Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900) - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 10:00

2025-11-24T10:00:36Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 12:00
Linje 9:		Linje 9:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portrætfoto af Sophus Birck. ~~Fotograf~~ Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portrætfoto af Sophus Birck. <br>Foto: Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]]

	[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. ~~Fotograf~~ Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. <br>Foto: Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]

	'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].		'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].
Linje 17:		Linje 17:
	Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.		Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.

	Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.		Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (født i 1837, død i 1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	===Købmand===		===Købmand===

Hemik med 15. nov. 2024, 11:27

2024-11-15T11:27:44Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2024, 13:27
Linje 13:		Linje 13:
	[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]

	'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].		'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].

	~~Født 19. november 1835 i København, død 1. oktober 1900 i Aarhus~~.		Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.

	~~Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.~~		Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	Gift 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	===Købmand===		===Købmand===
Linje 26:		Linje 24:
	Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.		Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.

	I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til ~~købmandsskabet~~, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.		I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.

	Desuden ser det ud til, at han ~~beholdte han~~ sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser\|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.		Desuden ser det ud til, at han beholdt sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser\|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.

	===Teaterejer===		===Teaterejer===
	Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade\|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.		Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade\|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet 'Svedekassen', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.

	Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.		Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.
Linje 37:		Linje 35:
	Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]] på grunden.		Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]] på grunden.

	Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med ~~dets~~ første ~~teaterforestillingerne ''~~Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.		Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med de første teaterforestillinger: Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, idet han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.

	I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod ~~det~~ om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''		I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod der om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:49Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 41:		Linje 41:
	I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod det om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''		I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod det om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Teatret i Kannikegade]]		*[[Teatret i Kannikegade]]

MiaGulvadJørgensen med 15. sep. 2022, 11:41

2022-09-15T11:41:26Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 13:41
Linje 70:		Linje 70:
	*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141		*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
	*Mediestream, aviser, Jyllandsposten, 2. oktober 1900, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5c6b38e6-e9e5-466f-a597-bc48c5fb920c/query/%22Birck%22		*Mediestream, aviser, Jyllandsposten, 2. oktober 1900, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5c6b38e6-e9e5-466f-a597-bc48c5fb920c/query/%22Birck%22

			[[Kategori:Erhvervsfolk]]
			[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 12:07

2022-09-12T12:07:17Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 14:07
Linje 26:		Linje 26:
	Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.		Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.

	I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning. Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser\|vejviser og adressebog for Aarhus]].		I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.

			Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser\|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.

	===Teaterejer===		===Teaterejer===
Linje 35:		Linje 37:
	Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]] på grunden.		Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]] på grunden.

	Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.		Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.

			I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod det om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''

			==Se også==
			*[[Teatret i Kannikegade]]

			== Sophus Birck på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sophus+Birck Sophus Birck]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 59:		Linje 69:
	*Sejrs sedler, 1900-10-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383		*Sejrs sedler, 1900-10-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383
	*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141		*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
			*Mediestream, aviser, Jyllandsposten, 2. oktober 1900, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5c6b38e6-e9e5-466f-a597-bc48c5fb920c/query/%22Birck%22

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 11:41

2022-09-12T11:41:04Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 13:41
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt som '''Sophus Birck''' - var skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], ~~da det~~ lå i [[Kannikegade]].		<div class="tright">{{#display_map:
			56.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]];
			56.15688389397746,10.209376758625599~[[Store Torv 1/Skt. Clemens Torv 2]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.15626548028261,10.209951009512416
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portrætfoto af Sophus Birck. Fotograf Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]]

			[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]

			'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].

	Født 19. november 1835 i København, død 1. oktober 1900 i Aarhus.		Født 19. november 1835 i København, død 1. oktober 1900 i Aarhus.
Linje 5:		Linje 19:
	Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.		Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.

	Gift 4. november 1864 i Harte ~~Kirke~~ nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.		Gift 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	===Købmand===		===Købmand===
	Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han ~~havde~~ dog ~~opholdt sig~~ i byen før, da han som skuespiller optrådte på det ~~tidligere~~ Aarhus Teater~~, og~~ fik i ~~forbindelse dermed stor ros~~ for sine ~~evner~~. Ved sit borgerskab ~~tegnede sig~~ dog en anden levevej ~~for Sophus Birck~~, ~~der~~ samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine ~~resterende~~ udeståender til købmand E. Metzsch.		Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han begyndte dog sit ophold i byen noget før, da han som skuespiller optrådte på [[Teatret i Kannikegade\|det gamle Aarhus Teater]] i [[Kannikegade 16]]. Han fik flere gange ros i [[Aarhus Stiftstidende]] for sine præstationer på teatret.

			Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.

	I 1864 giftede han sig med ~~sin hustru,~~ Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog mange andre sager fra samme adresse, så ~~han~~ enten ~~ændrede eller~~ udvidede sin forretning, eller ~~måske~~ havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, østers ~~og the~~ samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning. Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en vejviser og adressebog for Aarhus.		I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning. Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser\|vejviser og adressebog for Aarhus]].

	===Teaterejer===		===Teaterejer===
	Udover ~~sit købmandsskab~~ stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade\|det daværende Aarhus Teater]]~~, der lå~~ i [[Kannikegade 16]]. I 1871 købte han teatret af Parmo Petersen og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ~~umenneskelige~~ temperaturer.		Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade\|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.

	Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.		Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.

	~~Projektet~~ skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for ~~et nyt teater~~ på [[Bispetorvet]]. ~~Grundstenen~~ markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en post- og telegrafbygning på grunden.		Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]] på grunden.

	Den 15. september 1900 det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.		Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 40:		Linje 56:
	*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329		*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329
	*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331		*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/~~000008326~~		*Sejrs sedler, 1900-10-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008381
	*Sejrs sedler, ~~https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329~~		*Sejrs sedler, 1900-10-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/~~000008141~~		*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
	*Sejrs sedler, ~~https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008381~~
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/~~000008383~~

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 09:36

2022-09-12T09:36:09Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 11:36
Linje 17:		Linje 17:
	Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.		Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.

	Projektet skred roligt frem og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for et nyt teater på [[Bispetorvet]]. Grundstenen markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade~~. I~~ marts 1900 ~~solgte Birck sit teater til staten, som lod det nedrive~~ og ~~opførte~~ en post- og telegrafbygning på grunden.		Projektet skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for et nyt teater på [[Bispetorvet]]. Grundstenen markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en post- og telegrafbygning på grunden.

	~~Byen fik i stedet et nyt stort teater med en teatersal, hvor der i begyndelsen var plads til ikke mindre end 1000 tilskuere~~. ~~Borgerne var stolte af~~ det nye [[Aarhus Teater]]~~, og det blev snart omtalt som ”Den Jyske Nationalscene”. 15. september 1900 blev det~~ indviet med dets første ~~teaterforestillinger. Den aften kunne teatergæsterne opleve~~ ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''~~, og som noget helt nyt blev teatersalen oplyst med elektrisk lys~~. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.		Den 15. september 1900 det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 08:04

2022-09-12T08:04:29Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 10:04
Linje 7:		Linje 7:
	Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.		Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

			===Købmand===
	Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine resterende udeståender til købmand E. Metzsch.		Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine resterende udeståender til købmand E. Metzsch.

	I 1864 giftede han sig med sin hustru, Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for boghandel i Graven 23. en cigar- og tobaksforretning		I 1864 giftede han sig med sin hustru, Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog mange andre sager fra samme adresse, så han enten ændrede eller udvidede sin forretning, eller måske havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, østers og the samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning. Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en vejviser og adressebog for Aarhus.

			===Teaterejer===
			Udover sit købmandsskab stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade\|det daværende Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade 16]]. I 1871 købte han teatret af Parmo Petersen og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til umenneskelige temperaturer.

			Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.

			Projektet skred roligt frem og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for et nyt teater på [[Bispetorvet]]. Grundstenen markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade. I marts 1900 solgte Birck sit teater til staten, som lod det nedrive og opførte en post- og telegrafbygning på grunden.

			Byen fik i stedet et nyt stort teater med en teatersal, hvor der i begyndelsen var plads til ikke mindre end 1000 tilskuere. Borgerne var stolte af det nye [[Aarhus Teater]], og det blev snart omtalt som ”Den Jyske Nationalscene”. 15. september 1900 blev det indviet med dets første teaterforestillinger. Den aften kunne teatergæsterne opleve ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten'', og som noget helt nyt blev teatersalen oplyst med elektrisk lys. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 22:		Linje 32:
	*Sejrs sedler, 1864-11-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000065390		*Sejrs sedler, 1864-11-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000065390
	*Sejrs sedler, 1866-10-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008306		*Sejrs sedler, 1866-10-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008306
			*Sejrs sedler, 1867-11-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000123883
			*Sejrs sedler, 1868-01-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008309
			*Sejrs sedler, 1869-07-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008315
			*Sejrs sedler, 1869-09-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008316
			*Sejrs sedler, 1870-01-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008318
			*Sejrs sedler, 1871-03-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326
			*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329
			*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326		*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329		*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 06:44

2022-09-12T06:44:54Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 08:44
Linje 5:		Linje 5:
	Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.		Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.

	Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie ~~Møller~~ (1837-1880). Sammen fik de sønnen Aage Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.		Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]].		Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine resterende udeståender til købmand E. Metzsch.

			I 1864 giftede han sig med sin hustru, Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for boghandel i Graven 23. en cigar- og tobaksforretning

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 16:		Linje 18:
	*Sejrs sedler, 1859-11-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122946		*Sejrs sedler, 1859-11-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122946
	*Sejrs sedler, 1861-10-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008300		*Sejrs sedler, 1861-10-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008300
			*Sejrs sedler, 1863-12-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008303
			*Sejrs sedler, 1863-12-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008304
			*Sejrs sedler, 1864-11-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000065390
			*Sejrs sedler, 1866-10-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008306
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326		*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326
	*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329		*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2022, 06:12

2022-09-12T06:12:23Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 08:12
Linje 7:		Linje 7:
	Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Møller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Aage Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.		Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Møller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Aage Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

	Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der åbnede en ny mode- og manufakturhandel i ~~''Frantz Fullings''~~[[Frantz Fulling (1780-1840)]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]].		Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)\|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==