Sporvogne i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 28. okt. 2025, 08:55

2025-10-28T08:55:18Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 10:55
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus elektriske sporvej (Ukendt) 1904.jpg\|400px\|thumb\|right\|Sporvogn fra "Aarhus elektriske sporvej". Billedet er taget fra [[Østergade]] mod [[Skt. Clemens Bro]]. (Angivelsen på billedet af [[Ryesgade]] er ikke korrekt).]]		[[Fil:Aarhus elektriske sporvej (Ukendt) 1904.jpg\|400px\|thumb\|right\|Sporvogn fra "Aarhus elektriske sporvej". Billedet er taget fra [[Østergade]] mod [[Skt. Clemens Bro]]. (Angivelsen på billedet af [[Ryesgade]] er ikke korrekt).]]

	I Aarhus blev der i perioden 1904-71 drevet sporvogne. Det skete under det samme selskab som fortsat driver byens bustrafik, [[Århus Sporveje]], som det har heddet siden 1928. I nutiden er Århus Sporveje en del af det regionale trafikselskab Midttrafik.		I Aarhus blev der i perioden 1904-71 drevet sporvogne. Det skete under det samme selskab, som fortsat driver byens bustrafik, [[Århus Sporveje]], som det har heddet siden 1928. I nutiden er Århus Sporveje en del af det regionale trafikselskab Midttrafik.

	=== Omnibusser ===		=== Omnibusser ===
	Den historiske oprindelse til begrebet "sporveje" var gamle tiders beskyttede hjulspor. Da det krævede penge og organisation at lave stabil vejbelægning, valgte myndighederne gerne den nemmere løsning med kun at lave stabile spor til vognhjul. Af århundredgammel oprindelse er ligeledes "omnibussen", forløberen til nutidens busser. En omnibus var en regelmæssig rutetransport af varer og/eller passagerer, som enhver kunne benytte sig af mod betaling. I de mest avancerede bysamfund blev der nedlagt metalafskærmede hjulspor, som hestetrukne omnibusser kunne køre igennem. I 1800-tallet blev der gjort mange forsøg på at erstatte omnibussernes heste med dampmaskiner, men uden held, da maskinerne var for store og uhåndterlige. Opfindelsen af elektricitet og elektriske motorer skabte derimod grundlag for, at de hestetrukne vogne kunne afløses af strømdrevne sporvogne.		Den historiske oprindelse til begrebet 'sporveje' var gamle tiders beskyttede hjulspor. Da det krævede penge og organisation at lave stabil vejbelægning, valgte myndighederne gerne den nemmere løsning med kun at lave stabile spor til vognhjul. Af århundredgammel oprindelse er ligeledes 'omnibussen', forløberen til nutidens busser. En omnibus var en regelmæssig rutetransport af varer og/eller passagerer, som enhver kunne benytte sig af mod betaling. I de mest avancerede bysamfund blev der nedlagt metalafskærmede hjulspor, som hestetrukne omnibusser kunne køre igennem. I 1800-tallet blev der gjort mange forsøg på at erstatte omnibussernes heste med dampmaskiner, men uden held, da maskinerne var for store og uhåndterlige. Opfindelsen af elektricitet og elektriske motorer skabte derimod grundlag for, at de hestetrukne vogne kunne afløses af strømdrevne sporvogne.

	=== Hestetrukne sporveje ===		=== Hestetrukne sporveje ===
Linje 11:		Linje 11:
	Ruten gik fra [[Aarhus Hovedbanegård\|hovedbanegården]] gennem [[Ryesgade]] og Søndergade over Skt. Clemens Bro til [[Store Torv]]. Driften begyndte i 1884, men det viste sig, at dens økonomiske grundlag var usikkert. Sporvejsruten var for kort til, at den for alvor kunne tiltrække fodfolket, og samtidig havde selskabet store udgifter til vedligeholdelse af brolægningen m.v., som selskabet var forpligtet til ifølge koncessionsaften. I 1894 ønskede selskabet at forlænge sporvejen fra Store Torv gennem [[Borgporten]], [[Lille Torv]], [[Guldsmedgade]], [[Nørre Allé]] og [[Knudrisgade]] frem til [[Østbanegården]]. Byrådet ønskede, at strækningen gennem den smalle Guldsmedgade skulle være uden spor, men var i øvrigt velvilligt stemt. Sporvejsforlængelsen blev dog ikke gennemført, idet selskabet i 1895 indstillede driften af økonomiske grunde og fjernede sporskinnerne.		Ruten gik fra [[Aarhus Hovedbanegård\|hovedbanegården]] gennem [[Ryesgade]] og Søndergade over Skt. Clemens Bro til [[Store Torv]]. Driften begyndte i 1884, men det viste sig, at dens økonomiske grundlag var usikkert. Sporvejsruten var for kort til, at den for alvor kunne tiltrække fodfolket, og samtidig havde selskabet store udgifter til vedligeholdelse af brolægningen m.v., som selskabet var forpligtet til ifølge koncessionsaften. I 1894 ønskede selskabet at forlænge sporvejen fra Store Torv gennem [[Borgporten]], [[Lille Torv]], [[Guldsmedgade]], [[Nørre Allé]] og [[Knudrisgade]] frem til [[Østbanegården]]. Byrådet ønskede, at strækningen gennem den smalle Guldsmedgade skulle være uden spor, men var i øvrigt velvilligt stemt. Sporvejsforlængelsen blev dog ikke gennemført, idet selskabet i 1895 indstillede driften af økonomiske grunde og fjernede sporskinnerne.

	I 1896 oprettede vognmand [[Jens Christian Dyhr\|J. Chr. Dyhr]] en regelmæssig omnibusforbindelse uden nedlagte hjulspor mellem [[Frederiks Allé]] og Østbanetorvet. Ruten gik ad [[Jægergårdsgade]], [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdspladsen]] og derfra videre ad den samme rute som Aarhuus Sporvejsselskab tidligere havde foreslået. Ruten synes at have været en god forretning, men da [[Aarhus Gasværk\|Århus Elektricitetsværk]] blev opført, blev der skabt grundlag for elektriske sporvogne, og Dyhr valgte at trække sig ud mens legen endnu var god. Han standsede derfor hestevognsdriften i september 1903.		I 1896 oprettede vognmand [[Jens Christian Dyhr\|J. Chr. Dyhr]] en regelmæssig omnibusforbindelse uden nedlagte hjulspor mellem [[Frederiks Allé]] og Østbanetorvet. Ruten gik ad [[Jægergårdsgade]], [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdspladsen]] og derfra videre ad den samme rute som Aarhuus Sporvejsselskab tidligere havde foreslået. Ruten synes at have været en god forretning, men da [[Aarhus Gasværk\|Århus Elektricitetsværk]] blev opført, blev der skabt grundlag for elektriske sporvogne, og Dyhr valgte at trække sig ud, mens legen endnu var god. Han standsede derfor hestevognsdriften i september 1903.

	=== Elektriske sporvogne ===		=== Elektriske sporvogne ===
	Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], [[M.P. Bruuns Gade]] forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og ~~tilsidst~~ [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.		Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og til sidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

	Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.		Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.

	=== Bussernes indtog ===		=== Bussernes indtog ===
	I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.		I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|'trambusser']]. De to første bilruter - linjerne 3 og 4 - blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes, indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, som gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.

	Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, ~~i folkemunde~~ kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.		Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, også kaldet [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]. Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-02-15T09:20:30Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 11:20
Linje 26:		Linje 26:
	[http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn]		[http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn]
	[http://aarhusfilm.dk/video/49234056 Se film med sporvogn]		[http://aarhusfilm.dk/video/49234056 Se film med sporvogn]

			== Aarhus Sporveje i AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109257 Se arkivalier omhandlende Aarhus Sporveje i AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:29:16Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:29
Linje 29:		Linje 29:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08143218~~ Bestil materiale]		*Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08143218 Bestil materiale]
	*Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08024804~~ Bestil materiale]		*Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08024804 Bestil materiale]
	*Erik Elkjær, "Sporvogne og busser", i: Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen (red.), Trafik i Århus – før og nu, Århus 1976, s. 72-81 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05096723~~ Bestil materiale]		*Erik Elkjær, "Sporvogne og busser", i: Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen (red.), Trafik i Århus – før og nu, Århus 1976, s. 72-81 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05096723 Bestil materiale]
	*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 328 og s. 341-342 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 328 og s. 341-342 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 305-345, især s. 333 og s. 337 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 305-345, især s. 333 og s. 337 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Sporvogn først og sidst", Jyllands-Posten 23.6.2004.		*Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Sporvogn først og sidst", Jyllands-Posten 23.6.2004.
	*Michael Schrøder, "Jubilæum: I sporvejenes tjeneste", Jyllands-Posten 6.7.2004.		*Michael Schrøder, "Jubilæum: I sporvejenes tjeneste", Jyllands-Posten 6.7.2004.

Hhoej: /* Bussernes indtog */

2019-05-08T08:50:50Z

Bussernes indtog

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2019, 10:50
Linje 21:		Linje 21:
	I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.		I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.

	Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|~~schalburtage~~]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.		Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.

JanneMarieBarslev: /* Elektriske sporvogne */

2017-09-22T08:59:58Z

Elektriske sporvogne

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2017, 10:59
Linje 14:		Linje 14:

	=== Elektriske sporvogne ===		=== Elektriske sporvogne ===
	Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.		Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], [[M.P. Bruuns Gade]] forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

	Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.		Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.

Kiojoergensen: /* Elektriske sporvogne */

2016-05-17T12:23:21Z

Elektriske sporvogne

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2016, 14:23
Linje 14:		Linje 14:

	=== Elektriske sporvogne ===		=== Elektriske sporvogne ===
	Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.		Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

	Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.		Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.

	=== Bussernes indtog ===		=== Bussernes indtog ===

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-01T13:18:03Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2016, 15:18
Linje 38:		Linje 38:

	[[Kategori:Trafik & transport]]		[[Kategori:Trafik & transport]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 09:00

2015-07-21T09:00:28Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 11:00
Linje 7:		Linje 7:

	=== Hestetrukne sporveje ===		=== Hestetrukne sporveje ===
	~~[[Fil:Sporvogne (Hammerschmidt Foto) 1942.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sporvogn på hjørnet af [[Sønder Allé]] og [[Søndergade]].]]~~

	I Aarhus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn\|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring [[Sønder Allé]]. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'.		I Aarhus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn\|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring [[Sønder Allé]]. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'.

Linje 16:		Linje 14:

	=== Elektriske sporvogne ===		=== Elektriske sporvogne ===
	~~[[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg\|350px\|thumb\|left\|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]]~~

	Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.		Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

Linje 24:		Linje 20:
	=== Bussernes indtog ===		=== Bussernes indtog ===
	I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.		I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.

	~~[[Fil:Remisen, Dalgas Avenue, 1944.jpg\|400px\|thumb\|right\|Sporvognsremisen på [[Dalgas Avenue]] efter [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrabet]] i august 1944.]]~~

	Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|schalburtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.		Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|schalburtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.

JanneMarieBarslev med 25. feb. 2014, 09:43

2014-02-25T09:43:55Z

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2014, 11:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus elektriske sporvej (Ukendt) 1904.jpg\|~~450px~~\|thumb\|right\|Sporvogn fra "Aarhus elektriske sporvej". Billedet er taget fra [[Østergade]] mod [[Skt. Clemens Bro]]. (Angivelsen på billedet af [[Ryesgade]] er ikke korrekt).]]		[[Fil:Aarhus elektriske sporvej (Ukendt) 1904.jpg\|400px\|thumb\|right\|Sporvogn fra "Aarhus elektriske sporvej". Billedet er taget fra [[Østergade]] mod [[Skt. Clemens Bro]]. (Angivelsen på billedet af [[Ryesgade]] er ikke korrekt).]]

	I Aarhus blev der i perioden 1904-71 drevet sporvogne. Det skete under det samme selskab som fortsat driver byens bustrafik, [[Århus Sporveje]], som det har heddet siden 1928. I nutiden er Århus Sporveje en del af det regionale trafikselskab Midttrafik.		I Aarhus blev der i perioden 1904-71 drevet sporvogne. Det skete under det samme selskab som fortsat driver byens bustrafik, [[Århus Sporveje]], som det har heddet siden 1928. I nutiden er Århus Sporveje en del af det regionale trafikselskab Midttrafik.
Linje 6:		Linje 6:
	Den historiske oprindelse til begrebet "sporveje" var gamle tiders beskyttede hjulspor. Da det krævede penge og organisation at lave stabil vejbelægning, valgte myndighederne gerne den nemmere løsning med kun at lave stabile spor til vognhjul. Af århundredgammel oprindelse er ligeledes "omnibussen", forløberen til nutidens busser. En omnibus var en regelmæssig rutetransport af varer og/eller passagerer, som enhver kunne benytte sig af mod betaling. I de mest avancerede bysamfund blev der nedlagt metalafskærmede hjulspor, som hestetrukne omnibusser kunne køre igennem. I 1800-tallet blev der gjort mange forsøg på at erstatte omnibussernes heste med dampmaskiner, men uden held, da maskinerne var for store og uhåndterlige. Opfindelsen af elektricitet og elektriske motorer skabte derimod grundlag for, at de hestetrukne vogne kunne afløses af strømdrevne sporvogne.		Den historiske oprindelse til begrebet "sporveje" var gamle tiders beskyttede hjulspor. Da det krævede penge og organisation at lave stabil vejbelægning, valgte myndighederne gerne den nemmere løsning med kun at lave stabile spor til vognhjul. Af århundredgammel oprindelse er ligeledes "omnibussen", forløberen til nutidens busser. En omnibus var en regelmæssig rutetransport af varer og/eller passagerer, som enhver kunne benytte sig af mod betaling. I de mest avancerede bysamfund blev der nedlagt metalafskærmede hjulspor, som hestetrukne omnibusser kunne køre igennem. I 1800-tallet blev der gjort mange forsøg på at erstatte omnibussernes heste med dampmaskiner, men uden held, da maskinerne var for store og uhåndterlige. Opfindelsen af elektricitet og elektriske motorer skabte derimod grundlag for, at de hestetrukne vogne kunne afløses af strømdrevne sporvogne.

	[[Fil:Sporvogne (Hammerschmidt Foto) 1942.jpg\|~~400px~~\|thumb\|~~left~~\|Sporvogn på hjørnet af [[Sønder Allé]] og [[Søndergade]].]]		=== Hestetrukne sporveje ===
			[[Fil:Sporvogne (Hammerschmidt Foto) 1942.jpg\|300px\|thumb\|right\|Sporvogn på hjørnet af [[Sønder Allé]] og [[Søndergade]].]]

	~~=== Hestetrukne sporveje ===~~
	I Aarhus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn\|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring [[Sønder Allé]]. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'.		I Aarhus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn\|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring [[Sønder Allé]]. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'.

Linje 16:		Linje 16:

	=== Elektriske sporvogne ===		=== Elektriske sporvogne ===
			[[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg\|350px\|thumb\|left\|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]]

	Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.		Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

	~~[[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]]~~

	Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.		Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.
Linje 25:		Linje 25:
	I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.		I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus\|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.

	Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "schalburtage". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.		[[Fil:Remisen, Dalgas Avenue, 1944.jpg\|400px\|thumb\|right\|Sporvognsremisen på [[Dalgas Avenue]] efter [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrabet]] i august 1944.]]

			Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus\|schalburtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen\|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.

Stinejensen: /* Bussernes indtog */

2013-12-11T11:45:00Z

Bussernes indtog

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2013, 13:45
Linje 29:		Linje 29:

	[http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn]		[http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn]
			[http://aarhusfilm.dk/video/49234056 Se film med sporvogn]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==