Stadsingeniørens Kontor - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Oscar Jørgensen */

2026-05-27T11:03:36Z

Oscar Jørgensen

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 13:03
Linje 48:		Linje 48:
	=== Oscar Jørgensen ===		=== Oscar Jørgensen ===

	~~Stadsingeniør~~ fra 1. september 1894 til 18 marts 1930.		[[Oscar Jørgensen]] var stadsingeniør fra 1. september 1894 til 18 marts 1930.

	=== A.J. Rambøll ===		=== A.J. Rambøll ===

SBC: /* Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør */

2023-11-28T08:54:27Z

Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2023, 10:54
Linje 34:		Linje 34:
	=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===		=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===

	Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj ~~1939~~ godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte ~~retningslinier~~ for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende ~~Politimesteren~~ og fire grundejere.		Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1839 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinjer for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende politimesteren og fire grundejere.

	Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.		Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

	Endvidere fik Aarhus sin første ~~Sundhedsvedtægt~~- og ~~Sundhedskommission~~ - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.		Endvidere fik Aarhus sin første sundhedsvedtægt- og sundhedskommission- i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

	Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til ~~Stadsingeniør~~ skulle dog ikke ~~slåes~~ op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.		Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til stadsingeniør skulle dog ikke slås op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

	I oktober 1865 nedsattes vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872.		I oktober 1865 nedsattes en vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872.

	== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ==		== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ==

Phillip Stadsarkivet: /* Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor */

2023-08-25T09:12:37Z

Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2023, 11:12
Linje 24:		Linje 24:
	=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ===		=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ===

	Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.		Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

	Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.		Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.

Phillip Stadsarkivet: /* Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 */

2023-08-17T09:11:26Z

Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2023, 11:11
Linje 53:		Linje 53:

	[[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|Axel Jørgensen Rambøll]], cand. polyt, født i Odense.		[[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|Axel Jørgensen Rambøll]], cand. polyt, født i Odense.
	Ansat som stadsingeniør i [[Aarhus Kommune]] fra 1930-50~~. Se [[Stadsingeniørens Kontor]]~~.		Ansat som stadsingeniør i [[Aarhus Kommune]] fra 1930-50.

	==== Dagrenovation i Aarhus under Rambøll ====		==== Dagrenovation i Aarhus under Rambøll ====

Phillip Stadsarkivet med 19. okt. 2022, 12:00

2022-10-19T12:00:13Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2022, 14:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]		[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]
	'''Stadsingeniørens Kontor''' var en kommunal kontorafdeling hvor stadsingeniørens embede var placeret.		'''Stadsingeniørens Kontor''' i Aarhus var en kommunal kontorafdeling hvor stadsingeniørens embede var placeret.

	Aarhus fik sin første egentlige stadsingeniør i 1877. Stadsingeniøren havde det overordnede ansvar for håndteringen af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.		Aarhus fik sin første egentlige stadsingeniør i 1877. Stadsingeniøren havde det overordnede ansvar for håndteringen af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.

Phillip Stadsarkivet med 19. okt. 2022, 11:59

2022-10-19T11:59:19Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2022, 13:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]		[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]
			'''Stadsingeniørens Kontor''' var en kommunal kontorafdeling hvor stadsingeniørens embede var placeret.

	Aarhus fik sin første egentlige stadsingeniør i ~~1876~~. Stadsingeniøren ~~var udpeget til at tage sig~~ af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.		Aarhus fik sin første egentlige stadsingeniør i 1877. Stadsingeniøren havde det overordnede ansvar for håndteringen af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.

	===Oprettelsen===		===Oprettelsen===

Phillip Stadsarkivet med 20. sep. 2022, 07:23

2022-09-20T07:23:44Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2022, 09:23
Linje 13:		Linje 13:
	På det senere byrådsmøde den 26. juni 1919 indstillede Stadsingeniøren et forslag om at oprette følgende 3 afdelinger med en ingeniør som leder for hver:		På det senere byrådsmøde den 26. juni 1919 indstillede Stadsingeniøren et forslag om at oprette følgende 3 afdelinger med en ingeniør som leder for hver:

	* Sanitær-teknisk tjeneste med fokus på tilsyn af teknisk installationer i henholdsvis skoler, hospitaler og kommunale bygninger i almindelighed, undtagen belysningsvæsenet og sporvejene, [[~~kloakpumpestationen~~]] og vandværket.		* Sanitær-teknisk tjeneste med fokus på tilsyn af teknisk installationer i henholdsvis skoler, hospitaler og kommunale bygninger i almindelighed, undtagen belysningsvæsenet og sporvejene, [[Aarhus Kloakpumpestation]] og vandværket.

	* Vej- og broafdeling med fokus på gadeanlægning og broer, byplanlægning og opåling.		* Vej- og broafdeling med fokus på gadeanlægning og broer, byplanlægning og opåling.

Phillip Stadsarkivet med 19. sep. 2022, 11:27

2022-09-19T11:27:11Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2022, 13:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]		[[Fil:000161489.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]

	Aarhus fik ~~den~~ første stadsingeniør i 1876 til at tage sig af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.		Aarhus fik sin første egentlige stadsingeniør i 1876. Stadsingeniøren var udpeget til at tage sig af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.

	===Oprettelsen===		===Oprettelsen===

Phillip Stadsarkivet: /* Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør */

2022-09-19T11:24:22Z

Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2022, 13:24
Linje 37:		Linje 37:
	Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.		Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

	Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene.		Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene. Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

	~~Offentlig renovation var~~ et ~~område~~, der ~~blev udliciteret~~ til ~~private aktører~~.		Den 8. oktober 1867 blev der stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør. Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen blev i oktober 1868 udpeget til at udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, der taltes om at oprette. Stillingen til Stadsingeniør skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

	~~Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.~~		I oktober 1865 nedsattes vandværkskomité med henblik på etablering af byens første vandværk. Vandværket blev en realitet i 1872.

	~~23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.~~

	Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

	I ~~1865 nedsatte man i~~ oktober 1865 ~~en Vandværkskomité~~ med henblik på ~~anvendelse~~ af et vandværk~~, der~~ blev ~~realiseret~~ i ~~1877~~.

	== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ==		== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ==

Phillip Stadsarkivet: /* Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor */

2022-08-24T08:39:29Z

Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 10:39
Linje 25:		Linje 25:
	Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.		Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

	Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.		Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.

	Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.		Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

	Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.		Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

	=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===		=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===