Strandjægerne i Aarhus - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 8. dec. 2023, 08:43

2023-12-08T08:43:28Z

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2023, 10:43
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:000135355 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28]]		[[Fil:000135355 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28]]

	~~En '''Strandjæger''' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd, ofte~~ i ~~en pram eller en jolle, i kystnære områder~~.		Aarhus Strandjagtforening holder til på [[Aarhus Fiskerihavn]] i lokalerne over [[Havnens Varmestue]] på [[Fiskerivej 8]].

	~~Aarhus Strandjagtforening holder til~~ i ~~fiskerihavnen over Havnens Varmestue på Fiskerivej 8~~.		En ''strandjæger'' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd - ofte i en pram eller en jolle - i kystnære områder. Deres bytte består ofte af fugle som ænder og gæs.

	===Historie og udfordringer===		===Historie og udfordringer===
	Gennem tiden er strandjægerne ~~blevet budt på~~ en del udfordringer, både ~~med~~ forskellige kontroverser med jagtloven ~~eller~~ kæntringer og forlis.		Gennem tiden har strandjægerne i Aarhus mødt en del udfordringer, både i form af forskellige kontroverser med jagtloven, men også kæntringer og forlis.

	Allerede tilbage i 1907 blev ~~der dokumenteret~~ i [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] om hvor ~~farlig~~ og udfordrende strandjagt kunne være. ~~Strandjægere~~ opererede ~~ofte~~ alene, ~~ofte~~ om natten, og havde ~~kun~~ stjernerne ~~til~~ at navigere efter. Hvis de kom aftenen inden jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.		Allerede tilbage i 1907 blev det i [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] dokumenteret, hvor farligt og udfordrende strandjagt kunne være. I avisen blev det fortalt, at strandjægere ofte opererede alene, hyppigt om natten, og at de kun havde stjernerne at navigere efter. Hvis de kom aftenen inden, jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.

	Prammene, der anvendes af strandjægerne, er små, lette og fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand~~, hvilket~~ gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således ~~megen~~ forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte lå på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.		Prammene, der anvendes af strandjægerne, er små, lette og fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand. Det gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således stor forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte ligger på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.

	Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket deres praksis. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin.".		Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket deres praksis. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin.".

MiaGulvadJørgensen: /* {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet */

2023-11-28T11:28:11Z

{{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2023, 13:28
Linje 42:		Linje 42:
	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=strandjæger&-usability=4 ~~Strandjæger~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=strandjæger&-usability=4 Strandjægerne]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Strandjæger til Strandjægerne i Aarhus

2023-11-28T11:26:37Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Strandjæger til Strandjægerne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2023, 13:26
(Ingen forskel)

Pernille Jeppesen med 6. nov. 2023, 08:01

2023-11-06T08:01:02Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2023, 10:01
Linje 16:		Linje 16:
	Gennem tiden er strandjægerne blevet budt på en del udfordringer, både med forskellige kontroverser med jagtloven eller kæntringer og forlis.		Gennem tiden er strandjægerne blevet budt på en del udfordringer, både med forskellige kontroverser med jagtloven eller kæntringer og forlis.

	Allerede tilbage i 1907 blev der dokumenteret i [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] om hvor farlig og udfordrende strandjagt kunne være. Strandjægere opererede ofte alene, ofte om natten, og havde kun stjernerne til at navigere efter. Hvis de kom ~~om aften~~ inden jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.		Allerede tilbage i 1907 blev der dokumenteret i [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] om hvor farlig og udfordrende strandjagt kunne være. Strandjægere opererede ofte alene, ofte om natten, og havde kun stjernerne til at navigere efter. Hvis de kom aftenen inden jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.

	Prammene, der anvendes af ~~strandjægere~~, er små fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand, hvilket gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således megen forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte ~~måtte ligge~~ på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.		Prammene, der anvendes af strandjægerne, er små, lette og fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand, hvilket gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således megen forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte lå på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.

	Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket ~~praksissen~~. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin." ~~og i 1929 kom der yderligere begrænsninger for strandjagten~~.		Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket deres praksis. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin.".

	I 1940 blev Dansk Strandjægerforening grundlagt for at fremme strandjagtens interesser, og i 1942 blev der overvejet at lade staten kontrollere jagten ved landets kyster, hvilket strandjægerne var stærkt imod. Heldigvis for strandjægerne blev dette ikke aktuelt, fordi der var ingen, der ønskede ændringer i jagtloven, da den daværende lov blev kaldt "Danmarks bedste Jagtlov".		I 1940 blev Dansk Strandjægerforening grundlagt for at fremme strandjagtens interesser, og i 1942 blev der overvejet at lade staten kontrollere jagten ved landets kyster, hvilket strandjægerne var stærkt imod. Heldigvis for strandjægerne blev dette ikke aktuelt, fordi der var ingen, der ønskede ændringer i jagtloven, da den daværende lov blev kaldt "Danmarks bedste Jagtlov".

	~~1950 så~~ krav om en revision af jagtloven for at opnå mere retfærdighed for småjægere, oprettelsen af flere reservater og et styrket nordisk samarbejde mellem jægerne. Ligeledes var prisen på patroner steget, hvilket påvirkede måden strandjægerne jagede på.		Der kom dog krav om revision af jagtloven i 1950, for at opnå mere retfærdighed for småjægere, oprettelsen af flere reservater og et styrket nordisk samarbejde mellem jægerne. Ligeledes var prisen på patroner steget, hvilket påvirkede måden strandjægerne jagede på.

	I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand, hvilket skabte en del komplikationer. Jagt på vand måtte ikke gøres fra fast stade, såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere skulle således ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs.		I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand, hvilket skabte en del komplikationer. Jagt på vand måtte ikke gøres fra fast stade, såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere skulle således ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs.

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.165533393491295, 10.219359606745707~Aarhus Strandjagtforening; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.165533393491295, 10.219359606745707 |align=right }}
Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28 En '''Strandjæger''' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd, ofte i en pram eller en jolle, i kystnære områder...."

2023-11-03T13:18:03Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.165533393491295, 10.219359606745707~Aarhus Strandjagtforening; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.165533393491295, 10.219359606745707 |align=right }}</div> 350px|thumb|right|Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28 En '''Strandjæger''' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd, ofte i en pram eller en jolle, i kystnære områder...."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.165533393491295, 10.219359606745707~[[Aarhus Strandjagtforening]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.165533393491295, 10.219359606745707
|align=right
}}</div>
[[Fil:000135355 l.jpg|350px|thumb|right|Strandjægere ved Aarhus Lystbådehavn, Fotograf: Børge Andre Venge, 1961-05-28]]

En '''Strandjæger''' er en jæger, der praktiserer jagt fra stranden eller fra en båd, ofte i en pram eller en jolle, i kystnære områder.

Aarhus Strandjagtforening holder til i fiskerihavnen over Havnens Varmestue på Fiskerivej 8.

===Historie og udfordringer===
Gennem tiden er strandjægerne blevet budt på en del udfordringer, både med forskellige kontroverser med jagtloven eller kæntringer og forlis.

Allerede tilbage i 1907 blev der dokumenteret i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] om hvor farlig og udfordrende strandjagt kunne være. Strandjægere opererede ofte alene, ofte om natten, og havde kun stjernerne til at navigere efter. Hvis de kom om aften inden jagten begyndte, kunne de tage en lur på bunden af deres lille båd. Vækkeur behøvede de ikke, eftersom kulden nok skulle vække dem.

Prammene, der anvendes af strandjægere, er små fladbundede både, der kan flyde på meget lavt vand, hvilket gør båden vanskelig at kontrollere i dybt vand eller i dårligt vejr. Det kræver således megen forsigtighed at styre sådan en båd, eftersom strandjægerne ofte måtte ligge på maven med deres gevær i en ubehagelig stilling for at sigte mod byttet.

Gennem årerne har strandjægerne også oplevet ændringer i jagtlovgivningen, som har påvirket praksissen. I 1928 førte vildfredningsforanstaltninger til en betydelig indkomstnedgang for strandjægere, hvor det blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende, at det "Foraarsager en skaanselsløst og uberettiget forringet Indtægt for den menige Jæger; paa visse Kyststrækninger faar denne Indtægtsforringelse Karakter af Ruin." og i 1929 kom der yderligere begrænsninger for strandjagten.

I 1940 blev Dansk Strandjægerforening grundlagt for at fremme strandjagtens interesser, og i 1942 blev der overvejet at lade staten kontrollere jagten ved landets kyster, hvilket strandjægerne var stærkt imod. Heldigvis for strandjægerne blev dette ikke aktuelt, fordi der var ingen, der ønskede ændringer i jagtloven, da den daværende lov blev kaldt "Danmarks bedste Jagtlov".

1950 så krav om en revision af jagtloven for at opnå mere retfærdighed for småjægere, oprettelsen af flere reservater og et styrket nordisk samarbejde mellem jægerne. Ligeledes var prisen på patroner steget, hvilket påvirkede måden strandjægerne jagede på.

I 1970 førte ny dansk jagtlov til ændringer i reglerne for jagt på vand, hvilket skabte en del komplikationer. Jagt på vand måtte ikke gøres fra fast stade, såsom skydetønder eller skydekasser på havbunden. En del jægere skulle således ændre deres fartøjer, hvis de ville jage til havs.

1990 blev præget af bestræbelser fra Dansk Strandjægerforening for at indføre et nyt jagttegn, der skulle sikre, at kun jægere med viden om hav og fugle kunne deltage i strandjagt langs kysterne.

I 1991 blev forslaget om obligatoriske redningsveste i mindre både afvist, selvom forslaget kom på baggrund af en del drukne ulykker. I stedet arbejdede Søsportens Sikkerhedsråd på at forbedre oplysning og sikkerhed for både fritidsfiskere og strandjægere.

I 2010 gik de århusianske strandjægere sammen med [[Aarhus Træskibshavn|Træskibsforeningen]], [[Socialkrogen|Bådelauget Krogen]], Morringslauget, [[Aarhus Studenter Roklub]], Århus Kano og Kajakklub, [[Århus Motorbådsklub]], [[Sejlklubben Bugten]] og [[Aarhus Sejlklub|Århus Sejlklub]] sammen om en ny paraplyorganisation, Havneforeningen FTL Århus.

===Farer ved strandjagt===
Eftersom strandjægerne opererede fra de små, lette pramme i vinterkulden, har der gennem tiden blevet skrevet om en del ulykker og forsvundne jægere, herunder tragiske hændelser i Aarhus omegn. Ligeledes blev der i 1992 rapporteret en ny rekord i søredninger og stigning i dødsulykker, herunder blandt strandjægere.

===Ekstraordinære metoder===
Nogle gange anvendte strandjægere kreative metoder for at forbedre deres chancer for bytte, herunder kunne man læse om en opfindsom strandjæger, der anvendte raketter til at skræmme vildgæs. Da gæssene fløj op, kunne jægeren således skyde dem. Dog kunne disse opfindsomme metoder føre til retslige konsekvenser.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=strandjæger&-usability=4 Strandjæger]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 18/4/1907
* Aarhus Stiftstidende, 17/7/1928
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1929
* Aarhus Stiftstidende, 16/6/1937
* Aarhus Stiftstidende, 19/01/1941
* Aarhus Stiftstidende, 22/8/1946
* Aarhus Stiftstidende, 15/2/1950
* Aarhus Stiftstidende, 30/11/1950
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1953
* Aarhus Stiftstidende, 16/10/1955
* Aarhus Stiftstidende, 22/6/1958
* Aarhus Stiftstidende, 26/6/1961
* Aarhus Stiftstidende, 31/1/1965
* Aarhus Stiftstidende, 2/3/1965
* Aarhus Stiftstidende, 27/6/1965
* Aarhus Stiftstidende, 1/3/1968
* Aarhus Stiftstidende, 15/3/1970
* Aarhus Stiftstidende, 2/7/1970
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1975
* Aarhus Stiftstidende, 3/3/1990
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1991
* Aarhus Stiftstidende, 25/1/1992
* Aarhus Stiftstidende, 16/2/2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]