Skovvejen 9 - Versionshistorie

Hemik med 6. jul. 2026, 06:39

2026-07-06T06:39:24Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:34Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 59:		Linje 59:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===

	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Phillip Stadsarkivet med 16. aug. 2022, 09:01

2022-08-16T09:01:54Z

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2022, 11:01
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.		'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

MiaGulvadJørgensen med 19. maj 2022, 12:46

2022-05-19T12:46:53Z

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2022, 14:46
Linje 33:		Linje 33:

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet la der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til.		Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet lå der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til.
	I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.
			I 1909 rykkede [[Anton Frederik Olesen (1875-1955)\|A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

	Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.		Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.

Laura B. med 17. sep. 2021, 09:29

2021-09-17T09:29:06Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 11:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000]]		[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Laura B. med 31. aug. 2021, 11:52

2021-08-31T11:52:44Z

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 13:52
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000]]		[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.		'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-08-31T07:19:50Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 31. aug. 2021, 09:19
Linje 71:		Linje 71:
	* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988		* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
	* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)		* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
	* * Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde		* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
	*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 9		*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 9
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

Laura B.: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2021-08-30T09:17:44Z

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 11:17
Linje 34:		Linje 34:
	I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.		I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

	Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt ~~VOLVO'er~~.		Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.

	I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.		I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

Laura B.: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2021-08-30T09:16:54Z

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 11:16
Linje 34:		Linje 34:
	I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.		I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

	Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus.		Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt VOLVO'er.

			I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

	I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===
	Ejendommen er en 6-etages, 5-fags rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit.		Ejendommen er en 6-etages, 5-fags rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit.

Laura B.: /* Skovvejen 9 på AarhusArkivet */

2021-08-30T09:08:34Z

Skovvejen 9 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 11:08
Linje 62:		Linje 62:
	== Skovvejen 9 på AarhusArkivet ==		== Skovvejen 9 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[ https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77399 Skovvejen 9]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77399 Skovvejen 9]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 08:39
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk]]		[[Fil:Skovvejen 9.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 9. <br>Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.		'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

	{{WaVE\|text=Skovvejen 9 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skovvejen 9 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 20:		Linje 20:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse===		=== Kulturhistorisk beskrivelse===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	I marts 1935 anmodede murermester H.H. Mortensen og glarmester O. Skau om tilladelse til at rive den bygning ned, der indtil da havde stået på matriklen, hvor Skovvejen 9 ligger i dag. Mortensen og Skau ønskede at erstatte ~~den~~ lille enetages forhus og sidehus med et grundmuret, papdækket våningshus (beboelseshus). Ejendommen skulle have fem etager med en tagetage og kælderetage til husbrug. Der skulle desuden være værelser under loftet. Byggeriet blev godkendt af bygningskommissionen i april samme år.		I marts 1935 anmodede murermester H.H. Mortensen og glarmester O. Skau om tilladelse til at rive den bygning ned, der indtil da havde stået på matriklen, hvor Skovvejen 9 ligger i dag. Mortensen og Skau ønskede at erstatte det lille enetages forhus og sidehus med et grundmuret, papdækket våningshus (beboelseshus). Ejendommen skulle have fem etager med en tagetage og kælderetage til husbrug. Der skulle desuden være værelser under loftet. Byggeriet blev godkendt af bygningskommissionen i april samme år.
	I maj 1935 indrettede man et centralvarmeværk med lokalt kedelanlæg i ejendommen og i 1943 opførte man en skorsten på ejendommen. I 1945 blev tagetagen bygget om således, at tagetagen blev udvidet og værelserne blev lavet om til lejligheder.		I maj 1935 indrettede man et centralvarmeværk med lokalt kedelanlæg i ejendommen, og i 1943 opførte man en skorsten på ejendommen. I 1945 blev tagetagen bygget om, således at tagetagen blev udvidet og værelserne blev lavet om til lejligheder.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Linje 28:		Linje 28:
	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 9 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 45. Ved opførelsen af den nye ejendom i 1935 var adressen altså netop blevet ændret til nr. 9.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 9 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 45. Ved opførelsen af den nye ejendom i 1935 var adressen altså netop blevet ændret til nr. 9.

	Før opførelsen af den nuværende etageejendom på Skovvejen 9 lå der en ejendom, som bestod af et forhus, en sidebygning og et baghus, der alle havde én etage. Byggeriet var, frem til murermester Mortensens og glarmester Skaus overtagelse af matriklen, ejet af ~~Mejeriejer~~ [[Poul Kallerup Sloth]]. Hvornår denne ejendom blev opført er usikkert, men af matrikelkort over byen fremgår det, at bygningen i hvert fald fandtes på matriklen i 1876. I ejendommen boede der få personer ad gangen. Disse drev alle håndværks-og småerhverv. Der boede blandt andet slagtere, jernstøbere, vognmænd, møbelsnedkere og arbejdsmænd.		Før opførelsen af den nuværende etageejendom på Skovvejen 9 lå der en ejendom, som bestod af et forhus, en sidebygning og et baghus, der alle havde én etage. Byggeriet var - frem til murermester Mortensens og glarmester Skaus overtagelse af matriklen - ejet af mejeriejer [[Poul Kallerup Sloth]]. Hvornår denne ejendom blev opført, er usikkert, men af matrikelkort over byen fremgår det, at bygningen i hvert fald fandtes på matriklen i 1876. I ejendommen boede der få personer ad gangen. Disse drev alle håndværks- og småerhverv. Der boede blandt andet slagtere, jernstøbere, vognmænd, møbelsnedkere og arbejdsmænd.

	Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Den forhenværende enetages ejendom var derfor formodentligt den første ejendom på adressen.		Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Den forhenværende enetages ejendom var derfor formodentligt den første ejendom på adressen.
Linje 35:		Linje 35:
	Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet lå der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til.		Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet lå der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til.

	I 1909 rykkede [[Anton Frederik Olesen (1875-1955)\|A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag ~~det~~ opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.		I 1909 rykkede [[Anton Frederik Olesen (1875-1955)\|A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for- og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag dét opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på fem etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

	Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.		Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere samt automobilværksted i det gamle for- og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.

	I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.		I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød, at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===
	Ejendommen er en ~~6-etages~~, ~~5-fags~~ rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit.		Ejendommen er en seksetages, femfags rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit.
	Bygningen har nye, hvidmalede, 2-, 3- og ~~4-fags~~ vinduer samt tilsvarende altandøre; dog en enkelt, nyere altandøre på 4. etage. Oprindeligt, lakeret indgangsparti og dør med glasrude og sidepartier. Oprindelige, hvidmalede, ~~3-fags kælder-vinduer~~.		Bygningen har nye, hvidmalede, to-, tre- og firefags vinduer samt tilsvarende altandøre; dog en enkelt, nyere altandøre på 4. etage. Oprindeligt, lakeret indgangsparti og dør med glasrude og sidepartier. Oprindelige, hvidmalede, trefags kældervinduer.
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: dårlig. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: dårlig. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III.

Linje 78:		Linje 78:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 9		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 9
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki		* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9