Studsgade - Versionshistorie

Hemik med 15. jan. 2026, 08:57

2026-01-15T08:57:24Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 10:57
Linje 60:		Linje 60:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Hemik med 11. apr. 2025, 08:28

2025-04-11T08:28:36Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2025, 10:28
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000427005 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20\|nr. 20]] under ~~besættelse~~, hvor hestevognene fik en renæssance. Ejendommene til venstre i billedet er i dag nedrevet og erstattet af andet byggeri. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000427005 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20\|nr. 20]] under besættelsen, hvor hestevognene fik en renæssance. Ejendommene til venstre i billedet er i dag nedrevet og erstattet af andet byggeri. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].		'''Studsgade''' blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet som vejen, der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].

	===Fund fra vikingetiden og middelalderen===		===Fund fra vikingetiden og middelalderen===
Linje 16:		Linje 16:

	=== Rulpis og Sturis ===		=== Rulpis og Sturis ===
	Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt ~~'''~~Rulpis Gade~~'''~~, mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt ~~'''~~Sturisgade~~'''~~. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand [[Jep Sture\|Jep Sturis]], der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ~~‘sture riis’~~. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘[[Knudrisgade\|knude riis]]’ og ‘[[Riis Skov\|riis skov]]’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ~~‘Sturisgade’~~ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade.		Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt Rulpis Gade, mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt Sturisgade. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand [[Jep Sture\|Jep Sturis]], der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til 'sture riis'. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘[[Knudrisgade\|knude riis]]’ og ‘[[Riis Skov\|riis skov]]’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales 'Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade.

	===Snevringen og Rykind===		===Snevringen og Rykind===
Linje 24:		Linje 24:
	Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]].		Studsgades nordlige ende munder ud i [[Nørreport]].

	På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå ~~her~~ [[Studsgades Port]]. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]] og vedtaget af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade.		På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå hér [[Studsgades Port]]. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]] og vedtaget af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade.

	Det første ~~”offer”~~ for gadeudvidelsen var [[Hotel Jylland]] på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. [[Den Gamle By]] ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet.		Det første 'offer' for gadeudvidelsen var [[Hotel Jylland]] på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. [[Den Gamle By]] ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet.

	Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle.		Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, [[St. Clemens Apothek]], der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle.
Linje 33:		Linje 33:
	Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen.		Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er [[Studsgade 3]], der siden 1984 har rummet [[Café Englen]]. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her [[Café Træfpunkt]], som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet [[Øltønden]], og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen.

	Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen.		Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene [[Studsgade 29]], [[Studsgade 31]], [[Studsgade 33]] og [[Studsgade 35]]. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ''”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”'', som det hedder i fredningssagen.

	=== Adresser på Studsgade ===		=== Adresser på Studsgade ===

JanneMarieBarslev med 8. okt. 2024, 11:11

2024-10-08T11:11:09Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2024, 13:11
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000427005 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadeliv i Studsgade ud for [[Studsgade 20\|nr. 20]] under besættelse, hvor hestevognene fik en renæssance. Ejendommene til venstre i billedet er i dag nedrevet og erstattet af andet byggeri. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].		Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].

JanneMarieBarslev med 8. okt. 2024, 11:08

2024-10-08T11:08:52Z

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-'''Studsgade''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].
+Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og ligger i dag i kvarteret [[Latinerkvarteret]]. Gaden går mellem [[Graven]]/[[Klostergade]] og [[Nørreport]].
-Udgravninger øst for gaden har påvist grubbehuse fra 900-tallet og dermed
+===Fund fra vikingetiden og middelalderen===
-tidlig beboelse uden for ringvolden. Gaden blev sandsynligvis anlagt i
+Ligesom i dag, hvor vejstykket syd for Paradisgade er brostensbelagt, mens vejstykket nord for Paradisgade er asfalteret, tyder arkæologiske fund af forskellige middelalderlige vejbelægningstyper på, at de to gadestykker ikke blev anlagt samtidigt.
-Se mere under [[Rykind]].
+Selvom området oprindeligt lå uden for det voldanlæg, som omkransede Aarhus i vikingetiden og middelalderen, lå her en del bybebyggelse. Ved Studsgade er der blandt andet fundet arkæologiske fund af forskellige grubehuse.
 === Adresser på Studsgade ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-09-26T07:10:54Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:10
Linje 54:		Linje 54:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

JanneMarieBarslev: /* Adresser på Studsgade */

2024-09-24T08:38:14Z

Adresser på Studsgade

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 10:38
Linje 37:		Linje 37:
	*[[Studsgade 25]]		*[[Studsgade 25]]
	*[[Studsgade 27]]		*[[Studsgade 27]]
			*[[Studsgade 29]]
			*[[Studsgade 31]]
	*[[Studsgade 33]]		*[[Studsgade 33]]
	*[[Studsgade 35]]		*[[Studsgade 35]]

MiaGulvadJørgensen med 27. okt. 2023, 07:02

2023-10-27T07:02:20Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2023, 09:02
Linje 43:		Linje 43:
	*[[Studsgade 46]]		*[[Studsgade 46]]
	*[[Studsgade 48]]		*[[Studsgade 48]]
	~~<br>~~
	===Nedlagte adresser på Studsgade===		===Nedlagte adresser på Studsgade===
	*[[Studsgade 23-25]]		*[[Studsgade 23-25]]

MiaGulvadJørgensen med 27. okt. 2023, 07:02

2023-10-27T07:02:11Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2023, 09:02
Linje 44:		Linje 44:
	*[[Studsgade 48]]		*[[Studsgade 48]]
	<br>		<br>
	~~'''Historiske~~ adresser på Studsgade~~'''~~		===Nedlagte adresser på Studsgade===
	*[[Studsgade 23-25]]		*[[Studsgade 23-25]]

MiaGulvadJørgensen med 8. maj 2023, 09:46

2023-05-08T09:46:17Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2023, 11:46
Linje 28:		Linje 28:
	Se mere under [[Rykind]].		Se mere under [[Rykind]].

	== Adresser på Studsgade ==		=== Adresser på Studsgade ===
	*[[Studsgade 3]]		*[[Studsgade 3]]
	*[[Studsgade 6]]		*[[Studsgade 6]]

MiaGulvadJørgensen med 4. maj 2023, 10:38

2023-05-04T10:38:58Z

← Ældre version		Versionen fra 4. maj 2023, 12:38
Linje 12:		Linje 12:
	Udgravninger øst for gaden har påvist grubbehuse fra 900-tallet og dermed		Udgravninger øst for gaden har påvist grubbehuse fra 900-tallet og dermed
	tidlig beboelse uden for ringvolden. Gaden blev sandsynligvis anlagt i		tidlig beboelse uden for ringvolden. Gaden blev sandsynligvis anlagt i
	1100-tallet som vejen nordud af byen. Rådmand Jep Sturis boede i 1488 i en		1100-tallet som vejen nordud af byen. Rådmand [[Jep Sture\|Jep Sturis]] boede i 1488 i en
	ejendom i gaden, og har måske lagt navn til gaden. Han havde måske et tilnavn		ejendom i gaden, og har måske lagt navn til gaden. Han havde måske et tilnavn
	afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk		afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk