Tangkrogen - Versionshistorie

Hemik: /* Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde */

2024-07-09T08:51:08Z

Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:51
Linje 40:		Linje 40:
	Tangkrogen har også været brugt som aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje.<br />		Tangkrogen har også været brugt som aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje.<br />

	[[Marselisborg Lystbådehavn]] blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m2 som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.<br />		[[Marselisborg Lystbådehavn]] blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m<sup>2</sup> som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.<br />

	Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at [[Marselisborg Renseværk]] flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne.		Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at [[Marselisborg Renseværk]] flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne.

Hemik: /* Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde */

2024-07-09T08:50:37Z

Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:50
Linje 34:		Linje 34:
	Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og [[Strandvejens Bådelaug]] blev dannet. <br />		Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og [[Strandvejens Bådelaug]] blev dannet. <br />

	I 1946 blev der indrettet en 4.400 m2 stor ”tumleplads” med boldbaner til "byens foreningsløse ungdom". Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af 50'erne også benyttet af skolerne.<br />		I 1946 blev der indrettet en 4.400 m<sup>2</sup> stor ”tumleplads” med boldbaner til "byens foreningsløse ungdom". Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af 50'erne også benyttet af skolerne.<br />

	Tangkrogens beliggenhed har i mange år gjort den til et populært sted at afholde arrangementer. Den blev fra begyndelsen af 1960'erne udlejet til omrejsende cirkus og er senere blevet benyttet til en mangfoldighed af forskellige arrangementer fra kvindeløb til kræmmermarked. Forløberen for Grøn Koncert, Muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller, som blev afholdt fra 1977-81, var blandt de første store med 10.000 gæster det første år. <br />		Tangkrogens beliggenhed har i mange år gjort den til et populært sted at afholde arrangementer. Den blev fra begyndelsen af 1960'erne udlejet til omrejsende cirkus og er senere blevet benyttet til en mangfoldighed af forskellige arrangementer fra kvindeløb til kræmmermarked. Forløberen for Grøn Koncert, Muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller, som blev afholdt fra 1977-81, var blandt de første store med 10.000 gæster det første år. <br />

Hemik med 9. jul. 2024, 08:49

2024-07-09T08:49:31Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:49
Linje 10:		Linje 10:
	'''Tangkrogen''' opstod i forbindelse med anlæggelsen af [[Aarhus Sydhavn]], der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og [[Strandvejen]]. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.		'''Tangkrogen''' opstod i forbindelse med anlæggelsen af [[Aarhus Sydhavn]], der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og [[Strandvejen]]. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.

	Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets ~~beboerne~~ var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor [[Sumatravej]] nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet. <br />		Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets beboere var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor [[Sumatravej]] nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet. <br />

	Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i [[Landsudstillingen]]. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd. <br />		Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i [[Landsudstillingen]]. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd. <br />
Linje 16:		Linje 16:
	Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv. <br />		Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv. <br />

	Selvom tiltagene nok bidrog til at minimere problemet, blev tangen ved med at drive ind og skabe lugtproblemer. Men hvor tangen var en kilde til stadige spekulationer og udgifter for byrådet, fremkaldte lugten af rådden tang helt andre associationer hos den ~~8-årige~~ Orla Muld, der i 1918 boede i Dalgas Avenue: <br />		Selvom tiltagene nok bidrog til at minimere problemet, blev tangen ved med at drive ind og skabe lugtproblemer. Men hvor tangen var en kilde til stadige spekulationer og udgifter for byrådet, fremkaldte lugten af rådden tang helt andre associationer hos den otteårige Orla Muld, der i 1918 boede i Dalgas Avenue: <br />

	”''så afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.''		”''så afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.''

Phillip Stadsarkivet med 27. okt. 2022, 08:03

2022-10-27T08:03:54Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

2022-05-05T10:51:46Z

Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:51
Linje 70:		Linje 70:
	*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />		*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />

	[[Kategori: ~~Strand~~ & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]

Laura B. med 1. mar. 2022, 12:19

2022-03-01T12:19:39Z

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2022, 14:19
Linje 43:		Linje 43:

	Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at [[Marselisborg Renseværk]] flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne.		Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at [[Marselisborg Renseværk]] flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne.

			==Tangkrogen på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108710 Tangkrogen]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Maja1293 med 16. feb. 2022, 10:08

2022-02-16T10:08:49Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2022, 12:08
Linje 24:		Linje 24:
	Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.		Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.

	Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "~~Fluepapiret~~" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.		Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.

	[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|left\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]		[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|left\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]

Maja1293 med 16. feb. 2022, 10:06

2022-02-16T10:06:05Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2022, 12:06
Linje 22:		Linje 22:
	''Faste tangmure fulgte kysten lige fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var en prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold, hvor de var bredest og vandets dybest.''”<sup>1</sup><br/>		''Faste tangmure fulgte kysten lige fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var en prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold, hvor de var bredest og vandets dybest.''”<sup>1</sup><br/>

	Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.~~<br /><br />~~		Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.

	Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "Fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.		Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "Fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.

Maja1293 med 16. feb. 2022, 10:05

2022-02-16T10:05:06Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2022, 12:05
Linje 23:		Linje 23:

	Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.<br /><br />		Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.<br /><br />

	Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "Fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.		Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "Fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.

Linje 63:		Linje 62:
	*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2<br />		*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2<br />

	*Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902 s.1~~<br />~~ og 23.09.1979, s. 89.		*Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902, s. 1 og 23.09.1979, s. 89.

	*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />		*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />

Maja1293 med 16. feb. 2022, 10:04

2022-02-16T10:04:17Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2022, 12:04
Linje 23:		Linje 23:

	Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.<br /><br />		Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra [[Amtmandstoften]] og udgravningen af [[Aarhus Oliefabrik]]s nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.<br /><br />

			Tangkrogen er også blevet mundtligt kaldt "Fluepapiret" pga. der strømmede så mange mennesker til, så der var helt sort af mennesker.

	[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|left\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]		[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|left\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]
Linje 61:		Linje 63:
	*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2<br />		*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2<br />

	*Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902 s.1<br />		*Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902 s.1<br /> og 23.09.1979, s. 89.

	*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />		*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42<br />

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2022, 10:03
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000135175.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Badeliv ved Tangkrogen 1963. Fotograf: Børge Venge]]
	[[Fil:000135175.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Badeliv ved Tangkrogen 1963. Fotograf: Børge Venge]]Tangkrogen opstod med anlæggelsen af [[Aarhus Sydhavn]], ~~som~~ påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og [[Strandvejen]]. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.~~<br />~~		'''Tangkrogen''' opstod i forbindelse med anlæggelsen af [[Aarhus Sydhavn]], der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og [[Strandvejen]]. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.

	Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets beboerne var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor [[Sumatravej]] nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet. <br />		Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets beboerne var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor [[Sumatravej]] nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet. <br />
Linje 47:		Linje 47:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108710 Tangkrogen]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108710 Tangkrogen]}}

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	1.Orla Muld: Var det nu så sjovt at være lille? Erindringer fra min barndomsby, Forlaget Aros 1979 ” s.46-47 ~~<br />~~		1. Orla Muld: Var det nu så sjovt at være lille? Erindringer fra min barndomsby, Forlaget Aros 1979 ” s. 46-47

	*Den Gamle By: "Aarhus før og nu", "Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk Aarhusiansk handicaporganisation" af Lisbeth Skjernov. http://blog.dengamleby.dk/aarhus/tag/gron-koncert/~~<br />~~		* Den Gamle By: "Aarhus før og nu", "Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk Aarhusiansk handicaporganisation" af Lisbeth Skjernov. http://blog.dengamleby.dk/aarhus/tag/gron-koncert/

	*Mogens Weinreich: "Der slides hårdt på Tangkrogen" i Jyllands-Posten Aarhus 30-06-2000~~<br />~~		* Mogens Weinreich: "Der slides hårdt på Tangkrogen" i Jyllands-Posten Aarhus 30-06-2000

	*Referat fra møde i Aarhus Byråd, onsdag 18. november 2015, COWI: Forslag til skitse til helhedsplan for Tangkrogen, marts 2015~~<br />~~		* Referat fra møde i Aarhus Byråd, onsdag 18. november 2015, COWI: Forslag til skitse til helhedsplan for Tangkrogen, marts 2015

	*”Tangkrogen klar til første arrangement”, 27-05-2009 på Aarhus Portalen.dk, http://aarhus.guide.dk/nyhedsvisning_alle.asp?AjrDcmntId=3622~~<br />~~		* ”Tangkrogen klar til første arrangement”, 27-05-2009 på Aarhus Portalen.dk, http://aarhus.guide.dk/nyhedsvisning_alle.asp?AjrDcmntId=3622

	*Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger: 1.april 1907 – 31.marts 1908; 1.april 1909-31.marts 1910 s.121-122; 1.april 1913-31.marts 1914 s.192; 1.april 1935-31.marts 1936 s.9-10; 1.april 1936-31.marts 1937 s.15; 1.april 1940-31.marts 1941 s.92; 1.april 1946-31.marts 1947 s.616; 1.april 1948-31.marts 1949 s.825; 1.april 1949-31.marts 1950 s.827 samt 1.april 1951-31.marts 1952 s.650 og Århus Kommunes Beretning: 1962/63 s.175 og 1963/64 s.176~~<br />~~		* Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger: 1.april 1907 – 31.marts 1908; 1.april 1909-31.marts 1910 s.121-122; 1.april 1913-31.marts 1914 s.192; 1.april 1935-31.marts 1936 s.9-10; 1.april 1936-31.marts 1937 s.15; 1.april 1940-31.marts 1941 s.92; 1.april 1946-31.marts 1947 s.616; 1.april 1948-31.marts 1949 s.825; 1.april 1949-31.marts 1950 s.827 samt 1.april 1951-31.marts 1952 s.650 og Århus Kommunes Beretning: 1962/63 s.175 og 1963/64 s.176

	*Uddrag fra byrådsmødet den 7. november 1929 - side 1 (J. Nr. 499-1929)~~<br />~~		* Uddrag fra byrådsmødet den 7. november 1929 - side 1 (J. Nr. 499-1929)

	*Århus byråds forhandlinger 5. januar 1905~~<br />~~		* Århus byråds forhandlinger 5. januar 1905

	*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2~~<br />~~		* Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2

	*Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902, s. 1 og 23.09.1979, s. 89.		* Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902, s. 1 og 23.09.1979, s. 89.

	*Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42~~<br />~~		* Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s. 42

	[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]