Store Torv 5 - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 09:12

2025-09-11T09:12:55Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 11:12
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000381244.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapotektet og boghandlen, Kristian F. Møller, på Store Torv 5. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000381244.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapotektet og boghandlen, Kristian F. Møller, på Store Torv 5. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:000186131.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapoteket på Store Torv 5 i 1865-67 (før apoteker Grauers ombygning i 1876). Over indgangspartiet befandt sig en forgyldt træløve, som frem til 1876 bød kunderne velkommen. Fotograf: Andreas Fritz, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186131.jpg\|350px\|thumb\|right\|Løveapoteket på Store Torv 5 i 1865-67 (før apoteker Grauers ombygning i 1876). Over indgangspartiet befandt sig en forgyldt træløve, som frem til 1876 bød kunderne velkommen. <br>Fotograf: Andreas Fritz, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Store Torv 5''' er en adresse på [[Store Torv]] i det centrale Aarhus, der i dag rummer den ældste bygning på både Store Torv og [[Lille Torv]]. Udover stueetagen fremstår den endda næsten som ved sin opførelse i 1876.		'''Store Torv 5''' er en adresse på [[Store Torv]] i det centrale Aarhus, der i dag rummer den ældste bygning på både Store Torv og [[Lille Torv]]. Udover stueetagen fremstår den endda næsten som ved sin opførelse i 1876.
Linje 20:		Linje 20:

	=== Aarhus' første teaterscene ===		=== Aarhus' første teaterscene ===
	I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)\|Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin]], og i 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' ~~bedste borgere~~. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|Hans Peter Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev ~~det~~ til en teater- og balsal.		I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)\|Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin]], og i 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedsteborgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|Hans Peter Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig, men som nu blev til en teater- og balsal.

	Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kaldt "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.		Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kaldt '[[Teatret over Løveapoteket]]', 'Det Dramatiske Selskabs Teater' og ifølge mundtlige overleveringer også for 'Apotekerens Loft'. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.

	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdig med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdig med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].
Linje 29:		Linje 29:
	I 1876 blev gården igen bygget om af den daværende ejer og apoteker, [[Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K.J. Grauer]], så den fik tre etager. Facaden blev i den forbindelse ændret, så den i store træk fremstod, som den gør i dag.		I 1876 blev gården igen bygget om af den daværende ejer og apoteker, [[Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K.J. Grauer]], så den fik tre etager. Facaden blev i den forbindelse ændret, så den i store træk fremstod, som den gør i dag.

	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. ~~Ligeledes~~ stammer ~~stueetagens boghandler allerede~~ fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og ~~startede~~ [[Kristian F. Møller]] ~~(boghandel)~~, der ~~i dag drives~~ videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, '[[Mimosa Foto\|Mimosa]]', som den havde fået under den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Stueetagens boghandel stammer tilbage fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og etablerede boghandelen [[Kristian F. Møller]], der siden 1997 har været drevet videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik med 24. apr. 2025, 07:11

2025-04-24T07:11:19Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2025, 09:11
Linje 20:		Linje 20:

	=== Aarhus' første teaterscene ===		=== Aarhus' første teaterscene ===
	I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], og i år 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedste borgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev det til en teater- og balsal.		I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)\|Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin]], og i 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedste borgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)\|Hans Peter Ingerslev]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev det til en teater- og balsal.

	Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kaldt "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.		Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kaldt "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.

	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke ~~færdige~~ med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdig med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].

	=== Butikslivet ===		=== Butikslivet ===
	I 1876 blev gården igen bygget om af den daværende ejer og apoteker, [[Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K. J. Grauer]], så den fik tre etager. Facaden blev i den forbindelse ændret, så den i store træk fremstod, som den gør i dag.		I 1876 blev gården igen bygget om af den daværende ejer og apoteker, [[Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K.J. Grauer]], så den fik tre etager. Facaden blev i den forbindelse ændret, så den i store træk fremstod, som den gør i dag.

	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

MiaGulvadJørgensen med 8. apr. 2024, 06:10

2024-04-08T06:10:56Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2024, 08:10
Linje 15:		Linje 15:

	=== Apotek ===		=== Apotek ===
	I 1711 købte [[Bernt Holmsted (- 1739)]] gården på Store Torv 5, hvor han oprettede adressens første apotek, der senere skulle udvikle sig til [[Løveapoteket]]. Grunden strakte sig bagud til [[Skt. Clemens Stræde]] og havde i denne ende en stor apotekerhave. Selvom bygningen er kendt for sit apotek, var det ikke det første på Store Torv, da der på den modsatte side af torvet havde ligget en apotekergård siden slutningen af 1500-tallet.		I 1711 købte [[Bernt Holmsted (- 1739)\|Bernt Holmsted]] gården på Store Torv 5, hvor han oprettede adressens første apotek, der senere skulle udvikle sig til [[Løveapoteket]]. Grunden strakte sig bagud til [[Skt. Clemens Stræde]] og havde i denne ende en stor apotekerhave. Selvom bygningen er kendt for sit apotek, var det ikke det første på Store Torv, da der på den modsatte side af torvet havde ligget en apotekergård siden slutningen af 1500-tallet.

	Holmsted solgte i 1727 gården og apoteket videre til [[Jacob Helms]], der rev gården ned i 1745 og efterfølgende opførte en ny, grundmuret bygning i barokstil ud til Store Torv.		Holmsted solgte i 1727 gården og apoteket videre til [[Jacob Helms]], der rev gården ned i 1745 og efterfølgende opførte en ny, grundmuret bygning i barokstil ud til Store Torv.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:23Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 31:		Linje 31:
	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].		* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].

MiaGulvadJørgensen med 25. maj 2023, 12:22

2023-05-25T12:22:01Z

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 14:22
Linje 42:		Linje 42:

	[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	~~[[kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]~~		[[Kategori: Adresser]]
	~~[[kategori: Arkitektur]]~~
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	[[Kategori: ~~Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen: /* Aarhus' første teaterscene */

2022-11-16T09:23:02Z

Aarhus' første teaterscene

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 11:23
Linje 22:		Linje 22:
	I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], og i år 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedste borgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev det til en teater- og balsal.		I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], og i år 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedste borgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev det til en teater- og balsal.

	Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. ~~kald~~ "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.		Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kaldt "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.

	I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdige med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].		I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdige med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].

MiaGulvadJørgensen med 16. nov. 2022, 09:22

2022-11-16T09:22:47Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 11:22
Linje 15:		Linje 15:

	=== Apotek ===		=== Apotek ===
	I 1711 købte [[Bernt Holmsted]] gården på Store Torv 5, hvor han oprettede adressens første apotek, der senere skulle udvikle sig til [[Løveapoteket]]. Grunden strakte sig bagud til [[Skt. Clemens Stræde]] og havde i denne ende en stor apotekerhave. Selvom bygningen er kendt for sit apotek, var det ikke det første på Store Torv, da der på den modsatte side af torvet havde ligget en apotekergård siden slutningen af 1500-tallet.		I 1711 købte [[Bernt Holmsted (- 1739)]] gården på Store Torv 5, hvor han oprettede adressens første apotek, der senere skulle udvikle sig til [[Løveapoteket]]. Grunden strakte sig bagud til [[Skt. Clemens Stræde]] og havde i denne ende en stor apotekerhave. Selvom bygningen er kendt for sit apotek, var det ikke det første på Store Torv, da der på den modsatte side af torvet havde ligget en apotekergård siden slutningen af 1500-tallet.

	Holmsted solgte i 1727 gården og apoteket videre til [[Jacob Helms]], der rev gården ned i 1745 og efterfølgende opførte en ny, grundmuret bygning i barokstil ud til Store Torv. I ~~1876~~ blev ~~gården igen bygget om af den daværende ejer~~ og apoteker, [[~~Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K~~. J. ~~Grauer~~]], ~~så den fik tre etager~~. ~~Facaden blev~~ i ~~den forbindelse ændret~~, ~~så den~~ i ~~store træk fremstod~~, ~~som den gør~~ i ~~dag~~.		Holmsted solgte i 1727 gården og apoteket videre til [[Jacob Helms]], der rev gården ned i 1745 og efterfølgende opførte en ny, grundmuret bygning i barokstil ud til Store Torv.

			=== Aarhus' første teaterscene ===
			I 1797 købte en ny apoteker Store Torv 5. Han hed [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)]], og i år 1800 var han medstifter af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus\|Det Dramatiske Selskab]], der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' bedste borgere. Selskabets samlingspunkt var fælles om en interesse for dramatik og teater, og de ønskede at skabe Aarhus' allerførste amatørteater. Det gjorde de allerede samme år, som selskabet blev oprettet, og apoteker Reddelin lagde lokaler til deres scene, der kom til at ligge på førstesalen i Store Torv 5. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand [[Hans Peter Ingerslev (1762-1830)]] kort forinden havde haft bolig, men nu blev det til en teater- og balsal.

			Teatret fik aldrig et officielt navn, men blev i samtiden bl.a. kald "[[Teatret over Løveapoteket]]", "Det Dramatiske Selskabs Teater" og ifølge mundtlige overleveringer også for "Apotekerens Loft". Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen.

			I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Lukningen skyldtes, at Det Dramatiske Selskab havde været i økonomiske problemer i flere år, og løsningen blev at slå sig sammen med [[Kronprindsens Klub]], hvormed selskabet [[Polyhymnia]] blev dannet. Det nye selskab var dog ikke færdige med teater og åbnede allerede i 1816 et [[Teatret i Kannikegade\|nyt teater i Kannikegade]].

	=== Butikslivet ===		=== Butikslivet ===
			I 1876 blev gården igen bygget om af den daværende ejer og apoteker, [[Harald Knud Jeronimus Grauer\|Harald K. J. Grauer]], så den fik tre etager. Facaden blev i den forbindelse ændret, så den i store træk fremstod, som den gør i dag.

	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

MiaGulvadJørgensen: /* Butikslivet */

2022-02-28T14:19:00Z

Butikslivet

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2022, 16:19
Linje 20:		Linje 20:

	=== Butikslivet ===		=== Butikslivet ===
	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa Foto\|Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

	== Se også ==		== Se også ==

Maja1293 med 15. nov. 2021, 15:26

2021-11-15T15:26:21Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2021, 17:26
Linje 20:		Linje 20:

	=== Butikslivet ===		=== Butikslivet ===
	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag ~~køres den~~ videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag drives videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

	== Se også ==		== Se også ==

Maja1293 med 15. nov. 2021, 15:25

2021-11-15T15:25:33Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2021, 17:25
Linje 20:		Linje 20:

	=== Butikslivet ===		=== Butikslivet ===
	Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian F. Møller]] overtog den i 1905, og i dag køres den videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.		Efter ombygningen i 1876 blev der plads til flere erhvervsdrivende i ejendommen. Disse indledte lange butikstraditioner, der stadig opretholdes. For eksempel blev der i kælderetagens højre butikslokaler oprindeligt indrettet et fotografisk magasin, som i 1935 blev overtaget af [[Martin Sørensen]]. Han fortsatte forretningen under navnet, "[[Mimosa]]”, som havde fået den tidligere indehaver. I dag hedder forretningen stadig Mimosa og drives af Sørensens barnebarn. Ligeledes stammer stueetagens boghandler allerede fra 1890, hvor den ejedes af boghandleren [[Daniel Bang]]. Herefter havde den skiftende ejere, indtil [[Kristian Frederik Møller]] overtog den i 1905 og startede [[Kristian F. Møller]] (boghandel), der i dag køres den videre af hans oldebarn, Marianne Møller. Værd at nævne er også [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Frantz Hingelbergs guldsmedeforretning]], der lå i bygningen fra 1897, men dog flyttedes til naboejendommen på [[Store Torv 3]] i 1959.

	== Se også ==		== Se også ==