Socialdemokratiet - Versionshistorie

Hemik med 5. feb. 2026, 09:08

2026-02-05T09:08:16Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2026, 11:08
Linje 43:		Linje 43:
	*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.		*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
	* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.		* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.
	*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra 1. januar 2026.		*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra den 1. januar 2026.

	[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]		[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

Hemik med 22. jan. 2026, 11:44

2026-01-22T11:44:03Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2026, 13:44
Linje 329:		Linje 329:
	\|-		\|-
	\| 2022 - \|\| [[Steffen Wich (1966-)\|Steffen Wich]]		\| 2022 - \|\| [[Steffen Wich (1966-)\|Steffen Wich]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Matilde Dueholm (1985-)\|Matilde Dueholm]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Berit Rousing (1973-)\|Berit Rousing]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Kristian Sommer (2002-)\|Kristian Sommer]]
			\|-
			\| 2026 - \|\| [[Anna Thusgård (1996-)\|Anna Thusgård]]
	\|}		\|}

Hemik med 16. jan. 2026, 11:28

2026-01-16T11:28:03Z

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:48:23Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:48
Linje 37:		Linje 37:
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med ~~sin~~ cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 ~~var~~ over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ~~afgivet til~~ ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
	* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul ~~Nyrups~~ regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i ~~byrådet~~.		* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd.
	* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ~~ved~~ valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82~~-årige bystyre~~. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.		* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.
	*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til ~~folketinget~~. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i ~~den nye~~ socialdemokratiske regering.		*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
	* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.		* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:38:41Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:38
Linje 36:		Linje 36:
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|~~magistratstyret~~]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:37:54Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:37
Linje 36:		Linje 36:
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:37:00Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:37
Linje 36:		Linje 36:
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:34:25Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:34
Linje 35:		Linje 35:
	* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.		* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen~~, 45 år gammel,~~ af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:33:16Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:33
Linje 34:		Linje 34:
	=== Socialdemokratiske borgmestre ===		=== Socialdemokratiske borgmestre ===
	* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.		* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget~~, men også~~ hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.

Hemik: /* Socialdemokratiske borgmestre */

2024-06-11T08:32:10Z

Socialdemokratiske borgmestre

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:32
Linje 33:		Linje 33:

	=== Socialdemokratiske borgmestre ===		=== Socialdemokratiske borgmestre ===
	* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig ~~på borgmesterposten~~ da chancen bød sig.		* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus\|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2026, 11:08
Linje 43:		Linje 43:
	*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.		*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
	* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.		* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.
	*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra 1. januar 2026.		*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra den 1. januar 2026.

	[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]		[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:48
Linje 37:		Linje 37:
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med ~~sin~~ cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 ~~var~~ over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ~~afgivet til~~ ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
	* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul ~~Nyrups~~ regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i ~~byrådet~~.		* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd.
	* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ~~ved~~ valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82~~-årige bystyre~~. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.		* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.
	*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til ~~folketinget~~. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i ~~den nye~~ socialdemokratiske regering.		*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
	* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.		* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:38
Linje 36:		Linje 36:
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|~~magistratstyret~~]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2024, 10:37
Linje 36:		Linje 36:
	* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].		* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus\|Det nye Rådhus]].
	* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.		* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
	* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.		* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen\|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre\|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2026, 13:28
Linje 7:		Linje 7:

	=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===		=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
	I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Conrad Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.		I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet den 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Conrad Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

	Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.		Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.
Linje 39:		Linje 39:
	* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt.		* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt.
	* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)\|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
	* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd.		* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd.
	* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.		* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]]'''.
	*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.		*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
	* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.		* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.
			*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra 1. januar 2026.

	[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]		[[Fil:Kristen mousten.jpg\|300px\|thumb\|right\|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]
Linje 189:		Linje 190:
	\| 1966 - 1989 \|\| [[Inga Christensen (1923-2015)\|Inga Christensen]]		\| 1966 - 1989 \|\| [[Inga Christensen (1923-2015)\|Inga Christensen]]
	\|-		\|-
	\| 1966 - 1997 \|\| [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]		\| 1966 - 1997 \|\| [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]]
	\|-		\|-
	\| 1970 – 1974 \|\| [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)\|Søren Alfred Dalby]]		\| 1970 – 1974 \|\| [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)\|Søren Alfred Dalby]]
Linje 233:		Linje 234:
	\| 1982 - 2001 \|\| [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]		\| 1982 - 2001 \|\| [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]]
	\|-		\|-
	\| 1997 - 2001, 2018 - \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]		\| 1997 - 2001, 2018 - 2025 \|\| [[Lone Hindø (1948-)\|Lone Hindø]]
	\|-		\|-
	\| 1986 - 1993 \|\| [[Villy Juhl (1932-)\|Villy Juhl]]		\| 1986 - 1993 \|\| [[Villy Juhl (1932-)\|Villy Juhl]]
Linje 253:		Linje 254:
	\| 1990 - 2009 \|\| [[Margrethe Bogner (1941-)\|Margrethe Bogner]]		\| 1990 - 2009 \|\| [[Margrethe Bogner (1941-)\|Margrethe Bogner]]
	\|-		\|-
	\| 1994 - \|\| [[Ango Winther (1950-)\|Ango Winther]]		\| 1994 - 2021 \|\| [[Ango Winther (1950-)\|Ango Winther]]
	\|-		\|-
	\| 1994 - 2005, 2010 - \|\| [[Hüseyin Arac (1956-)\|Hüseyin Arac]]		\| 1994 - 2005, 2010 - \|\| [[Hüseyin Arac (1956-)\|Hüseyin Arac]]
Linje 269:		Linje 270:
	\| 1998 - 2013 \|\| [[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]		\| 1998 - 2013 \|\| [[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]]
	\|-		\|-
	\| 2002 - \|\| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)\|Hans Henrik Halvorsen]]		\| 2002 - 2017 \|\| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)\|Hans Henrik Halvorsen]]
	\|-		\|-
	\| 2002 - \|\| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]		\| 2002 - 2024 \|\| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)\|Jacob Bundsgaard Johansen]]
	\|-		\|-
	\| 2002 – 2005 \|\| [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)\|Carsten Linding Jakobsen]]		\| 2002 – 2005 \|\| [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)\|Carsten Linding Jakobsen]]
Linje 277:		Linje 278:
	\| 2002 - 2009 \|\| [[Karen Juul (1957-)\|Karen Juul]]		\| 2002 - 2009 \|\| [[Karen Juul (1957-)\|Karen Juul]]
	\|-		\|-
	\| 2006 - \|\| [[Steen Bording Andersen (1960-)\|Steen Bording Andersen]]		\| 2006 - 2021 \|\| [[Steen Bording Andersen (1960-)\|Steen Bording Andersen]]
	\|-		\|-
	\| 2006 - \|\| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)\|Camilla Fabricius-Jensen]]		\| 2006 - 2019 \|\| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)\|Camilla Fabricius-Jensen]]
	\|-		\|-
	\| 2006 - \|\| [[Kristian Würtz (1980-)\|Kristian Würtz]]		\| 2006 - 2021 \|\| [[Kristian Würtz (1980-)\|Kristian Würtz]]
	\|-		\|-
	\| 2006 – 2009 \|\| [[Susan Arac (1977-)\|Susan Arac]]		\| 2006 – 2009 \|\| [[Susan Arac (1977-)\|Susan Arac]]
Linje 293:		Linje 294:
	\| 2006 - 2013 \|\| [[Tatiana Sørensen (1976-)\|Tatiana Sørensen]]		\| 2006 - 2013 \|\| [[Tatiana Sørensen (1976-)\|Tatiana Sørensen]]
	\|-		\|-
	\| 2010 – \|\| [[Lotte Cederskjold (1985-)\|Lotte Cederskjold]]		\| 2010 – 2015 \|\| [[Lotte Cederskjold (1985-)\|Lotte Cederskjold]]
	\|-		\|-
	\| 2010 – \|\| [[Aage Rais (1969-)\|Aage Rais-Nordentoft]]		\| 2010 – 2017 \|\| [[Aage Rais (1969-)\|Aage Rais-Nordentoft]]
	\|-		\|-
	\| 2010 – \|\| [[Peder Udengaard (1983-)\|Peder Udengaard]]		\| 2010 – 2021 \|\| [[Peder Udengaard (1983-)\|Peder Udengaard]]
	\|-		\|-
	\| 2010 – 2013 \|\| [[Anne Graversen (1955-)\|Anne Graversen]]		\| 2010 – 2013 \|\| [[Anne Graversen (1955-)\|Anne Graversen]]
	\|-		\|-
	\| 2010 – 2013 \|\| [[Lone Nielsen (1966-)\|Lone Nielsen]]		\| 2010 – 2013 \|\| [[Lone Nielsen (1966-)\|Lone Nielsen]]
	\|-
	~~\| 2010 – 2013 \|\| [[Aage Rais (1969-)\|Aage Rais-Nordentoft]]~~
	\|-		\|-
	\| 2010 – 2013 \|\| [[Hanne Vinther (1960-)\|Hanne Vinther]]		\| 2010 – 2013 \|\| [[Hanne Vinther (1960-)\|Hanne Vinther]]
Linje 313:		Linje 312:
	\| 2014 – 2018 \|\| [[Esben Kullberg (1961-)\|Esben Kullberg]]		\| 2014 – 2018 \|\| [[Esben Kullberg (1961-)\|Esben Kullberg]]
	\|-		\|-
	\| 2018 - \|\| [[Dorthe Borgkvist (1967-)\|Dorthe Borgkvist]]		\| 2018 - 2021 \|\| [[Dorthe Borgkvist (1967-)\|Dorthe Borgkvist]]
	\|-		\|-
	\| 2018 -\|\| [[Louise Lindskrog (1992-)\|Louise Lindskrog]]		\| 2018 - 2021 \|\| [[Louise Lindskrog (1992-)\|Louise Lindskrog]]
	\|-		\|-
	\| 2018 - \|\| [[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]		\| 2018 - \|\| [[Anders Winnerskjold (1992- )\|Anders Winnerskjold]]
			\|-
			\| 2022 - 2024\|\| [[Polly Dutschke (1969-)\|Polly Dutschke]]
			\|-
			\| 2022 - \|\| [[Jesper Kjeldsen (1985-)\|Jesper Kjeldsen]]
			\|-
			\| 2022 - \|\| [[Eva Borchorst Mejnertz (1980-)\|Eva Borchorst Mejnertz]]
			\|-
			\| 2022 - 2023, 2024 - 2025\|\| [[Aase Pedersen (1953-)\|Aase Pedersen]]
			\|-
			\| 2022 - 2024 \|\| [[Jasmine Søgaard (1987-)\|Jasmine Søgaard]]
			\|-
			\| 2022 - \|\| [[Steffen Wich (1966-)\|Steffen Wich]]
	\|}		\|}