Socialistisk Folkeparti - Versionshistorie

Hemik med 23. jan. 2026, 07:38

2026-01-23T07:38:03Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2026, 09:38
Linje 56:		Linje 56:
	\| 1974 - 1978, 1982 - 1993 \|\| [[Torben Maintz Andersen (1937-)\|Torben Maintz Andersen]]		\| 1974 - 1978, 1982 - 1993 \|\| [[Torben Maintz Andersen (1937-)\|Torben Maintz Andersen]]
	\|-		\|-
	\| 1978-1981 \|\| [[Orla Th. Jensen (1929-2013)\|Orla Th. Jensen]]		\| 1978 - 1981 \|\| [[Orla Th. Jensen (1929-2013)\|Orla Th. Jensen]]
	\|-		\|-
	\| 1982 - 1993 \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]		\| 1982 - 1993 \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]
Linje 76:		Linje 76:
	\| 2006 - 2009 \|\| [[Cemal Metin (1962-)\|Cemal Metin]]		\| 2006 - 2009 \|\| [[Cemal Metin (1962-)\|Cemal Metin]]
	\|-		\|-
	\| 2006 - 2013 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]		\| 2006 - 2013, 2014 - 2014 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - 2013 \|\| [[Lone Norlander Smith (1953-)\|Lone Norlander Smith]]		\| 2010 - 2013 \|\| [[Lone Norlander Smith (1953-)\|Lone Norlander Smith]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - \|\| [[Jan Ravn Christensen (1981-)\|Jens Ravn Christensen]]		\| 2010 - 2024\|\| [[Jan Ravn Christensen (1981-)\|Jens Ravn Christensen]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom (1980-)\|Thomas Medom]]		\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom (1980-)\|Thomas Medom]]
	\|-		\|-
	\| 2018 - \|\| [[Mette Bjerre (1988-)\|Mette Bjerre]]		\| 2018 - \|\| [[Mette Bjerre (1988-)\|Mette Bjerre]]
			\|-
			\| 2020 - \|\| [[Liv Gro Jensen (1981-)\|Liv Gro Jensen]]
			\|-
			\| 2020 - 2021\|\| [[Sander Jensen (1971-)\|Sander Jensen]]
			\|-
			\| 2023 - 2025\|\| [[Katrine Vinther Nielsen (1976-)\|Katrine Vinther Nielsen]]
			\|-
			\| 2024 - 2025 \|\| [[Anne Hammer (1989-)\|Anne Hammer]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Albert Rosenkrantz Conradsen (1997-)\|Albert Rosenkrantz Conradsen]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Nanna Lippert Troelsen (2001-)\|Nanna Lippert Troelsen]]
	\|}		\|}

Hemik: /* Mod – eller for - fællesmarkedet */

2024-08-23T10:55:41Z

Mod – eller for - fællesmarkedet

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:55
Linje 33:		Linje 33:
	SF’s ja til Maastricht-traktaten i 1991 og den efterfølgende Edinburgh-aftale i 1993 fik mange medlemmer til at melde sig ud af SF. Her i blandt Viggo Jonasen, der endnu engang skiftede parti – denne gang til [[Den Rød-Grønne Fællesliste]].		SF’s ja til Maastricht-traktaten i 1991 og den efterfølgende Edinburgh-aftale i 1993 fik mange medlemmer til at melde sig ud af SF. Her i blandt Viggo Jonasen, der endnu engang skiftede parti – denne gang til [[Den Rød-Grønne Fællesliste]].

	Det gav til gengæld plads til andre SF-profiler her i blandt amtsrådspolitikeren [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)\|Niels Erik Eskildsen]], der i 1994 også kunne føje byrådspolitiker til CV’et. Eskildsen kunne også sætte sig på posten som rådmand for Magistratens 1. afdeling. Senere nåede Eskildsen også at bestride rådmandsposterne for henholdsvis 3. og 4. afdeling ligesom han fra 2002 ~~også~~ kunne kalde sig viceborgmester. Med sine mange rådmandsposter brød Eskildsen den hidtidige SF-tradition med, at en rådmand kun kunne sidde i to valgperioder. I 2006 blev Eskildsen fundet død i sit hjem – 51 år gammel.		Det gav til gengæld plads til andre SF-profiler, her i blandt amtsrådspolitikeren [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)\|Niels Erik Eskildsen]], der i 1994 også kunne føje titlen byrådspolitiker til CV’et. Eskildsen kunne også sætte sig på posten som rådmand for Magistratens 1. afdeling. Senere nåede Eskildsen også at bestride rådmandsposterne for henholdsvis 3. og 4. afdeling ligesom han fra 2002 tillige kunne kalde sig viceborgmester. Med sine mange rådmandsposter brød Eskildsen den hidtidige SF-tradition med, at en rådmand kun kunne sidde i to valgperioder. I 2006 blev Eskildsen fundet død i sit hjem – 51 år gammel.

	=== Byrådspolitikken ===		=== Byrådspolitikken ===

Hemik: /* Kampen om rådmandsposten */

2024-08-23T10:54:09Z

Kampen om rådmandsposten

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:54
Linje 26:		Linje 26:

	=== Kampen om rådmandsposten ===		=== Kampen om rådmandsposten ===
	1985 blev et godt valgår i Aarhus for SF. Partiet fik 7 mandater ved byrådsvalget i november og kunne samtidigt sikre sig to rådmandsposter. Thorkild Ibsen beholdt sin rådmandspost, og med ~~venstrestemmer~~ i ryggen kunne den nu tidligere hustru Lone Hindø sætte sig på ~~venstremanden~~ [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|Axel Handevitt-Haars]] tidligere rådmandspost. Hindø blev dermed den første ~~kvindelig~~ rådmand – eller rådkvinde - i byrådets historie. Viggo Jonasen kom også til at repræsentere SF i byrådet. Det skete da byrådsmedlemmet [[Annie Niebuhr (1953-)\|Annie Niebuhr]], der kom i byrådet for SF i 1986, pludseligt meddelte, at hun stoppede til fordel for en stilling som økonomichef i Julianehåb i Grønland.		1985 blev et godt valgår i Aarhus for SF. Partiet fik syv mandater ved byrådsvalget i november og kunne samtidigt sikre sig to rådmandsposter. Thorkild Ibsen beholdt sin rådmandspost, og med Venstrestemmer i ryggen kunne - den nu tidligere hustru - Lone Hindø sætte sig på Venstremanden [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|Axel Handevitt-Haars]] tidligere rådmandspost. Hindø blev dermed den første kvindelige rådmand – eller rådkvinde - i byrådets historie. Viggo Jonasen kom også til at repræsentere SF i byrådet. Det skete da byrådsmedlemmet [[Annie Niebuhr (1953-)\|Annie Niebuhr]], der kom i byrådet for SF i 1986, pludseligt meddelte, at hun stoppede til fordel for en stilling som økonomichef i Julianehåb i Grønland.

	Ved valget i 1989 sikrede SF sig kun én rådmandspost, og Ibsen måtte afgive sin rådmandspost til Hindø.		Ved valget i 1989 sikrede SF sig kun én rådmandspost, og Ibsen måtte afgive sin rådmandspost til Hindø.

Hemik: /* SF i byrådet */

2024-08-23T10:52:41Z

SF i byrådet

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:52
Linje 19:		Linje 19:
	Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.		Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.

	I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem ~~nogen sinde,~~ bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven ~~gik~~ løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.		I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogensinde bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven løb fra den 15. maj til den 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

	Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.		Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

	Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved ~~indenrigsministeriet~~, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.		Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved Indenrigsministeriet, og konsekvensen blev, at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.

	=== Kampen om rådmandsposten ===		=== Kampen om rådmandsposten ===

Hemik: /* Studentikose hanekampe */

2024-08-23T10:47:41Z

Studentikose hanekampe

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:47
Linje 14:		Linje 14:
	Den store udrensning til trods fortsatte tonen i SF med at være hård, og de tilbageværende studerende blev mødt med stor skepsis. Den tidligere rødstrømpe og Aarhus-SF’er Mette Kunøe har senere omtalt diskussionerne i partiet i Aarhus som ''”abstraktstudentikose hanekamp-diskussioner”'' og videre ''”Det virkede fuldstændigt, som om de opførte en skolekomedieudgave af Christiansborg-politikken”''.		Den store udrensning til trods fortsatte tonen i SF med at være hård, og de tilbageværende studerende blev mødt med stor skepsis. Den tidligere rødstrømpe og Aarhus-SF’er Mette Kunøe har senere omtalt diskussionerne i partiet i Aarhus som ''”abstraktstudentikose hanekamp-diskussioner”'' og videre ''”Det virkede fuldstændigt, som om de opførte en skolekomedieudgave af Christiansborg-politikken”''.

	På trods af de interne stridigheder oplevede SF en stor medlemstilgang op til folkeafstemningen om medlemskabet i fællesmarkedet 2. oktober 1972. Partiets erklærede modstand mod EF trak mange vælgere fra især [[Socialdemokratiet]]. Aarhus har som ~~uddannelses by~~ altid tiltrukket mange unge SF’ere. Eksempelvis startede den senere formand for SF - Holger K. Nielsen – sin politisk karriere i Aarhus. Her blev han som ung statskundskabsstuderende medlem af SF’s Aarhus-afdeling i 1972.		På trods af de interne stridigheder oplevede SF en stor medlemstilgang op til folkeafstemningen om medlemskabet i fællesmarkedet den 2. oktober 1972. Partiets erklærede modstand mod EF trak mange vælgere fra især [[Socialdemokratiet]]. Aarhus har som uddannelsesby altid tiltrukket mange unge SF’ere. Eksempelvis startede den senere formand for SF - Holger K. Nielsen – sin politisk karriere i Aarhus. Her blev han som ung statskundskabsstuderende medlem af SF’s Aarhus-afdeling i 1972.

	=== SF i byrådet ===		=== SF i byrådet ===

Hemik: /* Fra DKP til SF */

2024-08-23T10:46:23Z

Fra DKP til SF

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:46
Linje 6:		Linje 6:

	=== Fra DKP til SF ===		=== Fra DKP til SF ===
	I løbet af 1950’erne fandt flere og flere medlemmer af ~~Dansk~~ Kommunistisk Parti sig fremmedgjort overfor kommunismens udvikling i Sovjetunionen. Kritiske røster lød fra flere af partiets medlemmer, hvilket kulminerede i Aksel Larsens eksklusion fra partiet i 1958. Som konsekvens stiftede Aksel Larsen efterfølgende sit eget parti – Socialistisk Folkeparti. Det nye parti skulle bygge på mange af de kommunistiske idealer, men uden tilknytning til Sovjet. Ligesom Aksel Larsen var de fleste SF-medlemmer i starten tidligere kommunister, der manglede et ståsted efter bruddet med den sovjetiske kommunisme.		I løbet af 1950’erne fandt flere og flere medlemmer af Danmarks Kommunistisk Parti sig fremmedgjort overfor kommunismens udvikling i Sovjetunionen. Kritiske røster lød fra flere af partiets medlemmer, hvilket kulminerede i Aksel Larsens eksklusion fra partiet i 1958. Som konsekvens stiftede Aksel Larsen efterfølgende sit eget parti – Socialistisk Folkeparti. Det nye parti skulle bygge på mange af de kommunistiske idealer, men uden tilknytning til Sovjet. Ligesom Aksel Larsen var de fleste SF-medlemmer i starten tidligere kommunister, der manglede et ståsted efter bruddet med den sovjetiske kommunisme.

	På landsplan var størstedelen af SF’s medlemmer de første par år arbejdere, men i uddannelsesbyens Aarhus oplevede SF-afdelingen også en stor tilgang af unge studerende.		På landsplan var størstedelen af SF’s medlemmer de første par år arbejdere, men i uddannelsesbyens Aarhus oplevede SF-afdelingen også en stor tilgang af unge studerende.
	Der var dog mange interne uroligheder i partiet, og allerede i 1967 blev SF splittet, og [[Venstresocialisterne]] brød ud ad SF. Størstedelen af partiets unge studerende og akademikere forlod i den forbindelse partiet og efterlod SF som et næsten rent arbejderparti. I Aarhus var det omkring halvdelen af partiets samlede medlemstal, der skiftede til ~~Venstre Socialisterne~~.		Der var dog mange interne uroligheder i partiet, og allerede i 1967 blev SF splittet, og [[Venstresocialisterne]] brød ud af SF. Størstedelen af partiets unge studerende og akademikere forlod i den forbindelse partiet og efterlod SF som et næsten rent arbejderparti. I Aarhus var det omkring halvdelen af partiets samlede medlemstal, der skiftede til Venstresocialisterne.

	=== Studentikose hanekampe ===		=== Studentikose hanekampe ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:48Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 21:		Linje 21:
	I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogen sinde, bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven gik løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.		I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogen sinde, bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven gik løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

	Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.		Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

	Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved indenrigsministeriet, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.		Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved indenrigsministeriet, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.

Hhoej med 29. okt. 2018, 08:42

2018-10-29T08:42:14Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2018, 10:42
Linje 94:		Linje 94:
	*Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968		*Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968
	*Århus Stiftstidende 18.02.1988		*Århus Stiftstidende 18.02.1988



			[[Kategori: Foreninger]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: ~~Foreninger~~]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Det 21. århundrede]]		[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Hhoej: /* Medlemmer i byens råd */

2018-10-25T13:04:37Z

Medlemmer i byens råd

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 15:04
Linje 78:		Linje 78:
	\| 2006 - 2013 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]		\| 2006 - 2013 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - 2013 \|\| [[Lone Norlander Smith]]		\| 2010 - 2013 \|\| [[Lone Norlander Smith (1953-)\|Lone Norlander Smith]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - \|\| [[Jens Ravn Christensen]]		\| 2010 - \|\| [[Jan Ravn Christensen (1981-)\|Jens Ravn Christensen]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom]]		\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom (1980-)\|Thomas Medom]]
	\|-		\|-
			\| 2018 - \|\| [[Mette Bjerre (1988-)\|Mette Bjerre]]
	\|}		\|}

Hhoej: /* Medlemmer i byens råd */

2018-10-18T08:47:13Z

Medlemmer i byens råd

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:52
Linje 19:		Linje 19:
	Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.		Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.

	I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem ~~nogen sinde,~~ bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven ~~gik~~ løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.		I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogensinde bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven løb fra den 15. maj til den 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

	Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.		Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

	Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved ~~indenrigsministeriet~~, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.		Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved Indenrigsministeriet, og konsekvensen blev, at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.

	=== Kampen om rådmandsposten ===		=== Kampen om rådmandsposten ===

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 21:		Linje 21:
	I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogen sinde, bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven gik løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.		I 1978 blev [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogen sinde, bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]. Barselsorloven gik løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

	Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.		Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]] til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre\|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

	Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved indenrigsministeriet, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.		Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved indenrigsministeriet, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2018, 10:47
Linje 44:		Linje 44:
	! År !! Navn		! År !! Navn
	\|-		\|-
	\| 1962-1974 \|\| [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]]		\| 1962 - 1974 \|\| [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]]
	\|-		\|-
	\| 1966-1970 \|\| [[Irma Esther Pedersen (1930-1994)\|Irma Esther Pedersen]]		\| 1966 - 1970 \|\| [[Irma Esther Pedersen (1930-1994)\|Irma Esther Pedersen]]
	\|-		\|-
	\| 1974-1993 \|\| [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]]		\| 1974 - 1993 \|\| [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]]
	\|-		\|-
	\| 1988-1993 \|\| [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]]		\| 1988 - 1993 \|\| [[Viggo Jonasen (1944-)\|Viggo Jonasen]]
	\|-		\|-
	\| 1978-1986, 1994-2005, 2006 - \|\| [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]]		\| 1978 - 1986, 1994 - 2005, 2006 - \|\| [[Dorthe Laustsen (1945-)\|Dorthe Lausten]]
	\|-		\|-
	\| 1974-1978, 1982-1993 \|\| [[Torben Maintz Andersen (1937-)\|Torben Maintz Andersen]]		\| 1974 - 1978, 1982 - 1993 \|\| [[Torben Maintz Andersen (1937-)\|Torben Maintz Andersen]]
	\|-		\|-
	\| 1978-1981 \|\| [[Orla Th. Jensen (1929-2013)\|Orla Th. Jensen]]		\| 1978-1981 \|\| [[Orla Th. Jensen (1929-2013)\|Orla Th. Jensen]]
	\|-		\|-
	\| 1982-1993 \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]		\| 1982 - 1993 \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]
	\|-		\|-
	\| 1982-1989 \|\| [[Lise Rahm (1943-)\|Lise Rahm]]		\| 1982 - 1989 \|\| [[Lise Rahm (1943-)\|Lise Rahm]]
	\|-		\|-
	\| 1986-1983 \|\| [[Lis Bisgaard (1936-)\|Lis Bisgaard]]		\| 1986 - 1983 \|\| [[Lis Bisgaard (1936-)\|Lis Bisgaard]]
	\|-		\|-
	\| 1986-1989 \|\| [[Kurt Wissendorf Møller (1942-)\|Kurt Wissendorf Møller]]		\| 1986 - 1989 \|\| [[Kurt Wissendorf Møller (1942-)\|Kurt Wissendorf Møller]]
	\|-		\|-
	\| 1986-1989 \|\| [[Annie Niebuhr (1953-)\|Annie Niebuhr]]		\| 1986 - 1989 \|\| [[Annie Niebuhr (1953-)\|Annie Niebuhr]]
	\|-		\|-
	\| 1990-2001 \|\| [[Lone Andersen (1954-)\|Lone Andersen]]		\| 1990 - 2001 \|\| [[Lone Andersen (1954-)\|Lone Andersen]]
	\|-		\|-
	\| 1994-2006 \|\| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)\|Niels Erik Eskildsen]]		\| 1994 - 2006 \|\| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)\|Niels Erik Eskildsen]]
	\|-		\|-
	\| 1994-2005 \|\| [[Jørgen Skov (1952-)\|Jørgen Skov]]		\| 1994 - 2005 \|\| [[Jørgen Skov (1952-)\|Jørgen Skov]]
	\|-		\|-
	\| 2006-2009 \|\| [[Cemal Metin (1962-)\|Cemal Metin]]		\| 2006 - 2009 \|\| [[Cemal Metin (1962-)\|Cemal Metin]]
	\|-		\|-
	\| 2006-2013 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]		\| 2006 - 2013 \|\| [[Claus Thomasbjerg (1973-)\|Claus Thomasbjerg]]
	\|-		\|-
	\| 2010-2013 \|\| [[Lone Norlander Smith]]		\| 2010 - 2013 \|\| [[Lone Norlander Smith]]
	\|-		\|-
	\| 2010 - \|\| [[Jens Ravn Christensen]]		\| 2010 - \|\| [[Jens Ravn Christensen]]
Linje 84:		Linje 84:
	\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom]]		\| 2010 - \|\| [[Thomas Medom]]
	\|-		\|-

	\|}		\|}