Stadsarkitektens byplaner og byggerier - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 15. apr. 2026, 07:39

2026-04-15T07:39:54Z

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2026, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.		I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af [[Aarhus Stadsarkiv]] og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

	<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.154939,10.193927>		<display_map width=850 height=650 zoom=11 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.154939,10.193927>
	56.1518,10.210985~[[Badeanstalten Spanien]] (1933)~		56.1518,10.210985~[[Badeanstalten Spanien]] (1933)~
	56.149756,10.203207~Basarbygning på Bruunsbro (1936)~		56.149756,10.203207~Basarbygning på Bruunsbro (1936)~

Phillip Stadsarkivet med 5. sep. 2023, 10:51

2023-09-05T10:51:39Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 12:51
Linje 366:		Linje 366:

	=== Socialkontoret ===		=== Socialkontoret ===
	[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset\|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret\|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].		[[Valdemarsgade]] 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|garnisonssygehus]] i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt [[Socialkontoret\|socialkontor]] i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet [[Valdemars Have]].

	=== Toftegården ===		=== Toftegården ===

JanneMarieBarslev: /* Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner */

2023-05-16T10:45:22Z

Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 12:45
Linje 86:		Linje 86:

	=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===		=== Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner ===
	Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen\|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus\|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby\|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].		Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen\|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus\|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Lisbjerg-Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby\|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].

	=== Byplanvedtægter ===		=== Byplanvedtægter ===

Phillip Stadsarkivet med 6. mar. 2023, 14:09

2023-03-06T14:09:13Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 16:09
Linje 401:		Linje 401:

	=== Badeanstalten Spanien ===		=== Badeanstalten Spanien ===
	Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien\|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.		Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien\|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

	=== Basarbygning på Bruunsbro ===		=== Basarbygning på Bruunsbro ===
	[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].		[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

	=== Cykelbanen ===		=== Cykelbanen ===
Linje 427:		Linje 427:

	=== Thors Mølle ===		=== Thors Mølle ===
	Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.		Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

	=== Tivoli Frihedens scene ===		=== Tivoli Frihedens scene ===
Linje 433:		Linje 433:

	=== Vestre Kirkegård, kapel ===		=== Vestre Kirkegård, kapel ===
	[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller\|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.		[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller\|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

	=== Aarhus Idrætspark ===		=== Aarhus Idrætspark ===
Linje 472:		Linje 472:

	=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===		=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
	Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.		Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

	=== Silkeborgvej 92-94 ===		=== Silkeborgvej 92-94 ===

Phillip Stadsarkivet med 18. jan. 2023, 12:25

2023-01-18T12:25:30Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 14:25
Linje 8:		Linje 8:
	56.156515,10.200273~[[Biblioteket i Mølleparken]] Udvidelse (1967)~		56.156515,10.200273~[[Biblioteket i Mølleparken]] Udvidelse (1967)~
	56.128751,10.1949~[[Jydsk Væddeløbsbane]] (1977-1979)~[[Fil:Væddeløbsbanen 1955, Børge Venge.jpg\|200px]]		56.128751,10.1949~[[Jydsk Væddeløbsbane]] (1977-1979)~[[Fil:Væddeløbsbanen 1955, Børge Venge.jpg\|200px]]
	56.152699,10.199353~[[Musikhuset Aarhus]] (1982)~s		56.152699,10.199353~[[Musikhuset Aarhus]] (1982)~sark
	56.121953,10.213324~[[Thors Mølle]] opført (1939) udvidet (1968) ~		56.121953,10.213324~[[Thors Mølle]] opført (1939) udvidet (1968) ~
	56.136631,10.197991~Tivoli Frihedens scene (1959)~		56.136631,10.197991~Tivoli Frihedens scene (1959)~
Linje 104:		Linje 104:

	=== Højhuspolitik ===		=== Højhuspolitik ===
	Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn\|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen\|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.		Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med [[Arkitema Architects]] og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret [[højhuspolitik]], der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. [[Ringvejen]] og [[Ringgaden]] samt områder på [[Aarhus Havn\|havnen]] blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for [[Sydhavnen\|Sydhavnskvarteret]] omkring [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|slagtehuset]], [[Dokk1]] og [[Bruuns Galleri]]. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

	== Bebyggelsesplaner ==		== Bebyggelsesplaner ==

Phillip Stadsarkivet: /* Skoler og undervisningsinstitutioner */

2022-10-13T09:25:01Z

Skoler og undervisningsinstitutioner

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2022, 11:25
Linje 267:		Linje 267:
	}}		}}

	Kort over de daginstitutioner, skoler og undervisningsinstitutioner som stadsarkitekten har arbejdet på. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.		''Kort over de daginstitutioner, skoler og undervisningsinstitutioner som stadsarkitekten har arbejdet på. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.''


	=== Brobjergskolen ===		=== Brobjergskolen ===

Phillip Stadsarkivet: /* Bebyggelsesplaner */

2022-10-13T09:23:39Z

Bebyggelsesplaner

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2022, 11:23
Linje 135:		Linje 135:
	56.164945539304576,10.188124179840088:56.16466476695309,10.188564062118528:56.16416892991519,10.190581083297728:56.16372087889356,10.192930698394775:56.16319515903064,10.192909240722656:56.16195849416395,10.192426443099974:56.161151952147705,10.19482970237732:56.161187798819164,10.19555926322937:56.163386330722446,10.195977687835693:56.164186851847326,10.195355415344238:56.16463489743322,10.194143056869507:56.16551902538931,10.189100503921507:56.164945539304576,10.188124179840088;		56.164945539304576,10.188124179840088:56.16466476695309,10.188564062118528:56.16416892991519,10.190581083297728:56.16372087889356,10.192930698394775:56.16319515903064,10.192909240722656:56.16195849416395,10.192426443099974:56.161151952147705,10.19482970237732:56.161187798819164,10.19555926322937:56.163386330722446,10.195977687835693:56.164186851847326,10.195355415344238:56.16463489743322,10.194143056869507:56.16551902538931,10.189100503921507:56.164945539304576,10.188124179840088;
	56.182755452877544,10.197565555572508:56.18276739505073,10.197672843933105:56.18310774542455,10.199378728866577:56.1841108658116,10.203187465667725:56.185836410372815,10.208466053009033:56.18623643903722,10.207124948501587:56.187693224600956,10.202232599258423:56.18858279186787,10.199443101882935:56.18667228641746,10.194840431213379:56.182755452877544,10.197565555572508;		56.182755452877544,10.197565555572508:56.18276739505073,10.197672843933105:56.18310774542455,10.199378728866577:56.1841108658116,10.203187465667725:56.185836410372815,10.208466053009033:56.18623643903722,10.207124948501587:56.187693224600956,10.202232599258423:56.18858279186787,10.199443101882935:56.18667228641746,10.194840431213379:56.182755452877544,10.197565555572508;
	\|width=~~450~~		\|width=500
	\|height=600		\|height=600
	\|zoom=13		\|zoom=13
Linje 142:		Linje 142:

	Kort over stadsarkitektens bebyggelsesplaner, samt stadsarkitektens sanerings-, byfornyelses- og bevaringsplaner. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.		Kort over stadsarkitektens bebyggelsesplaner, samt stadsarkitektens sanerings-, byfornyelses- og bevaringsplaner. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.


	=== Charlottehøj ===		=== Charlottehøj ===
Linje 158:		Linje 157:

	Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.		Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]], hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

	[[Fil:Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953.jpg\|300px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan for Langenæs 1952-1953]]		[[Fil:Bebyggelsesplan for langenæs 1952-1953.jpg\|300px\|thumb\|right\|Bebyggelsesplan for Langenæs 1952-1953]]
	=== Langenæs ===		=== Langenæs ===
Linje 170:		Linje 168:

	[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg \|300px\|thumb\|right\|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]		[[Fil:Før byggeri på Vestervang.jpg \|300px\|thumb\|right\|Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.]]


	=== Vestervang ===		=== Vestervang ===

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 09:34

2022-09-27T09:34:42Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 11:34
Linje 8:		Linje 8:
	56.156515,10.200273~[[Biblioteket i Mølleparken]] Udvidelse (1967)~		56.156515,10.200273~[[Biblioteket i Mølleparken]] Udvidelse (1967)~
	56.128751,10.1949~[[Jydsk Væddeløbsbane]] (1977-1979)~[[Fil:Væddeløbsbanen 1955, Børge Venge.jpg\|200px]]		56.128751,10.1949~[[Jydsk Væddeløbsbane]] (1977-1979)~[[Fil:Væddeløbsbanen 1955, Børge Venge.jpg\|200px]]
	56.152699,10.199353~[[Musikhuset Aarhus]] (1982)~		56.152699,10.199353~[[Musikhuset Aarhus]] (1982)~s
	56.121953,10.213324~[[Thors Mølle]] opført (1939) udvidet (1968) ~		56.121953,10.213324~[[Thors Mølle]] opført (1939) udvidet (1968) ~
	56.136631,10.197991~Tivoli Frihedens scene (1959)~		56.136631,10.197991~Tivoli Frihedens scene (1959)~
Linje 189:		Linje 189:

	=== Frederiksbjerg Vest ===		=== Frederiksbjerg Vest ===
	Med stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen\|Sven Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre\|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.		Med stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Valdemar Pedersen]] som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjerg Vest]]. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for [[Magistratsstyre\|magistratens]] 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

	=== Frederiksbjerg Øst ===		=== Frederiksbjerg Øst ===

Phillip Stadsarkivet med 21. sep. 2022, 07:39

2022-09-21T07:39:01Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 09:39
Linje 612:		Linje 612:
	* Frederiksbjerg Vest, 1982.		* Frederiksbjerg Vest, 1982.
	* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909\|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.		* 75-års jubilæumarrangement for [[Landsudstillingen 1909\|Landsudstillingen i 1909]], 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

			== Stadsarkitekten på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=stadsarkitekten}}

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==
Linje 670:		Linje 673:
	* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.		* Lind, Olaf: ''Arkitektur Guide Jylland'', Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
	* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.		* "Å-manden", ''JP Århus'', 3. oktober 2000, s. 9.


	~~{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=stadsarkitekten}}~~

	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frederik Draiby" to "Frederik Marius Rasmussen Draiby"

2022-05-12T06:26:56Z

Text replacement - "Frederik Draiby" to "Frederik Marius Rasmussen Draiby"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 08:26
Linje 405:		Linje 405:

	=== Badeanstalten Spanien ===		=== Badeanstalten Spanien ===
	Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien\|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.		Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien\|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

	=== Basarbygning på Bruunsbro ===		=== Basarbygning på Bruunsbro ===
	[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].		[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]].

	=== Cykelbanen ===		=== Cykelbanen ===
Linje 431:		Linje 431:

	=== Thors Mølle ===		=== Thors Mølle ===
	Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.		Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

	=== Tivoli Frihedens scene ===		=== Tivoli Frihedens scene ===
Linje 437:		Linje 437:

	=== Vestre Kirkegård, kapel ===		=== Vestre Kirkegård, kapel ===
	[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller\|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.		[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller\|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

	=== Aarhus Idrætspark ===		=== Aarhus Idrætspark ===
Linje 476:		Linje 476:

	=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===		=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ===
	Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.		Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

	=== Silkeborgvej 92-94 ===		=== Silkeborgvej 92-94 ===