Skt. Markus Kirke - Versionshistorie

Hemik med 20. mar. 2025, 09:53

2025-03-20T09:53:21Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 11:53
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus ~~kirke~~''' blev indviet den 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]].		'''Skt. Markus Kirke''' blev indviet den 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]].

	Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.		Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

Hemik med 19. jul. 2024, 06:53

2024-07-19T06:53:48Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 08:53
Linje 16:		Linje 16:
	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

	Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Havsteen-Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].		Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere - i 1996 - kom dog en alterfrise udført af [[Sven Havsteen-Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].

	I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.		I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

Hemik med 19. jul. 2024, 06:50

2024-07-19T06:50:37Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 08:50
Linje 16:		Linje 16:
	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

	Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven ~~Hausten~~ Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].		Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Havsteen-Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].

	I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.		I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

Hemik med 19. jul. 2024, 06:47

2024-07-19T06:47:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 08:47
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus kirke''' blev indviet 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]].		'''Skt. Markus kirke''' blev indviet den 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]].

	Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.		Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge ~~dommerkomiteen~~ dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

	Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].		Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2024, 11:17

2024-06-26T11:17:07Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2024, 13:17
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus kirke''' ~~er beliggende~~ på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden ~~1933~~-~~1939~~, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.		'''Skt. Markus kirke''' blev indviet 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]].

			Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2024, 11:16

2024-06-26T11:16:29Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2024, 13:16
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus kirke''' er beliggende på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden ~~1953~~-~~1959~~, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.		'''Skt. Markus kirke''' er beliggende på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1933-1939, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

MiaGulvadJørgensen med 16. jan. 2024, 07:07

2024-01-16T07:07:35Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2024, 09:07
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus kirke''' er beliggende på [[Skt. ~~Markus~~ Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]~~, hvor den~~ omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.		'''Skt. Markus kirke''' er beliggende på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

	Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne ~~arkitktkonkurrence~~ blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

	Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].		Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].
Linje 31:		Linje 31:

	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]
	~~[[Kategori:Religion]]~~
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
	~~[[Kategori:Det 20. århundrede]]~~

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:09Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 18:		Linje 18:
	I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.		I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:30:18Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:30
Linje 19:		Linje 19:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Skt. Markus Kirke på AarhusArkivet ==		== Skt. Markus Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 12:32

2021-02-08T12:32:12Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 14:32
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Skt. Markus Kirke~~.<br> Foto: Kio Jørgensen. 15-04-2019.~~]]		<div class="tright">{{#display_map:
	~~<mapframe text="'''Skt. Markus Kirke'''"~~ width=~~350~~ height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.~~160751 longitude=10.197652>~~		56.16076317735929,10.197650331169113~[[Skt. Markus Kirke]];
	{		\|width=378
	~~"type": "Feature",~~		\|height=200
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~197652, 56.160751] },~~		\|zoom=15
	~~"properties": {~~		\|center=56.16076317735929,10.197650331169113
	~~"title": "Skt. Markus Kirke",~~		\|align=right
	~~"marker-symbol": "religious-christian",~~		}}</div>
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>

			[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skt. Markus ~~kirken~~''' er beliggende på [[Skt. Markus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]], hvor den omkringliggende bebyggelse ~~bygget~~ i perioden 1953 - 1959 er tilpasset kirkens arkitektur, så ~~Kirkepladsen~~ fremstår som en harmonisk helhed.		'''Skt. Markus kirke''' er beliggende på [[Skt. Markus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]], hvor den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

	~~=== Indvielse af kirken ===~~		Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitktkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.
	~~Den~~ blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af Vor Frue Sogn, der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitktkonkurrence blev vundet af arkitekt Thomas Havning fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

	Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af Poul Gerhardt Andersen.		Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]].

	I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet ''Klostergården'' i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.		I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet, Klostergården, i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

	== Se også ==		== Se også ==
			* [[Kirker i Aarhus]]

	* [~~[Kirker i Aarhus]~~]		== Skt. Markus Kirke på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skt.+Markus+Kirke Skt. Markus Kirke]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Ø - gadekvarteret Århus registrant.		*Ø-gadekvarteret Århus registrant.
	*Thomas Havning, Skt. Markus Kirke i Aarhus, i: Arkitekten Maanedshæfte 1924 årg. 44.		*Thomas Havning, Skt. Markus Kirke i Aarhus, i: Arkitekten Maanedshæfte 1924 årg. 44.
	*JP. Århus 29.3.2003.		*JP. Århus 29.3.2003.