Slet - Versionshistorie

Hemik med 20. feb. 2026, 07:11

2026-02-20T07:11:02Z

JanneMarieBarslev: /* Gårde og teglværk i Slet */

2024-07-11T08:56:22Z

Gårde og teglværk i Slet

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2024, 10:56
Linje 18:		Linje 18:
	I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]].		I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]].

	Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Fredborg (1946-)\|Niels Fredborg]] ~~omkring 1980~~ drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel.		Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Christian Fredborg (1946-)\|Niels Fredborg]] i 1977 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel.
	Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.
			Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.

	=== Telefongiganten indtog Slet ===		=== Telefongiganten indtog Slet ===

JanneMarieBarslev: /* Slet på AarhusArkivet */

2023-08-29T09:27:03Z

Slet på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2023, 11:27
Linje 71:		Linje 71:
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	== Slet på AarhusArkivet ==		== Slet i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Se arkivalier omhandlende Slet i AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Se arkivalier omhandlende Slet i AarhusArkivet]}}

JanneMarieBarslev med 29. aug. 2023, 07:52

2023-08-29T07:52:01Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2023, 09:52
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000440939 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000440939 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarteret\|Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

JanneMarieBarslev med 29. aug. 2023, 07:48

2023-08-29T07:48:22Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2023, 09:48
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:~~8044--Slet~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på~~ [[Christian X's Vej]] i ~~Slet~~. ~~Foto: Ib Nicolajsen~~, ~~2018~~.]]		[[Fil:000440939 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Linje 29:		Linje 29:

	Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.		Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.

			[[Fil:8044--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på [[Christian X's Vej]] i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
			[[Fil:8041--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Christian X's Vej i Slet findes også "jem & fix". Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 42:		Linje 45:

	Der er kun ringe beplantning i byen, men langs Sletvejs nordside findes en smuk træbevoksning.		Der er kun ringe beplantning i byen, men langs Sletvejs nordside findes en smuk træbevoksning.

	~~[[Fil:8041--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|På Christian X's Vej i Slet findes også "jem & fix". Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~

	==== Bygning og erhverv: ====		==== Bygning og erhverv: ====

JanneMarieBarslev: /* Slet på AarhusArkivet */

2023-08-23T08:07:49Z

Slet på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2023, 10:07
Linje 71:		Linje 71:

	== Slet på AarhusArkivet ==		== Slet på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Slet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Se arkivalier omhandlende Slet i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

JanneMarieBarslev med 23. aug. 2023, 08:07

2023-08-23T08:07:24Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2023, 10:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:8044--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på Christian X's Vej i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8044--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på [[Christian X's Vej]] i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	~~=== Historie ===~~
	Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].

			=== Gårde og teglværk i Slet ===
			Selvom meget er forandret ved Slet, kan man stadig fornemme den gamle landsbys gademønster. Bygaden var [[Sletvej]] og langs denne lå byens gårde og huse. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der 10 gårde og fem "huse" i Slet. I sidste halvdel af 1800-tallet tog bønderne hul på at flytte deres gårde ud, så de i stedet lå på hver deres markstykke fremfor at ligge samlet inde i landsbyen. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til fire – alle placeret nord for Sletvej. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling af "Trekanten" mellem [[Christian X's Vej]] og Sletvej. Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].

	~~Denne bebyggelse rummede en del~~ service~~, og baggrunden~~ for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. ~~Fra omkring 1920 flyttede udviklingen~~ til ~~østsiden~~ af [[~~Chr~~. ~~X's Vej~~]], ~~hvor~~ den ~~fortsatte efter krigen~~, ~~samtidigt~~ med ~~at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej~~. ~~Der~~ var ~~hovedsageligt tale om beboelsesbyggeri~~, ~~men~~ i ~~beskeden skala~~. ~~Den boligbebyggelse der er vokset op~~ i ~~den sydvestlige~~ og ~~sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet~~. ~~Derimod har udbygningen af industriområdet nord~~ for ~~Sletvej-~~[[~~Slet Møllevej~~]] ~~betydet~~, at de ~~sidste~~ af ~~bondebyens gårde er forsvundet~~, ~~eller~~ at ~~jord~~ og ~~bygninger er blevet adskilt~~, ~~hvorefter bygningerne anvendes~~ til ikke~~-landbrugsformål~~.		I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]].

			Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Fredborg (1946-)\|Niels Fredborg]] omkring 1980 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel.
			Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.

			=== Telefongiganten indtog Slet ===
			I dag forbinder de fleste nok Slet med de store virksomheder og industrier. Det var da også industrien, som blev gårdenes endeligt. Blot et par enkelte bygninger har overlevet udviklingen og ligger som en reminiscens fra bondebyen. Området blev kaldt [[Holme Industriby]], da det før 1970 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

			En af de helt store virksomheder til at etablere sig i Holme Industriby var [[Jydsk Telefon-Aktieselskab\|Jydsk Telefon]]. I august 1969 lå telefonselskabet i forhandlinger med [[Holme-Tranbjerg Sogneråd]] om køb af en grund på hele 188.000 kvm mellem [[Gunnar Clausens Vej]] og Sletvej. 1970’erne gik for telefonselskabet med betydelige byggeprojekter med [[Friis & Moltke]] som arkitekt. Bygningerne var fra tegnet som fleksible moduler bundet sammen af gange, der let ville kunne udbygges senere. Det nye hovedkvarter skulle også være et rart sted at være. Derfor var der mellem de forskellige modulbygninger anlagt hele 32 haver med eget tema tegnet af landskabsarkitekt J. Arevad-Jacobsen.

			I 1972 flyttede telefonselskabet sine første afdelinger til Slet, men regnskabschef for Jydsk Telefon Carl Møller udtalte i 1973, at man først regnede med at have udbygget hele området i år 2000. I 1981 var udflytningen fra det tidligere hovedkvarter ved [[Skt. Clemens Bro]] gennemført. Og det var ikke kun kontorer og produktionshaller, der blev opført i Slet. [[Jydsk Telefons Idrætsforening]] fik samtidigt opført et nyt idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og tennis. Der var tænkt stort, helhedsorienteret og langsigtet ved Jydsk Telefon.

			Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
			Omkring 1974 bestilte Aarhus Kommune en storstilet rapport over kommunens mange landsbyer. Hver eneste landsby blev gennemgået for antallet af huse, indbyggertal, beplantning og veje.

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder: */

2023-08-22T09:30:03Z

Litteratur og kilder:

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2023, 11:30
Linje 61:		Linje 61:

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* "Telefonrejsegilde i Slet", artikel i Århus Stiftstidende, 21.04.1972
			* [http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler Historisk Samfund for Århus Stift]
	~~Historisk Samfund for Århus Stift:~~ http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler		* http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/
			* https://digdag.dk/
	http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/

	https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev med 16. aug. 2023, 11:10

2023-08-16T11:10:03Z

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2023, 13:10
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:8044--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på Christian X's Vej i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Linje 13:		Linje 15:
	Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].		Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].

	~~[[Fil:8044--Slet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Toftes Hundesalon åbnede i 2009 og er beliggende på Christian X's Vej i Slet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~

	Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af [[Chr. X's Vej]], hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageligt tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-[[Slet Møllevej]] betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål.		Denne bebyggelse rummede en del service, og baggrunden for den skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Fra omkring 1920 flyttede udviklingen til østsiden af [[Chr. X's Vej]], hvor den fortsatte efter krigen, samtidigt med at tyngdepunktet flyttede til Ellemosevej. Der var hovedsageligt tale om beboelsesbyggeri, men i beskeden skala. Den boligbebyggelse der er vokset op i den sydvestlige og sydligste del af bymarken, har ikke berørt selve Slet. Derimod har udbygningen af industriområdet nord for Sletvej-[[Slet Møllevej]] betydet, at de sidste af bondebyens gårde er forsvundet, eller at jord og bygninger er blevet adskilt, hvorefter bygningerne anvendes til ikke-landbrugsformål.

JanneMarieBarslev med 2. aug. 2023, 12:36

2023-08-02T12:36:32Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2023, 14:36
Linje 10:		Linje 10:
	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		=== Historie ===
	Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].		Den gamle bondebys mønster ses nemt. Bygaden var [[Sletvej]] fra de nuværende vestligste huse inden for bygrænsen i vest til Østergård i øst. Her lå i begyndelsen af 1800-tallet byens 10 gårde og halvt så mange "huse" i en kompakt bebyggelse, der i langt overvejende grad var placeret nord for Sletvej. En enkelt gård synes at have været udflyttet tidligt, men i øvrigt satte udflytningen næppe ind før efter midten af 1800-tallet. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til 4. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling i nordøstspidsen af "Trekanten". Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2026, 09:11
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000440939 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarteret\|Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. ~~Fotograf~~ Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000440939 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarteret\|Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. <br>Foto: Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.


	=== Gårde og teglværk i Slet ===		=== Gårde og teglværk i Slet ===
	Selvom meget er forandret ved Slet, kan man stadig fornemme den gamle landsbys gademønster. Bygaden var [[Sletvej]] og langs denne lå byens gårde og huse. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der 10 gårde og fem "huse" i Slet. I sidste halvdel af 1800-tallet tog bønderne hul på at flytte deres gårde ud, så de i stedet lå på hver deres markstykke fremfor at ligge samlet inde i landsbyen. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til fire – alle placeret nord for Sletvej. ~~Samtidigt~~ var der så småt begyndt en udvikling af ~~"Trekanten"~~ mellem [[Christian X's Vej]] og Sletvej. Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].		Selvom meget er forandret ved Slet, kan man stadig fornemme den gamle landsbys gademønster. Bygaden var [[Sletvej]] og langs denne lå byens gårde og huse. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der ti gårde og fem 'huse' i Slet. I sidste halvdel af 1800-tallet tog bønderne hul på at flytte deres gårde ud, så de i stedet lå på hver deres markstykke fremfor at ligge samlet inde i landsbyen. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til fire – alle placeret nord for Sletvej. Samtidig var der så småt begyndt en udvikling af 'trekanten' mellem [[Christian X's Vej]] og Sletvej. Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs [[Ellemosevej]].

	I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]].		I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]].

	Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Christian Fredborg (1946-)\|Niels Fredborg]] i 1977 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel.		Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Christian Fredborg (1946-)\|Niels Fredborg]] i 1977 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der - indtil Fredborg overtog den - havde fungeret som købmandshandel.

	Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.		Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland.
Linje 25:		Linje 24:
	I dag forbinder de fleste nok Slet med de store virksomheder og industrier. Det var da også industrien, som blev gårdenes endeligt. Blot et par enkelte bygninger har overlevet udviklingen og ligger som en reminiscens fra bondebyen. Området blev kaldt [[Holme Industriby]], da det før 1970 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].		I dag forbinder de fleste nok Slet med de store virksomheder og industrier. Det var da også industrien, som blev gårdenes endeligt. Blot et par enkelte bygninger har overlevet udviklingen og ligger som en reminiscens fra bondebyen. Området blev kaldt [[Holme Industriby]], da det før 1970 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

	En af de helt store virksomheder til at etablere sig i Holme Industriby var [[Jydsk Telefon-Aktieselskab\|Jydsk Telefon]]. I august 1969 lå telefonselskabet i forhandlinger med [[Holme-Tranbjerg Sogneråd]] om køb af en grund på hele 188.000 ~~kvm~~ mellem [[Gunnar Clausens Vej]] og Sletvej. 1970’erne gik for telefonselskabet med betydelige byggeprojekter med [[Friis & Moltke]] som arkitekt. Bygningerne var ~~fra~~ tegnet som fleksible moduler bundet sammen af gange, der let ville kunne udbygges senere. Det nye hovedkvarter skulle også være et rart sted at være. Derfor var der mellem de forskellige modulbygninger anlagt hele 32 haver med eget tema tegnet af landskabsarkitekt J. Arevad-Jacobsen.		En af de helt store virksomheder til at etablere sig i Holme Industriby var [[Jydsk Telefon-Aktieselskab\|Jydsk Telefon]]. I august 1969 lå telefonselskabet i forhandlinger med [[Holme-Tranbjerg Sogneråd]] om køb af en grund på hele 188.000 m<sup>2</sup> mellem [[Gunnar Clausens Vej]] og Sletvej. 1970’erne gik for telefonselskabet med betydelige byggeprojekter med [[Friis & Moltke]] som arkitekt. Bygningerne var tegnet som fleksible moduler bundet sammen af gange, der let ville kunne udbygges senere. Det nye hovedkvarter skulle også være et rart sted at være. Derfor var der mellem de forskellige modulbygninger anlagt hele 32 haver med eget tema tegnet af landskabsarkitekt J. Arevad-Jacobsen.

	I 1972 flyttede telefonselskabet sine første afdelinger til Slet, men regnskabschef for Jydsk Telefon Carl Møller udtalte i 1973, at man først regnede med at have udbygget hele området i år 2000. I 1981 var udflytningen fra det tidligere hovedkvarter ved [[Skt. Clemens Bro]] gennemført. Og det var ikke kun kontorer og produktionshaller, der blev opført i Slet. [[Jydsk Telefons Idrætsforening]] fik ~~samtidigt~~ opført et nyt idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og tennis. Der var tænkt stort, helhedsorienteret og langsigtet ved Jydsk Telefon.		I 1972 flyttede telefonselskabet sine første afdelinger til Slet, men regnskabschef for Jydsk Telefon Carl Møller udtalte i 1973, at man først regnede med at have udbygget hele området i år 2000. I 1981 var udflytningen fra det tidligere hovedkvarter ved [[Skt. Clemens Bro]] gennemført. Og det var ikke kun kontorer og produktionshaller, der blev opført i Slet. [[Jydsk Telefons Idrætsforening]] fik samtidig opført et nyt idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og tennis. Der var tænkt stort, helhedsorienteret og langsigtet ved Jydsk Telefon.

	Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.		Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.