Teatret over Løveapoteket - Versionshistorie

Hemik med 24. apr. 2025, 07:18

2025-04-24T07:18:02Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2025, 09:18
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Løve ca 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapoteket på Store Torv 5. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz (1828-1906), ca. 1865, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Løve ca 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapoteket på Store Torv 5. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz (1828-1906), ca. 1865, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]
	[[Fil:Shn reddelien.jpg\|350px\|thumb\|right\|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797 Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Shn reddelien.jpg\|350px\|thumb\|right\|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.		'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.

	Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|H.P. Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig.		Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] den 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)\|Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|H.P. Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig.

	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.
Linje 23:		Linje 23:
	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet.		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet.

	I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus ~~Stiftstiden~~ berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.		I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

	I april 1815 afholdte Reddelin auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”'' og året efter åbnedes [[Teatret i Kannikegade\|det første Aarhus Teater i Kannikegade]].		I april 1815 afholdte Reddelin auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”'', og året efter åbnedes [[Teatret i Kannikegade\|det første Aarhus Teater i Kannikegade]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 16. nov. 2022, 09:21

2022-11-16T09:21:19Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 11:21
Linje 21:		Linje 21:
	Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".		Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev ~~danne~~.		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet.

	I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.		I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

MiaGulvadJørgensen med 8. sep. 2022, 08:39

2022-09-08T08:39:55Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2022, 10:39
Linje 13:		Linje 13:
	'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.		'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.

	Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.		Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|H.P. Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig.

	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien" to "Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)"

2022-09-07T15:24:20Z

Text replacement - "Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien" to "Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)"

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2022, 17:24
Linje 13:		Linje 13:
	'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.		'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.

	Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus ~~Reddelien~~]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.		Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.

	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

MiaGulvadJørgensen med 22. aug. 2022, 13:32

2022-08-22T13:32:03Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 15:32
Linje 50:		Linje 50:
	*Sejrs seder, 1933-05-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000073472		*Sejrs seder, 1933-05-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000073472
	*Lolland-Falsters Folketidende, 29. november 1876, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A836ee40b-4d98-46b9-8655-124f0100c3fb/query/%22Apotekerens%20Loft%22		*Lolland-Falsters Folketidende, 29. november 1876, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A836ee40b-4d98-46b9-8655-124f0100c3fb/query/%22Apotekerens%20Loft%22

			[[kategori:Teater, film, radio & tv]]
			[[kategori:Kulturinstitutioner]]

MiaGulvadJørgensen med 22. aug. 2022, 10:52

2022-08-22T10:52:50Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 12:52
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Shn reddelien.jpg\|350px\|thumb\|right\|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797 Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Shn reddelien.jpg\|350px\|thumb\|right\|Apoteker Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien. Affotografering af portræt, ukendt kunstner, ca. 1797 Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater''.		'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater'' og ifølge mundtlige overleveringer også for ''Apotekerens Loft''.

	Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.		Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.
Linje 48:		Linje 48:
	*Sejrs sedler, 1815, auktion, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122784		*Sejrs sedler, 1815, auktion, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122784
	*Sejrs sedler, 1816-01-19, Polyhymnia, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000009036		*Sejrs sedler, 1816-01-19, Polyhymnia, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000009036
			*Sejrs seder, 1933-05-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000073472
			*Lolland-Falsters Folketidende, 29. november 1876, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A836ee40b-4d98-46b9-8655-124f0100c3fb/query/%22Apotekerens%20Loft%22

MiaGulvadJørgensen med 5. aug. 2022, 11:38

2022-08-05T11:38:42Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2022, 13:38
Linje 17:		Linje 17:
	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

	Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, ~~Rosenbilde~~, der gav violinkoncerter, [[Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838)\|O.G.F. Bagge]], der lavede adskillige danseopvisninger, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles, familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"'' og Det Provinciale Skuespillerselskab, der rummede adskillige skuespillere og opførte flere teaterstykker.		Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenkilde, der gav violinkoncerter, [[Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838)\|O.G.F. Bagge]], der lavede adskillige danseopvisninger, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles, familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"'' og Det Provinciale Skuespillerselskab, der rummede adskillige skuespillere og opførte flere teaterstykker.

	Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".		Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

MiaGulvadJørgensen med 5. aug. 2022, 10:17

2022-08-05T10:17:11Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2022, 12:17
Linje 17:		Linje 17:
	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

	En af de borgere, der oftest lavede forestillinger på teatret over Løveapoteket, var O.G.F. Bagge. Oprindeligt var han ikke fra Aarhus, men kom til byen i 1809 for at opføre en forestilling. Til den havde han skrevet "epilog", som han fremsagde på teatrets scene. Den lød:		Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, [[Ove Georg Frederik Bagge (1776-1838)\|O.G.F. Bagge]], der lavede adskillige danseopvisninger, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles, familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"'' og Det Provinciale Skuespillerselskab, der rummede adskillige skuespillere og opførte flere teaterstykker.

	: ''Uvant at tale frygtsom jeg fremtræder,<br>Endog iblandt saamange Ædle, Ah!<br>Fra Eder strømmet mine bedste Glæder<br>Til Eder strømme maa mit Hjertes Tak;<br>Tak! - at dette Ord dog kunde sige<br>Alt hvad jeg føler, men ei tolke kan<br>Naar Sukke fra mit rørte Hjerte stige<br>Og vidne min Erkiendtlighed er sand!<br>Om end mig Skjebnen skiller vidt fra Eder,<br>Om Fjelde taarne sig imellem her,<br>Om vild Sydora sine Bølger spreder<br>Og ej mit Suk kan kommer Eder nær:<br>Da er et Minde i min Sjel tilbage,<br>Et minde, om det Gode de mig gav<br>I kjer Erindring alle Dage<br>Skal følge mig indtil min Grav.<br>''

	~~Hans optræden blev - i hvert fald i hans egen optik - modtaget med stor varme, og han indrykkede hurtigt en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han gav udtryk for sin taknemmelighed. Han skrev:~~

	: ''Jeg aflægger herved min ærbødige Taksigelse til det respective forenede dramatiske Selskab i Aarhuus for Laanet af dets Theater. Mine Medspillende og de Herre Musici ligeledes. Stedse skal mine Herrers Godhed vorde indpræget i mit Hjerte og min Erkjendtlighed skal først ophøre med mit liv.<br>Ærbødigst<br>O.G.F. Bagge''

	Succesen på teatret over Løveapoteket var åbenbart nok til at lokke Bagge til at blive i Aarhus, hvor han slog sig ned som danselærer. I årenes løb opførte han adskillige forestillinger, og udover solooptrædener lavede han også diverse opvisninger med eleverne fra sin danseskole.

	Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles, familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"'' og Det Provinciale Skuespillerselskab, der rummede adskillige skuespillere og opførte flere teaterstykker.

	Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".		Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

MiaGulvadJørgensen med 5. aug. 2022, 09:11

2022-08-05T09:11:44Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2022, 11:11
Linje 27:		Linje 27:
	Succesen på teatret over Løveapoteket var åbenbart nok til at lokke Bagge til at blive i Aarhus, hvor han slog sig ned som danselærer. I årenes løb opførte han adskillige forestillinger, og udover solooptrædener lavede han også diverse opvisninger med eleverne fra sin danseskole.		Succesen på teatret over Løveapoteket var åbenbart nok til at lokke Bagge til at blive i Aarhus, hvor han slog sig ned som danselærer. I årenes løb opførte han adskillige forestillinger, og udover solooptrædener lavede han også diverse opvisninger med eleverne fra sin danseskole.

	Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles og familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"''.		Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles, familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"'' og Det Provinciale Skuespillerselskab, der rummede adskillige skuespillere og opførte flere teaterstykker.

	Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".		Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. ~~Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig~~, at ~~der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt~~, og ~~der~~ blev ~~afgivet forestillinger andre steder i byen~~, ~~eksempelvis rådstuen på~~ [[~~Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus~~]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en grundig og stærkt rosende beskrivelse af det ene nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede tidens tendens med opmærksomhed og glæde ved scenekunst: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev danne.

	I ~~april 1815 afholdte Reddelin derfor auktion over~~ ''~~”adskilligt Apparatur til~~ et ~~Privat-Theater~~.”''		I årene op til lukningen var der desuden opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en stærkt rosende beskrivelse af et af de nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede den fremherskende glæde ved scenekunst, man så på dette tidspunkt: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

	~~Året~~ efter åbnedes det første [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]].		I april 1815 afholdte Reddelin auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”'' og året efter åbnedes [[Teatret i Kannikegade\|det første Aarhus Teater i Kannikegade]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 43:		Linje 43:
	*Sejrs sedler, 1800, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123162		*Sejrs sedler, 1800, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123162
	*Sejrs sedler, 1804-01-07, Rohde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082262		*Sejrs sedler, 1804-01-07, Rohde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082262
			*Sejrs sedler, 1804-07-18, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123055
	*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004458		*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004458
	*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004461		*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004461

MiaGulvadJørgensen med 5. aug. 2022, 08:24

2022-08-05T08:24:31Z

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2022, 10:24
Linje 13:		Linje 13:
	'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater''.		'''Teatret over Løveapoteket''' var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange ''Det Dramatiske Selskabs Teater''.

	Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]]. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]].		Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.

	Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.		Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

	En af de borgere, der oftest lavede forestillinger på teatret over Løveapoteket, var O.G.F. Bagge. Oprindeligt var han ikke fra Aarhus, men kom til byen i 1809 for at opføre en forestilling. Til den havde han skrevet "epilog", som han fremsagde på teatrets scene. Den lød:		En af de borgere, der oftest lavede forestillinger på teatret over Løveapoteket, var O.G.F. Bagge. Oprindeligt var han ikke fra Aarhus, men kom til byen i 1809 for at opføre en forestilling. Til den havde han skrevet "epilog", som han fremsagde på teatrets scene. Den lød:
Linje 31:		Linje 31:
	Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".		Mange af de optrædener, der blev gjort på teatret, havde velgørende formål. Eksempelvis til "Fordel for Fangerne i England" eller "til Bedste for Byens Fattige".

	I 1815 ~~var~~ måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig, at der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst ~~blev hurtigt~~ mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. ~~Desuden~~ var ~~selskabet [[Polyhymnia]] formodentlig også~~ så ~~småt ved~~ at ~~blive dannet~~		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig, at der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en grundig og stærkt rosende beskrivelse af det ene nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede tidens tendens med opmærksomhed og glæde ved scenekunst: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

	I april 1815 afholdte Reddelin derfor auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.”''		I april 1815 afholdte Reddelin derfor auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.”''
Linje 41:		Linje 41:
	*Sejrs sedler, søgeord: Teater, https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=teater&collection=000000001&sort=date_from&direction=asc		*Sejrs sedler, søgeord: Teater, https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=teater&collection=000000001&sort=date_from&direction=asc
	*Sejrs sedler, søgeord: Theater, https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=theater&collection=000000001&sort=date_from&direction=asc		*Sejrs sedler, søgeord: Theater, https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=theater&collection=000000001&sort=date_from&direction=asc
			*Sejrs sedler, 1800, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123162
	*Sejrs sedler, 1804-01-07, Rohde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082262		*Sejrs sedler, 1804-01-07, Rohde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082262
	*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004458		*Sejrs sedler, 1809-07-12, Bagge, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000004458
Linje 48:		Linje 49:
	*Sejrs sedler, 1812-07-18, Knudsen, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000029721		*Sejrs sedler, 1812-07-18, Knudsen, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000029721
	*Sejrs sedler, 1813-03-05, Hr. Charles, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000113186		*Sejrs sedler, 1813-03-05, Hr. Charles, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000113186
			*Sejrs sedler, 1813-07-20, Veltheim, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000118908
			*Sejrs sedler, 1813-07-27, eksperimenterende teater, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000113031
	*Sejrs sedler, 1813-07-27, Veltheim, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122225		*Sejrs sedler, 1813-07-27, Veltheim, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122225
	*Sejrs sedler, 1813-09-24, Veltheim, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122223		*Sejrs sedler, 1813-09-24, Veltheim, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122223
			*Sejrs sedler, 1814-04-12, nye teatre, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123174
			*Sejrs sedler, 1814-09-12, nye teatre, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000121892
			*Sejrs sedler, 1815, auktion, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122784
	*Sejrs sedler, 1816-01-19, Polyhymnia, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000009036		*Sejrs sedler, 1816-01-19, Polyhymnia, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000009036