Spørring Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 11. dec. 2023, 07:22

2023-12-11T07:22:45Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 09:22
Linje 20:		Linje 20:
	Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.		Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen med 11. dec. 2023, 07:22

2023-12-11T07:22:35Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 09:22
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Spørring Kirke fra aarhusbilleder.dk.jpg\|350px\|thumb\|right\|Spørring Kirke.<br>Fotograf: Jens-Kristian Søgaard, 1969, Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Spørring Kirke fra aarhusbilleder.dk.jpg\|350px\|thumb\|right\|Spørring Kirke.<br>Fotograf: Jens-Kristian Søgaard, 1969, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Spørring Kirke''' ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen, [[Spørring]]. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.		'''Spørring Kirke''' ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen [[Spørring]]. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.

	I senmiddelalderen blev to, sengotiske tilføjelser foretaget: Et våbenhus i to etager af munkesten i munkeforbandt og et tårn, hvoraf kun den nederste del er bevaret, måske fordi tårnet på dette tidspunkt aldrig blev bygget færdigt. Resten af det nuværende tårn er fra 1935. I løbet af 1490’erne blev der bygget krydshvælv i kirkens kor og stjernehvælv i skibet, og kalkmalerierne på disse, der i dag er afdækket, stammer ligeledes fra denne periode.		I senmiddelalderen blev to, sengotiske tilføjelser foretaget: Et våbenhus i to etager af munkesten i munkeforbandt og et tårn, hvoraf kun den nederste del er bevaret, måske fordi tårnet på dette tidspunkt aldrig blev bygget færdigt. Resten af det nuværende tårn er fra 1935. I løbet af 1490’erne blev der bygget krydshvælv i kirkens kor og stjernehvælv i skibet, og kalkmalerierne på disse, der i dag er afdækket, stammer ligeledes fra denne periode.

	Kirken har flere gange været i meget dårlig stand. Det største, tilbagevendende problem har været nordmuren, der på grund af manglende fundament ved sin placering på en stejl bakkeskråning har kunne bevæge sig. Denne udskridning er sandsynligvis kun blevet forværret, efter de tunge loftshvælv blev installeret. Både i 1586, 1631, og flere gange i 1700-tallet er registreret klager over kirkens tilstand, men de følgende reparationer og ændringer har ikke haft lang varighed. I 1843 fandt en hovedreparation af kirken endelig sted, efter den året forinden havde været lukket på grund af nedstyrtningsfare. Det omfattende arbejde udførtes på anbefaling af bygningsinspektør [[J.H. Koch]] og blev ledet af ~~murermester~~ [[Preis]] og tømrermester [[Poulsen]] fra Aarhus. Betydelige dele af murværket blev omsat, bygningen blev spændt sammen med jernbånd, og to ud af nordmurens fire støttepiller blev genopført. Ved en senere istandsættelse ved arkitekt [[A. Skov]] i 1975 blev nordmurens fundament forstærket.		Kirken har flere gange været i meget dårlig stand. Det største, tilbagevendende problem har været nordmuren, der på grund af manglende fundament ved sin placering på en stejl bakkeskråning har kunne bevæge sig. Denne udskridning er sandsynligvis kun blevet forværret, efter de tunge loftshvælv blev installeret. Både i 1586, 1631, og flere gange i 1700-tallet er registreret klager over kirkens tilstand, men de følgende reparationer og ændringer har ikke haft lang varighed. I 1843 fandt en hovedreparation af kirken endelig sted, efter den året forinden havde været lukket på grund af nedstyrtningsfare. Det omfattende arbejde udførtes på anbefaling af bygningsinspektør [[J.H. Koch]] og blev ledet af [[Peter Anthon Preis (1813-1868)\|murermester Preis]] og tømrermester [[Poulsen]] fra Aarhus. Betydelige dele af murværket blev omsat, bygningen blev spændt sammen med jernbånd, og to ud af nordmurens fire støttepiller blev genopført. Ved en senere istandsættelse ved arkitekt [[A. Skov]] i 1975 blev nordmurens fundament forstærket.

	Kirken er indrettet med romansk døbefont, der ~~sandsynligivs~~ er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af [[Bruno Christensen & Sønner]].		Kirken er indrettet med romansk døbefont, der sandsynligvis er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af [[Bruno Christensen & Sønner]].

	Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.		Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:32:52Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:32
Linje 21:		Linje 21:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Spørring Kirke på AarhusArkivet ==		== Spørring Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 13:32

2021-02-08T13:32:16Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 15:32
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Spørring Kirke fra aarhusbilleder.dk.jpg\|350px\|thumb\|right\|Spørring Kirke.<br>Fotograf: Jens-Kristian Søgaard, 1969, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Spørring Kirke''' ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen, [[Spørring]]. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.		'''Spørring Kirke''' ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen, [[Spørring]]. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.

MiaGulvadJørgensen med 28. jan. 2021, 12:40

2021-01-28T12:40:23Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2021, 14:40
Linje 16:		Linje 16:
	Kirken er indrettet med romansk døbefont, der sandsynligivs er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af [[Bruno Christensen & Sønner]].		Kirken er indrettet med romansk døbefont, der sandsynligivs er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af [[Bruno Christensen & Sønner]].

	~~Patronatretten~~ til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter ~~den~~ tilsyneladende ~~i nogen tid~~ havde ligget ved kongen. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.		Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen\|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.29845154936023,10.147264856833655~Spørring Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.29845154936023,10.147264856833655 |a..."

2021-01-28T12:36:30Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.29845154936023,10.147264856833655~Spørring Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.29845154936023,10.147264856833655 |a..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.29845154936023,10.147264856833655~[[Spørring Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.29845154936023,10.147264856833655
|align=right
}}</div>

'''Spørring Kirke''' ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen, [[Spørring]]. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.

I senmiddelalderen blev to, sengotiske tilføjelser foretaget: Et våbenhus i to etager af munkesten i munkeforbandt og et tårn, hvoraf kun den nederste del er bevaret, måske fordi tårnet på dette tidspunkt aldrig blev bygget færdigt. Resten af det nuværende tårn er fra 1935. I løbet af 1490’erne blev der bygget krydshvælv i kirkens kor og stjernehvælv i skibet, og kalkmalerierne på disse, der i dag er afdækket, stammer ligeledes fra denne periode.

Kirken har flere gange været i meget dårlig stand. Det største, tilbagevendende problem har været nordmuren, der på grund af manglende fundament ved sin placering på en stejl bakkeskråning har kunne bevæge sig. Denne udskridning er sandsynligvis kun blevet forværret, efter de tunge loftshvælv blev installeret. Både i 1586, 1631, og flere gange i 1700-tallet er registreret klager over kirkens tilstand, men de følgende reparationer og ændringer har ikke haft lang varighed. I 1843 fandt en hovedreparation af kirken endelig sted, efter den året forinden havde været lukket på grund af nedstyrtningsfare. Det omfattende arbejde udførtes på anbefaling af bygningsinspektør [[J.H. Koch]] og blev ledet af murermester [[Preis]] og tømrermester [[Poulsen]] fra Aarhus. Betydelige dele af murværket blev omsat, bygningen blev spændt sammen med jernbånd, og to ud af nordmurens fire støttepiller blev genopført. Ved en senere istandsættelse ved arkitekt [[A. Skov]] i 1975 blev nordmurens fundament forstærket.

Kirken er indrettet med romansk døbefont, der sandsynligivs er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af [[Bruno Christensen & Sønner]].

Patronatretten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter den tilsyneladende i nogen tid havde ligget ved kongen. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved [[Generalkirkeinspektionen|generalkirkeinspektionen]]. I 1791 overførtes kirken til [[Aarhus Katedralskole]], hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Spørring Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Spørring+Kirke Spørring Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Spørring Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/spoerring-kirke/

[[Kategori: Kirker]]

Spørring Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 11. dec. 2023, 07:22

MiaGulvadJørgensen med 11. dec. 2023, 07:22

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 13:32

MiaGulvadJørgensen med 28. jan. 2021, 12:40

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "{{#display_map: 56.29845154936023,10.147264856833655~Spørring Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.29845154936023,10.147264856833655 |a..."

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.29845154936023,10.147264856833655~Spørring Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.29845154936023,10.147264856833655 |a..."