Statsbiblioteket - Versionshistorie

Hemik med 8. maj 2025, 08:46

2025-05-08T08:46:27Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:21Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 36:		Linje 36:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120062 Statsbiblioteket]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120062 Statsbiblioteket]}}

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]		*[[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Ib Carlo Magnussen" to "Ib Carlo Magnussen (1924-1972)"

2022-05-16T06:35:59Z

Text replacement - "Ib Carlo Magnussen" to "Ib Carlo Magnussen (1924-1972)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 08:35
Linje 31:		Linje 31:
	* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936		* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936
	* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] 1936-1957		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] 1936-1957
	* [[Ib Carlo Magnussen]] 1957-		* [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)]] 1957-

	== Statsbiblioteket på AarhusArkivet ==		== Statsbiblioteket på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

2022-05-11T10:23:52Z

Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:23
Linje 30:		Linje 30:
	* [[Julius Hoffmeyer]] 1901-1905		* [[Julius Hoffmeyer]] 1901-1905
	* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936		* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936
	* [[Emanuel Sejr]] 1936-1957		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] 1936-1957
	* [[Ib Carlo Magnussen]] 1957-		* [[Ib Carlo Magnussen]] 1957-

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Julius Jens Emil Hoffmeyer" to "Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)"

2022-05-10T13:08:21Z

Text replacement - "Julius Jens Emil Hoffmeyer" to "Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:08
Linje 37:		Linje 37:

	==Se også==		==Se også==
	*[[Julius Jens Emil Hoffmeyer]]		*[[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon

Laura B. med 26. jan. 2022, 10:51

2022-01-26T10:51:17Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2022, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~154737~~,10.~~200354~~~[[~~Vester Allé 12~~]]~[[File:Vester Alle 12 1902.jpg\|100px]]		56.17015494362258, 10.199182811931555~[[Statsbiblioteket]]~[[File:Vester Alle 12 1902.jpg\|100px]]
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=16		\|zoom=16
	\|center=56.~~154737~~,10.~~200354~~		\|center=56.17015494362258, 10.199182811931555
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 26. jan. 2022, 10:50

2022-01-26T10:50:12Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2022, 12:50
Linje 32:		Linje 32:
	* [[Emanuel Sejr]] 1936-1957		* [[Emanuel Sejr]] 1936-1957
	* [[Ib Carlo Magnussen]] 1957-		* [[Ib Carlo Magnussen]] 1957-

			== Statsbiblioteket på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120062 Statsbiblioteket]}}

	==Se også==		==Se også==

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 11:51

2021-06-23T11:51:31Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 13:51
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="~~Statsbibliotekets geografiske lokationer i Aarhus~~" ~~width=500 height=300 zoom=13 latitude=56.161040 longitude=10.203588 align=right~~>		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.154737,10.200354~[[Vester Allé 12]]~[[File:Vester Alle 12 1902.jpg\|100px]]
	~~"type": "FeatureCollection",~~		\|width=378
	~~"features": [~~		\|height=200
	{		\|zoom=16
	~~"type"~~: ~~"Feature",~~		\|center=56.154737,10.200354
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199119,~~ 56.~~170489] },~~		\|align=right
	~~"properties": {~~		}}</div>
	~~"title": "1962-: [[Victor Albecks Vej 1]]",~~
	~~"description": "",~~
	~~"marker-symbol": "library",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	},
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.200354~~, 56.154737] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"title": "1902-1962:~~ [[Vester Allé 12]]",
	~~"description"~~: ~~"",~~
	~~"marker-symbol": "library",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	},
	]
	}
	</~~mapframe~~>
	'''Statsbiblioteket''' blev oprettet i 1902 med vedtagelsen af pligtafleveringsloven, der fastsatte, at alle trykte publikationer i Danmark som hidtil skulle afleveres til Det Kongelige Bibliotek i København og samtidig som noget nyt også skulle afleveres til det nye Statsbibliotek i Aarhus. Med [[Aarhus Universitet\|Aarhus Universitets]] oprettelse i 1928 fik Statsbiblioteket status af universitetsbibliotek. Derudover har Statsbiblioteket siden 1938 fungeret som overcentral for provinsens folkebiblioteker, hvorved der tilbydes fjernlån af materialer, der ikke findes på folkebibliotekerne.		'''Statsbiblioteket''' blev oprettet i 1902 med vedtagelsen af pligtafleveringsloven, der fastsatte, at alle trykte publikationer i Danmark som hidtil skulle afleveres til Det Kongelige Bibliotek i København og samtidig som noget nyt også skulle afleveres til det nye Statsbibliotek i Aarhus. Med [[Aarhus Universitet\|Aarhus Universitets]] oprettelse i 1928 fik Statsbiblioteket status af universitetsbibliotek. Derudover har Statsbiblioteket siden 1938 fungeret som overcentral for provinsens folkebiblioteker, hvorved der tilbydes fjernlån af materialer, der ikke findes på folkebibliotekerne.

	=== Hack Kampmanns biblioteksbygning på Vester Allé 12 ===		=== Hack Kampmanns biblioteksbygning på Vester Allé 12 ===
	Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]. Som følge af omfattende pladsproblemer opstod der umiddelbart efter [[Den tyske besættelse\|besættelsens]] afslutning i 1945 overvejelser om at flytte biblioteket til en ny placering. Denne flytning blev realiseret i 1962, hvorefter [[Erhvervsarkivet]] rykkede ind på Vester Allé 12.		Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]. Som følge af omfattende pladsproblemer opstod der umiddelbart efter [[Den tyske besættelse\|besættelsens]] afslutning i 1945 overvejelser om at flytte biblioteket til en ny placering. Denne flytning blev realiseret i 1962, hvorefter [[Erhvervsarkivet]] rykkede ind på Vester Allé 12.

	=== C. F. Møllers bogtårn i Universitetsparken ===		=== C. F. Møllers bogtårn i Universitetsparken ===

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:27:03Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:27
Linje 58:		Linje 58:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Fra Bispetoften til Bjerget, red. Eigil Søholm. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05156904~~ Bestil materiale]		*Fra Bispetoften til Bjerget, red. Eigil Søholm. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05156904 Bestil materiale]
	*Hvem Hvad Hvor : Politikens Årbog 1964, s. 383.		*Hvem Hvad Hvor : Politikens Årbog 1964, s. 383.
	*Ib Magnussen, Statsbibliotekets nybygning, særtryk af Bogens Verden. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91175363~~ Bestil materiale]		*Ib Magnussen, Statsbibliotekets nybygning, særtryk af Bogens Verden. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91175363 Bestil materiale]
	*Emanuel Sejr: Statsbiblioteket - Forhistorie og Tilblivelse. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A40908927~~ Bestil materiale]		*Emanuel Sejr: Statsbiblioteket - Forhistorie og Tilblivelse. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40908927 Bestil materiale]
	*[https://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/historie Statsbibliotekets historie].		*[https://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/historie Statsbibliotekets historie].
	*Århus Stiftstidnede 16.6.2002. 4.5.2007.		*Århus Stiftstidnede 16.6.2002. 4.5.2007.

JanneMarieBarslev: /* Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket */

2020-03-04T07:12:02Z

Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2020, 09:12
Linje 49:		Linje 49:

	===Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket===		===Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket===
			* [[Julius Hoffmeyer]] 1901-1905
	* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936		* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936
	* [[Emanuel Sejr]] 1936-1957		* [[Emanuel Sejr]] 1936-1957

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2025, 10:46
Linje 12:		Linje 12:
	Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]. Som følge af omfattende pladsproblemer opstod der umiddelbart efter [[Den tyske besættelse\|besættelsens]] afslutning i 1945 overvejelser om at flytte biblioteket til en ny placering. Denne flytning blev realiseret i 1962, hvorefter [[Erhvervsarkivet]] rykkede ind på Vester Allé 12.		Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]. Som følge af omfattende pladsproblemer opstod der umiddelbart efter [[Den tyske besættelse\|besættelsens]] afslutning i 1945 overvejelser om at flytte biblioteket til en ny placering. Denne flytning blev realiseret i 1962, hvorefter [[Erhvervsarkivet]] rykkede ind på Vester Allé 12.

	=== C. F. Møllers bogtårn i Universitetsparken ===		=== C.F. Møllers bogtårn i Universitetsparken ===
	I stedet flyttede Statsbiblioteket til [[Statsbibliotekets bogtårn\|bogtårnet]] i [[Universitetsparken]]. Bogtårnets kældre blev opført 1954-56, imens de øvrige etager blev opført 1960-63 efter tegninger af C. F. Møller. Efter indflytningen blev [[Statens Avissamling]] i 1964 en del af Statsbiblioteket.		I stedet flyttede Statsbiblioteket til [[Statsbibliotekets bogtårn\|bogtårnet]] i [[Universitetsparken]]. Bogtårnets kældre blev opført 1954-56, imens de øvrige etager blev opført 1960-63 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C. F. Møller]]. Efter indflytningen blev [[Statens Avissamling]] i 1964 en del af Statsbiblioteket.

	Den nye biblioteksbygnings ydre kendetegn blev afstemt med de øvrige bygninger i Universitetsparken, hvorfor de særlige gule håndstrøgne mursten samt gule teglsten, der var gennemgående for universitetsbygningerne, også her blev benyttet. Dog måtte man i forhold til bogtårnet nøjes med at opføre en skalmur med samme karakteristika uden om en betonbygning, der var specielt designet til at holde til opbevaringen af den omfangsrige bogsamling. Tårnet blev opført i 17 etager, heraf to under jorden, bibliotekets nordfløj blev sammenbygget med universitetsbygningerne, parallelt med nordfløjen opførtes en sydfløj, der vendte ud mod parkens kollegiebygninger, og de to fløje ~~forbandtes~~ af en smallere mellemfløj. Biblioteket bestod således af to kælderetager , en stueetage, 1. sal, 2. sal. samt bogtårn.		Den nye biblioteksbygnings ydre kendetegn blev afstemt med de øvrige bygninger i Universitetsparken, hvorfor de særlige gule håndstrøgne mursten samt gule teglsten, der var gennemgående for universitetsbygningerne, også her blev benyttet. Dog måtte man i forhold til bogtårnet nøjes med at opføre en skalmur med samme karakteristika uden om en betonbygning, der var specielt designet til at holde til opbevaringen af den omfangsrige bogsamling. Tårnet blev opført i 17 etager, heraf to under jorden, bibliotekets nordfløj blev sammenbygget med universitetsbygningerne, parallelt med nordfløjen opførtes en sydfløj, der vendte ud mod parkens kollegiebygninger, og de to fløje blev forbundet af en smallere mellemfløj. Biblioteket bestod således af to kælderetager, en stueetage, 1. sal, 2. sal. samt bogtårn.

	Bygningerne tilbød dermed bedre betingelser end hidtil for biblioteket til at opfylde dets funktioner, men man måtte alligevel sande, at den stadige strøm af nye værker til beholdningen udgjorde en tilbagevendende og i ~~sagen~~ natur voksende problematik. Da den geografiske placering ikke muliggjorde en udvidelse i bredden, måtte man derfor allerede i 1975 udvide under jorden med et magasin placeret mellem de to kollegiebygninger, ligesom man i 2007 i samarbejde med [[Erhvervsarkivet]] tog en ny 4325 kvadratmeter stor magasinbygning i Skejby i anvendelse. I perioden 1993-1996 fandt en omfattende ombygning og renovering sted ved arkitekterne Kjær og Richter. Denne havde primært til sigte at forskønne og modernisere publikumsarealerne. Ved at hæve taget på bibliotekets midterbygning muliggjorde man således også opførelsen af en rotunde. Ombygningen føjede 500 nye kvadratmeter til biblioteket.		Bygningerne tilbød dermed bedre betingelser end hidtil for biblioteket til at opfylde dets funktioner, men man måtte alligevel sande, at den stadige strøm af nye værker til beholdningen udgjorde en tilbagevendende og i sagens natur voksende problematik. Da den geografiske placering ikke muliggjorde en udvidelse i bredden, måtte man derfor allerede i 1975 udvide under jorden med et magasin placeret mellem de to kollegiebygninger, ligesom man i 2007 i samarbejde med [[Erhvervsarkivet]] tog en ny 4325 kvadratmeter stor magasinbygning i Skejby i anvendelse. I perioden 1993-1996 fandt en omfattende ombygning og renovering sted ved arkitekterne Kjær og Richter. Denne havde primært til sigte at forskønne og modernisere publikumsarealerne. Ved at hæve taget på bibliotekets midterbygning muliggjorde man således også opførelsen af en rotunde. Ombygningen føjede 500 nye kvadratmeter til biblioteket.

	=== Et brud på hovedstadens kulturmonopol ===		=== Et brud på hovedstadens kulturmonopol ===
	Det var i begyndelsen ikke ganske klart, hvilke opgaver det nye Statsbibliotek skulle påtage sig. At det måtte være noget andet og mere end et almindeligt folkebibliotek syntes dog indlysende. Og i delvis opposition til det kulturelle centrum i København gjorde man sig tanker om et åndeligt center i Jylland, "hvorfra kundskab og oplysning kunne brede sig." Med udgangspunkt i dette beåndede forsæt foldede biblioteket sig med tiden ud på tre centrale indsatsområder: ~~det~~ fungerede som overcentral for folkebibliotekerne, idet det skulle opbygge samlinger og formidle lån til folkebibliotekerne. Det fungerede som nationalbibliotek, idet det skulle indsamle, bevare og gøre væsentlige dele af den danske kulturarv tilgængelig. Herunder kom det til at huse [[Statens Avissamling]], de audiovisuelle medier samt dansk internetmateriale. Og det fungerede fra 1934 (?) som universitetsbibliotek, idet det skulle servicere studerende og ansatte ved universitetet.		Det var i begyndelsen ikke ganske klart, hvilke opgaver det nye Statsbibliotek skulle påtage sig. At det måtte være noget andet og mere end et almindeligt folkebibliotek syntes dog indlysende. Og i delvis opposition til det kulturelle centrum i København gjorde man sig tanker om et åndeligt center i Jylland, ''"hvorfra kundskab og oplysning kunne brede sig"''. Med udgangspunkt i dette beåndede forsæt foldede biblioteket sig med tiden ud på tre centrale indsatsområder: Det fungerede som overcentral for folkebibliotekerne, idet det skulle opbygge samlinger og formidle lån til folkebibliotekerne. Det fungerede som nationalbibliotek, idet det skulle indsamle, bevare og gøre væsentlige dele af den danske kulturarv tilgængelig. Herunder kom det til at huse [[Statens Avissamling]], de audiovisuelle medier samt dansk internetmateriale. Og det fungerede fra 1934 (?) som universitetsbibliotek, idet det skulle servicere studerende og ansatte ved universitetet.

	Som en offentlig institution under Kulturministeriet med en palet af forskellige opgaver er Statsbiblioteket med det markante bogtårn som visuelt pejlemærke således også ivrigt besøgt af studerende, forskere, undervisere og almindelige borgere.		Som en offentlig institution under Kulturministeriet med en palet af forskellige opgaver er Statsbiblioteket med det markante bogtårn som visuelt pejlemærke således også ivrigt besøgt af studerende, forskere, undervisere og almindelige borgere.

	===Det Kgl. Bibliotek===		===Det Kgl. Bibliotek===
	Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede den 1. januar 2017~~. Institutionerne blev~~ under navnet ''Det Kgl. Bibliotek''. Biblioteket Aarhus-afdeling ~~bevarer~~ adressen ved Universitetet.		Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede den 1. januar 2017 under navnet Det Kgl. Bibliotek. Biblioteket Aarhus-afdeling bevarede adressen ved Universitetet.

	===Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket===		===Ledere (overbibliotekarer) af Statsbiblioteket===
	* [[Julius Hoffmeyer]] 1901-1905		* [[Julius Hoffmeyer]] 1901-1905
	* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936		* [[Vilhelm Grundtvig]] 1905-1936
	* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] 1936-1957		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Sejr]] 1936-1957
	* [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)]] 1957-		* [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)\|Ib Carlo Magnussen]] 1957-

	== Statsbiblioteket på AarhusArkivet ==		== Statsbiblioteket på AarhusArkivet ==