Stefanshjemmet - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 12. jan. 2023, 11:58

2023-01-12T11:58:08Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2023, 13:58
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution der ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].		'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution der ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].

	Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.

Phillip Stadsarkivet med 12. jan. 2023, 11:57

2023-01-12T11:57:56Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2023, 13:57
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution of ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].		'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution der ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].

	Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.

Phillip Stadsarkivet med 12. jan. 2023, 11:57

2023-01-12T11:57:45Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2023, 13:57
Linje 1:		Linje 1:
	'''Stefanshjemmet''' ligger i [[~~Marselisborgskovene~~]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]].		<div class="tright">{{#display_map:
			56.13532151871652, 10.208028944718428~[[Strandvejen 106]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.13532151871652, 10.208028944718428
			\|align=right
			}}</div>
			'''Stefanshjemmet''' er en selvejende institution of ligger på [[Strandvejen 106]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]] i i [[Marselisborgskovene]]. Stefanshjemmet er placeret på de jorder, som tidligere tilhørte den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].

	~~Det~~ blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		Stefanshjemmet blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.

	~~Det ligger på de jorder, som tidligere var den gamle skovridergård [[Louisenhøj]]~~.

	Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Sct. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Sct. Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.		Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Sct. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Sct. Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.
Linje 33:		Linje 39:
	Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge.		Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge.

	== ~~Kilder~~ ==		== Stefanshjemmet på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122805}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie''		* Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie''

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

2022-05-17T06:05:42Z

Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2022, 08:05
Linje 5:		Linje 5:
	Det ligger på de jorder, som tidligere var den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].		Det ligger på de jorder, som tidligere var den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].

	Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.		Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Sct. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Sct. Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.

	Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født 13. oktober 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.		Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født 13. oktober 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.
Linje 13:		Linje 13:
	Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.		Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.

	Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem.		Sct. Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem.

	==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ====		==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ====

Hhoej med 16. nov. 2018, 09:36

2018-11-16T09:36:43Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2018, 11:36
Linje 16:		Linje 16:

	==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ====		==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ====
	I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[~~Diakonskole i Aarhus~~]], den senere "Diakonhøjskolen".		I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[ Diakonhøjskolen]], den senere "Diakonhøjskolen".

	Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København.		Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København.

Kurt L med 19. aug. 2018, 14:58

2018-08-19T14:58:37Z

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2018, 16:58
Linje 1:		Linje 1:
	'''Stefanshjemmet''' blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		'''Stefanshjemmet''' ligger i [[Marselisborgskovene]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]].

			Det blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.

			Det ligger på de jorder, som tidligere var den gamle skovridergård [[Louisenhøj]].

	Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.		Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.
Linje 18:		Linje 22:
	Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret.		Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret.

	Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius ~~Asschenfeldt-Hansen~~ Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor [[Nicolai Dalhoff]], formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen.		Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor Nicolai Dalhoff, formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen.

	På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge.		På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge.

	==== Stefanshjemmets kvindeafdeling ====		==== Stefanshjemmets kvindeafdeling ====
	Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag den 14.september 1932, overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes ~~departementchef~~ Lassen.		Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag den 14.september 1932, overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes departementschef Lassen.

	Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen. I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma.		Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen. I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma.

	Man skelnede desuden mellem mandlige "diakonelever" og kvindelige "plejersker~~" -~~ forstået som ~~uuddannede~~ piger med lyst til at pleje syge.		Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge.

	== Kilder ==		== Kilder ==
	Busk Klausen~~, Flemming,~~ Stefanshjemmets Historie		* Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie''

	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Religion]]		[[Kategori: Religion]]
	[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Kurt L med 19. aug. 2018, 14:51

2018-08-19T14:51:45Z

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2018, 16:51
Linje 1:		Linje 1:
			'''Stefanshjemmet''' blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.

	~~Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.~~
	Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.		Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.

	Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født d. 13.~~10.~~ 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.		Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født 13. oktober 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.

	Teologisk var foreningen - og hjemmet - forankret i Indre Mission. Og dog herskede der en bevidsthed i foreningen om, at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.		Teologisk var foreningen - og hjemmet - forankret i Indre Mission. Og dog herskede der en bevidsthed i foreningen om, at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.

	Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.		Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.

	Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem.		Stefansforeningens virke dækkede områder og centralt var begrebet sygepleje. Områderne omfattede for eksempel diakonuddannelse, søndagsskolearbejde, børnehjem og sømandshjem.

	== ~~Foreløberen for Diakonhøjskolen i Aarhus bliver til: Et samarbejde~~ mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ==		==== Samarbejde mellem Indre Mission og Stefanshjemmet ====
			I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[Diakonskole i Aarhus]], den senere "Diakonhøjskolen".

	~~I 1920 indgik Stefanshjemmet og Indre Mission et samarbejde. Resultatet blev oprettelsen af en [[Diakonskole i Aarhus]]: den senere "Diakonhøjskolen".~~
	Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København.		Baggrunden skal findes i Stefanforeningens mange forsøg på, dog uden held, at etablere en diakonskole i København.

	Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret.		Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret.

	Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor [[Nicolai Dalhoff]], formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen.		Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor [[Nicolai Dalhoff]], formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen.

	På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget.		På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge.
	Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge.

	== Stefanshjemmets kvindeafdeling ==		==== Stefanshjemmets kvindeafdeling ====
			Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag den 14.september 1932, overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes departementchef Lassen.

	Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag d. 14.9. 1932, nærmere bestemt kl. 14:30 overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes departementchef Lassen.		Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen. I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma.

	Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen.
	I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma.

	Man skelnede desuden mellem mandlige "diakonelever" og kvindelige "plejersker" - forstået som uuddannede piger med lyst til at pleje syge.		Man skelnede desuden mellem mandlige "diakonelever" og kvindelige "plejersker" - forstået som uuddannede piger med lyst til at pleje syge.

	== Kilder ==		== Kilder ==

	Busk Klausen, Flemming, Stefanshjemmets Historie		Busk Klausen, Flemming, Stefanshjemmets Historie

Kiojoergensen med 9. maj 2016, 07:24

2016-05-09T07:24:30Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 09:24
Linje 2:		Linje 2:
	Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.
	Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.		Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.
	Initiativtageren Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.
			Initiativtageren til Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.

	Teologisk var foreningen - og hjemmet - forankret i Indre Mission. Og dog herskede der en bevidsthed i foreningen om, at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.		Teologisk var foreningen - og hjemmet - forankret i Indre Mission. Og dog herskede der en bevidsthed i foreningen om, at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.

Kiojoergensen med 9. maj 2016, 07:24

2016-05-09T07:24:11Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 09:24
Linje 35:		Linje 35:
	[[Kategori: Religion]]		[[Kategori: Religion]]
	[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

	~~{{#coordinates:primary\|56.134880\|10.207739}}~~

Kiojoergensen med 9. maj 2016, 07:23

2016-05-09T07:23:52Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 09:23
Linje 1:		Linje 1:

	Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.		Oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark.
			Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876.
			Initiativtageren Stefanshjemmets tilblivelse var lægen [[Johannes Hoff]], født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved, der gennem sin opvækst blev præget af det kristne livs- og menneskesyn.

	~~Initiativtageren til tilblivelsen af Stefanshjemmet~~ var ~~lægen [[Johannes Hoff]], født d. 13.10. 1876 på Herlufsholm Kostskole i Lille Næstved~~ og ~~præget med det kristne livs~~- ~~og menneskesyn.~~		Teologisk var foreningen - og hjemmet - forankret i Indre Mission. Og dog herskede der en bevidsthed i foreningen om, at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.

	~~23. oktober 1876 blev kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'' [[Stefansforeningen]] dannet.~~

	~~Teologisk var foreningen~~ forankret i Indre Mission. ~~Samtidig var~~ der en bevidsthed om at man ville undgå et missionspræg, der kunne være med til at sætte skel mellem mennesker.
	Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.		Også grundtvigianere som eksempelvis en lærer ved Vartov, Karl K. N. Vinther og digteren Christian Richardt, bakkede ligeledes op om foreningen.