Store Torv 3 - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 08:59

2025-09-11T08:59:42Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:12Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 49:		Linje 49:
	Der var også udskiftning i stueetagens butikker. Senest er natklubben, [[Bernhardt]], i 2010 åbnet ved siden af Thorups Kælder, der stadig ligger på adressen under navnet, "Alberts". Modetøjsforretningen, [[COS]], åbnede samme år i butikslokalerne til venstre, mens [[Stenstrup Watches & Jewellery]] i 2020 åbnede en butik i Hingelbergs gamle lokaler til højre.		Der var også udskiftning i stueetagens butikker. Senest er natklubben, [[Bernhardt]], i 2010 åbnet ved siden af Thorups Kælder, der stadig ligger på adressen under navnet, "Alberts". Modetøjsforretningen, [[COS]], åbnede samme år i butikslokalerne til venstre, mens [[Stenstrup Watches & Jewellery]] i 2020 åbnede en butik i Hingelbergs gamle lokaler til højre.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].		* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

MiaGulvadJørgensen med 25. maj 2023, 12:17

2023-05-25T12:17:46Z

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2023, 14:17
Linje 62:		Linje 62:

	[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	~~[[kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]~~		[[Kategori: Adresser]]
	~~[[kategori: Arkitektur]]~~
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	[[Kategori: ~~Det 20. århundrede~~]]

Phillip Stadsarkivet med 13. jan. 2023, 08:48

2023-01-13T08:48:20Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2023, 10:48
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]

	'''Store Torv 3''' er en adresse i den østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag modebutikken (2021), [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.		'''Store Torv 3''' er en adresse i den syd-østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag modebutikken (2021), [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.

	Bygningens kælder blev fredet i 1954.		Bygningens kælder blev fredet i 1954.

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
Linje 19:		Linje 19:
	I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i starten af 1600-tallet, og derved ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen.		I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i starten af 1600-tallet, og derved ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen.

	===Kælderens historie===		=== Kælderens historie ===
	[[Fil:000135245 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. Fotograf Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000135245 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. Fotograf Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]

MiaGulvadJørgensen med 29. nov. 2021, 10:26

2021-11-29T10:26:29Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 12:26
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>


	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]
Linje 30:		Linje 29:

	I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder\|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, var dog afskaffet.		I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder\|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, var dog afskaffet.


	=== Røses og Gjerulffs Gaard ===		=== Røses og Gjerulffs Gaard ===

JanneMarieBarslev med 22. nov. 2021, 08:06

2021-11-22T08:06:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2021, 10:06
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000252248.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frelsens Hærs musikkorps marcherer op ad Store Torv. Store Torv 3 ses som den midterste bygning i baggrunden, næsten nyopført. Fotograf: Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]
Linje 22:		Linje 21:

	===Kælderens historie===		===Kælderens historie===
			[[Fil:000135245 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. Fotograf Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]

	De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ved er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)\|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)\|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. Samtidigt drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.		De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ved er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)\|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)\|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. Samtidigt drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.

Linje 39:		Linje 40:

	=== En ny bygning ===		=== En ny bygning ===

			[[Fil:000252248.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frelsens Hærs musikkorps marcherer op ad Store Torv. Store Torv 3 ses som den midterste bygning i baggrunden, næsten nyopført. Fotograf: Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I midten af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre.		I midten af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre.

JanneMarieBarslev med 22. nov. 2021, 08:03

2021-11-22T08:03:25Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2021, 10:03
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]

	'''Store Torv 3''' er en adresse i den østlige ende af Store Torv. Ejendommen huser i dag modebutikken, [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.		'''Store Torv 3''' er en adresse i den østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag modebutikken (2021), [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.

	Bygningens kælder ~~fra middelalderen~~ blev fredet i 1954.		Bygningens kælder blev fredet i 1954.

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. ~~Flere kilder~~ pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.		I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Gamle historier pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.

			I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i starten af 1600-tallet, og derved ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen.

			===Kælderens historie===
			De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ved er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)\|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)\|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. Samtidigt drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.

			I 1885 blev kælderen atter fyldt med vin, da [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorup]], der var uddannet i vinbranchen på Madeira, overtog kælderen. Den ringe udluftning i den fugtige kælder fik dog sundhedsmyndighederne til at forbyde servering i kælderen, og først i 1905 ophævede sundhedsmyndighederne sit forbud. Under genåbningen af bodegaen var Thorup flittig til at bruge de gamle munkehistorier til at promoveres sin bodega.

			I 1919 blev bodegaen overtaget af sønnen [[Knud Hakon Christian Thorup\|Knud]], da Albert Thorup bosatte sig permanent i vindistriktet Bordeaux i Frankrig. Med tiden kom øludskænkning til at fylde mere end gamle Thorups elskede vine. I 1942 var kælderen scenen for en tragisk hændelse, da Knud Thorup omkom efter at være faldet i kælderen og pådraget sig kraniebrud.

			I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder\|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, var dog afskaffet.


	=== Røses og Gjerulffs Gaard ===		=== Røses og Gjerulffs Gaard ===
Linje 27:		Linje 39:

	=== En ny bygning ===		=== En ny bygning ===
			I midten af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre.

	Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger.		Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger.

JanneMarieBarslev: /* Store Torv 3 på AarhusArkivet */

2021-11-16T11:31:07Z

Store Torv 3 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2021, 13:31
Linje 38:		Linje 38:

	== Store Torv 3 på AarhusArkivet ==		== Store Torv 3 på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Store+Torv+3~~ Store Torv 3]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=83679 Store Torv 3]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

SBC: /* Røses og Gjerulffs Gaard */

2021-09-02T10:23:53Z

Røses og Gjerulffs Gaard

← Ældre version		Versionen fra 2. sep. 2021, 12:23
Linje 20:		Linje 20:

	=== Røses og Gjerulffs Gaard ===		=== Røses og Gjerulffs Gaard ===
	Frem til at [[Landmandsbanken]] byggede den nuværende bygning på adressen i slutningen af 1950’erne, lå der på Store Torv 3 en ældre gård. Gennem 1700- og 1800-tallet fungerede gården både postgård, vinhandel, privatbolig, gæstgiveri og restauration, købmand, kolonial- og delikatessehandel samt trikotageforretning og herreekviperingsforretning.		Frem til at [[Landmandsbanken]] byggede den nuværende bygning på adressen i slutningen af 1950’erne, lå der på Store Torv 3 en ældre gård. Gennem 1700- og 1800-tallet fungerede gården både som postgård, vinhandel, privatbolig, gæstgiveri og restauration, købmand, kolonial- og delikatessehandel samt trikotageforretning og herreekviperingsforretning.

	Fra 1830 flyttede købmanden, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse\|Jakob F.W. Røse]], sin ~~forretningen~~ til Store Torv 3, og Røseslægten drev derefter købmandsforretning fra adressen i tre generationer. Gården kaldtes derfor "Røses Gaard".		Fra 1830 flyttede købmanden, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse\|Jakob F.W. Røse]], sin forretning til Store Torv 3, og Røseslægten drev derefter købmandsforretning fra adressen i tre generationer. Gården kaldtes derfor "Røses Gaard".

	I 1917 overtog købmand [[Johannes Gjerulff]] gården, som herefter kaldtes "Gjerulffs Gaard". Ejendommen fortsatte med at være ramme om et sprudlende forretningsliv i stueetagen, og i kælderen lå [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorups]] bodega, der senere kendtes som [[Thorups Kælder]].		I 1917 overtog købmand [[Johannes Gjerulff]] gården, som herefter kaldtes "Gjerulffs Gaard". Ejendommen fortsatte med at være ramme om et sprudlende forretningsliv i stueetagen, og i kælderen lå [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorups]] bodega, der senere kendtes som [[Thorups Kælder]].

Laura B.: /* Fredning */

2021-08-26T07:39:11Z

Fredning

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2021, 09:39
Linje 17:		Linje 17:

	=== Fredning ===		=== Fredning ===
	I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Flere kilder pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-~~munken~~, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.		I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Flere kilder pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.

	=== Røses og Gjerulffs Gaard ===		=== Røses og Gjerulffs Gaard ===

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 10:59
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Store Torv 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']]

	'''Store Torv 3''' er en adresse i den syd-østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag ~~modebutikken~~ (~~2021~~), [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]], samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.		'''Store Torv 3''' er en adresse i den syd-østlige ende af [[Store Torv]]. Ejendommen huser i dag (2025) modebutikken [[COS]], ur- og smykkeforretningen, [[Stenstrup Watches & Jewellery]] samt kælderbeværtningerne, [[Alberts]] og [[Bernhardt Natklub]]. Bygningen går også under navnet den Grå Kannikegård.

	Bygningens kælder blev fredet i 1954.		Bygningens kælder blev fredet i 1954.
Linje 17:		Linje 17:
	I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Gamle historier pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.		I fredningssagen fra den 28. maj 1954 kan man læse, at fredningen af bygningens kælder blev begrundet med, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre, der fandtes i landet. Gamle historier pegede desuden på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cistercienser-munkene, samt at der tidligere var en gang fra kælderen over til domkirken. De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.

	I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i ~~starten~~ af 1600-tallet, og ~~derved~~ ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen.		I dag hælder man dog til at kælderen først blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og dermed ikke er fra middelalderen, men fra renæssancen.

	=== Kælderens historie ===		=== Kælderens historie ===
	[[Fil:000135245 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. Fotograf Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000135245 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. <br>Fotograf: Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.]]

	De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ~~ved~~ er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)\|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)\|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. ~~Samtidigt~~ drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.		De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi véd, er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)\|Hans Harding]] og efterfølgeren [[Heinrich Weigner ( - 1731)\|Heinrich Weigner]] også bestyrede købstadens vinkælder under [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]], der dengang også lå på Store Torv. Samtidig drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.

	I 1885 blev kælderen atter fyldt med vin, da [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorup]], der var uddannet i vinbranchen på Madeira, overtog kælderen. Den ringe udluftning i den fugtige kælder fik dog sundhedsmyndighederne til at forbyde servering i kælderen, og først i 1905 ophævede sundhedsmyndighederne ~~sit~~ forbud. Under genåbningen af bodegaen var Thorup flittig til at bruge de gamle munkehistorier til at ~~promoveres~~ sin bodega.		I 1885 blev kælderen atter fyldt med vin, da [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorup]], der var uddannet i vinbranchen på Madeira, overtog kælderen. Den ringe udluftning i den fugtige kælder fik dog sundhedsmyndighederne til at forbyde servering i kælderen, og først i 1905 ophævede sundhedsmyndighederne deres forbud. Under genåbningen af bodegaen var Thorup flittig til at bruge de gamle munkehistorier til at promovere sin bodega.

	I 1919 blev bodegaen overtaget af sønnen [[Knud Hakon Christian Thorup\|Knud]], da Albert Thorup bosatte sig permanent i vindistriktet Bordeaux i Frankrig. Med tiden kom øludskænkning til at fylde mere end gamle Thorups elskede vine. I 1942 var kælderen scenen for en tragisk hændelse, da Knud Thorup omkom efter at være faldet i kælderen og pådraget sig kraniebrud.		I 1919 blev bodegaen overtaget af sønnen [[Knud Hakon Christian Thorup\|Knud Thorup]], da Albert Thorup bosatte sig permanent i vindistriktet Bordeaux i Frankrig. Med tiden kom øludskænkning til at fylde mere end gamle Thorups elskede vine. I 1942 var kælderen scenen for en tragisk hændelse, da Knud Thorup omkom efter at være faldet i kælderen og havde pådraget sig kraniebrud.

	I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder\|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, ~~var~~ dog afskaffet.		I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet [[Thorups Kælder\|Thorups Bodega]] ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, blev dog afskaffet.

	=== Røses og Gjerulffs Gaard ===		=== Røses og Gjerulffs Gaard ===
	Frem til at [[Landmandsbanken]] byggede den nuværende bygning på adressen i slutningen af 1950’erne, lå der på Store Torv 3 en ældre gård. Gennem 1700- og 1800-tallet fungerede gården både som postgård, vinhandel, privatbolig, gæstgiveri og restauration, købmand, kolonial- og delikatessehandel samt trikotageforretning og herreekviperingsforretning.		Frem til at [[Landmandsbanken]] byggede den nuværende bygning på adressen i slutningen af 1950’erne, lå der på Store Torv 3 en ældre gård. Gennem 1700- og 1800-tallet fungerede gården både som postgård, vinhandel, privatbolig, gæstgiveri og restauration, købmand, kolonial- og delikatessehandel samt trikotageforretning og herreekviperingsforretning.

	Fra 1830 flyttede købmanden, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse\|Jakob F.W. Røse]], sin forretning til Store Torv 3, og Røseslægten drev derefter købmandsforretning fra adressen i tre generationer. Gården kaldtes derfor "Røses Gaard".		Fra 1830 flyttede købmanden [[Jakob Friederich Wilhelm Røse\|Jakob F.W. Røse]] sin forretning til Store Torv 3, og Røseslægten drev derefter købmandsforretning fra adressen i tre generationer. Gården kaldtes derfor Røses Gaard.

	I 1917 overtog købmand [[Johannes Gjerulff]] gården, som herefter kaldtes "Gjerulffs Gaard". Ejendommen fortsatte med at være ramme om et sprudlende forretningsliv i stueetagen, og i kælderen lå [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorups]] bodega, der senere kendtes som [[Thorups Kælder]].		I 1917 overtog købmand [[Johannes Gjerulff]] gården, som herefter kaldtes Gjerulffs Gaard. Ejendommen fortsatte med at være ramme om et sprudlende forretningsliv i stueetagen, og i kælderen lå [[Albert Christian Thorup\|Albert Thorups]] bodega, der senere kendtes som [[Thorups Kælder]].

	=== En ny bygning ===		=== En ny bygning ===
Linje 41:		Linje 41:
	[[Fil:000252248.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frelsens Hærs musikkorps marcherer op ad Store Torv. Store Torv 3 ses som den midterste bygning i baggrunden, næsten nyopført. Fotograf: Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000252248.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frelsens Hærs musikkorps marcherer op ad Store Torv. Store Torv 3 ses som den midterste bygning i baggrunden, næsten nyopført. Fotograf: Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I ~~midten~~ af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre.		I begyndelsen af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da [[Landmandsbanken]] ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri. Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre.

	Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger.		Landmandsbanken indviede den modernistiske bankbygning med facade i norske opdalssten, der står på adressen i dag, i 1959. Stueetagen blev indrettet med to butikker, en større til højre, hvor guld- og sølvsmeden, [[Hingelberg guldsmedeforretning\|Franz Hingelberg]], flyttede sin forretning ind, og en mindre til venstre. Den gamle renæssancekælder med værtshus fik lov at blive på trods af det nye byggeri, og banken indtog diskret grundens bagbygninger.
Linje 47:		Linje 47:
	I ejendommen kom der gennem tiden herefter til at ligge forskellige banker, og mange skilte blev sat på og taget af facaden på grund af adskillige fusioneringer og skift. Bygningens facade tog sig efterhånden noget trist ud på grund af flere, mindre ændringer og slitage, og i 2008 iværksattes en omfattende renovering af den.		I ejendommen kom der gennem tiden herefter til at ligge forskellige banker, og mange skilte blev sat på og taget af facaden på grund af adskillige fusioneringer og skift. Bygningens facade tog sig efterhånden noget trist ud på grund af flere, mindre ændringer og slitage, og i 2008 iværksattes en omfattende renovering af den.

	Der var også udskiftning i stueetagens butikker. Senest er natklubben, [[Bernhardt]], i 2010 åbnet ved siden af Thorups Kælder, der stadig ligger på adressen under navnet~~, "~~Alberts". Modetøjsforretningen, [[COS]], åbnede samme år i butikslokalerne til venstre, mens [[Stenstrup Watches & Jewellery]] i 2020 åbnede en butik i Hingelbergs gamle lokaler til højre.		Der var også udskiftning i stueetagens butikker. Senest er natklubben [[Bernhardt]] i 2010 åbnet ved siden af Thorups Kælder, der stadig ligger på adressen, nu under navnet Alberts. Modetøjsforretningen [[COS]] åbnede samme år i butikslokalerne til venstre, mens [[Stenstrup Watches & Jewellery]] i 2020 åbnede en butik i Hingelbergs gamle lokaler til højre.

	=== Se også ===		=== Se også ===