Store Torv - Versionshistorie

Hemik med 26. sep. 2024, 08:36

2024-09-26T08:36:37Z

MiaGulvadJørgensen med 17. jan. 2023, 09:04

2023-01-17T09:04:04Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 11:04
Linje 16:		Linje 16:
	Store Torvs udformning har udviklet sig med byen, og det så oprindeligt meget anderledes ud. Det var adskilt fra Lille Torv af den gamle [[Borgporten\|borgport]], som havde et middelalderligt tårn og var tilholdssted for byens [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]]. I 1685 blev Borgporten nedrevet, og der blev åbnet op mellem Lille Torv og Store Torv. Grunden til, at man fjernede Borgporten var, at den hindrede kørslen gennem byen.		Store Torvs udformning har udviklet sig med byen, og det så oprindeligt meget anderledes ud. Det var adskilt fra Lille Torv af den gamle [[Borgporten\|borgport]], som havde et middelalderligt tårn og var tilholdssted for byens [[Vægtere i Aarhus\|vægtere]]. I 1685 blev Borgporten nedrevet, og der blev åbnet op mellem Lille Torv og Store Torv. Grunden til, at man fjernede Borgporten var, at den hindrede kørslen gennem byen.

	Af markante bygninger på Store Torv kan, udover ~~Domkirken~~, nævnes [[Løveapoteket]] og [[Hotel Royal]]. Tidligere lå [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]] også på Store Torv.		Af markante bygninger på Store Torv kan, udover domkirken, nævnes [[Løveapoteket]] og [[Hotel Royal]]. Tidligere lå [[Aarhus Rådhus (Store Torv)\|rådhuset]] også på Store Torv.

	=== Rådhuset på Store Torv ===		=== Rådhuset på Store Torv ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:51:39Z

Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:51
Linje 61:		Linje 61:
	* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)]] ligget.		* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)]] ligget.
	* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.		* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.
	* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|R. Frimodt Clausen~~]], som også boede i bygningen i en periode.		* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], som også boede i bygningen i en periode.
	* [[Store Torv 8]]: Ejendommen blev opført frem til 1936 for Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni og er tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]]. Bygningen har været hjem til adskillige banker.		* [[Store Torv 8]]: Ejendommen blev opført frem til 1936 for Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni og er tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]]. Bygningen har været hjem til adskillige banker.
	* [[Store Torv 9]]: Bygningen er den ældste private ejendom på Store Torv og blev formentlig opført i 1500-tallet. Den er aldrig blevet revet ned, men står i dag så forandret, at den betragtes som nyopført.		* [[Store Torv 9]]: Bygningen er den ældste private ejendom på Store Torv og blev formentlig opført i 1500-tallet. Den er aldrig blevet revet ned, men står i dag så forandret, at den betragtes som nyopført.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:50:24Z

Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:50
Linje 67:		Linje 67:
	* [[Store Torv 11]]: Ejendommen var oprindeligt en del af samme, gamle ejendom som Store Torv 9, men blev i 1912 omdannet til biografen, [[Kosmorama]]. Bygningen har også rummet et butikscenter.		* [[Store Torv 11]]: Ejendommen var oprindeligt en del af samme, gamle ejendom som Store Torv 9, men blev i 1912 omdannet til biografen, [[Kosmorama]]. Bygningen har også rummet et butikscenter.
	* [[Store Torv 12]]: Ejendommen er tegnet af [[Thorkel Møller]] blev bygget frem til 1934. Den har siden rummet flere banker.		* [[Store Torv 12]]: Ejendommen er tegnet af [[Thorkel Møller]] blev bygget frem til 1934. Den har siden rummet flere banker.
	* [[Store Torv 14]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 16, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|Frimodt Clausen~~]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.		* [[Store Torv 14]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 16, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.
	* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].		* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].
	* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|Frimodt Clausen~~]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.		* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.
	* [[Store Torv 18]]: Her lå tidligere [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] gård, der i dag er erstattet af bygningskomplekset, [[Borgporten]].		* [[Store Torv 18]]: Her lå tidligere [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] gård, der i dag er erstattet af bygningskomplekset, [[Borgporten]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg" to "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)"

2022-05-11T10:02:41Z

Text replacement - "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg" to "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:02
Linje 59:		Linje 59:
	* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.		* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.
	* [[Hotel Royal\|Store Torv 4]]: Adressen dækker i dag over [[Hotel Royal]].		* [[Hotel Royal\|Store Torv 4]]: Adressen dækker i dag over [[Hotel Royal]].
	* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]] ligget.		* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)]] ligget.
	* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.		* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.
	* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som også boede i bygningen i en periode.		* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som også boede i bygningen i en periode.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

2022-05-11T07:54:19Z

Text replacement - "C.F. Møller" to "Christian Frederik Møller (1898-1988)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:54
Linje 62:		Linje 62:
	* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.		* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.
	* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som også boede i bygningen i en periode.		* [[Store Torv 7]]: Ejendommen er tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]], som også boede i bygningen i en periode.
	* [[Store Torv 8]]: Ejendommen blev opført frem til 1936 for Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni og er tegnet af [[Christian Frederik Møller~~\|C.F. Møller~~]]. Bygningen har været hjem til adskillige banker.		* [[Store Torv 8]]: Ejendommen blev opført frem til 1936 for Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni og er tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]]. Bygningen har været hjem til adskillige banker.
	* [[Store Torv 9]]: Bygningen er den ældste private ejendom på Store Torv og blev formentlig opført i 1500-tallet. Den er aldrig blevet revet ned, men står i dag så forandret, at den betragtes som nyopført.		* [[Store Torv 9]]: Bygningen er den ældste private ejendom på Store Torv og blev formentlig opført i 1500-tallet. Den er aldrig blevet revet ned, men står i dag så forandret, at den betragtes som nyopført.
	* [[Store Torv 10]]: Her har [[E. Mehls Fabrik]] og Spare- og Laanekassen ligget.		* [[Store Torv 10]]: Her har [[E. Mehls Fabrik]] og Spare- og Laanekassen ligget.

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 07:38

2021-05-14T07:38:28Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 09:38
Linje 70:		Linje 70:
	* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].		* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].
	* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.		* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.
			* [[Store Torv 18]]: Her lå tidligere [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] gård, der i dag er erstattet af bygningskomplekset, [[Borgporten]].

	== Store Torv på AarhusArkivet ==		== Store Torv på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2021, 13:20

2021-05-12T13:20:13Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2021, 15:20
Linje 58:		Linje 58:
	* [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder\|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær\|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)\|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme.		* [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder\|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær\|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)\|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme.
	* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.		* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.
	* [[Hotel Royal\|Store Torv 4]]: Adressen dækker i dag over [[Hotel Royal]]		* [[Hotel Royal\|Store Torv 4]]: Adressen dækker i dag over [[Hotel Royal]].
	* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]] ligget.		* [[Store Torv 5]]: Her har [[Løveapoteket]] og [[Hingelberg\|Hingelberg guld- og sølvsmed]] ejet af [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]] ligget.
	* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.		* [[Store Torv 6]]: Ejendommen blev opført i 1915-17 for Spare- og Laanekassen og blandt andet også huset en automobilforhandler.
Linje 70:		Linje 70:
	* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].		* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].
	* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.		* [[Store Torv 16]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 14, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.

			== Store Torv på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2335 Store Torv]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2021, 13:18

2021-05-12T13:18:12Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2021, 15:18
Linje 34:		Linje 34:
	Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne.		Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne.

			[[Fil:Borgervæbningen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Borgervæbningens uniformer, 1842.]]
			[[Fil:Sprøjteprøve.jpg\|200px\|thumb\|right\|Sprøjteprøve på Lille Torv fra 1850.]]
			[[Fil:Store Torv mod Domkirken.jpg\|200px\|thumb\|right\|Store Torv mod Domkirken, 1904.]]
	=== Hygiejne ===		=== Hygiejne ===
	De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad.		De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad.

	=== Festligheder og andre begivenheder ===		=== Festligheder og andre begivenheder ===
	~~[[Fil:Borgervæbningen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Borgervæbningens uniformer, 1842.]]~~
	~~[[Fil:Sprøjteprøve.jpg\|200px\|thumb\|right\|Sprøjteprøve på Lille Torv fra 1850.]]~~

	Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer.		Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer.

Linje 48:		Linje 48:

	=== Trafik ===		=== Trafik ===
	~~[[Fil:Store Torv mod Domkirken.jpg\|200px\|thumb\|right\|Store Torv mod Domkirken, 1904.]]~~

	Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit.		Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit.

Linje 56:		Linje 54:
	I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet.		I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet.

	===~~Ejendomme~~===		===Adresser og bygninger===
	<!-- Afsnit fungerer som link fra andre sider - bør ikke slettes 07.2018 -->		<!-- Afsnit fungerer som link fra andre sider - bør ikke slettes 07.2018 -->
	~~Forretninger og personer som har haft relation til ejendommene:~~
	* [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder\|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær\|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)\|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme.		* [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder\|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær\|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)\|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme.
	* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.		* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet.

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2021, 11:58

2021-05-12T11:58:51Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2021, 13:58
Linje 69:		Linje 69:
	* [[Store Torv 10]]: Her har [[E. Mehls Fabrik]] og Spare- og Laanekassen ligget.		* [[Store Torv 10]]: Her har [[E. Mehls Fabrik]] og Spare- og Laanekassen ligget.
	* [[Store Torv 11]]: Ejendommen var oprindeligt en del af samme, gamle ejendom som Store Torv 9, men blev i 1912 omdannet til biografen, [[Kosmorama]]. Bygningen har også rummet et butikscenter.		* [[Store Torv 11]]: Ejendommen var oprindeligt en del af samme, gamle ejendom som Store Torv 9, men blev i 1912 omdannet til biografen, [[Kosmorama]]. Bygningen har også rummet et butikscenter.
	* [[Store Torv 12]]: Ejendommen er tegnet af Thorkel Møller blev bygget frem til 1934. Den har siden rummet flere banker.		* [[Store Torv 12]]: Ejendommen er tegnet af [[Thorkel Møller]] blev bygget frem til 1934. Den har siden rummet flere banker.
	* [[Store Torv 14]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 16, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.		* [[Store Torv 14]]: Det ligner til forveksling, at huset hører sammen med Store Torv 16, og begge ejendomme er da også tegnet og opført af hhv. [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt Clausen]] og [[Jens Christian Jensen\|J. Chr. Jensen]], men dog ikke samtidig.
	* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].		* [[Store Torv 15]]: Her lå blandt andet [[Abels Blomsterhandel\|Leonards Abels blomsterforretning]] og [[Schmalfelds Tobaksskompagni\|Schmalfeldts tobaksbutik]].
Linje 75:		Linje 75:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
	* Århus Stiftstidende den 20. maj 2001		* Århus Stiftstidende den 20. maj 2001
	* Jens Clausen: ”Jul i Aarhus” fra 1947		* Jens Clausen: ”Jul i Aarhus” fra 1947

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 10:36
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skt. Olufsmarkedet]] mellem [[Lille Torv]], [[Borgporten]] og Store Torv. 1868.]]		[[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skt. Olufsmarkedet]] mellem [[Lille Torv]], [[Borgporten]] og Store Torv. 1868.]]

	Store Torvs placering i byen har gjort, at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde ejendommene rundt om torvet meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandelen kan spores tilbage til middelalderen, hvor kongen fastsatte regler for, hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske, når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren.		Store Torvs placering i byen har gjort, at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde ejendommene rundt om torvet meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandelen kan spores tilbage til middelalderen, hvor kongen fastsatte regler for, hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske, når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere, og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren.

	I det 20. århundrede skete torvehandelen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grønt, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[Vesterport]], det senere [[Vesterbro Torv]], og ved [[Spanien]].		I det 20. århundrede skete torvehandelen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grønt, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[Vesterport]], det senere [[Vesterbro Torv]], og ved [[Spanien]].
Linje 32:		Linje 32:
	For at kunne få en stadeplads på markedet skulle man betale et beløb til leje af standen. Beløbet blev opkrævet af en politibetjent og gik til borgmesteren. Denne skik holdt frem til 1930’erne, hvor pengene i stedet gik til byens kasse.		For at kunne få en stadeplads på markedet skulle man betale et beløb til leje af standen. Beløbet blev opkrævet af en politibetjent og gik til borgmesteren. Denne skik holdt frem til 1930’erne, hvor pengene i stedet gik til byens kasse.

	Ud over de ~~fast~~ markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne.		Ud over de faste markeder om lørdagen - og senere også onsdagen - holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til otte og herefter tre dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne.

	[[Fil:Borgervæbningen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Borgervæbningens uniformer, 1842.]]		[[Fil:Borgervæbningen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Borgervæbningens uniformer, 1842.]]
Linje 38:		Linje 38:
	[[Fil:Store Torv mod Domkirken.jpg\|200px\|thumb\|right\|Store Torv mod Domkirken, 1904.]]		[[Fil:Store Torv mod Domkirken.jpg\|200px\|thumb\|right\|Store Torv mod Domkirken, 1904.]]
	=== Hygiejne ===		=== Hygiejne ===
	De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad.		De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden, var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad.

	=== Festligheder og andre begivenheder ===		=== Festligheder og andre begivenheder ===
	Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer.		Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere, som gik parader i deres uniformer.

	[[Aarhus Brandvæsen]] holdt også sprøjteøvelser på torvet. Sprøjteøvelserne gik ud på, at brandvæsnet testede deres brandsprøjter for at sikre sig, at de virkede i tilfælde af brand.		[[Aarhus Brandvæsen]] holdt også sprøjteøvelser på torvet. Sprøjteøvelserne gik ud på, at brandvæsnet testede deres brandsprøjter for at sikre sig, at de virkede i tilfælde af brand.

	Fra 1853 blev det skik, at man fejrede [[Nytår i Aarhus\|nytåret]] med fakkeltog og musik på Store Torv, hvor man samledes for at høre domkirken slå det nye år ind. Efter at klokkerne havde ringet, udråbte man et hurra for kongen og held og lykke i det nye år. Fra omkring 1900 begyndte man at fejre nytåret med fyrværkeri. ~~Nytårets~~ kunne derfor være ret voldsomt på Store Torv.		Fra 1853 blev det skik, at man fejrede [[Nytår i Aarhus\|nytåret]] med fakkeltog og musik på Store Torv, hvor man samledes for at høre domkirken slå det nye år ind. Efter at klokkerne havde ringet, udråbte man et hurra for kongen og held og lykke i det nye år. Fra omkring 1900 begyndte man at fejre nytåret med fyrværkeri. Nytåret kunne derfor være ret voldsomt på Store Torv.

	=== Trafik ===		=== Trafik ===
	Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit.		Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus\|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit.

	I forbindelse med at pladsen skulle gøres bilfri, var der en stor debat om, hvad der skulle være på pladsen, og der blev blandt andet ~~snakket~~ om at opføre en skulptur af [[Thomas Andersson]]. Dette projekt blev dog aldrig til noget.		I forbindelse med at pladsen skulle gøres bilfri, var der en stor debat om, hvad der skulle være på pladsen, og der blev blandt andet talt om at opføre en skulptur af [[Thomas Andersson]]. Dette projekt blev dog aldrig til noget.

	I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet.		I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet.