Tekstilindustri i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 24. okt. 2025, 06:24

2025-10-24T06:24:28Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2025, 08:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker (Hammerschmidt Foto) 1914.jpg\|300px\|thumb\|left\|De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker 1914.]]		[[Fil:De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker (Hammerschmidt Foto) 1914.jpg\|300px\|thumb\|left\|De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker, 1914.]]
	Før industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, var der på landet en tradition for lokal selvforsyning med tøj gennem den såkaldte husflid, mens der i byerne fandtes et mere markedsorienteret beklædningsforarbejdende erhverv i form af hjemmesyningen. ~~Århus~~ udførte tøj til bl.a. København og Norge, og byen havde mange hjemmesyersker. Husfliden kunne ikke tilfredsstille landbefolkningens lyst til farver og mønstre i tøjet, og bestillingsarbejder for bønderne udgjorde en væsentlig del af det økonomiske grundlag for erhvervet som farver og trykker i ~~Århus~~ og andre byer. Med industrialiseringen trængte fabriksproduktionen frem. Farvningen blev efterhånden til en del af produktionen og ophørte som selvstændigt erhverv, og flere af de første tekstilfabrikker i ~~Århus~~ opstod ved, at farverierne udvidede deres produktion med vævning og spinding. Tekstilfabrikationen tog dampmaskiner i brug i løbet af 1840'erne og 1850'erne, og det var en farver ved navn Neidhard, der installerede den formentlig første dampmaskine i ~~Århus~~ i 1837.		Før industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, var der på landet en tradition for lokal selvforsyning med tøj gennem den såkaldte husflid, mens der i byerne fandtes et mere markedsorienteret beklædningsforarbejdende erhverv i form af hjemmesyningen. Aarhus udførte tøj til bl.a. København og Norge, og byen havde mange hjemmesyersker. Husfliden kunne ikke tilfredsstille landbefolkningens lyst til farver og mønstre i tøjet, og bestillingsarbejder for bønderne udgjorde en væsentlig del af det økonomiske grundlag for erhvervet som farver og trykker i Aarhus og andre byer. Med industrialiseringen trængte fabriksproduktionen frem. Farvningen blev efterhånden til en del af produktionen og ophørte som selvstændigt erhverv, og flere af de første tekstilfabrikker i Aarhus opstod ved, at farverierne udvidede deres produktion med vævning og spinding. Tekstilfabrikationen tog dampmaskiner i brug i løbet af 1840'erne og 1850'erne, og det var en farver ved navn Neidhard, der installerede den formentlig første dampmaskine i Aarhus i 1837.

	Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i ~~Århus~~, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i ~~Århus~~ kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter ~~den~~ Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over ~~4.000~~ ansatte i ~~Århus~~. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i ~~Århus~~, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere ~~stand~~. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i ~~Århus~~ voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.		Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Aarhus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Aarhus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter Anden Verdenskrig i 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4000 ansatte i Aarhus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Aarhus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel - uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt stand i længere tid. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Aarhus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.

	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i ~~Århus~~ med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Aarhus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i ~~Århus~~ som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 ~~års jubilæet~~ i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav ~~den~~ beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]]. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. ~~Århus~~-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af ~~AarhusTech~~, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de ~~Teknisk~~ Gymnasium ~~Århus Midtby~~.		Den tekstilvirksomhed i Aarhus, som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50-årsjubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]]. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Aarhus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af Aarhus Tech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Aarhus Gymnasium (som en del af Aarhus Tech).

	Mens ~~Århus~~-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaard \| Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Aarhus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaard \| Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22.[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20183691 Bestil materiale]		*Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20183691 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]

Phillip Stadsarkivet med 13. apr. 2021, 17:13

2021-04-13T17:13:51Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2021, 19:13
Linje 6:		Linje 6:
	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede ~~jyske~~ Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i [[De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker]]. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

	Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaard \| Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaard \| Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:32:38Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:32
Linje 12:		Linje 12:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22.[~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A20183691~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22.[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20183691 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21942871~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 133-134. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 133-134. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi i [http://img.kb.dk/iti/50/pdf/iti_50_0438.pdf Illustreret Tidende].		*K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi i [http://img.kb.dk/iti/50/pdf/iti_50_0438.pdf Illustreret Tidende].
	*Jens Clausen, "Økonomisk udvikling 1750-1843", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 7-75, især s. 58-59 og s. 73. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035512~~ Bestil materiale]		*Jens Clausen, "Økonomisk udvikling 1750-1843", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 7-75, især s. 58-59 og s. 73. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035512 Bestil materiale]
	*C. Fl. Steenstrup, "Den erhvervsmæssige udvikling fra midten af det 19. århundrede til vore dage", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s.76-178, især s. 103-105. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035512~~ Bestil materiale]		*C. Fl. Steenstrup, "Den erhvervsmæssige udvikling fra midten af det 19. århundrede til vore dage", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s.76-178, især s. 103-105. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035512 Bestil materiale]
	*Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene – Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974, især. s. 55-60. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A00759945~~ Bestil materiale]		*Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene – Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974, især. s. 55-60. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00759945 Bestil materiale]
	*Kjeld Rasmussen, "Trikotagefabrikkerne er ude i hårdt vejr", Demokraten 18.5.1969.		*Kjeld Rasmussen, "Trikotagefabrikkerne er ude i hårdt vejr", Demokraten 18.5.1969.
	*Jørgen Søholt Christensen, "Sikrer arbejdsplads med 300 medarbejdere", Århus Stiftstidende 31.1.1981.		*Jørgen Søholt Christensen, "Sikrer arbejdsplads med 300 medarbejdere", Århus Stiftstidende 31.1.1981.

Hhoej med 2. okt. 2018, 09:30

2018-10-02T09:30:32Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 11:30
Linje 4:		Linje 4:
	Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.		Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.

	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

Kurt L: Link Tage Vanggaard

2018-06-19T19:35:25Z

Link Tage Vanggaard

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2018, 21:35
Linje 8:		Linje 8:
	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

	Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaard \| Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Buhl: Link

2015-08-24T09:56:44Z

Link

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 11:56
Linje 4:		Linje 4:
	Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.		Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.

	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til [[Stampes Klædefabrik\|Stampes Farveri og Klædefabrik]] ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

Buhl med 24. aug. 2015, 09:43

2015-08-24T09:43:15Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 11:43
Linje 6:		Linje 6:
	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]] en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

	Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.

Buhl: Buhl flyttede siden Tekstilindustri i Århus til Tekstilindustri i Aarhus: Flyttet til Tekstilindustri i Aarhus med "Aa", da stavemåden med Å ikke længere benyttes.

2015-08-24T08:40:50Z

Buhl flyttede siden Tekstilindustri i Århus til Tekstilindustri i Aarhus: Flyttet til Tekstilindustri i Aarhus med "Aa", da stavemåden med Å ikke længere benyttes.

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 10:40
(Ingen forskel)

Buhl: Rettelsen af virksomhedsnavn for K. Christiansen og henvisning til omtale i Illustreret Tidende.

2015-08-24T07:46:31Z

Rettelsen af virksomhedsnavn for K. Christiansen og henvisning til omtale i Illustreret Tidende.

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 09:46
Linje 6:		Linje 6:
	En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.		En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.

	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi ~~og Trikotagefabrik~~ en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

	Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.
Linje 16:		Linje 16:
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 200-202. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 133-134. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 133-134. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
			*K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi i [http://img.kb.dk/iti/50/pdf/iti_50_0438.pdf Illustreret Tidende].
	*Jens Clausen, "Økonomisk udvikling 1750-1843", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 7-75, især s. 58-59 og s. 73. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035512 Bestil materiale]		*Jens Clausen, "Økonomisk udvikling 1750-1843", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 7-75, især s. 58-59 og s. 73. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035512 Bestil materiale]
	*C. Fl. Steenstrup, "Den erhvervsmæssige udvikling fra midten af det 19. århundrede til vore dage", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s.76-178, især s. 103-105. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035512 Bestil materiale]		*C. Fl. Steenstrup, "Den erhvervsmæssige udvikling fra midten af det 19. århundrede til vore dage", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s.76-178, især s. 103-105. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035512 Bestil materiale]

Stinejensen med 8. jan. 2015, 13:03

2015-01-08T13:03:47Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2015, 15:03
Linje 8:		Linje 8:
	Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.		Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.

	Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede Tage Vanggaards kjolefabrik på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.		Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede [[Tage Vanggaards kjolefabrik]] på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. [[Tage Vanggaard]] startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==