Telefonens historie i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 8. jan. 2026, 08:35

2026-01-08T08:35:41Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 10:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jydsk Telefons net 1897.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] net 1897]]		[[Fil:Jydsk Telefons net 1897.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] net, 1897]]

	=== De første telefoner ===		=== De første telefoner ===
	I 1877 kunne man både hos [[J.N. Binzer\|J. N. Binzers]] Bazar i [[Vestergade]] 21 og ved Elektroplet- og galanterihandler [[J.G. Zoëga]] i [[Rosensgade]] erhverve sig et telefonapparat. Samme år kunne aarhusianere deltage i flere forskellige foredrag om det nye vidunder, som blot året før var blevet demonstreret af Graham Bell. På [[Hotel Cimbria]] i Rosensgade lod hr. P. Hansen i begyndelse af 1878 publikum ”overbevise sig om dens Anvendelighed ved at tale og synge gjennem en 300 Fod lang Ledning.” En ting var dog, at aarhusianerne nu kunne erhverve sig telefonapparater, noget andet var, at der endnu ikke var noget offentligt telefonnet at tilslutte telefonerne.		I 1877 kunne man både hos [[J.N. Binzer\|J. N. Binzers]] Bazar i [[Vestergade]] 21 og ved Elektroplet- og galanterihandler [[J.G. Zoëga]] i [[Rosensgade]] erhverve sig et telefonapparat. Samme år kunne aarhusianere deltage i flere forskellige foredrag om det nye vidunder, som blot året før var blevet demonstreret af Graham Bell. På [[Hotel Cimbria]] i Rosensgade lod hr. P. Hansen i begyndelse af 1878 publikum ''”overbevise sig om dens Anvendelighed ved at tale og synge gjennem en 300 Fod lang Ledning.”'' Én ting var dog, at aarhusianerne nu kunne erhverve sig telefonapparater, noget andet var, at der endnu ikke var noget offentligt telefonnet at tilslutte telefonerne.

	=== Anmodning om telefonnet ===		=== Anmodning om telefonnet ===
	I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20.		I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20.

	Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''~~”…at~~ delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''		Hr. Clausen og hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”… at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''

	Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.		Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.

	=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===		=== Aarhus Telefonselskab ===
	På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].		På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det den 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og den 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[~~Kvindemuseet~~]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] (bygningen, der i dag huser museet [[KØN]]). Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

	[[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg\|250px\|thumb\|right\|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]]		[[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg\|250px\|thumb\|right\|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] telefonbog, 1897]]

	=== En ny centralbygning ===		=== En ny centralbygning ===
	Allerede fem år efter, at de første telefoner begyndte at ringe i Aarhus, var tilslutningen så stor, at lokalerne på politigården og på Hotel Skandinavien var for små. Telefonselskabet købte derfor en grund bagved [[Søndergade]] 4-6 - tæt ved den nye [[Skt. Clemens Bro]], og her kunne den nye hovedbygning udført af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Lange]] i 1890 tages i brug. På bygningens ~~anden~~ sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen.		Allerede fem år efter, at de første telefoner begyndte at ringe i Aarhus, var tilslutningen så stor, at lokalerne på politigården og på Hotel Skandinavien var for små. Telefonselskabet købte derfor en grund bagved [[Søndergade]] 4-6 - tæt ved den nye [[Skt. Clemens Bro]], og her kunne den nye hovedbygning udført af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Lange]] i 1890 tages i brug. På bygningens 2. sal fandtes centralbordene, hvorfra telefonledningerne blev ført op til samlingstårnet, der var en stor stålkonstruktion ovenpå bygningen.

	Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”''		Ved indvielsen i 1890 bragte [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] følgende reportage fra centralbygningen: ''”… Hvis man ønsker at blive Vidne til Travlhed … gives der intet bedre Sted at modtage et saadant Indtryk en paa Aarhus Telefoncentral. Og hvis man … undertiden eller maaske ofte har gjort Erfaring i Retning af Utaalmodighed eller Pirrelighed naar Apparatet ringede, bør man ikke forsømme at gaa op paa Centralstationen. Her ringer det uafladeligt, monotone Klappers Fald og kontrollerende Nøglers Flytning lyder uafbrudt, ledsaget af et velmenende ”Klar”, et ”Hallo” og undertiden en stille Latter. Det sidste et umiskendeligt Tegn paa at der er en i Telefonen, der er ugalant, ja, paa den Maade optager de flittige Damer Brøsighed og Ubehageligheder … Ethvert Vagthold har en Arbeidstid af 6 Timer, men det maa utrykkeligt bemærkes, at det ikke er Normalarbeide, under hvilket man har Tid til at ofre Pynt eller Frisure overflødige Tanker.”''

	=== Jydsk Telefon dannes ===		=== Jydsk Telefon dannes ===
	I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, ~~samtidigt~~ med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]], hvor selskabet holdt til indtil 1981.		I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, samtidig med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]], hvor selskabet holdt til indtil 1981.

	=== Telefoniske problemer ===		=== Telefoniske problemer ===
Linje 38:		Linje 38:

	=== Telefonkiosker ===		=== Telefonkiosker ===
	For de mange, der ikke havde en telefon i hjemmet, kunne [[Aarhus Kioskselskab\|telefonkioskerne]] benyttes. Den første af disse blev opført på Skt. Clemens Torv 26. maj 1900. Arkitekten bag telefonkiosken var [[Thorkel Møller]], som senere kom til at stå bag tegningerne til blandt andet [[Marselisborg Hospital]]. I telefonkiosken ~~indeholdte~~ udover et lille telefonrum også et skriverum og en kiosk hvor der kunne købes aviser, blade, frimærker osv. I dag kan [[Aarhuskiosken\|byens ældste telefonkiosk]] ses i [[Den Gamle By]].		For de mange, der ikke havde en telefon i hjemmet, kunne [[Aarhus Kioskselskab\|telefonkioskerne]] benyttes. Den første af disse blev opført på Skt. Clemens Torv den 26. maj 1900. Arkitekten bag telefonkiosken var [[Thorkel Møller]], som senere kom til at stå bag tegningerne til blandt andet [[Marselisborg Hospital]]. I telefonkiosken var - udover et lille telefonrum - også et skriverum og en kiosk, hvor der kunne købes aviser, blade, frimærker osv. I dag kan [[Aarhuskiosken\|byens ældste telefonkiosk]] ses i [[Den Gamle By]].

	=== Fuldautomatisering ===		=== Fuldautomatisering ===
	1. maj 1953 blev Jydsk Telefon, som de første i Danmark, fuldautomatiserede. Det vil sige, at abonnenterne nu ikke længere skulle stilles igennem en telefondame, men selv kunne dreje et direkte nummer. ~~Samtidigt~~ åbnede fuldautomatiseringen op for at langt flere kunne få telefon. I 1948 havde Jydsk Telefon over 30.000 på venteliste til at få installeret telefon, og antallet var konstant voksende. Med fuldautomatiseringen var ventetiden på en telefon ikke længere afhængig af ledige abonnentnumre, men telefonmontørernes arbejdstempo.		Den 1. maj 1953 blev Jydsk Telefon som de første i Danmark fuldautomatiserede. Det vil sige, at abonnenterne nu ikke længere skulle stilles igennem til en telefondame, men selv kunne dreje et direkte nummer. Samtidig åbnede fuldautomatiseringen op for, at langt flere kunne få telefon. I 1948 havde Jydsk Telefon over 30.000 på venteliste til at få installeret telefon, og antallet var konstant voksende. Med fuldautomatiseringen var ventetiden på en telefon ikke længere afhængig af ledige abonnentnumre, men telefonmontørernes arbejdstempo.
	Fuldautomatiseringen blev en stor begivenhed, og aarhusianerne drejede i løbet af de næste par ~~dag~~ løs på skiverne i et tempo, som telefonnettet ikke kunne holde til. Jydsk Telefon havde været forudseende ved at lægge fuldautomatiseringen natten til Store Bededag, så da aarhusianerne igen mødte på arbejde mandag morgen, var det med næsten normale telefontilstande.		Fuldautomatiseringen blev en stor begivenhed, og aarhusianerne drejede i løbet af de næste par dage løs på skiverne i et tempo, som telefonnettet ikke kunne holde til. Jydsk Telefon havde været forudseende ved at lægge fuldautomatiseringen natten til Store Bededag, så da aarhusianerne igen mødte på arbejde mandag morgen, var det med næsten normale telefontilstande.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Cjk: Fjerner version 65557 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T10:16:00Z

Fjerner version 65557 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:16
Linje 58:		Linje 58:

	<!--		<!--
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.203454}}		{{#coordinates:56.157651,10.203454}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.207095}}		{{#coordinates:56.155023,10.207095}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.211378}}		{{#coordinates:56.157169,10.211378}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.209282}}		{{#coordinates:56.156803,10.209282}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.207671}}		{{#coordinates:56.155539,10.207671}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.190532}}		{{#coordinates:56.159155,10.190532}}
	-->		-->
	<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:14:55Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:14
Linje 58:		Linje 58:

	<!--		<!--
	{{#coordinates:56.~~157651\|~~10.203454}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.203454}}
	{{#coordinates:56.~~155023\|~~10.207095}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.207095}}
	{{#coordinates:56.~~157169\|~~10.211378}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.211378}}
	{{#coordinates:56.~~156803\|~~10.209282}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.209282}}
	{{#coordinates:56.~~155539\|~~10.207671}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.207671}}
	{{#coordinates:56.~~159155\|~~10.190532}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.190532}}
	-->		-->
	<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->

Cjk: /* Kilder */

2020-04-27T10:14:40Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2020, 12:14
Linje 67:		Linje 67:
	<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->

	<~~mapframe text=""~~ width=350 height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.155984 ~~longitude=~~10.208072>		<display_map width=350 height=200 zoom=15 center=56.155984,10.208072>
	{		56.155984,10.208072;
	~~"type": "Feature"~~,		</display_map>
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [~~10.208072~~, 56.155984] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>

Cjk: /* Kilder */

2020-04-27T07:26:22Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2020, 09:26
Linje 57:		Linje 57:
	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

			<!--
	{{#coordinates:56.157651\|10.203454}}		{{#coordinates:56.157651\|10.203454}}
	{{#coordinates:56.155023\|10.207095}}		{{#coordinates:56.155023\|10.207095}}
Linje 62:		Linje 63:
	{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}		{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}
	{{#coordinates:56.155539\|10.207671}}		{{#coordinates:56.155539\|10.207671}}
			{{#coordinates:56.159155\|10.190532}}
			-->
			<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->

	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155984 longitude=10.208072>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155984 longitude=10.208072>
	{		{
Linje 73:		Linje 78:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>

	~~{{#coordinates:56.159155\|10.190532}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->~~

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:51:02Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:51
Linje 62:		Linje 62:
	{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}		{{#coordinates:56.156803\|10.209282}}
	{{#coordinates:56.155539\|10.207671}}		{{#coordinates:56.155539\|10.207671}}
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.155984~~\|10.208072~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155984 longitude=10.208072>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208072, 56.155984] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	{{#coordinates:56.159155\|10.190532}}		{{#coordinates:56.159155\|10.190532}}

	<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er Vestergade 30, Søndergade 20, Det 2. Rådhus, Hotel Skandinavien, Søndergade 4, Clemensborg, Den Gamle By -->

Hhoej med 18. okt. 2018, 07:48

2018-10-18T07:48:06Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2018, 09:48
Linje 12:		Linje 12:

	=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===		=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===
	På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]].		På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:22

2018-10-17T12:22:11Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:22
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]		[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]]

	Her i blandt var købmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.''		Her i blandt var købmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.''

	Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ''”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.''		Hans Broge var ikke den eneste, som havde problemer med at benytte det nye apparat, og telefonselskabet modtog mange klager fra frustrerede abonnenter. Af samme grund indeholdt telefonbøgerne en grundig instruktion i brug af telefonapparatet, der blandt andet understregede: ''”Tal, uden at raabe, med Munden tæt til Mikrofontragten”.''

Hhoej: /* Aarhus Telefonselskab */

2018-10-05T09:10:10Z

Aarhus Telefonselskab

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 11:10
Linje 12:		Linje 12:

	=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===		=== [[Aarhus Telefonselskab]] ===
	På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-~~1833~~)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]].		På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab\|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]].

	Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].		Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].

	[[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg\|250px\|thumb\|right\|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]]		[[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg\|250px\|thumb\|right\|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon\|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]]

	=== En ny centralbygning ===		=== En ny centralbygning ===

Claire W Jensen med 29. maj 2017, 07:23

2017-05-29T07:23:54Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2017, 09:23
Linje 5:		Linje 5:

	=== Anmodning om telefonnet ===		=== Anmodning om telefonnet ===
	I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen\|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20.		I 1882 havde kunstsmedemester og senere formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] i Aarhus [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] anlagt en privat telefonforbindelse mellem sin egen bolig i [[Vestergade]] 30 og mekaniker Clausen i [[Søndergade]] 20.

	Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''		Hr. Clausen og Hr. Larsen tilbød daglige demonstrationer af telefonens kunnen. Demonstrationerne blev en succes, og sammen med bygnings- og brandinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]] kunne hr. Larsen i september 1882 anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, [[Børsen]], Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''

Telefonens historie i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 8. jan. 2026, 08:35

Cjk: Fjerner version 65557 af Cjk (diskussion)

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

Cjk: /* Kilder */

Cjk: /* Kilder */

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Hhoej med 18. okt. 2018, 07:48

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:22

Hhoej: /* Aarhus Telefonselskab */

Claire W Jensen med 29. maj 2017, 07:23

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...