Skt. Pauls Sogn - Versionshistorie

Hemik med 16. dec. 2025, 11:30

2025-12-16T11:30:15Z

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2025, 13:30
Linje 2.544:		Linje 2.544:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet, 1946-1955. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]		[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet, 1946-1955. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]
	'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i ~~2022~~ hjemsted for 9.~~933~~ indbyggere, hvoraf 7.~~711~~ var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2025 hjemsted for 10.346 indbyggere, hvoraf 8.082 var registrerede medlemmer af folkekirken.

	Sognets nordlige grænse ligger ved [[Banegårdspladsen]] og grænser her op til [[Aarhus Domsogn]] og [[Vor Frue Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Sankt Lukas Sogn]]. Med sin aflange form grænser sognet mod øst ud til store dele af kyststrækningen ved [[Aarhusbugten]], og mod sydvest grænser det op til [[Skåde Sogn]] og [[Mårslet Sogn]].		Sognets nordlige grænse ligger ved [[Banegårdspladsen]] og grænser her op til [[Aarhus Domsogn]] og [[Vor Frue Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Sankt Lukas Sogn]]. Med sin aflange form grænser sognet mod øst ud til store dele af kyststrækningen ved [[Aarhusbugten]], og mod sydvest grænser det op til [[Skåde Sogn]] og [[Mårslet Sogn]].
Linje 2.565:		Linje 2.565:
	Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det kun den nordligste del omkring [[Jægergårdsgade]], der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. På daværende tidspunkt var de nuværende sogne Skt. Lukas Sogn og [[Langenæs Sogn]] også en del af Skt. Pauls Sogn. Skt. Lucas Sogn blev udskilt i 1923 og derfra blev Langenæs Sogn selvstændigt i 1966.		Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det kun den nordligste del omkring [[Jægergårdsgade]], der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. På daværende tidspunkt var de nuværende sogne Skt. Lukas Sogn og [[Langenæs Sogn]] også en del af Skt. Pauls Sogn. Skt. Lucas Sogn blev udskilt i 1923 og derfra blev Langenæs Sogn selvstændigt i 1966.

	Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og [[Frederiksbjerg]] oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den ~~sydelige~~ side af jernbanen, var [[Aarhus Oliefabrik\|Aarhus Oliefabriks]] første fabrik.		Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og [[Frederiksbjerg]] oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den sydlige side af jernbanen, var [[Aarhus Oliefabrik\|Aarhus Oliefabriks]] første fabrik.

	[[Frederiksbjergs indlemmelse]] i [[Aarhus Kommune]] fandt sted i 1874, og inden da lå ~~begbyggelsen~~ syd for jernbanen derfor officielt uden for Aarhus, men var en del af [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]].		[[Frederiksbjergs indlemmelse]] i [[Aarhus Kommune]] fandt sted i 1874, og inden da lå bebyggelsen syd for jernbanen derfor officielt uden for Aarhus, men var en del af [[Viby Kommune\|Viby Sognekommune]].

	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Linje 2.575:		Linje 2.575:
	==== Skt. Pauls Kirke ====		==== Skt. Pauls Kirke ====
	[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]		[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]
	Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i ~~det~~ der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land.		Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i dét, der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land.

	Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af ~~Kgl~~. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 ~~udvidedes~~ kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt ~~sogehus~~ i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].		Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 blev kirken udvidet med to sidekapeller, der var tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sognehus i forlængelse af kirkens bagside, tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].

	~~Læs mere her: ''[[Sct. Pauls Kirke]]''~~

	==== Frederiksbjerg ====		==== Frederiksbjerg ====

	Frederiksbjerg er en større bydel i Aarhus, beliggende syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.		Frederiksbjerg er en større bydel i Aarhus, beliggende syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge i perioden fra ca. 1870 til 1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.

	~~Læs mere her: ''[[Frederiksbjerg]]''~~

	==== Aarhus Hovedbanegård ====		==== Aarhus Hovedbanegård ====
Linje 2.591:		Linje 2.587:
	Aarhus Hovedbanegård har skiftet udseende hele tre gange, men lokationen har ikke ændret sig for byens vigtigste transportmidtpunkt. Den første hovedbanegård i Aarhus blev opført i 1862, og blev indviet af Kong Frederik VII under megen pomp og pragt. Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården.		Aarhus Hovedbanegård har skiftet udseende hele tre gange, men lokationen har ikke ændret sig for byens vigtigste transportmidtpunkt. Den første hovedbanegård i Aarhus blev opført i 1862, og blev indviet af Kong Frederik VII under megen pomp og pragt. Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården.

	Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten Thomas Arboe (1836-1917).		Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde, at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning, der var tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)\|Thomas Arboe]].

	~~Den 2. banegård blev også hurtigt for trang og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning - opført i en elegant nyklassicistisk stil~~.

	~~Læs mere her: ''[[Aarhus Hovedbanegård]]''~~		Også den 2. banegård blev hurtigt for trang, og 45 år senere - i 1929 - åbnede den nuværende banegårdsbygning - opført i en elegant nyklassicistisk stil.

	==== Tangkrogen ====		==== Tangkrogen ====
	[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. ~~Fotograf~~: Børge Venge]]		[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg‎\|thumb\|right\|350px\|Sneaflæsning ved Tangkrogen, 1960. Foto: Børge Venge]]
	Tangkrogen opstod i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn, der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer. Tangkrogen bliver ofte benyttet til større sociale og festlige begivenheder.		Tangkrogen opstod i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn, der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer. Tangkrogen bliver ofte benyttet til større sociale og festlige begivenheder.

	~~Læs mere her: ''[[Tangkrogen]]''~~

	==== Komponistkvarteret ====		==== Komponistkvarteret ====
	Komponistkvarteret er et boligkvarter beliggende på den vestvendte side af Strandvejen, både nord og syd for Mindeparken. I kvarteret findes flere veje navngivet efter kendte danske komponister. Ligesom på Strandvejen er vejene prægede af overdådige og storslåede villaer hovedsageligt opført i perioden 1900-1940.		Komponistkvarteret er et boligkvarter beliggende på den vestvendte side af Strandvejen, både nord og syd for Mindeparken. I kvarteret findes flere veje navngivet efter kendte danske komponister. Ligesom på Strandvejen er vejene prægede af overdådige og storslåede villaer, hovedsageligt opført i perioden 1900-1940.

	~~Læs mere her: ''[[Komponistkvarteret]]''~~

	==== Skanseparken ====		==== Skanseparken ====

	Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester [[Møller-Holmstoél]] i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og blev anlagt som led i den byplan, [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.		Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1,4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester [[Møller-Holmstoél]] i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og blev anlagt som led i den byplan, [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.

	~~Læs mere her: ''[[Skanseparken]]''~~

	==== Skansepalæet og Skansen ====		==== Skansepalæet og Skansen ====
Linje 2.620:		Linje 2.608:
	Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.		Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.

	Konkurrencens vinder blev den ~~århusiansk~~ fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning på Aarhus Havn, kendt som ~~”De~~ Fem ~~Søstre”~~ samt Skt. Nikolajs Kirke fra 1893, som ligger på Frederiks Allé ved Rådhusparken. Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden.		Konkurrencens vinder blev den aarhusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning på Aarhus Havn, kendt som '[[De Fem Søstre]]' samt [[Skt. Nikolajs Kirke]] fra 1893, som ligger på [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]]. Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden.

	Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang.

	~~Læs mere her: ''~~[[~~Skansen og Skansepalæet~~]]''		Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang.

	=== Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn ===		=== Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn ===
Linje 2.655:		Linje 2.641:
	\|-		\|-
	\| 2022 \|\|9.933		\| 2022 \|\|9.933
			\|-
			\| 2025 \|\|10.346
	\|}		\|}

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:45Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 2.657:		Linje 2.657:
	\|}		\|}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Sogne i Aarhus Kommune]]		* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:50

2023-04-21T06:50:46Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:50
Linje 2.575:		Linje 2.575:
	==== Skt. Pauls Kirke ====		==== Skt. Pauls Kirke ====
	[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]		[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]
	Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].		Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land.

			Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].

	Læs mere her: ''[[Sct. Pauls Kirke]]''		Læs mere her: ''[[Sct. Pauls Kirke]]''

Phillip Stadsarkivet med 28. feb. 2023, 08:22

2023-02-28T08:22:26Z

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2023, 10:22
Linje 2.574:		Linje 2.574:

	==== Skt. Pauls Kirke ====		==== Skt. Pauls Kirke ====
	[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget.Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]		[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling]]
	Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].		Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]], og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne [[Inger Exner\|Inger]] og [[Johannes Exner\|Johs. Exner]].

Phillip Stadsarkivet med 9. feb. 2023, 08:36

2023-02-09T08:36:21Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2023, 10:36
Linje 2.543:		Linje 2.543:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]		[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet, 1946-1955. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]
	'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Phillip Stadsarkivet med 9. feb. 2023, 08:34

2023-02-09T08:34:03Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2023, 10:34
Linje 2.543:		Linje 2.543:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB]]		[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.]]
	'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Phillip Stadsarkivet med 7. feb. 2023, 15:23

2023-02-07T15:23:36Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 17:23
Linje 2.543:		Linje 2.543:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Sankt Pauls Sogn Sylvest nks-01598 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB]]
	'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Skt. Pauls Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører til [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Aarhus Domsogn]] i 1886, og har siden 1887 haft [[Skt. Pauls Kirke]] som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2023, 08:56

2023-01-23T08:56:45Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 10:56
Linje 2.558:		Linje 2.558:
	* [[Marselisborg Slot]], [[Mindeparken]] og [[Forstbotanisk Have]]		* [[Marselisborg Slot]], [[Mindeparken]] og [[Forstbotanisk Have]]
	* Store dele af [[Marselisborgskovene]] og [[Moesgård Strand]]		* Store dele af [[Marselisborgskovene]] og [[Moesgård Strand]]
	* [[Marselisborg Dyrehave]], [[Ørnereden]] og [[Skåde Skov]]		* [[Marselisborg Dyrehave]], [[Thors Mølle]], [[Ørnereden]] og [[Skåde Skov]]

	=== Sognets historie ===		=== Sognets historie ===

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2023, 08:47

2023-01-23T08:47:39Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 10:47
Linje 2.553:		Linje 2.553:
	* Dele af byområdet [[Frederiksbjerg]]		* Dele af byområdet [[Frederiksbjerg]]
	* [[Skanseparken]] og [[Wallensteins Skanse]], [[Skansepalæet]] og [[Strandvejen]]		* [[Skanseparken]] og [[Wallensteins Skanse]], [[Skansepalæet]] og [[Strandvejen]]
			* [[Marselisborgkvarteret]] og [[Marselisborg Gymnasium]]
	* [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]]		* [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]]
	* [[Sydhavnen]] og [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]]		* [[Sydhavnen]] og [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]]

Phillip Stadsarkivet: /* Frederiksbjerg */

2023-01-09T13:40:03Z

Frederiksbjerg

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2023, 15:40
Linje 2.579:		Linje 2.579:
	==== Frederiksbjerg ====		==== Frederiksbjerg ====

	Frederiksbjerg er en en større bydel i Aarhus, ~~der ligger~~ syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.		Frederiksbjerg er en større bydel i Aarhus, beliggende syd for banegårdsarealet, øst for [[Søndre Ringgade]] og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.

	Læs mere her: ''[[Frederiksbjerg]]''		Læs mere her: ''[[Frederiksbjerg]]''