Testrup - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:32

2025-10-24T09:32:35Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:32
Linje 29:		Linje 29:

	For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole.		For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole.
			[[Fil:8007--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrupvej i Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
	[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right~~\|350px~~\|Testrupvej ~~117,~~ Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: ~~Torben Pallesen Jensen~~, ~~1974~~.]]

	=== Teglværket i Testrup ===		=== Teglværket i Testrup ===
Linje 43:		Linje 42:

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
			[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]
	Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|klasse 3]].		Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|klasse 3]].

	~~[[Fil:8007--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrupvej i Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:32

2025-10-24T09:32:01Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:32
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole~~, som blev grundlagt i 1866, anes~~ til højre i billedet~~. Adressen er Testrupvej 110, Testrup~~. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup med Testrup Højskole til højre i billedet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
	'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:31

2025-10-24T09:31:34Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:31
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
	'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.


	===Landsbyen===		===Landsbyen===
Linje 21:		Linje 20:

	===Højskolen===		===Højskolen===
	~~[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~
	I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da [[Testrup Højskole]] blev indviet. Manden bag højskolen var [[Jens Nørregaard (1838-1913)\|Jens Nørregaard]], der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning.		I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da [[Testrup Højskole]] blev indviet. Manden bag højskolen var [[Jens Nørregaard (1838-1913)\|Jens Nørregaard]], der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning.

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2025, 09:31

2025-10-24T09:31:08Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 11:31
Linje 10:		Linje 10:
	'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	~~== Historie ==~~
	~~1465 Tisstrup.~~

	===~~= Byen =~~===		===Landsbyen===
	Den gamle landsby bestod af syv gårde og nogle få huse. For flere af ejendommenes vedkommende er placeringen usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse, og én lå umiddelbart nord for højskolen. De resterende fire dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. Der var således tale om et vidtmasket mønster uden klar form. Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde - med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) - blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i ~~sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen~~.		I 1465 kan man i skriftlige kilder se landsbyen omtalt som Tisstrup.

	I ~~den nævnte periode rejstes endvidere de første bygninger til [[Testrup Højskole]], der blev oprettet i 1866,~~ og ~~endelig ændredes forløbet af Testrupvej~~. ~~Den mest iøjnefaldende senere ændring er opførelsen~~ af ~~de to små beboelseskvarterer; bortset herfra er~~ der ~~kun bygget få huse~~.		I 1682 lå her fem gårde og tre huse. På dette tidspunkt var husantallet næsten halvdelen af hele Mårslet Sogns husantal, der lå på i alt syv stk.

	~~==== Testrup Højskole ====~~		Ved midten af 1800-tallet var gårdsantallet blot vokset til syv stk., og modsat de fleste andre landsbyer virkede gårdene temmelig tilfældigt placeret, og for flere af ejendommenes vedkommende er placeringen i dag usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse, og én lå umiddelbart nord for den senere etablerede højskole. De resterende fire dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. De fleste andre landsbyer opstod typisk langs en landevej eller byens forte, men i Testrup ser det ud til, at landsbyens gårde lå i et vidtmasket mønster uden klar form.
	~~Testrup Højskole blev oprettet på privat initiativ~~. ~~Jens Nørregaard~~, ~~der var lærer ved Blågårds Seminarium~~, ~~meldte sig som~~ den, ~~der kunne oprette højskolen~~ og ~~opførte bygningerne~~ for ~~egne penge~~. ~~Højskolen blev indviet den 1~~. ~~november 1866~~.

			Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde - med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) - blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.

			===Højskolen===
	[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
			I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da [[Testrup Højskole]] blev indviet. Manden bag højskolen var [[Jens Nørregaard (1838-1913)\|Jens Nørregaard]], der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning.

			Jens Nørregaard var efterfølgende lærer ved Blågårds Seminarium, men ønskede at udrette mere. Sammen med vennen Christoffer Baagø, der ligeledes var cand.theol. samt underviser på Blågårds Seminarium, oprettede og opførte de for private midler en ny højskole i Testrup, der kunne indvies den 1. november 1866.

			På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, mens Baagø havde et brændende hjerte for nordisk sprog og historie. I 1904 blev han valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet [[Mårslet Kirke]]. Nørregaard var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på [[Mårslet Kirkegård]].

			I 1927 blev skolen købt af Dansk Sygeplejeråd, og blev i årtierne efter drevet som en sygeplejehøjskole.

	~~Jens Nørregaard havde~~ som ~~ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for~~ en ~~teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede~~ på ~~Dybbøl~~. ~~Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning~~. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.		For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole.

	[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

	==== Teglværket i Testrup ====		=== Teglværket i Testrup ===
	Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.		Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.

	==== Smedjen ====		=== Smedjen ===
	Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus.		Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus.

Hemik med 22. aug. 2025, 07:39

2025-08-22T07:39:31Z

Laura B. med 28. okt. 2021, 12:42

2021-10-28T12:42:09Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 14:42
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.06690057878567, 10.135139432131972~[[Testrup]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.06690057878567, 10.135139432131972
			\|align=right
			}}</div>

	'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Linje 63:		Linje 72:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Testrup på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107809 Testrup]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 74:		Linje 85:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 27. okt. 2021, 06:44

2021-10-27T06:44:22Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 08:44
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Mårslet Sogn]].		'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune\|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

SBC: /* Testrup Højskole */

2020-08-18T12:28:57Z

Testrup Højskole

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2020, 14:28
Linje 10:		Linje 10:

	==== Testrup Højskole ====		==== Testrup Højskole ====
	Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne ~~starte~~ højskolen, og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11.		Blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne oprette højskolen og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.11.1866.

	[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

	~~1866.~~ Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.		Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.

	[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Fotograf: Toben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Fotograf: Toben Pallesen Jensen, 1974.]]


	==== Teglværket i Testrup ====		==== Teglværket i Testrup ====

Jja: /* Smedjen */

2019-12-12T08:01:15Z

Smedjen

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 10:01
Linje 23:		Linje 23:

	==== Smedjen ====		==== Smedjen ====
	Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til 7 gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til ~~smedje~~ og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie, samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægthus.		Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til 7 gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie; samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægthus.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Jja: /* Teglværket i Testrup */

2019-12-12T08:00:15Z

Teglværket i Testrup

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 10:00
Linje 20:		Linje 20:

	==== Teglværket i Testrup ====		==== Teglværket i Testrup ====
	Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.		Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.

	==== Smedjen ====		==== Smedjen ====

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2025, 09:39
Linje 14:		Linje 14:

	==== Byen ====		==== Byen ====
	Den gamle landsby bestod af 7 gårde og nogle få huse. For flere af ejendommenes vedkommende er placeringen usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse og en lå umiddelbart nord for højskolen. De resterende 4 dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. Der var således tale om et vidtmasket mønster uden klar form. Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.		Den gamle landsby bestod af syv gårde og nogle få huse. For flere af ejendommenes vedkommende er placeringen usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse, og én lå umiddelbart nord for højskolen. De resterende fire dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. Der var således tale om et vidtmasket mønster uden klar form. Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde - med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) - blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.

	I den nævnte periode rejstes endvidere de første bygninger til [[Testrup Højskole]], der blev oprettet i 1866, og endelig ændredes forløbet af Testrupvej. Den mest iøjnefaldende senere ændring er opførelsen af de to små beboelseskvarterer; bortset herfra er der kun bygget få huse.		I den nævnte periode rejstes endvidere de første bygninger til [[Testrup Højskole]], der blev oprettet i 1866, og endelig ændredes forløbet af Testrupvej. Den mest iøjnefaldende senere ændring er opførelsen af de to små beboelseskvarterer; bortset herfra er der kun bygget få huse.

	==== Testrup Højskole ====		==== Testrup Højskole ====
	~~Blev~~ oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne oprette højskolen og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet 1.~~11.~~1866.		Testrup Højskole blev oprettet på privat initiativ. Jens Nørregaard, der var lærer ved Blågårds Seminarium, meldte sig som den, der kunne oprette højskolen og opførte bygningerne for egne penge. Højskolen blev indviet den 1. november 1866.

	[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8005--Testrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Testrup Højskole, som blev grundlagt i 1866, anes til højre i billedet. Adressen er Testrupvej 110, Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913 og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.		Jens Nørregaard havde som ung gået i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst i årene 1839-1872, og han kom i Grundtvigs hjem. I 1861 blev Nørregaard cand. theol. og fik året efter accessit for en teologisk prisopgave. Han deltog som frivillig i krigen i 1864 og kæmpede på Dybbøl. Nederlaget fødte i ham et behov for at medvirke til folkets genrejsning. På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, og han blev i 1904 valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Han var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og han blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.

	[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. ~~Fotograf~~: ~~Toben~~ Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Testrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

	==== Teglværket i Testrup ====		==== Teglværket i Testrup ====
	Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i 4 generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.		Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.

	==== Smedjen ====		==== Smedjen ====
	Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til 7 gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie~~; samtidig~~ blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til ~~aftægthus~~.		Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 80:		Linje 80:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: ''Mårslet...her hvor vi bor''.		Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: ''Mårslet ... her hvor vi bor''.

	http://maarsletegnsarkiv.dk/		http://maarsletegnsarkiv.dk/