreførelse af en virksomhed, som deres far, Isac Philip Rée, havde startet op, efter han indvandrede til Fredericia fra Hamborg i 1727. Familievirksomheden havde base i Fredericia og handlede med danske klæde- og manufakturvarer samt blandt andet kinesiske silkevarer og galanterivarer. Forretningen var en succes, og i 1788 flyttede Isac Hartvig Rée og hans familie til Altona for at varetage virksomhedens handel med udlandet. Altona var på dette tidspunkt en af Danmarks største og sydligste byer og lå i hertugdømmet Holsten nær den daværende grænse til Tyskland, dengang Preussen. Ved flytningen var Therese Rée kun omkring fem år gammel, og hun kom således til at bruge det meste af sin barndom og ungdom i Altona.

	På et tidspunkt herefter kom Therese Rées fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. Hartvig Philip Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage familievirksomhedens hovedsæde i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for Hartvig Philip Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.		På et tidspunkt herefter kom Therese Rées fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, fra Fredericia til Altona for at lære hvervet som købmand af Thereses far. Hartvig Philip Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans far døde, og han måtte overtage familievirksomhedens hovedsæde i Fredericia. Under opholdet i Altona havde de to unge mennesker dog tilsyneladende forelsket sig, for Hartvig Philip Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig den 12. april 1804.
Linje 32:		Linje 30:
	I Aarhus boede den store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for Hartvig Philip Rée havde stor succes med sine forretninger.		I Aarhus boede den store familie på en gård i [[Vestergade 11]]. Her levede de godt, for Hartvig Philip Rée havde stor succes med sine forretninger.

	De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed~~, bl~~.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere\|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|byens råd]].		De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin virksomhed. Bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger, og han blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere\|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|byens råd]].

	Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af Hartvig Philip Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.		Der var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge på førstesalen i en nybygget sidebygning. Den var blevet oprettet i 1820 af Hartvig Philip Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur i Aarhus. Han stod selv for gudstjenesterne i synagogen og var meget liberal i sin tolkning af jødisk teologi. Desuden indførte han blandt andet korsang, tyske salmer og religiøse taler på dansk i sine gudstjenester. Det gjorde ham populær i ikke-jødiske kredse, og det hændte, at borgere fra disse sad med til gudstjeneste i synagogen.