Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978) - Versionshistorie

Hemik med 20. apr. 2026, 08:33

2026-04-20T08:33:52Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Bernhardt Jensen (1910-1978) til Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)

2024-07-12T06:07:11Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Bernhardt Jensen (1910-1978) til Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978)

← Ældre version	Versionen fra 12. jul. 2024, 08:07
(Ingen forskel)

Hemik: /* Den cyklende borgmester */

2024-06-11T09:02:31Z

Den cyklende borgmester

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 11:02
Linje 67:		Linje 67:
	[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. Fotograf: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]]

	Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ~~han~~ ofte set cykle rundt i Aarhus.		Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus.

	Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]].		Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]].

Hemik: /* Magistratordningen */

2024-06-11T08:58:56Z

Magistratordningen

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:58
Linje 46:		Linje 46:
	Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – ''"og så er jeg såmænd selv en benzindunk"'', tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: ''"Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."''		Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk – ''"og så er jeg såmænd selv en benzindunk"'', tilføjede han. Man bad om en forklaring. Hans svar var: ''"Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleummen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud."''

	===~~Magistratordningen~~===		===Magistratsordningen===
	Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i ~~magistratordningens~~ begyndelse.		Magistratsordningen af 1950 betød, at Bernhardt Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Nogle embedsmænd var nervøse for, at Jensen som rådmand ville være for meget med i detaljen. Man var usikker på, om det var noget, der lå i hans natur, men det var nu noget, der blev sagt om alle nye rådmænd i magistratsordningens begyndelse.

	Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.		Det var magistratens 4. afdeling, Bernhardt Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.

Hemik: /* Opvækst og vejen til politik */

2024-06-11T08:53:06Z

Opvækst og vejen til politik

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:53
Linje 21:		Linje 21:
	Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé\|Marselisborg Allé 30b]].		Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé\|Marselisborg Allé 30b]].

	Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N. J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – lyrikken interesserede ham ~~også~~.		Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N.J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham.

	I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)\|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.		I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)\|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.

	På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.		På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.

	===Partiforeningen===		===Partiforeningen===

Hemik med 11. jun. 2024, 08:50

2024-06-11T08:50:36Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:50
Linje 16:		Linje 16:
	Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).		Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).

	Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (~~1881–1955~~) og hustru Maren Kirstine Christensen (~~1885–1969~~).		Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus. Datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969).

	===Opvækst og vejen til politik===		===Opvækst og vejen til politik===

JanneMarieBarslev: /* Opvækst og vejen til politik */

2024-04-09T10:00:05Z

Opvækst og vejen til politik

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2024, 12:00
Linje 23:		Linje 23:
	Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N. J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – lyrikken interesserede ham også.		Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N. J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – lyrikken interesserede ham også.

	I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[~~Erna~~ Hedtoft ~~Larsen~~ (~~1901~~-~~1976~~)\|~~Erna~~ Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.		I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)\|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.

	På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.		På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.

JanneMarieBarslev med 31. mar. 2023, 10:44

2023-03-31T10:44:21Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2023, 12:44
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Bernhardt Jensen 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen. Fotograf: Børge Venge, 1958, ~~Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling~~.]]		[[Fil:Bernhardt Jensen 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen. Fotograf: Børge Venge, 1958, Den Gamle By.]]

	'''Steffen Bernhardt Jensen''' var journalist og senere borgmester, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1943 til 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 til 1. oktober 1958 og [[Borgmester i Aarhus]] 1. oktober 1958 til 1 oktober 1971 for [[Socialdemokratiet]].		'''Steffen Bernhardt Jensen''' var journalist og senere borgmester, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1943 til 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 til 1. oktober 1958 og [[Borgmester i Aarhus]] 1. oktober 1958 til 1 oktober 1971 for [[Socialdemokratiet]].

JanneMarieBarslev: /* Bernhardt Jensen på AarhusArkivet */

2023-02-27T11:09:49Z

Bernhardt Jensen på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 13:09
Linje 131:		Linje 131:
	*Repræsentantskabet for [[Specialarbejderskolen_for_Århus_og_omegn\|Specialarbejderskolen]] 1967 -		*Repræsentantskabet for [[Specialarbejderskolen_for_Århus_og_omegn\|Specialarbejderskolen]] 1967 -

	== Bernhardt Jensen på AarhusArkivet ==		== Bernhardt Jensen i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109867 Bernhardt Jensen]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109867 Se arkivalier omhandlende Bernhardt Jensen på AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 10. nov. 2021, 12:56

2021-11-10T12:56:40Z

Vis ændringer

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2026, 10:33
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Bernhardt Jensen 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen. ~~Fotograf~~: Børge Venge, 1958, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bernhardt Jensen 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen. <br>Foto: Børge Venge, 1958, Den Gamle By.]]

	'''Steffen Bernhardt Jensen''' var journalist og senere borgmester, medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1943 til 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 til 1. oktober 1958 og [[Borgmester i Aarhus]] 1. oktober 1958 til 1 oktober 1971 for [[Socialdemokratiet]].		'''Steffen Bernhardt Jensen''' (født den 13. april 1910 på [[Skovvejen 131]] i Aarhus<ref>Kirkebog Aarhus Skt. Johannes</ref>, død den 11. juni 1978 i Aarhus og begravet på [[Nordre Kirkegård]]) var journalist og senere borgmester, medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1943 til den 31. marts 1966 og genvalgt 1966, rådmand for magistratens 4. afdeling fra den 1. oktober 1950 til den 1. oktober 1958 og [[Borgmester i Aarhus]] fra den 1. oktober 1958 til den 1. oktober 1971 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født den 13. april 1910 på [[Skovvejen 131]] i Aarhus<ref>Kirkebog Aarhus Skt. Johannes</ref>, død den 11. juni 1978 i Aarhus~~ og ~~begravet på [[Nordre Kirkegård]]~~.		Han var søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).

	~~Søn af tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944).~~		Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen (født den 11. marts 1912 i Aarhus, datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969)).

	Gift den 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus~~. Datter~~ af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen (1881-1955) og hustru Maren Kirstine Christensen (1885-1969).

	===Opvækst og vejen til politik===		===Opvækst og vejen til politik===
	Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé\|Marselisborg Allé ~~30b~~]].		Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af hans liv i [[Niels Juels Gade]], derefter på [[Frederiksbjerg]] og i de sidste mange år på [[Marselisborg Allé\|Marselisborg Allé 30B]].

	Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N.J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham.		Efter Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra [[N.J. Fjordsgades Skole]], begyndte han som journalistelev på [[Aarhus Venstreblad]], men gik snart over til [[Demokraten]]. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler – også lyrikken interesserede ham.

	I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)\|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i ~~»Rød Ungdom«~~ i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.		I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af [[DSU Aarhus\|DSU i Aarhus]] i 1927–1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen - med [[Hans Christian Hedtoft Hansen (1903-1955)\|Hans Hedtoft]] og [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)\|H.C. Hansen]] i spidsen - under indtryk af uroen i Europa drejede bort fra partiets afrustningslinje. De blev mødt med modstand fra bl.a. Bernhardt Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i 'Rød Ungdom' i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, og den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål.

	På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.		På samme tid var Bernhardt Jensen meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved, at han i 1929-1935 var medlem af [[Landsforeningen Aldrig Mere Krig\|Landsforeningen Aldrig Mere Krigs]] hovedbestyrelse.
Linje 30:		Linje 28:
	Det politiske arbejde i DSU blev fra 1936 erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået. Jensen fortsatte dog som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik.		Det politiske arbejde i DSU blev fra 1936 erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået. Jensen fortsatte dog som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik.

	Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede ~~indtrykket~~ af Europas problemer ~~hos Bernhardt Jensen~~. Det var også her, at hans som pacifist på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sine opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere.		Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede Bernhardt Jensens indtryk af Europas problemer. Det var også her, at hans som pacifist på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sine opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere.

	I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater.		I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater.
Linje 54:		Linje 52:
	I 1958 overtog Bernhardt Jensen borgmesterposten fra [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]], der måtte trække sig som følge af helbredsmæssige problemer. Jensen var borgmester indtil 1971.		I 1958 overtog Bernhardt Jensen borgmesterposten fra [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]], der måtte trække sig som følge af helbredsmæssige problemer. Jensen var borgmester indtil 1971.

	I løbet af sin tid som borgmester arbejdede han for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste blandt andet en støt stigende modstand mod de ~~omfattede~~ planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med [[Ny Hovedgade\|Ny Hovedgade-planen]]. Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus' ældste bebyggelser langs [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]], [[Badstuegade]] og [[Studsgade]] ville være blevet nedrevet. Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskelig at opnå, og i stedet fremlagde Bernhardt Jensen andre forslag, som kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.		I løbet af sin tid som borgmester arbejdede han for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste blandt andet en støt stigende modstand mod de omfattende planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med [[Ny Hovedgade\|Ny Hovedgade-planen]]. Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus' ældste bebyggelser langs [[Frederiksgade]], [[Immervad]], [[Lille Torv]], [[Badstuegade]] og [[Studsgade]] ville være blevet nedrevet. Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskelig at opnå, og i stedet fremlagde Bernhardt Jensen andre forslag, som kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.

	Igennem 1960'erne arbejde Bernhardt Jensen for at sammenlægge [[Aarhus Købstadskommune]], der kun omfattede området inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]], med forstadskommunerne. Med [[kommunalreformen i 1970]] blev dette arbejde indfriet.		Igennem 1960'erne arbejde Bernhardt Jensen for at sammenlægge [[Aarhus Købstadskommune]], der kun omfattede området inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]], med forstadskommunerne. Med [[kommunalreformen i 1970]] blev dette arbejde indfriet.
Linje 65:		Linje 63:

	=== Den cyklende borgmester ===		=== Den cyklende borgmester ===
	[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. ~~Fotograf~~: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]]		[[Fil:Bernhardt Jensen 1962.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borgmester Bernhardt Jensen står i [[Aarhus Rådhus]]' tårn med udsigt over [[Vester Allé Kaserne]] og [[Mølleengen]]. <br>Foto: Børge Venge, ca. 1968, Den Gamle By.]]

	Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus.		Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen og blev ofte set cykle rundt i Aarhus.

	Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder ”[[Tiden, Byen og Manden]]” og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]].		Den 13. april 2010 blev der rejst en statue af Bernhardt Jensen, udført af [[Jan Balling]]. Statuen hedder [[Tiden, Byen og Manden]] og forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står i bunden af [[Frederiksgade]] nær [[Immervad]] og [[Magasin]].

	=== Lokalhistoriker ===		=== Lokalhistoriker ===
	Efter at være gået af som borgmester brugte Bernhardt Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen '~~'”Da~~ jernbanen kom til ~~Jylland”'~~', i 1963 '~~'”Fra~~ det glade ~~Århus”'~~' og i 1966 '~~'”Som~~ Århus morede ~~sig”'~~'. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder, han brugte. I 1974 udgav han sammen med sin bror, Peder Jensen, bogen '~~'"Marselisborgskovene”'~~', der hurtigt blev udsolgt.		Efter at være gået af som borgmester brugte Bernhardt Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen 'Da jernbanen kom til Jylland', i 1963 'Fra det glade Århus' og i 1966 'Som Århus morede sig'. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder, han brugte. I 1974 udgav han sammen med sin bror Peder Jensen bogen 'Marselisborgskovene', der hurtigt blev udsolgt.

	I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved [[Aarhus Universitet]]. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.		I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved [[Aarhus Universitet]]. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.

	I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en boulevard efter Bernhardt Jensen ~~ved~~ [[Aarhus Ø]]. Denne er nu kommet til at hedde [[Bernhardt Jensens Boulevard]].		I 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en boulevard efter Bernhardt Jensen på [[Aarhus Ø]]. Denne er nu kommet til at hedde [[Bernhardt Jensens Boulevard]].

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===