Sporvejsfunktionærernes Klub (1904-) - Versionshistorie

Kurt L med 25. maj 2020, 19:21

2020-05-25T19:21:02Z

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2020, 21:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg\|thumb\|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i Kongsvang ved krydset Marselis Boulevard og Skanderborgvej i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]		[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg\|thumb\|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i [[Kongsvang]] ved krydset [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]] i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]
	===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===		===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===
	Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.		Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.

Hhoej med 9. maj 2019, 08:40

2019-05-09T08:40:46Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 10:40
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Vognstyrere ved sporvogn.jpg\|thumb\|Vognstyrere og sporvogn linje 2 ved endestationen i Kongsvang ved krydset Marselis Boulevard og Skanderborgvej i september 1971. Kreativt ophav: Hardy Poulsen (1940-) ]]
	===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===		===Omnikørsel med hestevogne fra 1885===
	Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.		Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd.

Hhoej med 9. maj 2019, 06:47

2019-05-09T06:47:55Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 08:47
Linje 13:		Linje 13:

	Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.		Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.

	~~===Arbejdsforhold===~~
	Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som på mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter, der blandt andet omhandlede klassiske stridsemner såsom pension, løn, arbejdstider, uniformer m.m. Med 2. verdenskrigs udbrud i 1939, fik man andre ting at forholde sig til, da sporvejene, som det omgivne samfund, blev ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.

	===Schalburgtage===		===Schalburgtage===

Hhoej med 9. maj 2019, 06:39

2019-05-09T06:39:37Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 08:39
Linje 35:		Linje 35:
	[[Kategori:Fagforeninger]]		[[Kategori:Fagforeninger]]
	[[Kategori:Trafik & transport]]		[[Kategori:Trafik & transport]]
			[[Kategori:Det 19. århundrede]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Hhoej: /* Klubbens organisering gennem årerne */

2019-05-09T06:09:09Z

Klubbens organisering gennem årerne

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 08:09
Linje 21:		Linje 21:

	===Klubbens organisering gennem årerne===		===Klubbens organisering gennem årerne===
	Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder ~~Forbund~~ Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.		Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbunds Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund.
	I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.		I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Hhoej: /* Arbejdsforhold */

2019-05-09T06:08:43Z

Arbejdsforhold

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 08:08
Linje 15:		Linje 15:

	===Arbejdsforhold===		===Arbejdsforhold===
	Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som på mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. ~~Da krigen startede~~ i 1939, ~~blev~~ sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.		Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som på mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter, der blandt andet omhandlede klassiske stridsemner såsom pension, løn, arbejdstider, uniformer m.m. Med 2. verdenskrigs udbrud i 1939, fik man andre ting at forholde sig til, da sporvejene, som det omgivne samfund, blev ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.

	===Schalburgtage===		===Schalburgtage===

Hhoej: /* Arbejdsforhold */

2019-05-09T05:48:55Z

Arbejdsforhold

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 07:48
Linje 15:		Linje 15:

	===Arbejdsforhold===		===Arbejdsforhold===
	Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.		Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som på mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.

	===Schalburgtage===		===Schalburgtage===

Hhoej: /* Arbejdsforhold */

2019-05-09T05:48:19Z

Arbejdsforhold

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 07:48
Linje 15:		Linje 15:

	===Arbejdsforhold===		===Arbejdsforhold===
	Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914~~, og de~~ dårlige tider sled på materiellet såvel som mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.		Sporvejene var ikke en stabil arbejdsplads, og forholdene blev ikke bedre af 1. verdenskrigs udbrud i 1914. De dårlige tider sled på materiellet såvel som mandskabet. Priserne steg, men selskabet fastholdt lønningerne. Mellemkrigstiden bød ligeledes på mange konflikter. Da krigen startede i 1939, blev sporvejene, som det omgivne samfund, ramt af benzinrationering, og ledelsen måtte ty til mange forskellige løsninger for at undgå fyringer pga. den nedsatte drift.

	===Schalburgtage===		===Schalburgtage===

Hhoej: /* Organisering og strejke fra starten */

2019-05-09T05:47:54Z

Organisering og strejke fra starten

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 07:47
Linje 12:		Linje 12:
	Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.		Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.

	Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.		Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.

	===Arbejdsforhold===		===Arbejdsforhold===

Hhoej: /* Organisering og strejke fra starten */

2019-05-09T05:47:32Z

Organisering og strejke fra starten

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2019, 07:47
Linje 12:		Linje 12:
	Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.		Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.

	Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og ~~kollegerne~~ truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.		Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.

	===Arbejdsforhold===		===Arbejdsforhold===