Svingbroen - Versionshistorie

Hemik med 9. maj 2025, 06:32

2025-05-09T06:32:27Z

Phillip Stadsarkivet: /* Se også */

2023-07-06T12:40:25Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2023, 14:40
Linje 47:		Linje 47:
	I dag findes ikke mange spor fra den gamle bro, men Letbanebroen går henover det sted, hvor Svingbroen tidligere lå. Dengang kørte store godstog til den nordlige del af havnen, som var blevet udbygget og indrettet til containertrafik, men denne aktivitet er i dag flyttet til havnens udvidelse i syd.		I dag findes ikke mange spor fra den gamle bro, men Letbanebroen går henover det sted, hvor Svingbroen tidligere lå. Dengang kørte store godstog til den nordlige del af havnen, som var blevet udbygget og indrettet til containertrafik, men denne aktivitet er i dag flyttet til havnens udvidelse i syd.

	==Se også==		=== Se også ===
	[[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

	== Svingbroen på Aarhusarkivet ==		== Svingbroen på Aarhusarkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 4. nov. 2022, 07:37

2022-11-04T07:37:53Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2022, 09:37
Linje 15:		Linje 15:
	Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''		Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''

	Svingbroen var ~~tilmed~~ den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. ~~Broen~~ var en svingbro, ~~der~~ kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.		Svingbroen stod færdig allerede samme år, 1862. Den var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. At den var en svingbro betød, at den kunne åbnes ved at svinge hele broen til siden, så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, og sejlskibe kunne lægge til længere inde.

	===Faste tider for gennemfart===		===Faste tider for gennemfart===

MiaGulvadJørgensen med 3. nov. 2022, 14:15

2022-11-03T14:15:38Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 16:15
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]		[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]

			[[Fil:000416043 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel af Toldkammeret og den gamle vindebro ved åhavnen. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].		'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].
Linje 13:		Linje 15:
	Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''		Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''

	Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.~~<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>~~		Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.

	===Faste tider for gennemfart===		===Faste tider for gennemfart===

MiaGulvadJørgensen med 3. nov. 2022, 14:11

2022-11-03T14:11:40Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 16:11
Linje 10:		Linje 10:

	'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].		'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].

			Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''

	Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>		Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>
Linje 54:		Linje 56:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009		*Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
	~~'''~~Århus Stiftstidende~~'''~~		*Sejrs sedler, 1862-06-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000111497
	*12. marts 1935		*AarhusArkivet, Billede af Svingbroen ved åhavnen, fotograf Andreas Fritz, 1864 ~ 1866, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635
	*18. september 1934		*Århus Stiftstidende
	*16. juni 1945		**12. marts 1935
	*13. november 1866		**18. september 1934
	*4. april 1867		**16. juni 1945
	*26. juli 1867		**13. november 1866
			**4. april 1867
	~~'''~~Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller~~'''~~		**26. juli 1867
	*19. marts 1888		*Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller
	*21. februar 1889		**19. marts 1888
	*19. juni 1890		**21. februar 1889
	*12. februar 1902		**19. juni 1890
	*11. september 1902		**12. februar 1902
	*26. september 1935		**11. september 1902
	*19. december 1935		**26. september 1935
	*10. maj 1943		**19. december 1935
			**10. maj 1943

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 11. apr. 2022, 06:55

2022-04-11T06:55:56Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2022, 08:55
Linje 71:		Linje 71:
	*19. december 1935		*19. december 1935
	*10. maj 1943		*10. maj 1943

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 8. okt. 2021, 10:34

2021-10-08T10:34:57Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2021, 12:34
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]		[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]

	'''Svingbroen''' var~~, som navnet antyder,~~ en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].		'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].

	Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>		Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>

Laura B. med 8. okt. 2021, 10:33

2021-10-08T10:33:47Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2021, 12:33
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]		[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg\|350px\|thumbnail\|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]

	'''Svingbroen''' var som navnet antyder en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].		'''Svingbroen''' var, som navnet antyder, en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].

	Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>		Svingbroen var tilmed den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken eksklusiv adgang til havneterrænet i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>

Laura B.: /* En fast bro */

2021-09-23T12:14:02Z

En fast bro

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2021, 14:14
Linje 35:		Linje 35:
	Derefter skete der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.		Derefter skete der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.

	===En fast bro===		===En ny, fast bro===

	I 1945 blev en ny bro af beton færdig, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, samt bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før det ikke var nogen højrisiko.		I 1945 blev en ny bro af beton færdig, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, samt bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før det ikke var nogen højrisiko.

Laura B.: /* En farlig bro */

2021-09-23T12:11:27Z

En farlig bro

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2021, 14:11
Linje 24:		Linje 24:

	===En farlig bro===		===En farlig bro===
	Flere ulykker fandt sted, og mange farlige situationer var tæt på at udvikle sig alvorligt på Svingbroen. Et uheld på hestebanen den 26. juli 1867 var tæt på at koste flere mennesker livet. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en jernbanevogn, som var læsset med smør, på grund af skråningen ned mod havnen begyndte at trille med egen fart i den retning. Svingbroen var i dette øjeblik åben, og skibe var på vej ud mod bugten. Der sad en fører på vognen, men han kunne ikke ~~breme~~ tilstrækkeligt eller standse, så han sprang af lige før uheldet og kom ikke til skade. Vognen sprængte de to led, der var til for at åbne og lukke passagen af for fodgængere, og styrtede derefter ned i havnen. Havneløbet "svømmede" derefter i smør. Det krævede et stort oprydningsarbejde at fiske smør og godsvogn op ad vandet. Avisen kunne dog fortælle, at ingen mennesker kom til skade, selvom det nemt kunne været gået galt.		Flere ulykker fandt sted, og mange farlige situationer var tæt på at udvikle sig alvorligt på Svingbroen. Et uheld på hestebanen den 26. juli 1867 var tæt på at koste flere mennesker livet. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en jernbanevogn, som var læsset med smør, på grund af skråningen ned mod havnen begyndte at trille med egen fart i den retning. Svingbroen var i dette øjeblik åben, og skibe var på vej ud mod bugten. Der sad en fører på vognen, men han kunne ikke bremsee tilstrækkeligt eller standse, så han sprang af lige før uheldet og kom ikke til skade. Vognen sprængte de to led, der var til for at åbne og lukke passagen af for fodgængere, og styrtede derefter ned i havnen. Havneløbet "svømmede" derefter i smør. Det krævede et stort oprydningsarbejde at fiske smør og godsvogn op ad vandet. Avisen kunne dog fortælle, at ingen mennesker kom til skade, selvom det nemt kunne været gået galt.

	===Debatten om broen og sikkerheden===		===Debatten om broen og sikkerheden===

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2025, 08:32
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:000416043 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel af Toldkammeret og den gamle vindebro ved åhavnen. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000416043 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel af Toldkammeret og den gamle vindebro ved åhavnen. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget af flere omgange og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].		'''Svingbroen''' var en svingbro ved [[Mindet]] og udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn\|havnen]]. Svingbroen eksisterede i perioden fra 1862 til 1943. Broen blev ombygget ad flere omgange, og i dag findes en helt anden brokonstruktion på stedet. Den nye broforbindelse over åen kendes hovedsageligt som [[Letbanebroen]].

	Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''		Før Svingbroen blev bygget, lå på omtrent samme sted en gammel vindebro. Omkring 1862 blev det besluttet at bygge Svingbroen i stedet, og den 27. juni dette år kunne det oplyses i Aarhus Stiftstidende, at der med skib var ankommet ''"de væsentligste Bestanddele til den nye Svingbro, der skal forbinde Jernbanen med Trækbanen fra Jernbanestationen til Dampskibenes Landingsplads, og som bliver opført omtrent paa samme Plads, hvor forhen den Vindebro var, der dannede Communicationen mellem den indre og den Ydre Havn."''
Linje 24:		Linje 24:
	===Færdsel på Svingbroen===		===Færdsel på Svingbroen===

	Broen vandt hurtigt indpas hos aarhusianerne, som i stor stil brugte den som overgang over åen, frem for [[Mindebroen]], der hidtil havde været den nærmeste overgang, mellem havneområderne nord og syd for åen. Det var dog ikke hensigtsmæssigt, da der kun var lavet en smal gangpassage, på den ene side af broen. Derfor endte folk med at trække deres cykler og vogne, og endda lede kreaturer, hen over skinnerne. Det gav åbenlyse problemer, når tog blev nødt til at bremse eller stoppe op, for at vente på fri passage.		Broen vandt hurtigt indpas hos aarhusianerne, som i stor stil brugte den som overgang over åen, frem for [[Mindebroen]], der hidtil havde været den nærmeste overgang, mellem havneområderne nord og syd for åen. Det var dog ikke hensigtsmæssigt, da der kun var lavet en smal gangpassage på den ene side af broen. Derfor endte folk med at trække deres cykler og vogne - og endda lede kreaturer - hen over skinnerne. Det gav åbenlyse problemer, når tog blev nødt til at bremse eller stoppe op, for at vente på fri passage.
	[[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]], skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget.		[[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]] skrev i 1888 til Statsbanerne for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne, at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage, at der var problemer nok for togkørselen med den mængde trafik, der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget.

	===En farlig bro===		===En farlig bro===
	Flere ulykker fandt sted, og mange farlige situationer var tæt på at udvikle sig alvorligt på Svingbroen. Et uheld på hestebanen den 26. juli 1867 var tæt på at koste flere mennesker livet. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en jernbanevogn, som var læsset med smør, på grund af skråningen ned mod havnen begyndte at trille med egen fart i den retning. Svingbroen var i dette øjeblik åben, og skibe var på vej ud mod bugten. Der sad en fører på vognen, men han kunne ikke ~~bremsee~~ tilstrækkeligt ~~eller standse~~, så han sprang af lige før uheldet og kom ikke til skade. Vognen sprængte de to led, der var til ~~for~~ at åbne og lukke passagen af for fodgængere, og styrtede derefter ned i havnen. Havneløbet "svømmede" derefter i smør. Det krævede et stort oprydningsarbejde at fiske smør og godsvogn op ad vandet. Avisen kunne dog fortælle, at ingen mennesker kom til skade, selvom det nemt kunne ~~været~~ gået galt.		Flere ulykker fandt sted, og mange farlige situationer var tæt på at udvikle sig alvorligt på Svingbroen. Et uheld på hestebanen den 26. juli 1867 var tæt på at koste flere mennesker livet. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en jernbanevogn, som var læsset med smør, på grund af skråningen ned mod havnen begyndte at trille med egen fart i den retning. Svingbroen var i dette øjeblik åben, og skibe var på vej ud mod bugten. Der sad en fører på vognen, men han kunne ikke standse, endsige bremse tilstrækkeligt, så han sprang af lige før uheldet og kom ikke til skade. Vognen sprængte de to led, der var til at åbne og lukke passagen af for fodgængere, og styrtede derefter ned i havnen. Havneløbet "svømmede" derefter i smør. Det krævede et stort oprydningsarbejde at fiske smør og godsvogn op af vandet. Avisen kunne dog fortælle, at ingen mennesker kom til skade, selvom det nemt kunne være gået galt.

	===Debatten om broen og sikkerheden===		===Debatten om broen og sikkerheden===
	De mange farlige situationer på broen pustede ild til debatten omkring broens fremtid.		De mange farlige situationer på broen pustede ild til debatten omkring broens fremtid.
	I 1902 var der stadig for mange der tog turen over Svingbroen, selvom [[Dynkarkbroen]] var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen, som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd, med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene, med henvisning til det ikke tog meget længere tid, med den nye rullebro ved [[Dynkarken]]. Havneudvalget anbefalede dog ~~imod~~ at ~~opstille~~ et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ”medføre større fare”. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.” Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op og den portør der var ansat af Statsbanerne, til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente at hvis ~~Byrådet~~ insisterede på at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort.		I 1902 var der stadig for mange, der tog turen over Svingbroen, selvom [[Dynkarkbroen]] var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene med henvisning til, at det ikke tog meget længere tid med den nye rullebro ved [[Dynkarken]]. Havneudvalget anbefalede dog, at man ikke opstillede et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ''”medføre større fare”''. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ''”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.”'' Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op, og den portør, der var ansat af Statsbanerne til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente, at hvis byrådet insisterede på, at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort.

	Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] ~~beretter~~ om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib~~, rammer~~ ind i ledningerne over åen, en lastbil ~~bliver~~ påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille.		Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] kunne berette om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib ramte ind i ledningerne over åen, en lastbil blev påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille.
	I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage.		I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på, at det ikke var nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet, og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i, at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage.

	Derefter skete der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.		Derefter skete der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten ti år senere blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.

	===En ny, fast bro===		===En ny, fast bro===

	I 1945 blev en ny bro af beton ~~færdig~~, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, ~~samt~~ bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før ~~det~~ ikke var nogen højrisiko.		I 1945 blev en ny bro af beton, der erstattede den forrige svingbro, færdig. Denne bro havde plads til et gangparti, og den var bygget, så en eventuel overdækning af åen let kunne udføres. Broen blev konstrueret, så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens, krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket i langdrag. Man var bange for, at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser, før der ikke længere var nogen højrisiko.

	Den nye bros konstruktion betød, at sejlads med store både i åen ophørte. Det var kun robåde og andre små både, der kunne sejle op i det gamle åløb. Interessen for at sejle inde i åen blev imidlertid også mindre i takt med, at man [[Åboulevarden\|overdækkede]] stadig længere strækninger af den.		Den nye bros konstruktion betød, at sejlads med store både i åen ophørte. Det var kun robåde og andre små både, der kunne sejle op i det gamle åløb. Interessen for at sejle inde i åen blev imidlertid også mindre i takt med, at man [[Åboulevarden\|overdækkede]] stadig længere strækninger af den.

	I dag findes ikke mange spor fra den gamle bro, men Letbanebroen går henover det sted, hvor Svingbroen tidligere lå. Dengang kørte store godstog til den nordlige del af havnen, som var blevet udbygget og indrettet til containertrafik, men denne aktivitet er i dag flyttet til havnens udvidelse i syd.		I dag findes ikke mange spor fra den gamle bro, men Letbanebroen går nu henover det sted, hvor Svingbroen tidligere lå. Dengang kørte store godstog til den nordlige del af havnen, som var blevet udbygget og indrettet til containertrafik, men denne aktivitet er i dag flyttet til havnens udvidelse i syd.

	=== Se også ===		=== Se også ===