Skt. Clemens Bro - Versionshistorie

Hemik med 11. apr. 2025, 10:30

2025-04-11T10:30:42Z

Phillip Stadsarkivet med 10. sep. 2024, 11:42

2024-09-10T11:42:24Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2024, 13:42
Linje 45:		Linje 45:

	=== Konstruktionen ===		=== Konstruktionen ===
	Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.
			Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner.

			Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.

	Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.		Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.

	=== Udskiftning og renovering ===		=== Udskiftning og renovering ===

	Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.		Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.

			=== Skt. Clemens Broens iøjnefaldende ejendomme ===

			I hver af broens hjørner står markante ejendomme, ligesom massive ejendomme har sat sit præg på broen fra hver side af det midterste plateau.

			* [[Rømerhus]] i det nordvestlige hjørne.
			* [[Wormhus]] i det nordøstlige hjørne.
			* [[Ankerhus]] i det sydøstlige hjørne.
			* [[Søndergade 2]] i det sydvestlige hjørne.
			* [[Bropalæ]] midtfor sydvest.
			* [[Clemensborg]] midtfor nordøst.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 61:		Linje 77:

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	*N.J. Israelsen, Skt. Clemens Bro, Århus-årbog 1982, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1982		* N.J. Israelsen, Skt. Clemens Bro, Århus-årbog 1982, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1982
	*''Århus - Dengang og nu'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971		* ''Århus - Dengang og nu'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
	*Peter Nielsen, Sejr i Stiften – En citatbibliografi, Emanuels Sejrs Mindefond 1989		* Peter Nielsen, Sejr i Stiften – En citatbibliografi, Emanuels Sejrs Mindefond 1989
	*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
	*Sigvard Preben Skov, "''Bystyre 1837-1919''" i ''Aarhus gennem Tiderne'', Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1940		* Sigvard Preben Skov, "''Bystyre 1837-1919''" i ''Aarhus gennem Tiderne'', Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk, 1940
	*Aarhus Byråds Forhandlinger 22. februar 1872, 5. maj 1881, 17. november 1881		* Aarhus Byråds Forhandlinger 22. februar 1872, 5. maj 1881, 17. november 1881
	*Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009		* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
	*Aarhus Amtstidende (1866-1965), 23. april 1870, s.3		* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 23. april 1870, s.3
	*Aarhus Amtstidende (1866-1965), 5. oktober 1881, s.2		* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 5. oktober 1881, s.2

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

Phillip Stadsarkivet: /* Skt. Clemens Bro på Aarhusarkivet */

2024-08-05T13:20:24Z

Skt. Clemens Bro på Aarhusarkivet

← Ældre version		Versionen fra 5. aug. 2024, 15:20
Linje 55:		Linje 55:

	== Skt. Clemens Bro på Aarhusarkivet ==		== Skt. Clemens Bro på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~skt+clemens+bro~~}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108022 Skt. Clemens Bro]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

Phillip Stadsarkivet med 30. maj 2024, 12:55

2024-05-30T12:55:32Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2024, 14:55
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]		[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]

	'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over [[Aarhus Å]] ~~og blev opført i 1884.~~		'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over [[Aarhus Å]], der danner en passage mellem [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Broen blev opført i 1884, og er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]]. Skt. Clemens Bro fungerer som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].

	~~Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]] og~~ danner en passage mellem [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Skt. Clemens Bro fungerer ~~dermed~~ som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].

	Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.		Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.

MiaGulvadJørgensen med 13. dec. 2023, 07:04

2023-12-13T07:04:28Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2023, 09:04
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]		[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]

	'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over Aarhus Å~~, som~~ blev opført i 1884. Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]], og danner passage ~~imellem gaderne~~ [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Skt. Clemens Bro fungerer dermed som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].		'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over [[Aarhus Å]] og blev opført i 1884.

			Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]] og danner en passage mellem [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Skt. Clemens Bro fungerer dermed som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].

	Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.		Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.

Phillip Stadsarkivet: /* Se også */

2023-07-06T12:39:12Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2023, 14:39
Linje 51:		Linje 51:
	Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.		Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

Phillip Stadsarkivet: /* Konstruktionen */

2023-04-21T06:44:46Z

Konstruktionen

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:44
Linje 45:		Linje 45:

	=== Konstruktionen ===		=== Konstruktionen ===
	Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.		Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.
	Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.		Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.

Phillip Stadsarkivet med 19. okt. 2022, 12:45

2022-10-19T12:45:56Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2022, 14:45
Linje 40:		Linje 40:

	=== Projektet realiseres ===		=== Projektet realiseres ===
	Bryrådet vedtog at gå videre med projektet, underforstået, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. i støtte. Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr, og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes. Foruden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] bidrog blandt andet margarinefabrikant [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted]], fabrikant [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans H. Liisberg]] og købmand [[Jens Marius Stilling]].		Bryrådet vedtog at gå videre med projektet, underforstået, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. i støtte. Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[Peter Emil Sletting (1831-1894)\|P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr, og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes. Foruden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] bidrog blandt andet margarinefabrikant [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted]], fabrikant [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans H. Liisberg]] og købmand [[Jens Marius Stilling]].

	I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus\|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.		I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus\|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.

Phillip Stadsarkivet: /* En højbro på tegnebrættet */

2022-08-24T08:41:18Z

En højbro på tegnebrættet

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 10:41
Linje 27:		Linje 27:

	=== En højbro på tegnebrættet ===		=== En højbro på tegnebrættet ===
	Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved [[Aarhus Byråd\|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.		Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved [[Aarhus Byråd\|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.

	En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.		En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.

Laura B. med 23. sep. 2021, 09:56

2021-09-23T09:56:00Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2021, 11:56
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]		[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]

	'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over Aarhus Å opført i 1884. Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]], og danner passage imellem gaderne [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Skt. Clemens Bro fungerer dermed som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].		'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over Aarhus Å, som blev opført i 1884. Skt. Clemens Bro er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]], og danner passage imellem gaderne [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Skt. Clemens Bro fungerer dermed som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].

	Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.		Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2025, 12:30
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]		[[Fil:Skt. Clemens Bro 1905.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro omkring 1905]]

	'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over [[Aarhus Å]], der danner en passage mellem [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Broen blev opført i 1884, og er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]]. Skt. Clemens Bro fungerer som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].		'''Skt. Clemens Bro''' er en bro over [[Aarhus Å]], der danner en passage mellem [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. Broen blev opført i 1884 og er opkaldt efter Aarhus' skytshelgen [[Sankt Clemens]]. Skt. Clemens Bro fungerer som bindeleddet mellem den gamle bydel ved [[Store Torv]] og den nye bydel ved [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]].

	Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.		Broen ses også stavet Sct. Clemens Bro, Sct. Clemensbro, Skt. Clemensbro, Sankt Clemensbro eller Sankt Clemens Bro.

	=== Ny bydel og ny bro ===		=== Ny bydel og ny bro ===
	Før 1862 lå Aarhus’ absolutte centrum omkring Store Torv; det var i dette område at folk boede og samledes til markeder. I 1862 kom jernbanen til Aarhus og ejendomme, hoteller og butikker skød frem om den nyanlagte [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]], hvilket hurtigt medførte, at et nyt bycentrum opstod.		Før 1862 lå Aarhus’ absolutte centrum omkring Store Torv; det var i dette område, at folk boede og samledes til markeder. I 1862 kom jernbanen til Aarhus, og ejendomme, hoteller og butikker skød frem om den nyanlagte [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]], hvilket hurtigt medførte, at et nyt bycentrum opstod.

	For at komme fra Store Torv til banegården måtte aarhusianerne krydse åen, og de eneste broer, der fandtes til kørende trafik, var [[Frederiksbroen_(ved_Immervad)\|Frederiksbroen]] ved [[Immervad]] og [[Mindebroen]]. Størstedelen af den kørende trafik til banegården kørte gennem [[Skolegade]] over Mindebroen og videre op gennem [[Fredensgade]].		For at komme fra Store Torv til banegården måtte aarhusianerne krydse åen, og de eneste broer, der fandtes til kørende trafik, var [[Frederiksbroen_(ved_Immervad)\|Frederiksbroen]] ved [[Immervad]] samt [[Mindebroen]]. Størstedelen af den kørende trafik til banegården kørte gennem [[Skolegade]] over Mindebroen og videre op gennem [[Fredensgade]].

	Fodgængere kunne tage [[Fiskerbroen]] ved [[Fiskergyde]] og gå op gennem [[Søndergade]]. Området mellem [[Sønder Allé]] og banegården tilhørte handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|Jensen]]. Gennem gartnerens store have kunne man via en sti tage en smutvej; denne smutvej blev i 1873 til [[Ryesgade]]. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Banegården til [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik ved Fiskergyde.		Fodgængere kunne tage [[Fiskerbroen]] ved [[Fiskergyde]] og gå op gennem [[Søndergade]]. Området mellem [[Sønder Allé]] og banegården tilhørte handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)\|Jensen]]. Gennem gartnerens store have kunne man via en sti tage en smutvej; denne smutvej blev i 1873 til [[Ryesgade]]. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Banegården til [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik ved Fiskergyde.

	=== Idéer spirer===		=== Idéer spirer===
	Allerede i begyndelsen af 1870'erne ~~spirerede ideer~~ til og ønsker om en ny broforbindelse. Navnet "Skt. Clemens Bro" var også allerede tidligt i spil. Den 23. april 1870 havde [[Aarhus Amtstidende]] f.eks. en artikel i dagens avis under overskriften "Aarhus som fremtidsby". Her gjorde avisens journalist sig tanker ~~over~~, hvordan byen ville udvikle sig i fremtiden. Artiklen havde et særligt fokus på den værdi, byen ville få med en bro, der forbandt Skt. Clemens Torv med Søndergade.		Allerede i begyndelsen af 1870'erne spirede idéer til og ønsker om en ny broforbindelse. Navnet "Skt. Clemens Bro" var også allerede tidligt i spil. Den 23. april 1870 havde [[Aarhus Amtstidende]] f.eks. en artikel i dagens avis under overskriften "Aarhus som fremtidsby". Her gjorde avisens journalist sig tanker om, hvordan byen ville udvikle sig i fremtiden. Artiklen havde et særligt fokus på den værdi, byen ville få med en bro, der forbandt Skt. Clemens Torv med Søndergade.

	Journalisten skrev: "(...)bliver man saameget behageligere berørt, naar man udenfor Kirkens hovedindgang kaster Blikket til venster og over St. Clemens Torv seer den ny store Jernbro, der paa to uhyre Buer og på tvers over to Gader forener den ny og den gamle By med hinanden, og samtidig fører Passagen fra Jernveisgaarden lige ind i hejertet af byen". Journalisten forestillede sig, hvordan det ville være at få en bro, der gik fra byens ene "højtliggende Parti" til det andet, således, at man befandt sig 40 fod over Åen og kunne komme fra Skt. Clemens Torv og lige ud på midten af Søndergade, mens Aagade og Fiskergade lå under ens fødder. Kun de beskedne huses skorstene ville da minde om, at "en heel lille By ligger nedenunder". Journalisten tilføjede, at enhver, der kom til byen, ville få et "storartet Indtryk af Byen". I slutningen af artiklen konkluderedes det, at aarhusianerne ville være stolte af "St. Clemensbroen, som denne Passage er bleven opkaldt efter Byens og Domkirkens Skytspatron".		Journalisten skrev: ''"(...)bliver man saameget behageligere berørt, naar man udenfor Kirkens hovedindgang kaster Blikket til venster og over St. Clemens Torv seer den ny store Jernbro, der paa to uhyre Buer og på tvers over to Gader forener den ny og den gamle By med hinanden, og samtidig fører Passagen fra Jernveisgaarden lige ind i hejertet af byen". Journalisten forestillede sig, hvordan det ville være at få en bro, der gik fra byens ene "højtliggende Parti" til det andet, således, at man befandt sig 40 fod over Åen og kunne komme fra Skt. Clemens Torv og lige ud på midten af Søndergade, mens Aagade og Fiskergade lå under ens fødder. Kun de beskedne huses skorstene ville da minde om, at "en heel lille By ligger nedenunder". Journalisten tilføjede, at enhver, der kom til byen, ville få et "storartet Indtryk af Byen". I slutningen af artiklen konkluderedes det, at aarhusianerne ville være stolte af "St. Clemensbroen, som denne Passage er bleven opkaldt efter Byens og Domkirkens Skytspatron".''

	=== En højbro på tegnebrættet ===		=== En højbro på tegnebrættet ===
	Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved [[Aarhus Byråd\|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.		Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved [[Aarhus Byråd\|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.

	En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ~~”Udvalget~~ for Byens Udvidelse og ~~Bebyggelse”~~ en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.		En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.

	Projektets vinder blev premierløjtnant [[A.F.C. Andersen]], som blev præmieret med 1500 kr.		Projektets vinder blev premierløjtnant [[A.F.C. Andersen]], som blev præmieret med 1500 kr.
Linje 35:		Linje 35:

	=== Hans Broges Bro ===		=== Hans Broges Bro ===
	[[Fil:Nedrivning i forbindelse med opførelsen af Skt. Clemens Bro.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro under opførelse. ~~Nedrevning~~ af ejendomme i ~~Fiskegade~~ og opbygning af fundamentet til Skt. Clemens Bro, der blev indviet i 1884. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1882 ~ 1883, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Nedrivning i forbindelse med opførelsen af Skt. Clemens Bro.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skt. Clemens Bro under opførelse. Nedrivning af ejendomme i Fiskergade og opbygning af fundamentet til Skt. Clemens Bro, der blev indviet i 1884. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1882-1883, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I sidste ende blev det dog Hans Broge selv, der blev en hoveddrivkraft til broens endelige realisering. Hans Broge var raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, ~~hvor~~ han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en [[Odderbanen\|jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder]]. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. ~~Samtidigt~~ ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet. Den eneste betingelse var, at der skulle ~~forelægge~~ afsluttende kontrakter på begge projekter ~~inden for et år~~.		I sidste ende blev det dog Hans Broge selv, der blev en hoveddrivkraft til broens endelige realisering. Hans Broge var raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. Den 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvori han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var en [[Odderbanen\|jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder]]. Det andet projekt var etableringen af Skt. Clemens Bro. Samtidig ville Hans Broge skænke byen yderligere 10.000 kr. kontant til broprojektet. Den eneste betingelse var, at der inden for et år skulle foreligge afsluttende kontrakter på begge projekter.

	=== Projektet realiseres ===		=== Projektet realiseres ===
	~~Bryrådet~~ vedtog at gå videre med projektet, underforstået, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. i støtte. Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[Peter Emil Sletting (1831-1894)\|P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb ~~finasieringen~~ op i 364.000 kr, og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes. Foruden [[Hans Broge ~~(1822-1908)\|Hans Broge]]~~ bidrog blandt ~~andet~~ margarinefabrikant [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted]], fabrikant [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans H. Liisberg]] og købmand [[Jens Marius Stilling]].		Byrådet vedtog at gå videre med projektet - underforstået, at byens borgere selv skaffede 100.000 kr. i støtte. Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)\|Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[Peter Emil Sletting (1831-1894)\|P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finansieringen op i 364.000 kr., og flere prominente aarhusborgere tegnede bidrag for at få projektet til at lykkes. Foruden Hans Broge bidrog blandt andre margarinefabrikant [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Otto Mønsted]], fabrikant [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans H. Liisberg]] og købmand [[Jens Marius Stilling]].

	I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus\|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.		I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og den 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus\|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904, før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne.

	=== Konstruktionen ===		=== Konstruktionen ===

	Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens ~~udførsel~~ blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner.		Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførelse blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner.

	Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.		Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens' anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber.

	Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.		Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro blev indviet den 23. maj 1884, men havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til.
Linje 56:		Linje 56:
	Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.		Omkring 1983 stod afdelingsarkitekt ved [[Stadsarkitektens Kontor]] Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro, som var blevet slidt og rusten og ikke længere kunne klare belastning. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Sködt, der også har designet kalligrammerne på [[Jægergården\|Jægergårdens]] facade. Broens nuværende azobétræbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Fritlægningen af Aarhus Å\|fritlægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro.

	=== Skt. Clemens ~~Broens~~ iøjnefaldende ejendomme ===		=== Skt. Clemens Bros iøjnefaldende ejendomme ===

	I hver af broens hjørner står markante ejendomme, ligesom massive ejendomme har sat sit præg på broen fra hver side af det midterste plateau.		I hver af broens hjørner står markante ejendomme, ligesom massive ejendomme har sat sit præg på broen fra hver side af det midterste plateau.