Skt. Johannes Kirke - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 13. jan. 2026, 08:44

2026-01-13T08:44:00Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 10:44
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke, 1906.]]		[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke, 1906.]]

	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].		'''Skt. Johannes Kirke''' blev indviet 19. februar 1905 og ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].

	Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)\|Johannes Clausen]] det timeligt at nedsætte en kirkekomité til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomité tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komitéen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''... at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.		Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)\|Johannes Clausen]] det timeligt at nedsætte en kirkekomité til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomité tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komitéen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''... at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

Hemik med 10. okt. 2025, 10:51

2025-10-10T10:51:12Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2025, 12:51
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]		[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke, 1906.]]

	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].		'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].

	Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomité til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomité tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komitéen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''... at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.		Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)\|Johannes Clausen]] det timeligt at nedsætte en kirkekomité til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomité tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komitéen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''... at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

	Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.		Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden fra 1902 til 1905 og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

	I 1960 ~~byggedes~~ koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 ~~opførtes~~ sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesværdige genstande; ikke mindst kunne den bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 ~~hængtes~~ på kirkens sydvæg et stort krucifiks i egetræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.		I 1960 blev koret i kirken bygget om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 blev sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], opført ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesværdige genstande; ikke mindst kunne den bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 blev der på kirkens sydvæg hængt et stort krucifiks i egetræ - fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]] - op. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik med 19. aug. 2024, 09:10

2024-08-19T09:10:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2024, 11:10
Linje 12:		Linje 12:
	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].		'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].

	Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en ~~kirkekomite~~ til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en ~~indsamlingskomite~~ tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. ~~Komiteen~~, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.		Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomité til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomité tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komitéen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''... at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

	Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.		Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

	I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række ~~bemærkelsesvædige~~ genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort ~~krucifix~~ i ~~egtræ~~ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.		I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesværdige genstande; ikke mindst kunne den bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifiks i egetræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:22Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 18:		Linje 18:
	I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.		I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:34:07Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:34
Linje 19:		Linje 19:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Skt. Johannes Kirke på AarhusArkivet ==		== Skt. Johannes Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:45

2022-11-11T09:45:36Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:45
Linje 16:		Linje 16:
	Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.		Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

	I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.		I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [[Arne Haugen Sørensen]], der blev indviet.

	== Se også ==		== Se også ==

Phillip Stadsarkivet med 29. aug. 2022, 12:30

2022-08-29T12:30:46Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2022, 14:30
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]		[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]

	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]].		'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]]. Skt. Johannes Kirke fungerer som sognekirke for [[Sankt Johannes Sogn]].

	Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.		Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

Phillip Stadsarkivet med 29. aug. 2022, 12:29

2022-08-29T12:29:50Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2022, 14:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skt. ~~Johannes Kirke (Ukendt) 1906.jpg~~\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]		[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]

	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]].		'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]].

MiaGulvadJørgensen med 10. jun. 2022, 11:39

2022-06-10T11:39:25Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2022, 13:39
Linje 16:		Linje 16:
	Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.		Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

	I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage C. Nielsen\|Aage Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.		I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus, [[Johannesgården]], ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren [[Knud Larsen]] havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren [[Aage Bruun Jespersen]]. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 07:02

2022-05-16T07:02:56Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:02
Linje 12:		Linje 12:
	'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]].		'''Skt. Johannes Kirke''' ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], [[Peter Sabroes Gade]] og [[Larsen-Ledets Gade]] på [[Trøjborg]].

	Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen~~\|Clausen~~]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.		Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. [[Aarhus Kommune]] stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst,"''...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

	Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.		Det var Kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]], der sammen med arkitekt [[Waldemar Schmidt]] påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.