Sophus Frederik Kühnel (1851-1930) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Kunstakademiet Charlottenborg */

2026-05-26T11:36:09Z

Kunstakademiet Charlottenborg

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 13:36
Linje 34:		Linje 34:

	===Kunstakademiet Charlottenborg===		===Kunstakademiet Charlottenborg===
			[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Artillerikasernen]] tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel på [[Langelandsgade]], postkort fra ca. 1908, ukendt fotograf, [[Den Gamle By]]]]
	Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.		Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

JanneMarieBarslev: /* Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) */

2026-05-21T10:54:36Z

Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930)

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 12:54
Linje 192:		Linje 192:
	\|-		\|-
	\| 1889		\| 1889
	\| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13\|13]], Aarhus		\| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 13\|13]], Aarhus
	\| [[Ny Munkegades Skole]]		\| [[Ny Munkegades Skole]]
	\| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllerts]]		\| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllerts]]

JanneMarieBarslev: /* Omtaler og eftermægle */

2026-05-21T09:33:05Z

Omtaler og eftermægle

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:33
Linje 68:		Linje 68:

	Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.		Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.
			[[Fil:000206102 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
			[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.		I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.
	~~[[Fil:000206102 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse~~
	~~[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]~~

	Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.		Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

JanneMarieBarslev: /* Omtaler og eftermægle */

2026-05-21T09:32:43Z

Omtaler og eftermægle

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:32
Linje 70:		Linje 70:

	I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.		I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.
			[[Fil:000206102 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
			[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.		Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

2026-05-21T09:20:20Z

Kasino Teater (1900)

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:20
Linje 123:		Linje 123:

	==== Kasino Teater (1900) ====		==== Kasino Teater (1900) ====
			[[Fil:000381205 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].		[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

2026-05-21T09:19:37Z

Kasino Teater (1900)

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:19
Linje 123:		Linje 123:

	==== Kasino Teater (1900) ====		==== Kasino Teater (1900) ====
	[[Fil:000381205 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].		[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

2026-05-21T09:18:28Z

Kasino Teater (1900)

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:18
Linje 123:		Linje 123:

	==== Kasino Teater (1900) ====		==== Kasino Teater (1900) ====
			[[Fil:000381205 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].		[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-05-21T06:52:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 08:52
Linje 548:		Linje 548:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.		* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
			* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

	[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]

JanneMarieBarslev: /* Mejlborg (1896-98) */

2026-05-21T06:50:45Z

Mejlborg (1896-98)

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 08:50
Linje 92:		Linje 92:

	==== Mejlborg (1896-98) ====		==== Mejlborg (1896-98) ====
			[[Fil:000186370.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.		[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

JanneMarieBarslev med 21. maj 2026, 06:49

2026-05-21T06:49:35Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 08:49
Linje 110:		Linje 110:

	==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====		==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
			[[Fil:000200334.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A\|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].		Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Linje 128:		Linje 129:

	=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===		=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
			[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
	[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.		[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg\|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Linje 137:		Linje 139:

	==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====		==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
			[[Fil:Borgmestergården.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Borgmestergården (Den Gamle By)\|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
	Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)\|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)\|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.		Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)\|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)\|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.