Studsgade 27 - Versionshistorie

Hemik med 25. nov. 2025, 07:24

2025-11-25T07:24:36Z

TAA med 15. okt. 2025, 09:27

2025-10-15T09:27:35Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:27
Linje 121:		Linje 121:
	* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]		* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
	* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]		* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
	* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017~~, hjemmesiden~~		* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017
	* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)		* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)
	<references />		<references />

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev med 24. sep. 2024, 06:03

2024-09-24T06:03:31Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 08:03
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=16
	\|center=56.160006, 10.211014		\|center=56.160006, 10.211014
	\|align=right		\|align=right

Skjold Andreas Arendt: /* Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen */

2022-10-25T09:13:17Z

Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2022, 11:13
Linje 68:		Linje 68:
	1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. <br>		1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. <br>
	1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. <br>		1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. <br>
	1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. <br>		1920-1926: [[Frk. Thora Tandrups Pensionat]]. <br>
	1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. <br>		1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. <br>
	1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. <br>		1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. <br>

Laura B. med 28. jan. 2022, 12:11

2022-01-28T12:11:04Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27.<br> Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
-<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
 '''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].
@@ Linje 97: / Linje 95: @@
 I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.
 == Litteratur og kilder ==

URIllum: Kategori.

2021-05-07T10:16:13Z

Kategori.

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2021, 12:16
Linje 19:		Linje 19:

	=== Om den nuværende bygning ===		=== Om den nuværende bygning ===

	Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.		Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

	== Historisk gennemgang ==		== Historisk gennemgang ==

	I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.		I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

Linje 29:		Linje 27:

	=== Holmsted Høst-familien ===		=== Holmsted Høst-familien ===

	Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>		Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

Linje 38:		Linje 35:

	=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===		=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

	Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].		Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

Linje 53:		Linje 49:

	=== Risiko for nedrivning ===		=== Risiko for nedrivning ===

	Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.		Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

Linje 61:		Linje 56:

	=== Handel med ejendommen ===		=== Handel med ejendommen ===

	* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.		* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

	* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.		* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

	* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.		* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

	* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.		* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

	* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.		* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

	* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.		* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

Linje 93:		Linje 82:

	== Hus nr. og Matr. nr. ==		== Hus nr. og Matr. nr. ==
			Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus "nøjedes" man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.
	Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus ~~”nøjedes”~~ man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

	I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25\|25]]) indført i 1863.		I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25\|25]]) indført i 1863.
Linje 111:		Linje 99:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
	* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.		* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
Linje 135:		Linje 122:
	* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden		* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden
	* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)		* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)
			<references />

	~~<references />~~		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 2. maj 2019, 13:28

2019-05-02T13:28:48Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 15:28
Linje 134:		Linje 134:
	* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]		* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
	* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden		* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden
			* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)

	<references />		<references />

Torben Aastrup: /* Hus nr. og Matr. nr. */

2019-05-02T12:15:29Z

Hus nr. og Matr. nr.

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 14:15
Linje 93:		Linje 93:

	== Hus nr. og Matr. nr. ==		== Hus nr. og Matr. nr. ==

			Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus ”nøjedes” man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

	I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25\|25]]) indført i 1863.		I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25\|25]]) indført i 1863.

Torben Aastrup: /* Holmsted Høst-familien */

2019-05-02T11:56:05Z

Holmsted Høst-familien

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 13:56
Linje 35:		Linje 35:
	”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.		”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

	Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>~~husnummer~~ 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>		Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>hus nr. 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

	=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===		=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

Torben Aastrup: /* Præstebolig for Jens Christian Brix */

2019-05-02T11:54:44Z

Præstebolig for Jens Christian Brix

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2019, 13:54
Linje 41:		Linje 41:
	Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].		Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

	I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for nr. 182.</ref>		I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

	I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for nr. 182.</ref>		I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for hus nr. 182.</ref>

	I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for nr. 182.</ref>		I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for hus nr. 182.</ref>

	=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===		=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===