Solbjerg - Versionshistorie

Sbc: /* Litteratur og kilder */

2024-07-29T11:06:05Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2024, 13:06
Linje 77:		Linje 77:
	*https://digdag.dk/		*https://digdag.dk/
	*Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.		*Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.
			*Lis Hauerslev: "De første 100 år" + "Lokalområdet, der voksede med ca. 3.000 indbyggere". Hauerslev, Lis, Jytte Kristensen, Jørgen Christensen og Peter Clausen: Fire Sogne omkring Solbjerg, bd. 5, 2021, s. 4-10.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Sbc: /* Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 */

2024-07-29T11:03:31Z

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2024, 13:03
Linje 62:		Linje 62:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Byudvikling ==
			Sognerådet fremmede byudviklingen gennem opkøb af gårde og efterfølgende planlægning. I kommunens første syv år efter 1963 blev der byggemodnet 125 parcelhusgrunde, sat gang i byens første etagebyggeri og udlagt håndværkergrunde. Det skete i overensstemmelse med en dispositionsplan. Resultatet var en befolkning i kommunen, der voksede fra 2.324 i 1963 til lidt over 3.000 i 1970. I 1977 blev der vedtaget en ny lokalplan for området [[Kærgårdsparken]] og [[Lystenlund]], opkaldt efter to af opkøbte gårde. Kommunen, nu Aarhus Kommune, foretog endnu flere opkøb af gårde i 1980’erne. På grundene blev der i løbet af 20-30 år opført offentlige anlæg, andelsboliger, parcelhuse, lejeboliger, klyngeboliger og almennyttigt byggeri. (Kilde: Lis Hauerslev 2021).

	== Solbjerg på AarhusArkivet ==		== Solbjerg på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 27. nov. 2023, 06:28

2023-11-27T06:28:55Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2023, 08:28
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Solbjerg''' er en by i [[Aarhus Kommune]], der hører under [[Astrup ~~sogn~~]], [[Tiset Sogn]], Tulstrup Sogn, Hvilsted Sogn og en del af [[Vitved Sogn]]. Byen hørte tidligere til [[Solbjerg Kommune]],		'''Solbjerg''' er en by i [[Aarhus Kommune]], der hører under [[Astrup Sogn]], [[Tiset Sogn]], [[Tulstrup Sogn]], [[Hvilsted Sogn]] og en del af [[Vitved Sogn]]. Byen hørte tidligere til [[Solbjerg Kommune]].

	== Historie ==		=== Historie ===
	1610: Solbierre. Først omkring 1900 slog "bjerg" i bynavnet igennem, i århundredet før hed byen Solberg eller Soelberg. Og stedet har muligvis været et helligt sted, på den tid, hvor solen blev dyrket, også jævnfør navnet på byen, der kunne fortælle om bjerget, hvor solen tilbedes, eller om bjerget, hvor man kan se, at solen går ned.		1610: Solbierre. Først omkring 1900 slog "bjerg" i bynavnet igennem, i århundredet før hed byen Solberg eller Soelberg. Og stedet har muligvis været et helligt sted, på den tid, hvor solen blev dyrket, også jævnfør navnet på byen, der kunne fortælle om bjerget, hvor solen tilbedes, eller om bjerget, hvor man kan se, at solen går ned.

Linje 22:		Linje 22:
	Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.		Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.

	==== Ny Solbjerg ====		=== Ny Solbjerg ===
	Byen stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro, selv om den blev oprettet på jord i Astrup Kommune. Kroen befandt sig ved vejen mellem Kysing og Skanderborg og omkring den voksede den nye Solbjerg by i to sogne.		Byen stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro, selv om den blev oprettet på jord i Astrup Kommune. Kroen befandt sig ved vejen mellem Kysing og Skanderborg og omkring den voksede den nye Solbjerg by i to sogne.


	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 30:		Linje 29:
	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

	==== Klassificering~~: =~~===		=== Klassificering ===
	[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|Storlandsby]].		[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974\|Storlandsby]].

	==== Geografi og bevoksning~~: =~~===		=== Geografi og bevoksning ===
	Solbjerg er beliggende i et dalstrøg, der løber i øst-vestlig retning og som mod vest munder ud i [[Solbjerg Sø]]. Landsbyens sydlige parcelhuskvarter er placeret på et plateau umiddelbart syd for dalen. Landsbyens form er koncentreret og af en klynge-aflang type. Landsbyen kan inddeles i fire zoneområder: den ældre bebyggelse udgør en zone med bebyggelse koncentreret langs amtsvejen, der udgør landsbyen hovedakse. Tre parcelhuskvarterer udgør hvert et zoneområde med perifere placeringer, henholdsvis nord-øst, syd-øst, syd-vest for den ældre bebyggelse. Indenfor hvert af disse tre områder er formen karakteriseret ved en reguleret geometrisk type.		Solbjerg er beliggende i et dalstrøg, der løber i øst-vestlig retning og som mod vest munder ud i [[Solbjerg Sø]]. Landsbyens sydlige parcelhuskvarter er placeret på et plateau umiddelbart syd for dalen. Landsbyens form er koncentreret og af en klynge-aflang type. Landsbyen kan inddeles i fire zoneområder: den ældre bebyggelse udgør en zone med bebyggelse koncentreret langs amtsvejen, der udgør landsbyen hovedakse. Tre parcelhuskvarterer udgør hvert et zoneområde med perifere placeringer, henholdsvis nord-øst, syd-øst, syd-vest for den ældre bebyggelse. Indenfor hvert af disse tre områder er formen karakteriseret ved en reguleret geometrisk type.

Linje 40:		Linje 39:
	Der kan afgrænses tre vandområder i landsbyen; et å-løb med et intrusivt forløb og uden nogen egentlig værdi, Solbjerg Sø med intrusiv beliggenhed og høj miljømæssig værdi, meget anvendelig til rekreative formål, og endelig et par småsøer i forbindelse med parkområdet. Søerne har i forbindelse med parken miljømæssig værdi.		Der kan afgrænses tre vandområder i landsbyen; et å-løb med et intrusivt forløb og uden nogen egentlig værdi, Solbjerg Sø med intrusiv beliggenhed og høj miljømæssig værdi, meget anvendelig til rekreative formål, og endelig et par småsøer i forbindelse med parkområdet. Søerne har i forbindelse med parken miljømæssig værdi.

	==== Bygninger og erhverv~~: =~~===		=== Bygninger og erhverv ===
	Den centrale ældre bebyggelse er præget af servicefunktioner og har således funktion af oplandsbetjenende service-by. Der findes kun ganske få eksisterende landbrug og de er placeret perifert i forhold til den anden bebyggelse.		Den centrale ældre bebyggelse er præget af servicefunktioner og har således funktion af oplandsbetjenende service-by. Der findes kun ganske få eksisterende landbrug og de er placeret perifert i forhold til den anden bebyggelse.

	Af negative faktorer i landsbyen må der først peges på den gennemgående landevej, der skaber store støjgener og virker dominerende som skellinie. [[Solbjerg Stålvarefabrik]] (Amtsvejen 92B) virker dominerende, men medfører dog kun mindre støjgener. En skorsten i tilknytning til et fjernvarmeværk virker ikke særlig dominerende på grund af perifer placering.		Af negative faktorer i landsbyen må der først peges på den gennemgående landevej, der skaber store støjgener og virker dominerende som skellinie. [[Solbjerg Stålvarefabrik]] (Amtsvejen 92B) virker dominerende, men medfører dog kun mindre støjgener. En skorsten i tilknytning til et fjernvarmeværk virker ikke særlig dominerende på grund af perifer placering.

	==== Vejnet~~: =~~===		=== Vejnet ===
	De trafikale forhold er først og fremmest koncentreret omkring amtsvejen, der er en stærkt trafikeret gennemgående landevej. [[Fastrupvej]] og [[Østergårdsvej]] er begge gennemgående biveje med en del trafik, mens det resterende vejnet er præget af lokal trafik. Det interne vejnets form er for det ældre kvarters vedkommende ugrenet og retlinjet, mens formen for parcelhuskvartererne er karakteriseret ved en grenet regelmæssig type. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes kun få egentlige grusveje. Fortove er almindelige og mangler kun få steder.		De trafikale forhold er først og fremmest koncentreret omkring amtsvejen, der er en stærkt trafikeret gennemgående landevej. [[Fastrupvej]] og [[Østergårdsvej]] er begge gennemgående biveje med en del trafik, mens det resterende vejnet er præget af lokal trafik. Det interne vejnets form er for det ældre kvarters vedkommende ugrenet og retlinjet, mens formen for parcelhuskvartererne er karakteriseret ved en grenet regelmæssig type. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes kun få egentlige grusveje. Fortove er almindelige og mangler kun få steder.

Linje 68:		Linje 67:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107788 Solbjerg]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107788 Solbjerg]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		*Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			*Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		*Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
			*http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/links/
	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		*https://digdag.dk/
			*Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.
	http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/links/

	https://digdag.dk/

	Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 13:27

2021-10-28T13:27:35Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 15:27
Linje 1:		Linje 1:
	~~By i~~ [[~~Aarhus Kommune~~]], ~~tidligere~~ [[~~Solbjerg~~ Kommune]], hører under [[Astrup sogn]], [[Tiset Sogn]], Tulstrup Sogn, Hvilsted Sogn og en del af [[Vitved Sogn]].		<div class="tright">{{#display_map:
			56.04139161451095, 10.089686775514519~[[Solbjerg]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.04139161451095, 10.089686775514519
			\|align=right
			}}</div>

			'''Solbjerg''' er en by i [[Aarhus Kommune]], der hører under [[Astrup sogn]], [[Tiset Sogn]], Tulstrup Sogn, Hvilsted Sogn og en del af [[Vitved Sogn]]. Byen hørte tidligere til [[Solbjerg Kommune]],

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 56:		Linje 65:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Solbjerg på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107788 Solbjerg]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 65:		Linje 76:

	http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/links/		http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/links/

			https://digdag.dk/

	Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.		Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.

LS med 25. mar. 2019, 09:58

2019-03-25T09:58:50Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2019, 11:58
Linje 63:		Linje 63:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/links/

	Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.		Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.

LS med 6. feb. 2019, 14:36

2019-02-06T14:36:31Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2019, 16:36
Linje 53:		Linje 53:

	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

			Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

			Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

LS med 14. dec. 2018, 16:17

2018-12-14T16:17:11Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2018, 18:17
Linje 14:		Linje 14:

	==== Ny Solbjerg ====		==== Ny Solbjerg ====
	~~Stammer~~ fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro.		Byen stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro, selv om den blev oprettet på jord i Astrup Kommune. Kroen befandt sig ved vejen mellem Kysing og Skanderborg og omkring den voksede den nye Solbjerg by i to sogne.

LS med 14. dec. 2018, 14:21

2018-12-14T14:21:24Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2018, 16:21
Linje 13:		Linje 13:
	Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.		Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.

	Ny Solbjerg ~~stammer~~ fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro.		==== Ny Solbjerg ====
			Stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro.

LS med 14. dec. 2018, 14:18

2018-12-14T14:18:58Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2018, 16:18
Linje 1:		Linje 1:
	By i [[Aarhus Kommune]], tidligere [[Solbjerg Kommune]], hører under [[Astrup sogn]].		By i [[Aarhus Kommune]], tidligere [[Solbjerg Kommune]], hører under [[Astrup sogn]], [[Tiset Sogn]], Tulstrup Sogn, Hvilsted Sogn og en del af [[Vitved Sogn]].

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 6:		Linje 6:
	Ifølge det gamle kirkesagn skulle der ligge en kirke på bunden af Solbjerg Sø, men den har befundet sig ved bakken ved søen, hvor man har fundet spor efter mennesker, der levede der for 1500 år siden. Og omkring 700 år senere blev en kirken bygget på samme sted.		Ifølge det gamle kirkesagn skulle der ligge en kirke på bunden af Solbjerg Sø, men den har befundet sig ved bakken ved søen, hvor man har fundet spor efter mennesker, der levede der for 1500 år siden. Og omkring 700 år senere blev en kirken bygget på samme sted.
	Den middelalderlige var væk før reformationen, men resterne af kirken og gravene er undersøgt ad flere omgange.		Den middelalderlige var væk før reformationen, men resterne af kirken og gravene er undersøgt ad flere omgange.

	Sidst i 1600-tallet var der 6 gårde i Solberg", hørende under Lyngbygård. Senere har de været under henholdsvis Constantinborg, Rodstenseje og Canne (Rantzausgave), indtil de efterhånden overgik til selveje. Fem gårde var købt fri allerede i 1776, her var tre gårde stadig fæstegods, i 1801 manglede kun 1 gård at overgå til selveje. Landsbyens udskiftningskort er fra 1778. Ved folketællingen i 1787 boede der 52 mennesker i landsbyen, der bestod af de 8 gårde og to huse. Den første håndværker i byen er sandsynligvis en af gårdejernes sønner, som er nævnt som snedker og tømrer i 1802.		Sidst i 1600-tallet var der 6 gårde i Solberg", hørende under Lyngbygård. Senere har de været under henholdsvis Constantinborg, Rodstenseje og Canne (Rantzausgave), indtil de efterhånden overgik til selveje. Fem gårde var købt fri allerede i 1776, her var tre gårde stadig fæstegods, i 1801 manglede kun 1 gård at overgå til selveje. Landsbyens udskiftningskort er fra 1778. Ved folketællingen i 1787 boede der 52 mennesker i landsbyen, der bestod af de 8 gårde og to huse. Den første håndværker i byen er sandsynligvis en af gårdejernes sønner, som er nævnt som snedker og tømrer i 1802.

	I starten af 1800-tallet solgtes den uopdyrkede jord på Over- og Nederhede fra og der blev oprettet en snes brug, og samtidig flyttedes gårdene ud i markerne.		I starten af 1800-tallet solgtes den uopdyrkede jord på Over- og Nederhede fra og der blev oprettet en snes brug, samtidig flyttedes gårdene ud i markerne.

	Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.		Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.

	~~Før 1820 udgjorde byen 6-8 gårde~~.		Ny Solbjerg stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro.


Linje 57:		Linje 58:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			Gerda Reppke: ''Træk af Solbjergs historie'', trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

LS med 14. dec. 2018, 13:55

2018-12-14T13:55:24Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2018, 15:55
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	1610: Solbierre. Først omkring 1900 slog "bjerg" i bynavnet igennem, i århundredet før hed byen Solberg eller Soelberg. ~~Der er fundet spor efter~~ at ~~mennesker~~ har ~~boet~~ ved bakken ved søen for 1500 år siden. ~~Omkring~~ 700 år senere blev en kirken bygget på samme sted. ~~Efter det gamle kirkesagn skulle denne kirke ligge~~ på ~~bunden af~~ Solbjerg Sø.		1610: Solbierre. Først omkring 1900 slog "bjerg" i bynavnet igennem, i århundredet før hed byen Solberg eller Soelberg. Og stedet har muligvis været et helligt sted, på den tid, hvor solen blev dyrket, også jævnfør navnet på byen, der kunne fortælle om bjerget, hvor solen tilbedes, eller om bjerget, hvor man kan se, at solen går ned.

			Ifølge det gamle kirkesagn skulle der ligge en kirke på bunden af Solbjerg Sø, men den har befundet sig ved bakken ved søen, hvor man har fundet spor efter mennesker, der levede der for 1500 år siden. Og omkring 700 år senere blev en kirken bygget på samme sted.
			Den middelalderlige var væk før reformationen, men resterne af kirken og gravene er undersøgt ad flere omgange.
			Sidst i 1600-tallet var der 6 gårde i Solberg", hørende under Lyngbygård. Senere har de været under henholdsvis Constantinborg, Rodstenseje og Canne (Rantzausgave), indtil de efterhånden overgik til selveje. Fem gårde var købt fri allerede i 1776, her var tre gårde stadig fæstegods, i 1801 manglede kun 1 gård at overgå til selveje. Landsbyens udskiftningskort er fra 1778. Ved folketællingen i 1787 boede der 52 mennesker i landsbyen, der bestod af de 8 gårde og to huse. Den første håndværker i byen er sandsynligvis en af gårdejernes sønner, som er nævnt som snedker og tømrer i 1802.

			I starten af 1800-tallet solgtes den uopdyrkede jord på Over- og Nederhede fra og der blev oprettet en snes brug, og samtidig flyttedes gårdene ud i markerne.

			Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.

	Før 1820 udgjorde byen 6-8 gårde.		Før 1820 udgjorde byen 6-8 gårde.