Studestalden - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 08:28

2025-09-11T08:28:43Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:39Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 79:		Linje 79:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Laura B.: /* Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering */

2021-08-31T13:42:56Z

Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 15:42
Linje 44:		Linje 44:
	====Bygningen og Aarhushistorien====		====Bygningen og Aarhushistorien====
	=====Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering=====		=====Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering=====
	~~Studestaldens kulturhistoriske værdi ligger i, at den er~~ en del af den tidligste erhvervs-og industrihistorie i Aarhus. Bygningen står i dag som et vidnesbyrd om de tætte forbindelser, der var mellem landbrug og byerhverv i byens tidlige industrialisering. Fabrikken og studestalden spillede derudover en væsentlig rolle for flere af byens andre industrier, erhverv og handlende. Der blev i løbet af 1800-tallet skabt forskellige handelsnetværk i byen, hvor man kunne drage nytte af hinandens produktion og forretning. Af en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1870 fremgår det, at andre virksomheder eller privatpersoner kunne opstalde deres kreaturer i Studestalden, og at det ligeledes var muligt at købe Bærme fra Liisberg og Meisners brænderi: ”De, som ønske Kreaturer opstaldede hos os i aar ville behage at lade disse indtegne inden denne Maaneds Udgang. De, som iaar ønske Bærme fra vort Brænderi, ville ligeledes lade sig indtegne inden denne Maanedes Udang. Aarhuus den, 12te August 1870. H. Liisberg & Meisner.”		Studestalden repræsenterer en del af den tidligste erhvervs-og industrihistorie i Aarhus. Bygningen står i dag som et vidnesbyrd om de tætte forbindelser, der var mellem landbrug og byerhverv i byens tidlige industrialisering. Fabrikken og studestalden spillede derudover en væsentlig rolle for flere af byens andre industrier, erhverv og handlende. Der blev i løbet af 1800-tallet skabt forskellige handelsnetværk i byen, hvor man kunne drage nytte af hinandens produktion og forretning. Af en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1870 fremgår det, at andre virksomheder eller privatpersoner kunne opstalde deres kreaturer i Studestalden, og at det ligeledes var muligt at købe Bærme fra Liisberg og Meisners brænderi: ”De, som ønske Kreaturer opstaldede hos os i aar ville behage at lade disse indtegne inden denne Maaneds Udgang. De, som iaar ønske Bærme fra vort Brænderi, ville ligeledes lade sig indtegne inden denne Maanedes Udang. Aarhuus den, 12te August 1870. H. Liisberg & Meisner.”

	Liisberg og Meisner havde løbende annoncer i samtidens aviser. Fra oktober til maj solgte man den kreaturgødning, kreaturerne producerede, og fra april til maj, var det de opfedede dyr, der blev sat til salg. Kreaturerne blev både forhandlet på markedet, som lå på byens [[kvægtorvet\|kvægtorv]] og sendt ud af byen som eksportvare. Det skete oftest via [[Aarhus Havns Historie\|havnen]], der fra midten af 1800-tallet var under stor udvikling.		Liisberg og Meisner havde løbende annoncer i samtidens aviser. Fra oktober til maj solgte man den kreaturgødning, kreaturerne producerede, og fra april til maj, var det de opfedede dyr, der blev sat til salg. Kreaturerne blev både forhandlet på markedet, som lå på byens [[kvægtorvet\|kvægtorv]] og sendt ud af byen som eksportvare. Det skete oftest via [[Aarhus Havns Historie\|havnen]], der fra midten af 1800-tallet var under stor udvikling.

	=====Studestalden blev reddet fra nedrivning =====		=====Studestalden blev reddet fra nedrivning =====

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

2021-08-31T13:38:49Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 15:38
Linje 24:		Linje 24:
	[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.		[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.

	Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg ~~og Meisner~~ ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at ~~Liisberg~~ nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.		Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|Meisners]] spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at han nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.

	Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret.		Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret.

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

2021-08-31T13:36:13Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 15:36
Linje 26:		Linje 26:
	Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg og Meisner ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at Liisberg nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.		Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg og Meisner ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at Liisberg nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.

	Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret. Sidstnævnte blev dog ikke gennemført, da stalden for det meste skulle bruges til opfedning om vinteren, der var den tid, hvor man brændte brændevinen. Stalden skulle dog muligvis bruges i mindre omfang om sommeren, og sundhedskommissionen lagde derfor fast, at gødningen hver uge i sommerhalvåret skulle fjernes fra møddingen.		Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret.

	Rådmand Liisbergs virksomhed blev opkøbt af [[De danske Spritfabrikker]] i 1881, og i 1895 virksomheden om tilladelse om at opføre endnu en stald til 103 kreaturer på området. Man havde dog modtaget en del klager over stanken, der kom fra møddingen, og efter noget tid blev byggeriet ikke til noget. Spritfabrikken byggede i stedet nogle studestalde på hjørnet af [[Aldersrovej]] og [[Otto Rudsgade]].		Rådmand Liisbergs virksomhed blev opkøbt af [[De danske Spritfabrikker]] i 1881, og i 1895 virksomheden om tilladelse om at opføre endnu en stald til 103 kreaturer på området. Man havde dog modtaget en del klager over stanken, der kom fra møddingen, og efter noget tid blev byggeriet ikke til noget. Spritfabrikken byggede i stedet nogle studestalde på hjørnet af [[Aldersrovej]] og [[Otto Rudsgade]].

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

2021-08-31T13:32:25Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 15:32
Linje 22:		Linje 22:
	Umiddelbart uden for [[Mejlgades Port]] blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i [[Mejlgade 67-69]]. Bygningens loft var indrettet som lager, hvor foderet blev opbevaret. Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt Carl Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.		Umiddelbart uden for [[Mejlgades Port]] blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i [[Mejlgade 67-69]]. Bygningens loft var indrettet som lager, hvor foderet blev opbevaret. Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt Carl Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.

	[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.		[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.

	Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg og Meisner ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at Liisberg nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.		Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg og Meisner ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at Liisberg nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

2021-08-31T13:29:46Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 15:29
Linje 20:		Linje 20:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse===		=== Kulturhistorisk beskrivelse===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	Umiddelbart uden for [[Mejlgades Port]] blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i [[Mejlgade 67-69]]. Bygningens loft var indrettet som lager, hvor foderet blev opbevaret. Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt Carl Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.		Umiddelbart uden for [[Mejlgades Port]] blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i [[Mejlgade 67-69]]. Bygningens loft var indrettet som lager, hvor foderet blev opbevaret. Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt Carl Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.

	[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.		[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.
Linje 30:		Linje 30:
	Rådmand Liisbergs virksomhed blev opkøbt af [[De danske Spritfabrikker]] i 1881, og i 1895 virksomheden om tilladelse om at opføre endnu en stald til 103 kreaturer på området. Man havde dog modtaget en del klager over stanken, der kom fra møddingen, og efter noget tid blev byggeriet ikke til noget. Spritfabrikken byggede i stedet nogle studestalde på hjørnet af [[Aldersrovej]] og [[Otto Rudsgade]].		Rådmand Liisbergs virksomhed blev opkøbt af [[De danske Spritfabrikker]] i 1881, og i 1895 virksomheden om tilladelse om at opføre endnu en stald til 103 kreaturer på området. Man havde dog modtaget en del klager over stanken, der kom fra møddingen, og efter noget tid blev byggeriet ikke til noget. Spritfabrikken byggede i stedet nogle studestalde på hjørnet af [[Aldersrovej]] og [[Otto Rudsgade]].

	Opstaldningen af stude på Skovvejen 11 ophørte omkring 1917 og i tiden lige før og efter blev bygningen brugt til mange forskellige formål. [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] lejede blandt andet en del af stalden til lager for margarine til sin fabrik i en periode efter århundredeskiftet.		Opstaldningen af stude på Skovvejen 11 ophørte omkring 1917 og i tiden lige før og efter blev bygningen brugt til mange forskellige formål. [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] lejede blandt andet en del af stalden til lager for margarine til sin fabrik i en periode efter århundredeskiftet.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen====

Laura B. med 31. aug. 2021, 13:29

2021-08-31T13:29:07Z

Vis ændringer

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:22:41Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:22
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
	*Århus-Årbog 1985. Side 106-110. "Et sanitært gode - studestalden på Skovvejen." [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06683932~~ Bestil materiale]		*Århus-Årbog 1985. Side 106-110. "Et sanitært gode - studestalden på Skovvejen." [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683932 Bestil materiale]

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:51:45Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:51
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori:Land- & skovbrug]]		[[Kategori:Land- & skovbrug]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.164282~~\|10.216362~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.164282 longitude=10.216362>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.216362, 56.164282] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Studestalden - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 08:28

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

Laura B.: /* Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering */

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

Laura B.: /* Baggrundshistorie */

Laura B. med 31. aug. 2021, 13:29

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...