Slusebroen - Versionshistorie

Hemik med 20. feb. 2026, 11:33

2026-02-20T11:33:30Z

Hemik med 24. mar. 2025, 11:44

2025-03-24T11:44:01Z

Phillip Stadsarkivet: /* Se også */

2023-07-06T12:39:25Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2023, 14:39
Linje 47:		Linje 47:
	Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.		Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

MiaGulvadJørgensen: /* De tidligere sluser */

2023-06-01T07:57:50Z

De tidligere sluser

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2023, 09:57
Linje 19:		Linje 19:
	I et kongebrev fra 1241, afgav Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke\|domkapitlet i Aarhus]] som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.		I et kongebrev fra 1241, afgav Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke\|domkapitlet i Aarhus]] som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

	Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen. Enten fordi åen løber over sine bredder eller vandet løber for langsomt eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren [[Kirstine Guldager]] aftale ikke at dæmme for meget op mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.		Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen. Enten fordi åen løber over sine bredder eller vandet løber for langsomt eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Guldager]] aftale ikke at dæmme for meget op mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.

	=== Den gamle træbro ===		=== Den gamle træbro ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-05-17T07:15:29Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2023, 09:15
Linje 58:		Linje 58:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Århus Stiftstidende: 15.10.1859, 26.10.1894, 07.12.1894, 25.01.1895, 31.07.1899, 11.11.1901, 03.11.1910, 18.11.1922		* Århus Stiftstidende: 15.10.1859, 26.10.1894, 07.12.1894, 25.01.1895, 31.07.1899, 11.11.1901, 03.11.1910, 18.11.1922
			* Jyllands-Posten 04.02.1901
	* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896		* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896
	* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009		* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-05-17T05:55:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2023, 07:55
Linje 57:		Linje 57:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ~~Aarhus~~ Stiftstidende. ~~Omlægning af Vesterallee~~. 26-10-1894.		* Århus Stiftstidende: 15.10.1859, 26.10.1894, 07.12.1894, 25.01.1895, 31.07.1899, 11.11.1901, 03.11.1910, 18.11.1922
	* Aarhus Stiftstidende. ~~En Forandring til det Bedre. 07-12-~~1894
	* Aarhus Stiftstidende, 25. ~~januar~~ 1895
	* Aarhus Stiftstidende, 31. ~~juli~~ 1899
	* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896		* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896
	* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009		* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009
	* Aarhus Stiftstidende 15. oktober 1859
	* Aarhus byråds journalsager (J.Nr. 101-1885), 26. marts 1885		* Aarhus byråds journalsager (J.Nr. 101-1885), 26. marts 1885
	* Aarhus Stiftstidende, 11. november 1901
	* Aarhus Stiftstidende, 3. november 1910
	* Aarhus Stiftstidende, 18. november 1922

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

JanneMarieBarslev: /* Fiskeri ved Slusebroen */

2023-05-17T05:52:40Z

Fiskeri ved Slusebroen

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2023, 07:52
Linje 43:		Linje 43:
	Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".		Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".

	Andre gange kunne man fange masser af laks i åen, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende i november 1910 kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I November 1922 havde politiet fanget ~~tre~~ unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. ~~Aarhus Stiftstidende~~ noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".		Andre gange kunne man fange masser af laks i åen, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende i november 1910 kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I November 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".

	Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.		Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

JanneMarieBarslev: /* Fiskeri ved Slusebroen */

2023-05-17T05:51:04Z

Fiskeri ved Slusebroen

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2023, 07:51
Linje 43:		Linje 43:
	Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".		Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".

	Andre gange kunne man fange masser af laks i åen, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende i november 1910 kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte ~~lyster~~ til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I November 1922 havde politiet fanget tre unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Aarhus Stiftstidende noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".		Andre gange kunne man fange masser af laks i åen, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende i november 1910 kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I November 1922 havde politiet fanget tre unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Aarhus Stiftstidende noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".

	Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.		Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

MiaGulvadJørgensen med 17. okt. 2022, 14:21

2022-10-17T14:21:20Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 16:21
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:000416030 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Slusebroen ved Aarhus Mølle, Vester Allé. I forgrunden står møller Weis og kigger på broen. Maler Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1855, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png\|thumb\|350px\|right\|Slusebroen som den tog sig ud i 1922.<br> Foto: Hans Andersen Ebbesen]]

	[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]		[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]
Linje 23:		Linje 27:

	=== Den nye Slusebro ===		=== Den nye Slusebro ===
	~~[[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png\|thumb\|350px\|right\|Slusebroen som den tog sig ud i 1922.<br> Foto: Hans Andersen Ebbesen]]~~
	I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var blandt andet nødvendigt, fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.		I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var blandt andet nødvendigt, fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Laura B.: /* Den nye Slusebro */

2021-10-06T07:34:23Z

Den nye Slusebro

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 09:34
Linje 28:		Linje 28:
	Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894. De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder var Tømmermester P. Frederiksen (Jord- og tømmerarbejde), Brødrene Thomsen (Murarbejde) og L. Andersen (Jernarbejde).		Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894. De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder var Tømmermester P. Frederiksen (Jord- og tømmerarbejde), Brødrene Thomsen (Murarbejde) og L. Andersen (Jernarbejde).

	Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".		Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev førtst åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".

	Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.		Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2026, 13:33
Linje 22:		Linje 22:

	=== Den gamle træbro ===		=== Den gamle træbro ===
	Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod."		Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro ''"bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod".''

	De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år, før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.		De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år, før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.
Linje 29:		Linje 29:
	I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var nødvendigt, blandt andet fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.		I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var nødvendigt, blandt andet fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

	Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var ~~Tømmermester~~ P. Frederiksen (~~Jord~~- og ~~tømmerarbejde~~), ~~Brødrene~~ Thomsen (~~Murarbejde~~) og L. Andersen (~~Jernarbejde~~).		Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var tømrermester P. Frederiksen (jord- og tømrerarbejde), brødrene Thomsen (murarbejde) og L. Andersen (jernarbejde).

	Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".		Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin ''"udmærkede Ledelse af arbejdet"''.

	Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod, som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.		Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod, som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.
Linje 38:		Linje 38:
	[[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet, og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. Dette var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.		[[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet, og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. Dette var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.

	Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang, "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig". I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.		Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang,'' "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig"''. I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.

	===Fiskeri ved Slusebroen===		===Fiskeri ved Slusebroen===
	Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".		Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede ''"ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks"''.

	Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".		Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå ''"frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere"''.

	Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.		Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte ''"at gøre Jagt paa den"''. Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.

	=== Se også ===		=== Se også ===

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2025, 13:44
Linje 14:		Linje 14:
	[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]		[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]

	'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds, og de engang så synlige sluser eller klapper, hvorefter broen er navngivet, er ikke længere ~~tilstede~~. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].		'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds, og de engang så synlige sluser eller klapper, hvorefter broen er navngivet, er ikke længere til stede. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].

	=== De tidligere sluser ===		=== De tidligere sluser ===
	I et kongebrev fra 1241, afgav Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke\|domkapitlet i Aarhus]] som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.		I et kongebrev fra 1241 afgav Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke\|domkapitlet i Aarhus]] som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart, om denne sluse var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

	Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen~~. Enten~~ fordi åen løber over sine bredder eller vandet løber for langsomt eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Guldager]] aftale ikke at dæmme for meget op mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.		Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen - enten fordi åen løber over sine bredder, eller vandet løber for langsomt eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren [[Kjerstine Fogh (1780-1855)\|Kirstine Guldager]] aftale ikke at dæmme for meget op mellem den 1. maj og den 1. september, så høsten ikke led skade.

	=== Den gamle træbro ===		=== Den gamle træbro ===
	Træbroen fandtes i tiden indtil 1894 og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod."		Træbroen fandtes i tiden indtil 1894, og i byrådsforhandlinger fra 1895 blev det beskrevet, hvordan den gamle bro "bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod."

	De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.		De ældste billeder, der findes af broen, er fra årene omkring 1870. Det er blot få år, før [[Mølledammen]] blev opgivet. På billederne ser man en smal bro med de karakteristiske klapper, der forhindrede vandet i at løbe ubenyttet igennem.

	=== Den nye Slusebro ===		=== Den nye Slusebro ===
	I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var blandt andet ~~nødvendigt,~~ fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.		I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle, nedslidte træbro skulle erstattes med en helt ny, moderne bro. Det var nødvendigt, blandt andet fordi nedlæggelsen af Mølledammen havde resulteret i etableringen af nye bykvarterer i løbet af 1880'erne og 1890'erne. Trafikken voksede, og man havde derfor brug for en bro med en helt anden karakter og betydning. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet, at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

	Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894. De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder var Tømmermester P. Frederiksen (Jord- og tømmerarbejde), Brødrene Thomsen (Murarbejde) og L. Andersen (Jernarbejde).		Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De tre lavestbydende blev udvalgt til at stå for at bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået den 6. juli 1894. De tre udvalgte aarhusianske virksomheder var Tømmermester P. Frederiksen (Jord- og tømmerarbejde), Brødrene Thomsen (Murarbejde) og L. Andersen (Jernarbejde).

	Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, ~~mens~~ der blev ~~førtst~~ åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".		Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede, solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20. november, men der blev først åbnet for vognfærdslen den 15. december. Det viste sig imidlertid, at projektet kom til at koste 30.012 kr. i alt, og Hornemann fik et honorar på 500 kr. for sin "udmærkede Ledelse af arbejdet".

	Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.		Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum\|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod, som også gaden, den lå i forlængelse af, havde.

	===Koleraepidemien og rensningen af åen===		===Koleraepidemien og rensningen af åen===
	[[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. ~~Det~~ var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.		[[Aarhus Å]] var tidligere meget forurenet, og der hang en stank over området. Fiskere smed fiskeaffald ud i åen, husmødre spildevand, og aarhusianerne benyttede generelt åen til at dumpe affald og andre efterladenskaber. Dette var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.

	Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang, "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig". I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.		Efter koleraepidemien i 1853 opstod et ønske om at rense åen. Det beskidte vand fik nemlig skylden for spredningen af 1800-tallets koleraepidemier. I Aarhus Stiftstidende kunne man den 15. oktober 1859 læse, at den del af åen, der løb fra [[Frederiksbroen]] indtil Slusebroen, nu var blevet oprenset. Avisen tilføjede dog, at det ikke var udført i det omfang, "der maatte ansees ønskeligt for saa vidt muligt at gøre Aaen uskadelig". I 1885 besluttede byrådet da også at gennemføre en mere grundig rensning af åen efter en henstilling fra Sundhedskommissionen.

	===Fiskeri ved Slusebroen===		===Fiskeri ved Slusebroen===
	Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".		Selvom det i dag kan være svært at forestille sig, fandtes tidligere gode fiskemuligheder i åen. De forbedredes yderligere, når højvande gjorde vandet salt og lokkede flere fisk til. I juli 1899 var det netop tilfældet, og ved Slusebroen fandtes flere stimer af ål, der søgte op mod overfladen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en mand fangede "ikke mindre end en Snes Pund med en Aalesaks".

	Andre gange kunne man fange masser af laks ~~i åen~~, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende i november 1910 kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I ~~November~~ 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".		Andre gange kunne man fange masser af laks, der var på vandring fra havet og op til deres ynglepladser. I Aarhus Stiftstidende, i november 1910, kunne man læse, at der blev fanget en del laks ved Slusebroen. En af dem vejede 14 pund. Fiskene havde dog svært ved at komme over Slusebroen og blev tit stoppet af den. Flere fiskere udnyttede dette og brugte lygter til at fange dem. Det var dog ikke lovligt, da fiskene gerne skulle have mulighed for at nå længere op ad åen for at gyde. I november 1922 havde politiet fanget nogle unge mennesker, der var blevet fristet til at fiske med lyster. Stiften noterede sig, at politiet hurtigt fik sat en stopper for handlingen og ville gå "frem med Strenghed overfor mulige fremtidige Lovbrydere".

	Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.		Åen havde i det hele taget et rigt dyreliv, og i november 1901 havde en stor sælhund forvildet sig op ad den og var endt ved Slusebroen. Aarhus Stiftstidende kunne berette, at en del mennesker straks begyndte "at gøre Jagt paa den". Desværre for jægerne, men til held for sælhunden, kom lygteslukkeren i det samme og slukkede lygten ved broen, så sælhunden slap væk i mørket.