Svend Unmack Larsen (1893-1965) - Versionshistorie

Hemik med 4. okt. 2024, 10:24

2024-10-04T10:24:16Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 12:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Svend Unmack Larsen (1893-1965).jpg\|thumbnail\|Svend Unmack Larsen]]		[[Fil:Svend Unmack Larsen (1893-1965).jpg\|thumbnail\|Svend Unmack Larsen]]
	~~[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]]~~ '''Svend Unmack Larsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1933 til den 31. marts 1937 og fra den 1. april 1943 til den 1. oktober 1958. Borgmester fra den 21. juni 1945 til den 1. oktober 1958 for [[Socialdemokratiet]].		'''Svend Unmack Larsen''' (født den 23. september 1893 i Aarhus, død den 23. marts 1965 i Aarhus) var [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1933 til den 31. marts 1937 og fra den 1. april 1943 til den 1. oktober 1958. Borgmester fra den 21. juni 1945 til den 1. oktober 1958 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født den 23. september 1893 i Aarhus, død den 23. marts 1965 i Aarhus.~~
	Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.		Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.
	Gift den 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født den 8. juli 1894 i Aarhus, død den 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.		Gift den 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født den 8. juli 1894 i Aarhus, død den 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.

Hemik med 22. aug. 2024, 10:14

2024-08-22T10:14:05Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 12:14
Linje 26:		Linje 26:
	===Borgmesterposten===		===Borgmesterposten===
	[[Fil:Unmack Larsen 1956.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra [[DUI]]]]		[[Fil:Unmack Larsen 1956.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra [[DUI]]]]
	Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af [[Finnebyen\|finske trævillaer]]. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af [[Brabrandstien]] skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60-års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt [[Einar Stecher Christensen]] op.		Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af [[Finnebyen\|finske trævillaer]]. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af [[Brabrandstien]] skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60-års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)]] op.

	===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===		===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===

Hemik med 22. aug. 2024, 10:12

2024-08-22T10:12:54Z

Uffe: fjernede gamle og forældede koordinator

2024-01-26T08:13:34Z

fjernede gamle og forældede koordinator

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 10:13
Linje 89:		Linje 89:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153905 longitude=10.199618>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199618, 56.153905] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~


	~~<!-- Koordinatet er på Fattiggården -->~~

Andersimmanuel: /* Den temperamentsfulde Unmack Larsen */ rettet slåfejl

2024-01-25T11:12:41Z

Den temperamentsfulde Unmack Larsen: rettet slåfejl

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2024, 13:12
Linje 29:		Linje 29:

	===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===		===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===
	Hans handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han 1958 måtte opgive sit embede.		Hans handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han i 1958 måtte opgive sit embede.

	===Kærligheden til Aarhus===		===Kærligheden til Aarhus===

Phillip Stadsarkivet: /* Indtrædelsen i Staunings ministerium */

2022-08-16T09:40:07Z

Indtrædelsen i Staunings ministerium

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2022, 11:40
Linje 16:		Linje 16:

	===Indtrædelsen i Staunings ministerium===		===Indtrædelsen i Staunings ministerium===
	I Staunings berømte notesbog var Unmack Larsen for længst opført som en politisk mulighed, og det førte til, at han i september 1939 - efter eget sigende modstræbende — trådte ind i ministeriet Stauning som justitsminister. Her oplevede han [[Den tyske besættelse\|9. april 1940]] og kom på denne tunge dag i nær kontakt med kong Christian og følte altid senere stor hengivenhed for kongens person, som det også smukt kom til udtryk i hans tale ved afsløringen af Christian X's rytterstatue på [[Bispetorvet]] i 1955. Da samlingsregeringen dannedes i ~~sommeren 1940~~, gled Unmack Larsen ud og erstattedes, vistnok efter tysk »henstilling«, af en ikke-politiker.		I Staunings berømte notesbog var Unmack Larsen for længst opført som en politisk mulighed, og det førte til, at han i september 1939 - efter eget sigende modstræbende — trådte ind i ministeriet Stauning som justitsminister. Her oplevede han [[Den tyske besættelse\|9. april 1940]] og kom på denne tunge dag i nær kontakt med kong Christian og følte altid senere stor hengivenhed for kongens person, som det også smukt kom til udtryk i hans tale ved afsløringen af [[Rytterstatue af Christian 10. (Bispetorvet)\|Christian X's rytterstatue]] på [[Bispetorvet]] i 1955. Da samlingsregeringen dannedes i sommeren 1940, gled Unmack Larsen ud og erstattedes, vistnok efter tysk »henstilling«, af en ikke-politiker.

	===Unmack Larsen tilbagevenden til Aarhus===		===Unmack Larsen tilbagevenden til Aarhus===

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:34:35Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:34
Linje 85:		Linje 85:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:49:20Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:49
Linje 90:		Linje 90:
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.153905~~\|10.199618~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153905 longitude=10.199618>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199618, 56.153905] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinatet er på Fattiggården -->		<!-- Koordinatet er på Fattiggården -->

Hhoej med 7. nov. 2018, 10:39

2018-11-07T10:39:48Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 12:39
Linje 3:		Linje 3:

	Født 23. september 1893 i Aarhus, død 23. marts 1965 i Aarhus.		Født 23. september 1893 i Aarhus, død 23. marts 1965 i Aarhus.
	Forældre: ~~Fattiginspektør~~ (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.		Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.
	Gift 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født 8. juli 1894 i Aarhus, død 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.		Gift 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født 8. juli 1894 i Aarhus, død 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-21T12:05:51Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2018, 14:05
Linje 73:		Linje 73:
	*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1946-52		*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1946-52
	*Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1947-52		*Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1947-52
	*Repræsentantskabet for Jysk Byplanråd 1948-52 og 1954. Stor-Aarhus-kommission 1948-52		*Repræsentantskabet for Jysk Byplanråd 1948-52 og 1954
			*Stor-Aarhus-kommission 1948-52
	*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Aarhus 1950-52		*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Aarhus 1950-52
	*Civilforsvarskommisionen for det aarhusianske område 1950-52 og 1954		*Civilforsvarskommisionen for det aarhusianske område 1950-52 og 1954

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 12:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Svend Unmack Larsen (1893-1965).jpg\|thumbnail\|Svend Unmack Larsen]]		[[Fil:Svend Unmack Larsen (1893-1965).jpg\|thumbnail\|Svend Unmack Larsen]]
	[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Svend Unmack Larsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 31. marts 1937 og 1. april 1943 - 1. oktober 1958. Borgmester 21. juni 1945 - 1. oktober 1958 for [[Socialdemokratiet]].		[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Svend Unmack Larsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1933 til den 31. marts 1937 og fra den 1. april 1943 til den 1. oktober 1958. Borgmester fra den 21. juni 1945 til den 1. oktober 1958 for [[Socialdemokratiet]].

	Født 23. september 1893 i Aarhus, død 23. marts 1965 i Aarhus.		Født den 23. september 1893 i Aarhus, død den 23. marts 1965 i Aarhus.
	Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.		Forældre: fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og hustru Thyra Vilhelmine Unmack.
	Gift 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født 8. juli 1894 i Aarhus, død 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.		Gift den 27. november 1919 med Ingeborg Carla Held Andersen, født den 8. juli 1894 i Aarhus, død den 15. januar 1961 i Aarhus, datter af postmester J.M. Andersen og hustru Alma Cathinka Jacobine Held.

	===Opvækstens indblik i sociale vilkår===		===Opvækstens indblik i sociale vilkår===
	Skønt Unmack Larsen egentlig var en friluftsnatur, som hellere ville have uddannet sig til skovrider end til jurist, var han i sjælden grad knyttet til Aarhus. Her var han født og vokset op, og hans barndom på [[Fattiggården]], hvor hans fader var inspektør, stillede ham tidligt over for de sociale problemer. Han har selv i nogle erindringer med lune og menneskelig forståelse fortalt om "denne blanding af tragedie og barok, makaber komik", som afsløredes ved omgangen med datidens fattiglemmer, der var en yderst broget forsamling. Drengen registrerede kun disse tragedier men senere "i en modnere alder blev de taget frem til overvejelse og bedømmelse", og der er ingen tvivl om, at barndomsindtrykkene fra fattiggården var med til at præge hans sociale synspunkter, åbne hans øjne for samfundets skyggesider: Konfrontationen med alkoholismens tragiske følger, som ikke mindst var iøjnefaldende, virkede så stærkt på ham, at han selv hele ungdomstiden igennem var afholdsmand. Efter at være blevet student fra [[Aarhus Katedralskole]] studerede han jura efter den strenge faders ønske - eller om man vil ordre - blev cand.jur. 1918 og havde derefter i de følgende år en normal juridisk karriere. Unmack Larsen blev i 1918 byfogedfuldmægtig i Randers og var fra 1919 dommerfuldmægtig i Aarhus kriminalret.		Skønt Unmack Larsen egentlig var en friluftsnatur, som hellere ville have uddannet sig til skovrider end til jurist, var han i sjælden grad knyttet til Aarhus. Her var han født og vokset op, og hans barndom på [[Fattiggården]], hvor hans fader var inspektør, stillede ham tidligt over for de sociale problemer. Han har selv i nogle erindringer med lune og menneskelig forståelse fortalt om "denne blanding af tragedie og barok, makaber komik", som afsløredes ved omgangen med datidens fattiglemmer, der var en yderst broget forsamling. Drengen registrerede kun disse tragedier, men senere "i en modnere alder blev de taget frem til overvejelse og bedømmelse", og der er ingen tvivl om, at barndomsindtrykkene fra fattiggården var med til at præge hans sociale synspunkter og åbne hans øjne for samfundets skyggesider: Konfrontationen med alkoholismens tragiske følger, som ikke mindst var iøjnefaldende, virkede så stærkt på ham, at han selv hele ungdomstiden igennem var afholdsmand. Efter at være blevet student fra [[Aarhus Katedralskole]] studerede han jura efter den strenge faders ønske - eller om man vil: ordre - blev cand.jur. 1918 og havde derefter i de følgende år en normal juridisk karriere. Unmack Larsen blev i 1918 byfogedfuldmægtig i Randers og var fra 1919 dommerfuldmægtig i Aarhus kriminalret.

	===Foreningslivet===		===Foreningslivet===
Linje 22:		Linje 22:

	===Indtræden i byrådet og Unmack Larsens programtale===		===Indtræden i byrådet og Unmack Larsens programtale===
	Ved byrådsmødet den 21. juni 1945 tiltrådte Unmack Larsen som borgmester og holdt en programtale, der fremhævede en række af de områder, hvor han ønskede at sætte ind - og også i flere tilfælde opnåede resultater i de følgende år. Indledningsvist omtalte han byrådets styreform, som han fandt burde ændres: "Vi byrådsmedlemmer må trække os bort fra detaljer og gå efter de store linjer". Ændringen blev den senere magistratsordning. Som den første opgave pegede han i øvrigt på beskæftigelsen, der efter besættelsens ophør måtte følges op. Han talte om socialvæsenet, der ikke måtte udvikle sig til "et rent understøttelseskassesystem". Dernæst trængte boligspørgsmålet sig på, ligesom han gerne ville gøre noget for kolonihavefolkene. Endelig var der adgangen til naturen omkring Aarhus og muligheden for at skabe grønne områder, hvad han fandt meget vigtigt~~; til~~ sidst talte han ~~mod~~ bureaukratisme: "Jeg vil ikke finde mig i, at der på nogen måde hersker uhøflighed på kontorerne i strid med sand demokratisk ånd". Som afslutning udtalte han højtideligt og lidt patetisk, som han undertiden kunne være: "Jeg lover at anvende al min energi og arbejdsevne til arbejde for denne by, som vi alle elsker så højt". Og han holdt ord.		Ved byrådsmødet den 21. juni 1945 tiltrådte Unmack Larsen som borgmester og holdt en programtale, der fremhævede en række af de områder, hvor han ønskede at sætte ind - og også i flere tilfælde opnåede resultater i de følgende år. Indledningsvist omtalte han byrådets styreform, som han fandt burde ændres: "Vi byrådsmedlemmer må trække os bort fra detaljer og gå efter de store linjer". Ændringen blev den senere magistratsordning. Som den første opgave pegede han i øvrigt på beskæftigelsen, der efter besættelsens ophør måtte følges op. Han talte om socialvæsenet, der ikke måtte udvikle sig til "et rent understøttelseskassesystem". Dernæst trængte boligspørgsmålet sig på, ligesom han gerne ville gøre noget for kolonihavefolkene. Endelig var der adgangen til naturen omkring Aarhus og muligheden for at skabe grønne områder, hvad han fandt meget vigtigt. Til sidst talte han imod bureaukratisme: "Jeg vil ikke finde mig i, at der på nogen måde hersker uhøflighed på kontorerne i strid med sand demokratisk ånd". Som afslutning udtalte han højtideligt og lidt patetisk, som han undertiden kunne være: "Jeg lover at anvende al min energi og arbejdsevne til arbejde for denne by, som vi alle elsker så højt". Og han holdt ord.

	===Borgmesterposten===		===Borgmesterposten===
	[[Fil:Unmack Larsen 1956.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra [[DUI]]]]		[[Fil:Unmack Larsen 1956.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Svend Unmack Larsen på plads i sin borgmesterstol i 1956 omgivet af spejdere fra [[DUI]]]]
	Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af [[Finnebyen\|finske trævillaer]]. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af [[Brabrandstien]] skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60 års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt Stecher Christensen op.		Unmack Larsen var en umådelig flittig borgmester. Han mødte som den første om morgenen og sad ofte på sit kontor om aftenen og om søndagen. Han syntes at have ubegrænset arbejdsevne, i hvert fald i perioder, men han var ingenlunde en papir-borgmester, tværtimod elskede han at dukke op uanmeldt på institutionerne, som regel i sit bedste lune. Han fik på denne måde et uformelt indtryk af det daglige arbejde og de enkelte personer. Noget af det første, han kastede sig over, var boligspørgsmålet. Det var på hans initiativ, man søgte at afhjælpe den værste bolignød ved opstilling af elementhuse og ved køb af [[Finnebyen\|finske trævillaer]]. Det var også Unmack Larsen, der som formand for boligkommissionen fik sat fart i det socialfilantropiske boligbyggeri. Allerede før han blev borgmester, havde han som formand for det lokale naturfredningsnævn gjort sig store anstrengelser for at beskytte egnens naturværdier. Som borgmester gik han aktivt ind i arbejdet for at sikre befolkningen stranden og skovene mod syd ved kommunens erhvervelse af Fløjstrup skov og Mariendals jorder. Også anlægget af [[Brabrandstien]] skyldes hans idé og initiativ. Endelig havde alle kulturelle spørgsmål hans varme interesse. Selv var han ivrig amatørarkæolog, og musik, teater, billedkunst og biblioteksvæsen støttede han så vidt muligt, i ønsket om, at enhver borger skulle have let adgang til de åndelige værdier, som kunne hentes her. Han sad i bestyrelsen for de fleste af byens kulturelle institutioner, og ved sin 60-års fødselsdag blev han hyldet med et lokalhistorisk festskrift "Seksten Århusrids", tilegnet ham som en tak for hans »alsidige og aktive deltagelse i arbejdet for fremme af byens kulturliv«. Meget fik Unmack Larsen udrettet i sin borgmesterperiode, for både menneskeligt og politisk havde han format ud over det almindelige. Det var blandt andet under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundene til indførelsen var blandt andet at aflaste det borgmesterembede, som havde slidt [[Einar Stecher Christensen]] op.

	===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===		===Den temperamentsfulde Unmack Larsen===
	~~Hans~~ handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han i 1958 måtte opgive sit embede.		Unmack Larsens handicap var et svingende sind og et impulsivt temperament, der undertiden kunne bringe ham i ubehagelige situationer. Han kunne være mørk som en tordensky, lukket og utilnærmelig, men også drengekåd og med overstrømmende humør. Han kunne endelig eksplodere i vrede, der dog aldrig var varende. Hans karakters retlinethed og hans politiske hæderlighed gjorde ham respekteret af alle, og han nød ubegrænset tillid hos den brede befolkning. Hans sinds mørke perioder, der efterhånden fik depressionens karakter, blev i hans senere år så hyppige, at han i 1958 måtte opgive sit embede.

	===Kærligheden til Aarhus===		===Kærligheden til Aarhus===