Skovvejskvarteret - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 13:12

2022-05-12T13:12:44Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:12
Linje 26:		Linje 26:
	Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen.		Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen.

	I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove ~~Christiansen~~\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.		I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

	===Sandgraven===		===Sandgraven===

Laura B. med 12. apr. 2022, 12:31

2022-04-12T12:31:18Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 14:31
Linje 3:		Linje 3:
	'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].		'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].

	Kvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier~~. Skovvejskvarteret består både af private boliger og erhverv~~. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ~~eksempelvis~~ ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.		Kvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.

	I dag er kvarteret et populært ~~boligområde~~, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på ~~skov~~, ~~vand~~ og byens centrum.		I dag er kvarteret et populært område for både private boliger og erhverv, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på [[Riis Skov]], [[Aarhusbugten]], [[Aarhus Havn\|havnen]] og byens centrum.

	===Navnets oprindelse===		===Navnets oprindelse===

Laura B. med 12. apr. 2022, 12:27

2022-04-12T12:27:09Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 14:27
Linje 3:		Linje 3:
	'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].		'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].

	Skovvejskvarteret består af boliger og erhverv. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.		Kvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Skovvejskvarteret består både af private boliger og erhverv. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.

	I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.		I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.

Laura B.: /* Sandgraven */

2022-03-15T13:58:49Z

Sandgraven

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:58
Linje 29:		Linje 29:

	===Sandgraven===		===Sandgraven===
	Sandgravvej er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter.		[[Sandgravvej]] er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter.

	==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet ==		==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet ==

Laura B.: /* Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen */

2022-03-15T13:58:26Z

Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:58
Linje 15:		Linje 15:
	Før anlæggelsen af Skovvejen var området, der i dag af Skovvejskvarteret, hovedsageligt præget af de marker, der lå uden for bygrænsen. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, "Trøjborgkløften", som den kaldtes, og videre vest om [[Riis Skov]].		Før anlæggelsen af Skovvejen var området, der i dag af Skovvejskvarteret, hovedsageligt præget af de marker, der lå uden for bygrænsen. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, "Trøjborgkløften", som den kaldtes, og videre vest om [[Riis Skov]].

	Under Koleraepidemien i 1859 ~~havde~~ man ~~opført~~ et lazaret i et lille hus, og i 1866 opførte man en stor vindmølle på det sted, hvor Østboulevarden og Kirkegårdsvej krydser hinanden i dag. Møllen fik navnet [[Margrethemøllen]].		Under Koleraepidemien i 1859 opførte man et lazaret i et lille hus, og i 1866 opførte man en stor vindmølle på det sted, hvor Østboulevarden og Kirkegårdsvej krydser hinanden i dag. Møllen fik navnet [[Margrethemøllen]].

	I det område, hvor bygningskomplekset [[Klintegården]] ligger i dag, opførte den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade 2 i 1847 et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "[[Trøjborg]]". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død og var under skiftende ejere. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.		I det område, hvor bygningskomplekset [[Klintegården]] ligger i dag, opførte den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade 2 i 1847 et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "[[Trøjborg]]". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død og var under skiftende ejere. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

Laura B.: /* Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen */

2022-03-15T13:57:16Z

Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:57
Linje 13:		Linje 13:

	===Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen===		===Kvarteret før anlæggelsen af Skovvejen===
	Før anlæggelsen af Skovvejen, var området, der i dag af Skovvejskvarteret, hovedsageligt præget af de marker, der lå uden for bygrænsen. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, "Trøjborgkløften", som den kaldtes, og videre vest om [[Riis Skov]].		Før anlæggelsen af Skovvejen var området, der i dag af Skovvejskvarteret, hovedsageligt præget af de marker, der lå uden for bygrænsen. Når man kom uden for Mejlgades port, havde man til venstre den bredt stigende Knudhøvsbakket (Knudriisbakke), og vejen mod Vejlby og Grenå snoede sig langs bakkens fod som en dårlig hulvej op gennem en slugt, "Trøjborgkløften", som den kaldtes, og videre vest om [[Riis Skov]].

	Under Koleraepidemien i 1859 havde man opført et lazaret i et lille hus, og i 1866 opførte man en stor vindmølle på det sted, hvor Østboulevarden og Kirkegårdsvej krydser hinanden i dag. Møllen fik navnet [[Margrethemøllen]].		Under Koleraepidemien i 1859 havde man opført et lazaret i et lille hus, og i 1866 opførte man en stor vindmølle på det sted, hvor Østboulevarden og Kirkegårdsvej krydser hinanden i dag. Møllen fik navnet [[Margrethemøllen]].

Laura B.: /* Navnet */

2022-03-15T13:56:50Z

Navnet

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:56
Linje 7:		Linje 7:
	I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.		I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.

	===~~Navnet~~===		===Navnets oprindelse===
	Skovvejskvarteret er opkaldt efter [[Skovvejen]], der strækker sig gennem området, og som også har haft betydning for, at kvarteret er afgrænset, som det er.		Skovvejskvarteret er opkaldt efter [[Skovvejen]], der strækker sig gennem området, og som også har haft betydning for, at kvarteret er afgrænset, som det er.

Laura B. med 15. mar. 2022, 13:54

2022-03-15T13:54:52Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:54
Linje 27:		Linje 27:

	I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christiansen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.		I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christiansen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

			===Sandgraven===
			Sandgravvej er et levn fra byens baksandgrav, som lå i forlængelse af vejen. Selvom gaden først fik sit navn i 1890, har den eksisteret i området længe. Den fungerede som indkørselsvej til "byens baksandgrav på Knudrisbakke" - en grus- og sandgrav, hvorfra man bl.a. forsynede sig med sand og grus til brolægning og til sejlskibsballast. Omkring 1900 udgjorde sandgraven en udgravet plads på 1 ½ td. land omgivet af høje bevoksede skrænter.

	==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet ==		==Skovvejskvarteret på AarhusArkivet ==

Laura B. med 15. mar. 2022, 13:49

2022-03-15T13:49:50Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Udsigt over Riis Skov.jpg\|400px\|thumb\|right\|Postkort med motiv fra Skovvejen med udsigt over Riis Skov. Foto: Ukendt Skaber, Aarhus Stadsarkiv, 1907]]		[[Fil:Udsigt over Riis Skov.jpg\|400px\|thumb\|right\|Postkort med motiv fra Skovvejen med udsigt over Riis Skov. Foto: Ukendt Skaber, Aarhus Stadsarkiv, 1907]]

	'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]].		'''Skovvejskvarteret''' er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus ud mod [[Aarhusbugten]]. Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].

	Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].
	Skovvejskvarteret består af boliger og erhverv. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.		Skovvejskvarteret består af boliger og erhverv. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.

Laura B. med 15. mar. 2022, 13:49

2022-03-15T13:49:38Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 15:49
Linje 4:		Linje 4:

	Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].		Kvarteret strækker sig langs [[Skovvejen]] og afgrænses af [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Østbanetorvet]]. Kvarteret omfatter [[Skovvejen]], [[Østbanetorvet\|Østbanetorvets]] nordlige side og [[Sandgravvej]].
	Skovvejskvarteret består af boliger og erhverv ~~og særligt~~ tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. Arbejdernes Byggeforening opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893.		Skovvejskvarteret består af boliger og erhverv. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte eksempelvis ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894. Ejendommene ligger der endnu.

	I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.		I dag er kvarteret et populært boligområde, hvilket blandt andet skyldes dets tætte placering på skov, vand og byens centrum.