Sukkerhuset - Versionshistorie

Hemik med 26. jun. 2025, 07:51

2025-06-26T07:51:48Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 09:51
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H. N. ~~Clausensgade~~]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]		[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H.N. Clausens Gade]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]

	Etatsråd [[Mads Pagh Bruun]] lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land, som Bruun havde købt af godsejeren på [[Marselisborg Gods]].		Etatsråd [[Mads Pagh Bruun]] lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land, som Bruun havde købt af godsejeren på [[Marselisborg Gods]].

Hemik med 14. mar. 2025, 11:31

2025-03-14T11:31:41Z

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 14:43

2023-01-24T14:43:21Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:43
Linje 22:		Linje 22:
	Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.		Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.

	Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.		Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.

	Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget, og bygningen stod herefter tom indtil 1864, hvor den blev annonceret til leje. Følgende annonce blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 3. Januar 1864.		Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget, og bygningen stod herefter tom indtil 1864, hvor den blev annonceret til leje. Følgende annonce blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 3. Januar 1864.

JanneMarieBarslev: /* Sukkerraffinaderi */

2022-06-16T06:34:53Z

Sukkerraffinaderi

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2022, 08:34
Linje 20:		Linje 20:

	=== Sukkerraffinaderi ===		=== Sukkerraffinaderi ===
	Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Herskind]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.		Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.

	Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.		Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.

Laura B. med 6. dec. 2021, 14:39

2021-12-06T14:39:58Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 16:39
Linje 45:		Linje 45:
	* [[Aarhus og militæret]]		* [[Aarhus og militæret]]
	* [[Brammersgade]]		* [[Brammersgade]]
			* [[Jægergårdsgade]]

	== Sukkerhuset på AarhusArkivet ==		== Sukkerhuset på AarhusArkivet ==

Laura B. med 6. dec. 2021, 14:25

2021-12-06T14:25:57Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 16:25
Linje 47:		Linje 47:

	== Sukkerhuset på AarhusArkivet ==		== Sukkerhuset på AarhusArkivet ==
	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brammersgade+37 Sukkerhuset]}}~~
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sukkerhuset Sukkerhuset]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sukkerhuset Sukkerhuset]}}

Laura B. med 6. dec. 2021, 14:25

2021-12-06T14:25:33Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 16:25
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sukkerhuset''' er den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]], beliggende på [[Jægergårdsgade]] 116.		'''Sukkerhuset''' er den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]], beliggende på [[Jægergårdsgade]] 116.

	[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|~~500px~~\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H. N. Clausensgade]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.147403852274394, 10.205287409749854~[[Sukkerhuset]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.147403852274394, 10.205287409749854
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H. N. Clausensgade]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]

	Etatsråd [[Mads Pagh Bruun]] lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land, som Bruun havde købt af godsejeren på [[Marselisborg Gods]].		Etatsråd [[Mads Pagh Bruun]] lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land, som Bruun havde købt af godsejeren på [[Marselisborg Gods]].
Linje 37:		Linje 46:
	* [[Brammersgade]]		* [[Brammersgade]]

	== ~~Brammersgade 37~~ på AarhusArkivet ==		== Sukkerhuset på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brammersgade+37 ~~Brammersgade 37~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brammersgade+37 Sukkerhuset]}}
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sukkerhuset Sukkerhuset]}}

	== Kilde ==		== Kilde ==

Laura B. med 6. dec. 2021, 14:13

2021-12-06T14:13:52Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 16:13
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sukkerhuset''' er den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]], beliggende i [[~~Brammersgade~~]] 37.		'''Sukkerhuset''' er den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]], beliggende på [[Jægergårdsgade]] 116.

	[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|500px\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H. N. Clausensgade]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]		[[Fil:1890. venstre sukkerhuset, senere hjørnet af H.N.Clausensgade og Brammersgade, i baggrunden Aarhus Kalkværk og Wallensteins skanse.jpg\|500px\|thumb\|right\|Sukkerhuset, på det senere hjørne af [[H. N. Clausensgade]] og [[Brammersgade]]. I baggrunden ses [[C. Langballe & Søn\|Aarhus Kalkværk]] og [[Wallensteins skanse]]]]

Laura B. med 6. dec. 2021, 12:11

2021-12-06T12:11:51Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 14:11
Linje 36:		Linje 36:
	* [[Aarhus og militæret]]		* [[Aarhus og militæret]]
	* [[Brammersgade]]		* [[Brammersgade]]

			== Brammersgade 37 på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brammersgade+37 Brammersgade 37]}}

	== Kilde ==		== Kilde ==

Laura B.: /* Se også */

2021-12-03T10:28:45Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2021, 12:28
Linje 35:		Linje 35:
	===Se også===		===Se også===
	* [[Aarhus og militæret]]		* [[Aarhus og militæret]]
			* [[Brammersgade]]

	== Kilde ==		== Kilde ==

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2025, 13:31
Linje 15:		Linje 15:

	=== Ny Bruunshåb ===		=== Ny Bruunshåb ===
	Bruuns bygning var i tre etager og bygget i gule mursten. Bygningen var tegnet af arkitekten [[Grandjean]] fra Verviers. Byggeriet foregik under ledelse af arkitekt [[H. W. Schrøder]]. I den nybyggede bygning blev placeret dampmaskiner til at drive væveriet. ~~Ideen~~ med bygningens beliggenhed var, at den lå tæt ved [[Aarhus Havn\|havnen]], og den planlagte jernbane ville også komme til at ligge tæt på. Placeringen gjorde derved, at det blev lettere at transportere gods mellem klædefabrikken Bruunshåb i Viborg og Aarhusafdelingen. I Viborg kartede, spandt og farvede man garnet, herefter blev det sendt til Aarhus, hvor det blev vævet.		Bruuns bygning var i tre etager og bygget i gule mursten. Bygningen var tegnet af arkitekten [[Grandjean]] fra Verviers. Byggeriet foregik under ledelse af arkitekt [[H. W. Schrøder]]. I den nybyggede bygning blev placeret dampmaskiner til at drive væveriet. Idéen med bygningens beliggenhed var, at den lå tæt ved [[Aarhus Havn\|havnen]], og den planlagte jernbane ville også komme til at ligge tæt på. Placeringen gjorde derved, at det blev lettere at transportere gods mellem klædefabrikken Bruunshåb i Viborg og Aarhusafdelingen. I Viborg kartede, spandt og farvede man garnet, og herefter blev det sendt til Aarhus, hvor det blev vævet.

	Klædefabrikken blev hurtigt en succes. I 1853 havde fabrikken 36 ansatte, heraf 6 børn, og i 1855 var tallet steget til 42 ansatte heraf 13 børn. ~~Ideen,~~ med at de to fabrikker skulle dele opgaverne, fungerede dog ikke optimalt, da udgifterne til transport blev for store. Derfor besluttede man at lukke den ene af ~~fabrikken~~. Bruun ønskede, at man lukkede fabrikken i Viborg, ~~men~~ resten af familien mente, at det skulle være omvendt. Derfor lukkede Ny Bruunshåb i 1856.		Klædefabrikken blev hurtigt en succes. I 1853 havde fabrikken 36 ansatte, heraf seks børn, og i 1855 var tallet steget til 42 ansatte, heraf 13 børn. Idéen med at de to fabrikker skulle dele opgaverne, fungerede dog ikke optimalt, da udgifterne til transport blev for store. Derfor besluttede man at lukke den ene af fabrikkerne. Bruun ønskede, at man lukkede fabrikken i Viborg, mens resten af familien mente, at det skulle være omvendt. Derfor lukkede Ny Bruunshåb i 1856.

	=== Sukkerraffinaderi ===		=== Sukkerraffinaderi ===
	Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.		Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner, købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)\|Anton Henrik Michael Herskind]]. [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.

	Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.		Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet, og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker, som var en forudsætning for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at ''”Sukkerraffinadeur J.P.F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg."'' Han blev indlagt på [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter.

	Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget, og bygningen stod herefter tom indtil 1864, hvor den blev annonceret til leje. Følgende annonce blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 3. ~~Januar~~ 1864.		Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget, og bygningen stod herefter tom indtil 1864, hvor den blev annonceret til leje. Følgende annonce blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 3. januar 1864.
	''”Tilleie kan erholdes de forhen til Sukkerraffinaderi anvendte Bygninger tæt syd for Aarhuus. Hovedbygningen bestaar af tre Etager og egner sig til Beboelse og Pakhus. Man behage at henvende sig til Kbmd. H. Broge i Aarhuus."''		''”Tilleie kan erholdes de forhen til Sukkerraffinaderi anvendte Bygninger tæt syd for Aarhuus. Hovedbygningen bestaar af tre Etager og egner sig til Beboelse og Pakhus. Man behage at henvende sig til Kbmd. H. Broge i Aarhuus."''
	Annoncen førte dog ikke til, at huset blev udlejet.		Annoncen førte dog ikke til, at huset blev udlejet.

	=== Kaserne for fodfolket ===		=== Kaserne for fodfolket ===
	I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus markant forøget. Sukkerhuset blev derfor udlejet som kaserne for fodfolk. Dette var den frem til 1879, hvor fodfolkene flyttede op til den nybyggede [[Infanterikasernen\|kaserne]] på [[Høegh-~~Guldbergsgade~~]].		I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus markant forøget. Sukkerhuset blev derfor udlejet som kaserne for fodfolk. Dette var den frem til 1879, hvor fodfolkene flyttede op til den nybyggede [[Infanterikasernen\|kaserne]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].

	I 1881, efter at have stået tom et par år, blev Sukkerhuset igen udlejet til militæret. I den forbindelse skrev [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby ]] til [[Carl Ploug]], at ”M. P. Bruun har netop faaet sit gamle, faldefærdige ""Sukkerhus"" bortlejet til Kommunen for henad 1000 Kr. aarlig, som Kaserne for den ny Artillerigarnison."		I 1881, efter at have stået tom et par år, blev Sukkerhuset igen udlejet til militæret. I den forbindelse skrev [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby ]] til [[Carl Ploug]], at ”M.P. Bruun har netop faaet sit gamle, faldefærdige ""Sukkerhus"" bortlejet til Kommunen for henad 1000 Kr. aarlig, som Kaserne for den ny Artillerigarnison."

	Huset blev brugt som kaserne for Hærens 3. artilleriafdeling, som holdt til i bygningen, indtil [[Artillerikasernen\|kasernen]] på [[Langelandsgade]] stod klar i 1889.		Huset blev brugt som kaserne for Hærens 3. artilleriafdeling, som holdt til i bygningen, indtil [[Artillerikasernen\|kasernen]] på [[Langelandsgade]] stod klar i 1889.
Linje 40:		Linje 40:
	I 1892 solgte etatsrådsinde Bruun Sukkerhuset og tilhørende grund på 12.000 kv. Alen til [[Aarhus Oliefabrik]] for 30.000 kr. Aarhus Oliefabrik brugte bygningen som pakhus for råstoffer og færdige varer. Der kunne blandt andet opbevares 1.400 tons sesamfrø. Aarhus Oliefabrik byggede videre ud på grunden og nedrev i den forbindelse kedelhuset, stalden og vognremisen i 1893. Der blev også ændret i størrelsen på vinduerne. I 1933 blev der bygget en stor silotank på området, som senere er blevet nedrevet.		I 1892 solgte etatsrådsinde Bruun Sukkerhuset og tilhørende grund på 12.000 kv. Alen til [[Aarhus Oliefabrik]] for 30.000 kr. Aarhus Oliefabrik brugte bygningen som pakhus for råstoffer og færdige varer. Der kunne blandt andet opbevares 1.400 tons sesamfrø. Aarhus Oliefabrik byggede videre ud på grunden og nedrev i den forbindelse kedelhuset, stalden og vognremisen i 1893. Der blev også ændret i størrelsen på vinduerne. I 1933 blev der bygget en stor silotank på området, som senere er blevet nedrevet.

	I 1990’erne fraflyttede Aarhus Oliefabrik bygningerne, som blev ombygget til lejligheder under ~~byggefirmaet~~ [[Mogens de Linde]].		I 1990’erne fraflyttede Aarhus Oliefabrik bygningerne, som blev ombygget til lejligheder under [[Byggeselskab Mogens de Linde\|Byggeselskab Mogens de Linde]].

	===Se også===		===Se også===